ÖSTEN UNDÉN. Om panträtt i rättigheter. Lund 1915. Lindstedts univ.-bokh. 216 s. Kr. 4.00.
Udgiveren af Svensk Juristtidning har anmodet mig om som mit første Bidrag til Tidsskriftet at fremsende en kort Omtale af ÖSTEN UNDÉN'S Bog om Panträtt i rättigheter. Anmodningen kommer mig unægtelig ikke helt belejligt. Jeg staar i Begreb med andetsteds at offentliggøre en Afhandling, hvori bl. a. netop adskillige af de af Undén fremdragne Emner drøftes, og dette Arbejde vil, fyldigere end det kan ske i en Anmeldelse, udvise, hvor højt jeg vurderer Undéns Bog, og hvor meget Udbytte jeg har haft af den. Men naar en Anmeldelse fra min Haand ønskes til et juridisk Tidsskrift i Forf.'s eget Hjemland, mener jeg ikke at kunne unddrage mig fra Opfyldelsen af dette Ønske.
I første Kapitel med Overskriften: Konstruktionsfrågor retter Hovedundersøgelsen sig imod det Spørgsmaal, om den ved den Retshandel, der betegnes som Pantsættelse af en Fordringsret, fremkommende Retsstilling bør betegnes som en Panteret over en Fordringsret eller som en Sukcession i Fordringsretten. Dette er, som bekendt, et Spørgsmaal, der er anvendt megen Tid og Flid paa at besvare; Forf. anfører skønsomt det væsentligste af denne Literatur. Meget af det Arbejde, der gennem Tiderne har været anvendt paa denne Drøftelse, har, ligesom saare meget i Drøftelsen af andre Konstruktionsspørgsmaal, været ret unyttigt. I Almindelighed har Spørgsmaalet været stillet paa, om en vis Konstruktion er "rigtig", og denne Spørgsmaalsstilling har vist sig fortrinlig egnet til at føre ind i ørkesløse Diskussioner. Spørgsmaalet burde stilles paa, om en Konstruktion (eller Retsterminologi) er formaalstjenlig. Konstruktionen paa Retsvidenskabens Omraade er jo Udtrykket for en Sammenfatning af defor et vist Forhold gældende Retssætninger i en kort Omskrivning (et Retsbegreb), jfr Forf.'s Citat af Jhering S. 16; Konstruktionens Formaaler en Arbejdslettelse og en systematisk Vejledning. Det ideale Retsbegreb vilde være det, som paa den ene Side kort og klart antyder samtlige for Forholdet gældende Retssætninger, og som paa den anden Sideikke giver nogen Mulighed for Fejlslutninger angaaende disse Retssætninger. Men saadanne "ideale" Retsbegreber gives ikke. Konstruktionen, som den faktisk forekommer, vil i Virkeligheden aldrig være udtømmende og vil aldrig udelukke Muligheden for Misforstaaelse. Ifølge menneskelig Udtryksevnes Begrænsethed kan Fordringen til Konstruktionen ikke stilles højere end til, at den giver
en retledende Vejledning, d. v. s. paa den ene Side giver en rigtig almindelig Forestilling om de paagældende Retsregler og paa den anden Side ikke giver nogen grundet Anledning til Fejlslutning. Dette miskendes let, naar Spørgsmaalet stilles paa Konstruktionens Rigtighed i Stedet for at stilles paa dens Formaalstjenlighed. Og ved denne Miskendelse tabes bl. a. Maalestokken for Værdien af de forskellige Indvendinger, der kunde fremsættes mod en Konstruktion. Man taber Blikket for, at fældende er kun de Indvendinger, som konstatere, at Konstruktionen er lidet oplysende om de Retsregler, som der tiltrænges Oplysning om, eller at den giver naturlig Anledning til urigtige Slutninger om Retssætningerne. Langt mindre betydende ere de Indvendinger, som konstatere Muligheden forudspekulerte Fejlslutninger og rent formelle logiske Invendinger. Disse have vel deres Værdi som Udtryk for Trang til Konstruktionens Forbedring, men de ere ikke fældende. I det, som her ersagt, ligger ogsaa, at det ikke er givet, at en og samme Konstruktion til alle Tider vil være den formaalstjenlige. Bestaar Mangelenved en Konstruktion deri, at den ikke tydeligt peger paa en vis Retsregel, kan Mangelen være ringe, saafremt der faktisk ikke hersker nogen Tvivl om denne Retsregel, men opstaar der faktisk Tvivlom denne Retsregel, kan Mangelen blive væsentlig.
