Retspleje= og Landbo-reformer i Danmark. Rigsdagssamlingen 1918 — 19 blev som sine nærmeste Forgængere meget langvarig, idet den først afsluttedes umiddelbart før den næste ordentlige Rigsdags Sammentræden. Den gav til Gengæld et rigt Udbytte af Love, som sædvanlig især til aller sidst; et stort Antal Love er dateret d. 4 Oktober, 3 Dage før den ny Rigsdagssamlings Begyndelse.
    Aarets fornemste juridiske Begivenhed er imidlertid ikke en ny Lov, men Retsplejelovens Ikrafttræden. Trods mange Skeptikeres Tvivl kom Loven virkelig til at træde i Kraft d. 1 Oktober. Dagens Betydning fejredes bl. a. ved, at der saavel i Højesteret som i Landsretten ved det første Retsmøde blev holdt Taler af en Repræsentant for Sagførerne og af Rettens Præsident. I Forvejen var der foretageten Del mindre Ændringer i Loven ved tre Love af 3 og 30 Juni samt 4 August. Den Ændring, som det store Publikum har lagt mest Mærke til, er uden Tvivl, at der er indført en Del nye Benævnelser: Formanden for en kollegial Ret hedder nu Præsident, de faste offentlige Anklagere Rigsadvokat og Statsadvokater.
    Omtrent samtidig med Retsplejelovens Ikrafttræden, nemlig ved en Lov af 4 Oktober, gennemførtes en indgribende Reform af Retsplejenved Hæren og Søværnet. Loven afskaffer fuldstændig Krigsretterne, saaledes at selv de militære Straffesager skal behandles ved de ordinære Retter, der dog kan tilkalde to fagkyndige Meddomsmændi Sager, hvori særlig Fagkundskab skønnes at være af Betydning. Den væsentligste Afvigelse fra almindelige Regler er iøvrigt, at Paatalemyndigheden i militære Straffesager udøves af militære Rettergangschefer (i Hæren oftest Regimentschefen), der til deres Bistand har juridisk uddannede Auditører, hvem det navnlig paahviler at lede Undersøgelsen og virke som Anklagere.

380 FRÅN FRÄMMANDE RÄTT.    Med disse Love kan det endelig siges, at vi har gennemført den Reform af vor Retspleje, som blev paabudt i Grundloven af 1849, altsaa nøjagtig for 70 Aar siden. Ejendommeligt nok har Aaret ogsaa bragt Opfyldelsen af et andet af Grundlovens Paabud, nemlig Bestemmelsen om, at der skulde gives Lovregler om, hvorledes Len, Stamhuse og Fideikommisgodser kunde gaa over til fri Ejendom. Den herom vedtagne Lov af 4 Oktober giver enhver Besidder af saadanne Majorater (eller af Kapital, der er substitueret for Jordegods, dervar belagt med Majoratsbaand) Ret til at overtage Besiddelsen til fri Ejendom. Til Gengæld skal han for det første til Statskassen indbetale en Del af Værdien (¼ for Besiddelser, hvorpaa der hviler Hjemfaldsret, ellers 1/5) og stille indtil ⅓ af den af ham overtagne Jord til Raadighed for Staten mod Erstatning. Dernæst skal der udredes en rimelig Erstatning til den successionsberettigede Slægt; denne Erstatning fastsættes af et Lensnævn, men skal i Almindelighed bestaa i, at der sikres hver af de to næste Successorer 1/5 af de Værdier, Besidderen overtager. Af 2/5 af Værdien faar Besidderen derfor kun Renten; ved hans Død udbetales 1/5 til den nærmeste Successor, der tillige faar Renten af den anden Femtedel, som først ved denne Successors Død udbetales til den, der da er nærmeste Successor. Loven paalægger ikke Besidderne nogen Higt til at overtage Besiddelsen til fri Ejendom, men tilskynder dem indirekte kraftigt dertil ved at paalægge Besiddere, der ikke gør det, høje Afgifter til Staten.
    Den Jord og de Kapitaler, Staten faar Raadighed over i Henhold til Loven, skal anvendes til Oprettelse af mindre Jordbrug. Paa samme Maade skal man ifølge en anden Lov af 4. Oktober overhovedet anvende de til Landbrug egnede Jorder i offentlig Eje, der maatte blive bortsolgt. Ved en tredie samtidig Lov er det derhos bestemt, at Præstegaardsjorder, der alene egner sig til Avlsbrug, skal bortsælges snarest muligt til Anvendelse paa samme Maade. Det er, som man vil se, en ret storslaaet Jordpolitik, der ligger bag ved disse tre Love. Lovene betegner iøvrigt samtidig et Forsøg med en helt ny Besiddelsesform for Jord. For de Jordbrug, der oprettes i Henhold til de tre Love, skal Erhververen nemlig ikke betalenogen Købesum, men Vederlaget skal være en stedsevarende halvaarlig Afgift, svarende til Renten af Jordværdien. Endnu en Reform af Jordbesiddelsesforholdene er gennemført, nemlig et Paabud om Fæstegodsets Overgang til Selveje. Ved en Lov af 30 Juni paalægges der enhver Ejer af Fæstegods Pligt til at overdrage Fæstestedet til Selveje til Brugeren eller en af denne udpeget Trediemand mod en efter bestemte Regler fastsat Købesum. Loven indeholder ved Siden af Bestemmelserne herom en Del ny Regler om Retsforholdet, naar Huse paa Landet overdrages andre til Brug, hvad enten de gives i Fæste, i Leje eller Forpagtning; disse Regler søger navnlig at give Brugsforholdet en fastere Karakter og i det hele at betrygge Brugerens Stilling.
    De øvrige Sider af Erhvervslivet har ikke i samme Grad været Genstand for Lovgivningens Opmærksomhed. Der er dog gennem-

