152 AKTUELLA SPÖRSMÅL.Fra Danmarks Rigsdag. Den 30 September 1916 sluttedes Rigsdagssamlingen 1915 — 1916 efter at have varet et helt Aar, og d. 2 Oktober traadte den næste ordentlige Rigsdag sammen. I Samlingen 1915 — 16 blev der efter min sidste Korrespondance (Sv. J. T. 1916s. 336 ff) kun vedtaget en enkelt Lov af Betydning, nemlig Loven om Nedsættelse af en Undersøgelseskommission og Afholdelse af Folkeafstemning angaaende Salget af vore vestindiske Kolonier. Diskussionen herom har ogsaa optaget det meste af den politiske Interessei Aarets sidste Maaneder. Folkeafstemningen, der herved prøvedes første Gang, blev noget af en Fiasko ved den ringe Deltagelse fra Befolkningens Side, men fra dette særlige Tilfælde kan der næppe drages nogen Slutning til andre.
    Samtidig med at den danske Stat opgav de vestindiske Øer, harden her i Evropa erhvervet en Del nye Statsborgere ved en Lov af27 November 1916, hvis Hovedformaal er at give dansk Statsborgerret til de "hjemløse" Sønderjyder af dansk Afstamning. Indtil 1898 anerkendte vor Lovgivning om Statsborgerret (Indfødsret) hverken Afstamningsprincipet eller den Grundsætning, at Hustruenved Ægteskab erhverver Mandens Statsborgerret, og Følgen var, atmange Medlemmer af danske Familier, der var bosatte i Udlandet, ikke havde Statsborgerret i nogen Stat. Dette Forhold voldte særlig Vanskelighed i Slesvig, og Løsningen forhaledes ved Uenighed om Forstaaelsen af en Bestemmelse i Fredstraktaten af 1864. Men forat lette Krigens Byrde for de paagældende blev det nu vedtaget atgøre dem til danske Statsborgere. Det skete ved den Bestemmelse,at Personer, der ikke er Statsborgere i nogen Stat, faar dansk Indfødsret, saafremt de vilde have saadan Ret, hvis Reglerne i Lovenaf 19 Marts 1898 om Indfødsrets Erhvervelse ved Fødsel og Ægteskab havde været gældende ogsaa før denne Lovs Ikrafttræden.
    Ogsaa paa anden Maade har Krigssituationen selvfølgelig givet Anledning til Love. Udviklingen gaar her, som overalt, stadigvidere: nye Understøttelser til de ubemidlede, nye Krigsskatter ognye Indgreb paa Felter, der hidtil har været frie for Statsmagtens Indgreb. Reguleringen af Handelen fortsættes, og vi er nu ogsaagodt begyndt paa en Regulering af Forbruget, navnlig efter den sidste Skærpelse af Undervandsbaadskrigen. Eksempelvis kan nævnes, at Regeringen for at forebygge utilbørlig Udnyttelse af Konjunkturerne har forbudt indtil videre ved Salg af Varer, være sigfra Fremstiller, Mellemhandler eller Detaillist, at forhøje Priserne, undtagen for saa vidt Udgiften ved Varens Erhvervelse bevislig erforøget. Med Hensyn til Sukker er en fuldstændig Regulering af Forbruget nu gennemført, og for adskillige andre Fornødenhedsartikler er man godt paa Vej. Danske Skibe maa overhovedet ikke bortfragtes paa Tid til Udlandet uden Handelsministeriets Samtykke.
    Den voksende Bolignød førte til Nedsættelsen af en Kommissiontil at undersøge og overveje Boligforholdene for de mindre bemidlede Samfundsklasser. Kommissionen afgav lige før Nytaar en første-

