Nye danske Love. Foraaret bragte een stor juridisk Begivenhed, nemlig Gennemførelsen af de tre skandinaviske Love fra Formuerettens Omraade (se ovenfor S. 337). Bortset herfra er det gaaet retsmaat med Lovgivningsarbejdet i Danmark i det sidste halve Aar.
    Den i 1915 valgte Rigsdag har end nu en Gang forlænget sit Liv, idet en Lov af 27 Marts har bestemt, at Grundloven af 1915 førstskal træde i Kraft d. 6 Maj 1918. En yderligere Udsættelse kan næppe tænkes, da der under alle Omstændigheder skal afholdes Folketingsvalg i Foraaret 1918. Som en Følge af den demokratiske Udvikling, der fandt sit Udtryk i den ny Grundlov, kan man betragte en Lov af 8 Maj, der omordner Styrelsen af Københavns Kommune ved at give nye Regler om "Magistratens" Sammensætning. Fremtidig skal alle Magistratens Medlemmer undtagen Formanden (Overpræsidenten), altsaa baade Borgmestre og Raadmænd, vælgesaf Borgerrepræsentationen ved Forholdstalsvalg, saaledes at Valgetgælder for 8 Aar og alle vælges paa en Gang. Tidligere blev Borgmestrene valgt enkeltvis for Livstid og deres Valg skulde stadfæstesaf Kongen. Overpræsidenten udnævnes som hidtil af Kongen, men man har ophævet den tidligere Regel om at Overpræsidentens Stemmeer afgørende, naar Stemmerne staar lige. Loven er traadt i Kraftd. 1 Juni, og samtidig er Antallet Borgmestre og Raadmænd forøgetfra 4 af hver Slags til 5.
    Af de "fredelige" Love er de interessanteste et Par Love, der udfra forskellige Motiver begrænser Grundejernes Frihed til at raadeover deres Ejendom. Ifølge Lov om Naturfredning af 8 Maj kan derfor det første iværksættes Fredning av Naturomraader, dels naar depaa Grund af deres Skønhed eller Ejendommelighed har væsentlig Betydning for Almenheden, dels naar deres Bevarelse af naturvidenskabelige eller historiske Hensyn er af særlig Interesse. Det kan saaledes bestemmes, at det fredede Omraade skal bevares i den naturlige Tilstand, bibeholdes uforandret eller vedligeholdes paabestemt Maade, at det enten slet ikke eller kun paa bestemt Maademaa bebygges eller beplantes, eller at en Udsigt skal bevares eller genaabnes. Særlig nævner Loven, at der kan udstedes Forbud mod Opstilling av Reklameplakater o. l. udenfor bebyggede Omraader, naar de vil virke forstyrrende paa et Steds landskabelige Skønhed. Et saadant Forbud kan ikke medføre Krav paa Erstatning; ved andre Fredningsforanstaltninger kan der derimod tillægges Ejeren Erstatninghos det Offentlige. Fremdeles kan der mod fuld Erstatning til Ejerentræffes Bestemmelse om at Almenheden skal have Adgang til atfærdes paa privat Ejendom paa Steder, hvor saadan Færdselsret af Hensyn til Befolkningens Friluftsliv er af væsentlig Betydning for Almenheden, og hvor Færdselen kan finde Sted uden at tilsidesætte Hensynet til vedkommende Grundbesidders berettigede og væsentlige Interesse, navnlig den private Fred eller Husfreden. For særlig at begunstige Adgangen til Strandbredden opstiller Loven bl. a. en Formodning om at de ovennævnte Betingelser for Færdselsret er tilStede med Hensyn til den udyrkede, nøgne Strandbred. Endelig kan

der paabydes Fredning af Dyre- og Plantearter eller -Samfund samt geologiske Dannelser, hvis Bevarelse af naturvidenskabelige ellerhistoriske Hensyn har væsentlig Interesse. I dette sidste Tilfældeudstedes Paabudet af Justitsministeren efter Indstilling fra et "Naturfredningsraad", i de øvrige Tilfælde af særlige "Fredningsnævn" eller i vigtigere Tilfælde af et for hele Landet fælles Overfredningsnævn. Hvis Fredningen vil paadrage det offentlige en Udgift til Erstatning paa over 2,000 Kr., kræves dog Finanslovbevilling til dens Gennemførelse.
