Dommeruddannelsen i Danmark. I Følge den nugældende Lovgivning stilles der bortset fra Højesteret ikke andre Fordringer til Dommernes juridiske Kvalifikationer end, at de skal have bestaaet fuldstændig juridisk Eksamen. Retsplejeloven af 11 April 1916, der træder i Kraft den 1 Oktober 1919, gør ikke nogen Forandring heri for Underretsdommernes Vedkommende, hvorimod Loven til Beskikkelse som Højesteretsdommer og Landsdommer endvidere kræver, at vedkommende "i Reglen" skal have en vis praktisk Uddannelse. Til Beskikkelse som Højesteretsdommer udkræves saaledes i Reglen, at vedkommende i 3 Aar har været Landsdommer, Overretsassessor, Kriminalretsassessor, Rigsadvokat, Højesteretssagfører, Departementschef i Centraladministrationen eller beskikket Lærer i Lovkyndighed ved Universitetet, medens det til Beskikkelsesom Landsdommer i Reglen kræves, at den paagældende i 3 Aar har været enten i nogen af disse Stillinger eller Underretsdommer, Politimester, Statsadvokat, Overretssagfører, Landsretssagfører eller kgl. ansat Embedsmand (Kontorchef eller Fuldmægtig) i Centraladministrationen.
    Denne Sondring mellem paa den ene Side Embederne som Dommer i de højere (de kollegiale) Retter og paa den anden Side Underdommerembederne er imidlertid ikke ny. Retsplejelovens Regler om Betingelserne for at kunne blive Højesteretsdommer og Landsdommer svarer i det store Hele til den Praksis, der i en længere Aarrække har været fulgt ved Besættelsen af Embederne som Assessor i Højesteret, Overretterne, Københavns Kriminal- og Politiret samt retskyndig Formand i Sø- og Handelsretten i København, medens der tidligere, ligesom efter Retsplejeloven, ikke har været

opstillet bestemte Krav i Retning af praktisk juridisk Uddannelse ved Besættelsen af Embederne som Underretsdommer udenfor København (Herredsfoged, Byfoged eller Birkedommer). Naar der i det følgende kortelig skal gøres Rede for Dommeruddannelsen i Danmark, vil det derfor være naturligt at sondre mellem de nævnte to Grupper af Embeder nemlig Embederne som Dommere i de kollegiale Retter og Embederne som Dommere ved Underretterne udenfor København.

 

    For Højesterets Vedkommende har det gennem en lang Aarrække været fast Praksis, at kun Stillingen som Dommer i en af Landets andre kollegiale Domstole kvalificerer til Udnævnelse. Forholdet er saaledes det, at i de sidste 50 Aar er der ikke udnævnt nogen til Medlem af denne Domstol, som ikke i kortere eller længere Tid forud har været Dommer i en af Landets Overretter. Og ogsaa i de forudgaaende 60 Aar er det kun ganske undtagelsevis, at Højesterets Dommere er taget udenfor denne Kreds. Saaledes er ikke siden 1813 nogen Sagfører overgaaet direkte fra denne Virksomhed til Embedet som Højesteretsassessor. Af de nuværende 13 Medlemmer af Højesteret er 10 oprindelig udgaaet fra Centraladministrationen, deraf 9 fra Justitsministeriet.
    Landets andre kollegiale Domstole under den nu gældende Retsplejeordninger Den kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsret i København, der baade virker som Appeldomstol og som 1' Instans dog med Appel direkte til Højesteret, Den kgl. Viborgske Landsoverret, der udelukkende er Appeldomstol, samt Københavns Kriminal- og Politiret og Sø- og Handelsretten i København, der begge udelukkende virker som 1' Instans men med Appel direkte til Højesteret. Disse Domstole og da særlig de tre københavnske har i en længere Aarrække haft den væsentligste Tilgang fra Centraladministrationen, særlig Justitsministeriet, medens en forholdsvis mindre Del af Udnævnelserne er sket fra andre Livsstillinger.
    For den københavnske Overrets Vedkommende er Forholdet i Øjeblikket det, at af Rettens 20 Dommere har 17 tidligere været ansat i Centraladministrationen, deraf 13 i Justitsministeriet. Af disse 17 er 8, deraf 7 fra Justitsministeriet, udnævnt til Dommere i Retten direkte fra Centraladministrationen, medens 9 forinden har passeret et andet Embede, deraf 2 den viborgske Overret og 6 Kriminal- og Politiretten. Kun 3 af den københavnske Overrets nuværende Dommere er saaledes taget udenfor Centraladministrationen, og disse 3 har alle forinden Udnævnelsen til Overretsassessorer passeret Kriminal- og Politiretten. I den viborgske Overret er derimod kun 3 af de nuværende 9 Dommere udnævnt fra Centraladministrationen, deraf een fra Justitsministeriet, medens 4 er tidligere Underretsdommerfuldmægtige. Af Kriminal- og Politirettens nuværende 17 Dommere er 9 kommet fra Centraladministrationen, deraf 7 fra Justitsministeriet, 3 fra Hærens og Flaadens Auditørkorps og 5 fra andre Livsstillinger. Ingen af de nuværende Dommere ved disse 3 Domstole var ved sin Udnævnelse Sagfører. Endelig har Sø- og Handelsrettens nuværende Formand oprindelig været ansat i Justitsministeriet og er beskikket i sit nuværende Embede efter forinden at have været Dommer i Kriminal- og Politiretten.