AKTUELLA SPÖRSMÅL. 153Betænkning, hvori den foreslog en Del Lovgivningsforanstaltningerfor at bøde paa den øjeblikkelige Nødstilstand.
    Foreløbig er der vedtaget en midlertidig Lov om Forbud mod Nedrivning af Bygninger etc. af 23 Jan. 1917. Efter Indstilling af Kommunalbestyrelsen i en Kommune kan Indenrigsministeren bestemme, at Kommunalbestyrelsens Tilladelse udkræves til Nedrivning af Bygninger med Beboelseslejligheder og til saadan Ombygning og Reparation, at Beboelseslokaler midlertidig sættes ud af Brug. Alleredepaabegyndte Nedrivnings- eller Ombygningsarbejder kan standsesmod en nærmere bestemt Erstatning til de paagældende. Kommunalbestyrelsens Beslutninger kan af Ejeren indankes for Indenrigsministeren. Paa egen Haand kan en Kommunalbestyrelse udstedeForbud mod, at Beboelseslokaler tages i Brug paa anden Maade, f. Eks. til Butik, Fabrik e. 1. Lovens Regler er allerede sat i Krafti Hovedstaden og en Del andre Kommuner.
    Den tidligere Lov om Fastsættelse af Husleje (se Sv. J. T. 1916s. 336) blev ændret ved en Tillægslov af 22 Decbr. 1916 oger nu afløst af en Lov af 23 Febr. 1917. Begge Love betegner enfortsat Udvikling i Retning af Indgreb i Ejendomsretten og Kontraktsfriheden for at beskytte Lejerne.
    Det er nu bestemt, at Kommunerne ogsaa kan nedsætte Nævn tilat hindre ubillig Lejeforhøjelse for Forretningslokaler uden tilliggende Beboelse. Med Hensyn til Beboelseslejligheder og Forretningslokalermed tilliggende Beboelse giver Loven meget strenge Regler. I de Kommuner, hvor der er nedsat Huslejenævn, skal saaledes enhver Overenskomst om Forhøjelse af Husleje og enhver Vedtagelse om Erlæggelse af højere Leje ved nyt Lejemaals Indgaaelse for at væreretsgyldig have Nævnets Godkendelse; og denne Bestemmelse gælderalle Overenskomster indgaaet efter Lovens Forelæggelsesdag (18Decbr.). Endog Overenskomster, der er afsluttet i Tiden mellem10 April og 18 Decbr. 1916, kan til Dels tilsidesættes af Nævnet.Ved sin Afgørelse skal Nævnet gaa ud fra, hvad der vilde være enrimelig Leje under normale Forhold med Tillæg for Stigningen iDriftsudgifter. — Om Opsigelse er der for København og Omegngivet særlig strenge Bestemmelser, som kan udvides ogsaa til andre Kommuner: Opsigelse fra Ejerens Side efter 9 Novbr. 1916 (da denovennævnte Tillægslov forelagdes) er overhovedet ikke retsgyldiguden Nævnets Godkendelse, og Nævnet skal tage særligt Hensyn til,om der foreligger saadan Grund til Opsigelse, at denne maa sigesat stemme med Billighed.
    Af de vedtagne Love, der ikke angaar Krigssituationen, er dernæppe nogen, der fortjener Omtale. Derimod frembyder flere af deLovforslag, der for Tiden er under Behandling, betydelig Interesse.Om Forelæggelsen af de 3 Lovforslag, der er udarbejdet af denskandinaviske Kommission for Lovgivning paa ObligationsrettensOmraade, har Sv. J. T. allerede bragt Meddelelse (se 1916 s. 454). Forslaget om Afbetalingskøb blev hurtigt vedtaget i Folketinget, menvil vistnok møde en Del Modstand i Landstinget. Det har ialtfald

154 AKTUELLA SPÖRSMÅL.fremkaldt en Del Protester fra de interesserede Forretninger. Dettør dog haabes, at det lykkes at gennemføre Forslagene. De behandles for Tiden alle tre i Udvalg i Landstinget.
    Af de andre Lovforslag er det vigtigste vel Forslag til Lov omAktieselskaber. Aktieselskabslovgivningen er et af vore Smertensbørn. Den har staaet paa Dagsordenen i mange Aar, men hidtil erdet ikke lykkedes at faa nogen Lov vedtaget. Et Udkast blev udarbejdet af en i 1900 nedsat Kommission, et andet af et Udvalg,der nedsattes i 1909. Dette sidste Udkast er, til Dels med Ændringer, forelagt Rigsdagen i 5 forskellige Samlinger uden Resultat.Det nu forelagte Forslag hviler paa samme Grundlag, men der erforetaget ret betydelige Ændringer. Da disse betegner en betydelig Slappelse af Kravene til Aktieselskaberne, er der maaske Udsigttil Lovens Gennemførelse denne Gang.
    Forslaget omfatter kun erhvervsdrivennde Aktieselskaber og Kommanditaktieselskaber. Dets Begrænsning viser sig iøvrigt navnlig i,at det fortrinsvis tager Sigte paa Selskabernes Forhold udadtil,medens det i Hovedsagen overlader Selskaberne Frihed i Ordningenaf deres indre Forhold og overhovedet kun fastslaar visse Hovedpunkter i denne Henseende. Hovedvægten er derfor lagt paa atbetrygge Almenheden mod at vildledes; og for at naa dette søger Forslaget saa vidt gørligt at sikre Offentligheden Adgang til Kendskab først og fremmest om Vilkaarene for Stiftelsen, men dernæstom den senere Ledelse, Regnskabsaflæggelse og Ændringer i Selskabets Forhold. Forslaget er forholdsvis kort, idet det kun tæller62 Paragraffer.
    De fleste andre Lovforslag af Interesse er heller ikke Nyheder i egentlig Forstand. En Del af dem gaar ud paa Revision af Lovefra de senere Aar. To Forslag om "Naturfredning" og "Bygningsfredning" bygger paa et i Fjor fremsat Lovforslag; en hel Del andreer ligefremme Gengangere fra sidste Samling, saaledes navnlig flereLovforslag vedrørende Landboforhold.
    Paa dette Felt er der et enkelt Forslag, der forsøger at brydenye Baner, nemlig Forslag til Lov om Vilkaar for Bortsalg af Jorderi offentlig Eje. Efter dette maa Jorder i offentlig Eje, der aleneegner sig til at anvendes som Landbrugsjord, kun bortsælges tilmindre Jordbrug. For saa vidt er Forslaget i Slægt med de tidligere Bestræbelser for at støtte Oprettelsen af Husmandsbrug; mendet egentlig nye er Vilkaarene, hvorpaa Salget skal ske. Der krævesikke nogen Udbetaling af Køberen; i Stedet for Købesum paalægges der Ejendommen en halvaarlig Afgift svarende til Renten alJordens Værdi til enhver Tid. Jorden vurderes før Salget og omvurderes ved de almindelige periodiske Vurderinger af Jord tilEjendomsskyld, saaledes at der ses bort fra den Værdiforøgelse,der skyldes Ejerens Arbejde eller Kapitalanvendelse. Den halvaarlige Afgift skal foreløbig være 2 ¼ % af den ved Vurderingenudfundne Værdi, men skal senere fastsættes under Hensyn til Kursenpaa de Obligationer, der udstedes af Kongeriget Danmarks Hypotek