    En Lov av 2 Juni om "superficiære Fæste- og Lejeforhold" søgerat raade Bod paa de Misligheder, der er forbundne med denne Slags Brugsforhold, hvor Brugerne ejer Bygningerne paa Grunden. Et foret Par Aar siden indbragt privat Lovforslag, der særlig tog Sigte paa Bornholm, hvor disse Brugsforhold er ret hyppige, havde foreslaaet helt at afskaffe disse Forhold. Saa vidt er Loven ikke gaaet; dennøjes med normalt at give Brugeren Ret til enten at fortsætte Forholdet en vis Tid eller at overtage Jorden: Naar Jord paa Landeter givet i Livsfæste eller udlejet paa mindst 25 Aar og Brugerenejer der paa værende Beboelsesbygninger, som han ikke er pligtig ataflevere i kontraktmæssig Stand ved Brugsforholdets Ophør, skalifølge Loven Brugeren eller hans Arvinger kunne fordre Brugsforholdet fortsat paa fast Aaremaal i højst 25 Aar mod at udrede i aarlig Afgift til Ejeren 4 p. Ct. af Jordens Værdi i Handel og Vandel. Naar saadant Krav fremsættes, kan Ejeren dog, om han foretrækkerdet, forlange, at Brugeren eller hans Arvinger skal købe Jorden for Vurderingssummen. I visse Tilfælde, hvor Ejerens Interesse heri ersærlig stor, kan han endog modsætte sig begge Dele, men Ejerenmaa da erstatte Brugeren Bygningernes Værdi. Dette kan Brugerenderimod ikke kræve, hvis han ikke ønsker Brugsforholdet fortsat.
    Ved en anden Lov av 2 Juni (Nr 347) er den bestaaende Lovgivning om Vandløb suppleret med en Tillægslov, der særlig sigtertil at lette Gennemførelsen af Afvandings- og Vandingsanlæg, hvorder hertil kræves Pumpeanlæg. Alle de interesserede Grundejerekan tvinges til at yde Bidrag til Udgifterne og danne et "Pumpelag". Samme Dato bærer endelig de to omfattende Fiskerilove. Disse Love erstatter de tilsvarende Love fra 1907 og hviler paa en Revision af disse, foretaget af et af Landbrugsministeriet i 1914 nedsat Udvalg. Ifølge Lov om Saltvandsfiskeri tilkommer Retten til Fiskeripaa dansk Søterritorium som hidtil Personer, der enten har dansk Indfødsret eller i de sidste 2 Aar har haft fast Ophold her i Landet; men den ny Lov tilføjer: Drives Fiskeri af et Selskab, skal dets Bestyrelse have Sæde i den danske Stat og Deltagerne opfylde de ovennævnte Betingelser. Drives Fiskeriet fra Fartøj, skal dette opfylde Betingelserne for at kunne sejle under dansk Flag, hvorhos ⅔ af Besætningen skal opfylde de ovennævnte Betingelser. Disse Bestemmelser berører dog ikke bestaaende internationale Overenskomster.Ogsaa i Ferskvandsfiskeriloven er Hovedreglen om Fiskeriretten ændret. Retten til at drive Fiskeri skal fremtidig tilkomme "Ejeren af den

tilstødende Jordlod, enhver Ejer ud for sin Grund paa den Del af Vandet, der til enhver Tid ligger hans Jordlod nærmere end nogenanden Jordlod". Den tidligere Lovgivnings Udtryk ("indtil Midtstrøms") forstod man i Reglen saaledes, at det afgørende var den oprindelige Midtstrømslinie.