Det ses nu ikke, at Forf. direkte har udtalt almindelige Betragtninger som de ovenanførte; muligvis har han ikke udformet sig nogen bevidst Konstruktionstheori. Men faktisk hviler hans Undersøgelsesmetode paa disse Betragtningers Grundtanke, se saaledes af almindeligere Udtalelser navnlig S. 27: "Om vi få antaga, att det förment 'onöjaktiga' (d. v. s. en paastaaet Unøjagtighed i Begrebet Panteret i begrænset tinglig Ret) inte syftar på några möjliga konsekvenser av den klandrade konstruktionen i avseende å rättsverkningarna1, så ha vi i själva verket ett tydligt vittnesbörd om dennas riktighet. Uttrycket 'panträtt i begränsad sakrätt' har stått provet,om det ger en riktig ledning för uppfattningen av rättsverkningarna. Då vi icke heller anse några principiella hinder möta mot konstruktionen i fråga, måste vi finna den överlägsen den konstruktion, som o. s. v." og S. 29 — 30: "Genom bibehållande av beteckningen subpignus eller panträtt i panträtt antydes karaktären av denna säkerhetsrätt." Den gennem disse almindeligere Udtalelser antydede Arbejsmetode bærer, som vi vil faa at se, hele Drøftelsen af Spørgsmaalet om Konstruktionerne Panteret over Fordringsret og Singulærsukcession.
Undersøgelsen rettes ikke paa, om nogen af disse Konstruktionerer fuldkommen, men paa et Valg mellem dem. Sukcessionskonstruktionen er naturligvis, saafremt man under Sukcession henførerikke blot Overdragelse af den fulde Ret men ogsaa Overdragelse af begrænset Ret, ubestridelig rigtig (S. 26). Men den giver ikke den Oplysning, som tiltrænges, om hvad det er for Retsregler, der gælde
for Fordringsrettens Pantsætning. Uden nogen Tilføjelse siger den kun, at Cessionsreglerne komme til Anvendelse. For at forebyggeden lige for Haanden liggende, utvivlsomt urigtige Slutning, at alle Cessionsregler og f. Eks. altsaa ikke Panteretsregler kommer til Anvendelse, maa Konstruktionen suppleres med Tilføjelser, og alle Forsøg paa ved saadanne at vinde den Oversigt og Arbejdslettelse, som Konstruktionen skulde give, har vist sig mislykkede; Formuleringer, der give den rette Vejledning, have ikke kunnet findes, Forf. S. 37 ff., S. 47 — 50. Panteretskonstruktionen paa den anden Side giver den Oplysning, at Panteretsreglerne i alt Fald i et vist Omfang komme til Anvendelse, og indprenter Nødvendigheden af, at det paa Omraader, hvor deres Anvendelse ikke er almenanerkendt, tages under Overvejelse, hvorvidt de bør komme til Anvendelse, se Specialundersøgelserne i de følgende Kapitler. Og Panteretskonstruktionen fornægter ikke det rigtige, der ligger i Sukcessionskonstruktionen (S. 29). Den giver, som Sagen staar, end ikke Anledning til nogen relevant Misforstaaelse i saa Henseende; at f. Eks. Cessionsregler kommer til Anvendelse i Forhold til den pantsatte Fordrings Skyldner, er saa almenanerkendt, at nogen særlig Tilkendegivelse herom i Konstruktionen ikke er paakrævet, jfr S. 47.
