Den norske valgordning. Som tidligere meddelt opnævnte Stortinget i 1917 en kommission, sammensat av repræsentanter for de forskjellige politiske partier, til at utrede spørsmaalet om forandringer i den statsborgerlige valgordning, særlig spørsmaalet om indførelse av flermandskredser og forholdsvalg. Herom har kommissionen avgit indstilling i april d. a.
Kommissionen uttaler om den nuværende ordning med flertalsvalg i enmandskredser at den ikke formaar at tilfredsstille de første krav til en retfærdig fordeling av pladsene i forhold til partiernes styrke ute i folket. Navnlig foreligger der en sterk og konstant underrepræsentation for socialisterne, somf. eks. ved de to sidste stortingsvalg har faat mindre end halvparten av detantal repræsentanter som de efter styrkeforholdet blandt vælgerne burde hat. De fremkomne misforhold skyldes for en væsentlig del befolkningens høistujevne fordeling mellem de enkelte valgkredser i forbindelse med den omstændighet at partierne er saa forskjellig fordelt i de forskjellige kredser. Ved valgene i 1918 varierer saaledes antallet av stemmeberettigede pr. repræssentant i kjoøpstadkredsene fra 1,063 (Flekkefjord) til 32,402 (Gamle Aker kredsi Kristiania) og i landkredsene fra 4,719 (Sætersdal) til 20,914 (Aker). Alt ialt har høire og frisindede med 207,500 stemmer faat 51 repræsentanter, venstre og arbeiderdemokraterne med 213,400 stemmer 54 repræsentanter, socialisterne med 209,300 stemmer 18 repræsentanter og landmandsforbundet med 27,800 stemmer 3 repræsentanter.
Kommissionens flertal anbefaler forholdsvalg i flermandskredser, mens et mindretal anbefaler flertalsvalg i enmandskredser uten omvalg, men supplert med tillægsmandater, som efter det danske forbillede fordeles mellem de partier og grupper som ved kredsvalgene ikke har faat en repræsentation som svarer til deres samlede stemmetal. Der er i kommissionen flertal for at opretholde den nuværende adskillelse mellem by og land og den regel at landdistrikterne skal ha 2/3 av Stortingets samlede medlemstal. Repræsentantfordelingen mellem de enkelte valgdistrikter blir som hittil temmelig vilkaarlig. Navnlig vil Kristiania fremdeles faa færre repræsentanter end byen efter sin folkemængde har krav paa. Der opnaaes dog en forbedring ved at de mindre kjøpstæder blir slaat sammen. Kun socialisternes repræseptant i kommissionen stemmer for en helt retfærdig repræsentationsordning med saavidt mulig like stor folkemængde og like mange repræsentanter paa hvert valgdistrikt.