    Fra det processuelle Omraade maa nævnes Loven af 22 Juni om Voldgift i Tvistigheder angaaende Handel med Husdyr, der træder i Stedet for den tilsvarende Lov af 1912. Loven bestemmer, at Tvistigheder, der opstaar imellem Parterne i Husdyrhandler i Anledningaf Mangler ved det solgte, skal paakendes af 3 af det offentlige beskikkede "Voldgiftsmænd", med mindre Parterne ved Handlens Afslutning har taget Forbehold om at Tvistigheder skal afgøres adalmindelig Retsvej. Denne Ordning er ikke meget betryggende, navnlig da ingen af Voldgiftsmændene behøver at være Jurist. Lovenhar da ogsaa mødt kraftig Protest fra juridisk Side; men den er dogblevet fornyet for 5 Aar.
    Af Love, der ikke vedrører Krigssituationen, er der iøvrigt ikke vedtaget nogen af større Interresse. Som det vil ses er kun enkelte af de ovenfor S. 153 flg. omtalte Lovforslag gennemført; Aktieselskabsloven ventes dog vedtaget i September.
    Krigslovgivningen er ganske naturligt langt mere omfattende. Adskillige Love frembyder vel Interesse, men der kan kun være Taleom at nævne enkelte ret tilfældige Eksempler.
    De ved Undervandsbaadskrigen fremkaldte Vanskeligheder for Skibsfarten har medført, at Skibsfarten — ved en Lov af 1 Marts — allerede fra 1 Februar maatte fritages for at yde det Pengebidrag, dervar paalagt den ifjor (se Sv. J. T. 1916 S. 336). For at opretholde Handelsflaaden saa vidt muligt er ikke blot Afhændelse af Skibe til Udlandet som Regel forbudt, men en Lov af 18 Maj harfastsat, at Forsikringssummer for forliste danske Skibe skal anvendes til Anskaffelse af Skibe til Erstatning for de tabte eller, forsaavidt Nyanskaffelse ikke straks kan finde Sted, baandlægges. Disse Regler har Loven endda tillagt en vis tilbagevirkende Kraft, i det de skalanvendes paa alle Forsikringssummer, der udbetales efter 1 Okt. 1916.
    I Fortsættelse af Bestræbelserne for at af hjælpe Bolignøden (jfrovenfor S. 152 — 3) er der givet en midlertidig Lov af 14 April, hvor efter Kommunalbestyrelsen i de Kommuner, hvor Huslejenævn findes, kan give Nævnet Bemyndigelse til at tillade Lejeren af en Beboelseslejlighed at fremleje denne helt eller delvis, selv om dette ifølge Lejekontrakten er ham forbudt. Lovens Bestemmelser gælder ifølgeen Lov af 22 Juni foreløbig til 30 November i Aar. Til samme Tidspunkt har Lov Nr 280 av 2 Juni 1917 udstrakt Gyldigheden af Huslejeloven og af den i Krigens første Aar paa begyndte Lovgivningom Betalingshenstand for Pantegæld. Pantegældsmoratoriet vil vistnok ikke blive forlænget; for at lette Overgangen giver Loven af 2 Juni nogle Bestemmelser om Opsigelser, der er foretaget underMoratoriets Bestaaen.
    Af de øvrige Love skal kun nævnes Loven af 20 April om Frem-

 

skaffelse af indenlandsk Brændselsmateriale, der giver det Offentlige overordentlig vidtgaaende Midler til at forøge Brændselsproduktionen. Indenrigsministeren kan paalægge enhver Ejer eller Bruger af Skove, Tørvemoser, Martørvslejer, Kul- eller Brunkulslejer at iværksætte enforøget Produktion. Hvor Ejeren eller Brugeren ikke selv kan fremskaffe den forlangte Brændselsmængde, kan det Offentlige selv eller ved andre udføre Arbejdet. Der kan foretages Ekspropriation af Brændselsmateriale og af de for Arbejdet fornødne Grundarealer, af Spor og Spormateriel, saa vel som om fornødent af Skove, Mosearealer etc. Derhos giver Loven Kongen Bemyndigelse til om fornødent at bestemme, at der skal udskrives arbejdsløse Personer til Arbejdet, og at forlange Arbejdsstyrken indkvarteret hos Private altmod et ved offentlig Foranstaltning fastsat Vederlag. Lovens Gennemførelse er betroet Indenrigsministeren og et "Brændselsnævn" paa 9 Medlemmer.
    København den 30 August 1917.
Henry Ussing.