Forsaavidt har Forf.'s Konstruktionsundersøgelse ganske været paarette Vej, og forsaavidt er Fremstillingen klar. Derimod synes derat være noget uklart i Forf.'s Udtalelser overfor den Indsigelse mod Panteretskonstruktionen, at der overhovedet ikke bør være Tale om Rettigheder som Retsobjekter, se navnlig S. 13 — 20, 47. Det burdevære noget skarpere sagt, hvad der dog utvivlsomt er Forf.'s Mening, at denne Indvending ligger i et Plan for sig. Indvendingen er uden Vægt overfor Panteretskonstruktionen i og for sig, thi Terminologien: Ret over Ret giver ikke Anledning til nogen praktisk relevant Misforstaaelse (S. 47), men det er en systematisk Ulempe, at "Retover" her dog betyder noget andet end f. Eks. hvor Talen er om Panteret over en Ting (S. 20). Saavidt giver Fremstillingen ikke Anledning til nogen Tvivl om, hvad Forf. mener. Men uklar synes Forf.'s Stilling overfor Spørgsmaalet om, ad hvilken Vej denneUlempe fjernes (se navnlig S. 24), og noget misvisende kan Udtalelsen S. 47 om den herom handlede Indvendings Vægt vel nok være. Alt i alt udviser Forf.'s Konstruktionsundersøgelse efter Anm.'s Formening en for en saa ung Forfatter usædvanlig Modenhed. Kontraprøven paa denne min Doms Rigtighed anstilles ved Betragtning af hele Undersøgelsen i de følgende Kapitler. Det viser sig her, at Bogen er bleven helt igennem en realt nyttig Bog, hvilket efter min Erfaring forholdsvis sjældent kan siges om Arbejder, der have Konstruktionsundersøgelser til Formaal. Forf.'s Modenhed af spejler sigsærlig ogsaa i Valget af det Stof, der optages til Specialundersøgelsei Kap. II ff.
Ved disse Specialundersøgelser skal jeg af Grunde, som jeg ovenfor har berørt, her kun dvæle ganske kort. Behandlingen af demer gennemført med megen Skarpsindighed og sund praktisk Sans.
Særlig grundigt undersøges Pantsætningen af Akkomodationsobligationer S. 63 ff. Det — som Sagen foreligger — vigtigste Spørgsmaal i dette Emne er det, om Pantsætning af en Akkomodationsobligation giver Fordringshaveren Realisationsret, saa at han gennem Realisationssalg af Akkomodationsobligationen (bortset fra Spørgsmaalet om eksstinktiv Godtroserhvervelse) kan bevirke, at Skyldneren kommer til at hæfte med Akkomodationsobligationens paalydende Beløb ved Siden af at hæfte for den Del af den sikrede Fordring, som ikke er dækket ved Realisationssalget. Forf. mener, at Skyldnerens Indrømmelse af en saadan Realisationsbeføjelse ikke bør anerkendes som gyldig, se S. 72 — 76 og 67 — 68. Hans udviklinger herom maa jeg, som jeg andetsteds skal søge at oplyse, anerkende for rigtige, og jeg maa følgelig opgive min tidligere angaaende dette Punkt udtalte Opfattelse, som Forf. S. 70 ff. retter sin Kritik imod. Ogsaa Forf.'s Udviklinger S. 82 — 92 om den retlige Betydning af den i Akkomodationsobligationen indeholdte Pantsætning af Skyldnerens faste Ejendom maa vistnok erkendes forrigtig; men Udtalelsen S. 91—92 synes at lide under nogen Uklarhed. Overhovedet kan det ikke nægtes, at adskilligt i Bogen ikke erendelig gennemtænkt og udført, navnlig synes dette at gælde om Forf.'s iøvrigt i flere Henseender saa fortjenstfulde Undersøgelser S. 98 ff. om, hvorvidt Ejendomsoverdragelse eller Cession, der erforetaget til Sikring af en Fordring, bør være undergivet Panteretsregler, se ogsaa ovfr. om Udtalelser S. 24. Forf. har aabenbartmanglet tilstrækkelig Tid til den fulde Løsning af den Opgave, han har stillet sig. Stoffet er under Udarbejdelsen vokset og vokset. saa at den endelige Bearbejdelse ikke kunde naas. Men denne Anke mod Bogen er af underordnet Betydning i Forhold til alt det, den giver. Som Bogen foreligger, yder den meget værdifulde Bidrag til de stillede Problemers Løsning. Og den giver ualmindelig rigeLøfter om Forf.'s fremtidige literære Virksomhed.
Jul. Lassen.