Svensk Juristtidning 1919. 20

    Vil man dernæst under eet undersøge, i hvilken juridisk Virksomhed de nuværende 60 Dommere i Landets kollegiale Domstole befandt sig ved den første Udnævnelse til Dommer i en af disse Domstole, vil det ses, at 40 var ansat i Centraladministrationen, deraf 31 i Justitsministeriet, 6 Auditører, 1 Birkedommer (tidligere Overretssagfører), 8 Underretsdommerfuldmægtige og 5 ansat paa de kollegiale Retters Kontorer, deraf 4 som Protokolførere.

 

    Det fremgaar af ovenstaaende, at det er en forholdsvis stor Procent af disse Dommere, der ved Udnævnelsen var ansat i Centraladministrationen, særlig i Justitsministeriet, og at denne Procenter stadig stigende jo højere Dommerstillingen er, forsaavidt ikke særlige Forhold (Domstolens afsides Beliggenhed) gør sig gældende.
    Uden at komme nærmere ind paa Spørgsmaalet, om hvorvidt Uddannelsen i Centraladministrationen er en god Forskole til Dommervirksomheden, skal blot bemærkes, at mange juridiske Kandidater forinden deres Ansættelse i Centraladministrationen og ogsaa i en længere Aarrække under denne, har en omfattende Bivirksomhed som Sagførerfuldmægtige eller Fuldmægtige ved Underdommerkontorerne i København, eller er ansat under de kollegiale Domstole, Overværgeraadet, Retslægeraadet eller Overformynderiet. Saadan Bivirksomhed, særlig Arbejdet som Sagførerfuldmægtig, kan yde et meget værdifuldt Supplement til Uddannelsen i Centraladministrationen. Endelig tilføjes, at det i alt Fald i de senere Aar i saa godt som alle Tilfælde har været saaledes, at ingen er overgaaet fra Centraladministrationen til de kollegiale Domstole uden forinden i kortere eller længere Tid at have været konstitueret i en saadan Dommerstilling.
    For Underretsdommerne udenfor København stillede Forholdetden 1 Januar 1918 sig saaledes, at af Landets 131 Underretsdommere var ved første Udnævnelse til Underretsdommer 6 Dommere i de kollegiale Domstole, 8 Auditører, 63 Underretsdommerfuldmægtige, 21 ansat under de kollegiale Domstole eller Politiet i København, 11 ansat i Centraladministrationen, 17 ansat i andre administrative Stillinger, 3 Overretssagførere og 2 beskæftiget med anden juridisk Virksomhed.
    Til Forstaaelse af den forholdsvis store Procent, Underretsdommerfuldmægtigene udgør, skal bemærkes, at under de nuværende Forhold, hvor disse Fuldmægtige har Adgang til ved Siden af deres offentlige Virksomhed at drive private Forretninger, særlig Dokumentskrivning samt Skifte- og Incassationsvirksomhed, og derfor mange Steder har gode Indtægter, bliver mange unge Jurister Fuldmægtige ikke i den Hensigt derved i Løbet af nogle faa Aar at skaffe sig den fornødne Uddannelse til anden juridisk Virksomhed, men for at forblive i Stillingen og saa i en Alder af 40—45 Aar at søge Underretsdommerembede. Som Fuldmægtige har vedkommende somRegel særlig beskæftiget sig med Skifte-, Foged- og Auktionsforret-

ninger samt Tinglæsningsvæsenet, men har dog tillige ofte haft Konstitution til Udførelse af de egentlige Dommerforretninger.
    I store Træk kan Forholdet saaledes hidtil siges at have været det, at den juridiske Kandidat, der aspirerede til at blive Dommer i de kollegiale Retter, efter en kortere eller længere Tids Foruddannelse, særlig paa Sagførerkontor, søgte Ansættelse i Centraladministrationen, særlig Justitsministeriet, og ved Siden deraf søgte at erhverve sig supplerende juridisk Uddannelse, saaledes som ovenfor omtalt, medens den Jurist, hvis Maal det var at blive Underretsdommer udenfor København, snarest muligt efter Eksamen søgte Plads som Underretsdommerfuldmægtig for saa efter en Række Aars Virksomhed i denne Stilling at søge Embede. Avancement fra Underretsdommerembederne udenfor København til de kollegiale Domstole har været forholdsvis meget sjældent og Overgang fra Sagførervirksomhed til Dommerembede ligeledes.
    Hvordan Forholdene vil udvikle sig i Fremtiden under den ny Retsplejeordning, lader sig vanskelig bedømme nu. De lige stedfundne Besættelser af de nye Dommerembeder er sket efter tilsvarende Synspunkter som de ovenfor fremstillede. Saafremt det fremtidig forbydes Underretsdommerfuldmægtigene at drive private Forretninger, hvorom der for Tiden er stærkt Tale, kunde det tænkes at berøve disse Stillinger deres mere konstante Karakter og gøre dem til Gennemgangs- og Lærestillinger, hvilket atter kunde faa til Følge, at Aspiranter til Centraladministrationen og derigennem til de kollegiale Domstole i større Udstrækning end nu begyndte med et Par Læreaar paa et Underdommerkontor — hvad der paa mange Maadere vilde være meget heldigt — og at Tilgangen fra Fuldmægtigstillingen til Underretsdommerembederne vilde blive stærkt formindsket. Til Gengæld maa det antages, at den nyoprettede særlige Politimesterstilling i vid Udstrækning vil blive Gennemgangsled til disse Embeder, ligesom at Statsadvokaterne vil kunne overgaa til Landsretterne, medens større Tilgang end nu fra Sagførerstanden til Dommerembederne sikkert ikke kan ventes allerede paa Grundaf de lave Embedslønninger.
    København, i August 1919.

L. N. Hvidt.