Krisetider i dansk Lovgivningsarbejde. I Danmark har i de forløbne Maaneder af Aaret Genforeningen med Nordslesvig været det alt beherskende Spørgsmaal, der ikke blot har præget det daglige Samkvem Mand og Mand imellem, men ogsaa — som rimeligt er — sat dybe Spor i det offentlige Liv og Arbejde.
Sammenslutningen mellem Danmark og "De sønderjyske Landsdele"1 har saaledes medført et meget betydeligt og særpræget Lov-
FRÅN FRÄMMANDE RÄTT. 241givningsarbejde 1, ialt 76 Love2 fra alle Retslivets Felter. Formaalet med denne Lovgivning er at lempe Overgangen fra tysk til dansk Ret i Sønderjylland, og Princippet er for Privatrettens Omraade det, at dansk Ret skal gæelde fra den 1 Januar 1922; Tiden indtil da bliver en Overgangstid og de hidtil gældende Regler med B. G. B. som almindeligt Grundlag forbliver i Hovedsagen i Kraft i dette Tidsrum.
Men fra det nævnte Princip gøres flere betydningsfulde Undtagelser, af hvilke her blot skal nævnes, at det tyske Grundbogssystem ikke skal afløses af de danske Regler om Tinglæsning, og at den hidtil gældende Ægteskabsret indtil videre ikke ændres.
Grunden til disse Undtagelser er for Grundbogssystemet den, at de danske noget forældede Tinglæsningsregler ventes reviderede i en nærmere Fremtid, medens den for Ægteskabsrettens Vedkommendemaa søges deri, at de i Danmark gældende, meget brogede Regler ikke kunde indføres i Sønderjylland, uden at dette af Befolkningen vilde føles som et Tilbageskridt, der vilde være saa meget mere urimeligt, som det skandinaviske Forslag til en Ægteskabslov var højaktuelt under Rigsdagsarbejdet i Vinter og sandsynligvis bliverdet igen i det kommende Rigsdagsaar.
Det vil sikkert vise sig, at det Arbejde, Landets Jurister har nedlagt i disse Love, vil virke sporende og frugtbargørende paa Fremtidens almindelige danske Lovgivningsarbejde. Selv om det foreliggende Komplex af Regler er splittet i mange Særlove i Stedet for at være samlet systematisk i en mer eller mindre udformet Kodifikation, vil de indhøstede Erfaringer utvivlsomt være af stor Betydning, naar den gamle Tanke om en dansk (eller nordisk) Codexdukker op paany.
Spændingen i det sønderjyske Spørgsmaal gav sig imidlertid ogsaa andre Udslag. Den førte som bekendt til alvorlige politiske Kriser, saaledes at Danmark efter Ministeriet Zahles næsten 7-aarige Regeringstid nu siden Ministeriets Afskedigelse den 30 Marts 1920 ser et tredje Ministerium ved Magten, uden at Landet er kommet i politisk Ligevægt.
Det kan ikke undre, at Rigsdagens Lovgivningsarbejde paa Civilrettens Omraade under disse Forhold har maattet træde tilbage. Saaledes er da blandt andet ogsaa den vidt fremskredne Udvalgsbehandling af Ægteskabslovforslaget nødvendigvis gaaet i Staa. Genoptagelsen af dette Lovforslags Behandling vil sikkert melde sig som et av de vigtigste Spørsmaal under den kommende Rigsdag. Man maa regne med, at Forslagets Gennemførelse vil ske under stærke Brydninger.
Iøvrigt er Vinterens Høst af Love uden større Interesse. Det kan dog bemærkes, at der ved en islandsk Lov af 6 Oktober 1919 fra
242 FRÅN FRÄMMANDE RÄTT.1 Januar 1920 at regne er oprettet en Højesteret for Island, hvorved Danmarks Højesterets Domsmyndighed i islandske Sager er bortfaldet.
Af politisk Interesse er Lov af 17 Marts 1920 om Nedlœggelse af Københavns Landbefæstning, hvorved "Firsernes" største indrepolitiske Stridsemne er skrinlagt.
Krigstidens Eftervirkninger, den danske Valutas vanskelige Stilling, Bolignøden o. s. v., sætter stadig sine Spor ogsaa i Lovgivningen, dog uden at fremkalde nye Regler af principiel Interesse. Den almindelige Huslejelov's Gyldighed udløber den 1 Oktober 1920, men Bolignøden er værre end nogensinde, og en Forlængelse af Loven uundgaaelig. Den gældende Lov er mere restriktiv end den sidste svenske Lov, og der vil rejse sig stærke Krav om, at Baandene nuløsnes. Ogsaa den for Landbrugets økonomiske Forhold saa vigtige "Kornlov" er under Forberedelse.
Endelig ligger der i Rigsdagen et hvilende Grundlovsforslag. Aarsagen til, at en Revision af den kun 5 Aar gamle Grundlov nu er aktuel, er den, at det naturligvis er magtpaaliggende, at Befolkningen i de sønderjyske Landsdele kan blive repræsenterede paa Rigsdagen snarest mulig. Dette kan imidlertid ikke ske indenfor den gældende Grundlovs Rammer, og i Grundlovsforslaget er derfor Antallet af Folketingsmænd ændret fra højst 140 til højst 152 og Antallet af Landstingets Medlemmer fra det i 1915 fastsatte Antal 72 til højst 78. Indenfor Kredsen af Landstingets Medlemmer skal de 18 tingvalgte Medlemmer (Grl. 1915 § 36) udvides til 19.
Iøvrigt var der mellem de politiske Partier stor Uenighed, om man skulde benytte Lejligheden til at gaa videre i Revisionen af Grundloven, men Resultatet blev dog, at man i det væsentlige blev staaende ved de af Hensyn til Sønderjyderne nødvendige Ændringer. Af mere formel end reel Betydning er saaledes en ny Bestemmelse om, at Kongen ikke uden Rigsdagens Samtykke kan erklære Krig eller slutte Fred.
Rigsdagen træder nu sammen til en kort Samling, og efter at Grundlovsforslaget paa ny er vedtaget, skal det forelægges Folketingsvælgerne til Godkendelse eller Forkastelse ved en direkte Afstemning (Grl. 1915 § 93). Kun hvis et Flertal af de i Afstemningen deltagende og mindst 45 % af samtlige Vælgere stemmer for det, kan det stadfæstes af Kongen som Grundlov.1
Gaar alt efter Regeringens Plan, skal nye Valg paa Basis af den nye Grundlov antagelig foregaa i September og den nyvalgte Rigsdag vil da kunne sammentræde til ordinær Tid i Oktober. Den Programerklæring, der da vil blive fremsat fra Statsministerens Plads, vil blive modtaget med største Spænding. Thi den bliver, hvis intet ekstraordinært indtræffer, Grundlaget for Lovgivningsarbejdet i Danmark i de næste 4 Aar.
København, den 18 August 1920.
Ø. Ahnfelt-Rønne.