FRÅN FRÄMMANDE RÄTT. 381ført en Revision af vor Sparekasselov, samt en Banklov, der længe har været savnet, og en Børslov, d. v. s. "Lov om Afholdelse af Fondsbørs"; alle tre Love er af 4 Oktober. Heller ikke den sociale Lovgivning har gjort store Fremskridt — bortset fra Landbolovgivningen. — Den ventede Lov om 8 Timers-Arbejdsdagen er ikke kommet; men dette hænger sammen med, at Normalarbejdsdagen faktisk er gennemført for det store Flertal af Arbejderne ved frivillig Overenskomst mellem Arbejdsgivernes og Arbejdernes Organisationer. Af ny sociale Love maa nævnes en Lov af 30 Juni, der bestemmer, at Staten skal stille aarlig indtil 250,000 Kr. til Raadighed til Fremme af Bestræbelserne for en videre Udvikling af den forebyggende Børneforsorg; Beløbet kan anvendes til Tilskud til Drift af Vuggestuer, Smaabørnsasyler, Børnehaver, Dagarbejdsskoler eller Fritidshjem. Loven af 1910 om den faste Voldgiftsret er blevet revideret; den ny Lov af 4 Oktober udvider Rettens Myndighedsomraade noget. Rettens hidtilværende Formand, Nationalbankdirektør, Dr. juris C. Ussing, har iøvrigt i disse Dage tilkendegivet Ønsket om at træde tilbage som Formand; han ventes erstattet med Højesteretsdommer Tybjerg, den nuværende Næstformand.
    Iøvrigt er det navnlig to Spørgsmaal, der har optaget den politiske Interesse. Det ene er Spørgsmaalet om Statsembedsmændenes Lønning. Denne Sag er blevet ordnet ved Aarets mest omfangsrige Lovarbejde, Loven om Statens Tjenestemcænd af 12 September, hvilken Lov iøvrigt ogsaa indeholder almindelige Regler om Statstjenestemænds Retsstilling. Det andet er Spørgsmaalet, om man nu ikke kunde ophæve de overordentlige Foranstaltninger, Krigstilstanden havde foranlediget. Der var navnlig Strid om, hvorvidt Regeringen skulde bevare den ekstraordinære Myndighed, som blev tillagt den i August 1914 til uden Rigsdagens Medvirkning at træffe prisregulerende Foranstaltninger. Der vedtoges to Love, af 11 April og 30 August, der atter giver Rigsdagen Kontrollen med disse Foranstaltninger, dog ikke ad normal Vej, men igennem et særlig dertil nedsat Udvalg. De fleste andre Love fra sidste Rigsdagssamling er vistnok uden Interesse for Læserne af Sv. J. T. Nævnes kan det dog lige, at vi har faaet en ny Postlov af 9 Maj 1919, og at der ved en Lov af 30 Juni er oprettet flere nye Professorater ved Universitetet. Indenfor det juridiske Fakultet er Professor BERLINS ekstraordinære Professorat i Statsret omdannet til et ordinært, og der er derhos i Stedet foret af de to Docenturer oprettet et Professorat, der skal omfatte Forsikringsret, Søret og Selskabsret; dette sidste Professorat ventes besat med Docent Dr K. SINDBALLE.
    Blandt de i den nye Rigsdagssamling vedtagne Love maa nævnes to Love af 31 Oktober, hvorved den ekstraordinære Boliglovgivning (se ovenfor s. 117) er forlænget. Loven om Fastsættelse af Huslejeer att er revideret og ændret paa nogle Punkter; navnlig er Adgangen til at indanke Huslejenævnenes Afgørelser for Overnævnene udvidet. Af Lovforslag maa nævnes de paa ny forelagte Forslag til Lov omÆgteskab og Forslag til Lov om Retsforholdet mellem Husbond og

382 FRÅN FRÄMMANDE RÄTT.Medhjælpere.1 Iøvrigt vil Rigsdagssamlingen antagelig blive prægetmest af Sønderjyllands Genforening med Danmark. Der arbejdes energisk paa at bringe alt i Orden i rette Tid, og der er bl. a. nedsat flere Udvalg med den Opgave at udarbejde Forslag til Love om Indførelse af dansk Civilret i den generhvervede Del af Sønderjylland.
    København d. 15 November 1919.


Henry Ussing.