Carl Goos †. August Herman Ferdinand Carl Goos var født den 3 Januar 1835 paa Øen Bornholm og var altsaa næsten 83 Aar ved sin Død. Hans Fadervar D:r med. og Overlæge i Hæren. Som Barn opholdt Goos sig en Tid i Slesvig, senere kom han til København, hvor han blev Student i en Alder af 16 Aar. Han tog juridisk Embedseksamen 1857 og fik samme Aar Ansættelse i det slesvigske Ministerium. I 1859 fik han Universitetets Guldmedaille for en Afhandling om Formueforholdet mellem Ægtefæller, samt Hurtigkarls Rejsestipendium. Efter et toaarigt Studieophold i Udlandet blev han i 1861 ved F. C. Bornemanns Død ansat ved Universitetet, først som Lektor, kort eftersom Professor ordinarius i Retsvidenskab, en Stilling som han beklædte i en Menneskealder — til 1891, da han blev Minister. — Han vendte ikke tilbage til Universitetet, da han gik af som Minister, men holdt (dog i enkelte Semestre Forelæsninger som Privatdocent.
Hans aktive Deltagelse i det politiske Liv daterer sig fra Begyndelsen af Firserne. Efter en kortere Tid at have været Medlem af Folketinget (Andet Kammer), blev han i 1885 af Kongen udnævnt til Medlem af Landstinget (Første Kammer) for Livstid. Han blev siden to Gange Minister, for Kirke- og Undervisningsvæsenet i 1891—1894, og Justitsminister i vort sidste Højreministerium 1900—1901. I 1910—1914 var han Formand i Landstinget.
Ved Siden heraf var Goos fra 1884—1900 Overinspektør for Fængselvæseneti Danmark, og han deltog virksomt i forskellige humane Arbejder, ligesom han fortsatte sin videnskabelige Produktion lige til sine gamle Dage.1
Goos' Arbejde som Jurist er imidlertid ikke udtømt med hans videnska belige Produktion og hans Forelæsninger ved Universitetet. Stor Betydning har ogsaa hans Deltagelse i Lovgivningsarbejdet haft. Det største Arbejde i denne Henseende har han udført som Medlem af forskellige Lovgivningskommissioner, navnlig Proceskommissionen 1870—1877 og Straffelovskommissionen 1905—1912. De to Kommissioners Betænkninger er enten ligefrem skrevet af Goos eller dog stærkt paavirket af ham. Men ogsaa som Medlem af Rigsdagen har Goos øvet Indflydelse paa talrige Love. Det maa saaledes siges, at Goos' usvækkede Interesse og Energi sikkert har en væsentlig Del af Æren for, at dettil sidst trods alle Vanskeligheder lykkedes at gennemføre den længe paakrævede Reform af vor Retspleje.
Goos var Medlem af det danske Videnskabernes Selskab fra 1882 og fik tildelt Æresgraden som D:r juris i Uppsala (1877), Kristiania (1911) og paa sin 80-Aars Fødselsdag i København.
H. U.