AKTUELLA SPÖRSMÅL. 155bank. For at sikre en billig Pris paa Jorden er det bestemt, atJorden ved Vurderingen skal sættes til den Sum, som en forstandigKøber maatte antages at ville give for Ejendommen, saafremt dennehenhørte til en middelstor Bondegaard. Endelig kan Køberen faaet 4 % Laan af Statskassen til at opføre Bygninger. Ved disseBestemmelser haaber man paa en Gang at skabe Jordejeforhold,som Jordbrugerne kan være tjent med, og at sikre Staten den fremtidige Værdistigning af Statens Jord.
    Fra helt andre Felter er der endnu to smaa Lovforslag, der maanævnes. Det ene gaar ud paa, at Værnepligtige, for hvem militærTjeneste af enhver Art er uforenelig med deres Samvittighed, kanfritages for militær Tjeneste mod at anvendes til Statsarbejde afcivil Karakter.
    Det andet Lovforslag — fra det kirkelige Omraade — skal hjælpeud over de Vanskeligheder, der stadig voldes af den bekendte ArboeRasmussen-Affære. Pastor A-R:s Forflyttelse fra Skibsted i Jyllandtil Vaalse paa Falster strandede paa, at Biskoppen over LollandFalster nægtede at give ham Kollats. Ministeren undlod da atudnævne A-R. paa regelmæssig Maade, men konstituerede ham iEmbedet uden Kollats — i og for sig med tvivlsom Hjemmel.Herved kom Skibsted imidlertid til at savne en Præst, da A-R.stadig er Præst der, men virker i Vaalse. Ikke mindst for at raadeBod herpaa er det foreliggende Forslag fremsat. Forslaget, derventes vedtaget snart *), er saa ejendommeligt, at det fortjener atkendes i sin Helhed. Det lyder saaledes: "Indtil det ved Lov erfastsat, hvorledes Tilsynsforholdet i Folkekirken skal ordnes i Tilfælde, hvor der mellem en Biskop og en Sogne- eller Valgmenighedopstaar saadan Uoverensstemmelse, at Tilsynsforholdet ikke ønskesbevaret, skal Kirkeministeren kunne bestemme, at konstitueret Sognepræst for Vaalse Sognemenighed Arboe-Rasmussen, saafremt hanmodtager Udnævnelse til Embedet, indsættes uden Kollats fraBiskoppen over Lolland-Falsters Stift Wegener, og at denne fritagesfor at føre Tilsyn med ham, forsaavidt angaar Prædikeembedet,Sakramenternes Forvaltning samt Sjælesorgen i det hele. — Tilsynethermed ligesom Biskoppens Tilsyn med Skolevæsenet i Pastoratet,saalænge Præsten er Formand for Skolekommissionen, overgaar isaa Fald til Kirkeministeren."
    Til sidst skal kun nævnes, at Justitsministeren i Henhold til denaf ham i Lovens § 1021 givne Bemyndigelse nu har fastsat, atRetsplejeloven træder i Kraft den 1 Okt. 1919.
    København den 27 Februar 1917.
Henry Ussing.

 

*) Medens dette trykkes, er Forslaget blevet Lov (9 Marts).