Fra lovgivningsarbeidet i Norge. Av de lovgivningsopgaver som for tiden foreligger til behandling, er valgreformen den vigtigste (jfr Sv. J. T. 1919 s. 216). Ved grundlovsbestemmelse av 29 november 1919, kundgj. 5 december s. a., er den ordning med direkte valg i enmandskredser, som i 1905 avlöste det indirekte valg i flermandskredser, opgit. I steden indföres forholdsvalg i flermandskredser. Antallet av stortingsrepræsentanter er forhöiet fra 126 til 150, hvorav 50 skal vælges fra kjöpstæderne og 100 fra landdistrikterne. Hverken distriktsinddelingen eller repræsentantfordelingen er imidlertid anset for tilfredsstillende. Den parlamentariske valgordningskommission har derfor i indstilling IV fremlagt en række nye grundlovsforslag som vil faa sin avgjörelse i næste valgperiode. I indstilling II har kommissionen fremlagt utkast til ny valglov til gjennemförelse av forholdstalsvalgordningen og i indstilling III forslag til nominationslov. Paa grundlag av disse indstillinger, som er videre bearbeidet i Justisdepartementets lovavdeling, blev der i april fremsaten kgl. proposition til lov om stortingsvalg og lov om nomination ved stortingsvalg (ot. prp. nr 37). Denne er for tiden under behandling i Stortingets konstitutionskomite, hvis indstilling vil foreligge, naar Stortinget begynder sin höstsamling 18 oktober. I mellemtiden har valgordningskommissionen avgit en indstilling V om forfaldsinstitutionen, hvori den nuværende ordning med skriftlig indsendelse av stemmeseddel fra vælgere som er forhindret fra at möte personlig paa valgtinget, foreslaaes avlöst av en ordning med forhaandsstemmegivning gjennem personlig fremmöte hos mandtalsförer en i tiden fra den 14de til den 3dje dag för valget. Dette forutsætter imidlertid en forandring i grundlovens § 60, og Justisdepartementet er i tilslutning til kommissionens mindretal kommet til det resultat at forhaandsstemmegivningen ikke lar sig gjennemföre ved hjælp av de grundlovsforslag som foreligger til avgjörelse i denne stortingsperiode. Fra valgordningskommissionen kan der endnu ventes indstillinger angaaende spörsmaalene om indförelse av folkeavstemning og oplösningsret og om reglerne for grundlovsforandringer (grundlovens § 112).
    Foruten valglovforslagene vil Stortinget i sin höstsamling faa til behandling en række andre lovsaker, hvorav de vigtigste angaar skattelovgivningen og den militære retspleie.
    Vedkommende skattelovgivningen foreligger der fra den Gunnar Knudsenske regjering en ot. prp. nr. 38, hvori de nugjældende regler om aktiebeskatning for statsskattens vedkommende foreslaaes ændret derhen, at aktieselskapers formue og indtægt av hensyn til

progressionen skal skatlægges hos aktieeierne. Dette vil i tilfælde ogsaa nødvendiggjöre en række ændringer i aktielovene, nemlig forbud mot i hændehaveraktier, blankotransport og utbytte kuponger. Forslag herom er fremsat i ot. prp. nr. 57, hvori der ogsaa ertat med en del forandringer som ikke staar i forbindelse med de nye beskatningsregler, men tar sigte paa at hindre forskjellige misbruk ved stiftelsen av aktieselskaper, regnskapsavlæggelsen, tantiémeberegningen, provisioner, returkommissioner og andre godtgjorelser. Imidlertid har den nye regjerings finansminister henstillet at behandlingen av skattelovsreformen utsættes for at forslagene kan bearbeides yderligere, og at man forelöbig nöier sig med en særlig progression i selskapsbeskatningen, Av en departementalkomite er der videre utarbeidet forslag til en lov om en extraordinær formuesskat, som forutsættes paalagt i löpet av 5 budgetterminer. Denne sak er under behandling i Finansdepartementet, og efter hvad der forlyder i pressen, skal det være regjeringens mening at fremsætte proposition. Mit indtryk av komiteforslaget er forövrig at skattens navn er mere avskrækkende end selve skattesatserne.
    Om avskaffelse av den militære retspleie blev der fremsat proposition i april (ot. prp. nr. 39); jfr Sv. J. T. 1920 s. 52. Propositionen gaar videre end den departementale komites utkast. For fredstid foreslaaes ikke bare de militære straffedomstoler avskaffet, men ogsaa paatalemyndigheten foreslaaes helt overfört til de borgerlige myndigheter. Heller ikke i krigstid vil de militære chefer faa nogen befatning med paatalen, idet der da vil bli opsat en selvstændig militær paatalemyndighet. I krigstid faar man ogsaa særlige militære straffedomstoler, ordnet væsentlig som nu. Propositionen foreslaar videre en særskilt lov om den militære disciplinær- og politimyndighet, mens disciplinærbestemmelserne nu utgjör en del av den militære straffelov og er sammenflettet med straffebestemmelser paa en maate som gjör dem vanskelige at anvende for de militære chefer. Saken er nu under behandling i Stortingets justiskomite.
    Da Stortingets höstsamling væsentlig er beregnet paa lovsaker, har dets lovgivningsvirksomhet i den forlöpne del av sessionen ikke været meget betydelig, og det er bare nogen faa lover jeg finder grund til at nævne her.
    Den 12 mars 1920 er der utfærdiget en helt ny lov om utnyttelsen av rettigheter til beite, fiske, jagt og fangst m. v. i statensalmenninger. Loven tilsigter at ophjælpe fjeldbygderne, og den hari flere henseender utvidet deres rettigheter, bl. a. ved at indskrænke uten bygdsboende norske statsborgeres adgang til jagt og fiske.
    Ved en lov av 29 mars er gyldigheten av den midlertidige lovom tvungen voldgift i arbeidstvister forlænget til 1 april 1921, ogder er i aar gjort en utstrakt bruk av den. Vi har hat en voldgiftsret sittende i henved 4 maaneder til fastsættelse av tariffer for alle de vigtigere industrigrener m. v. I alt har retten avsagt 49 voldgiftsdomme. Arbeidslönningerne er blit betydelig forhöiet, og arbeiderne har opnaad ret til 14 dages ferie med fuld lön hvert

aar. Undtat fra voldgiftsrettens kompetens blev spörsmaalet omarbeidernes ret til andel i bedriftsledelsen. Men den 23 juli er der utfærdiget en midlertidig lov om arbeiderutvalg i industrielle bedrifter. Ved enhver bedrift, som gaar ind under loven, skal der oprettes arbeiderutvalg, hvis det kræves av ¼ av arbeiderne. Utvalgets medlemmer, hvis antal, efter arbeidernes egen bestemmelse, blir mellem 2 og 10, vælges for aaret blandt bedriftens arbeidere over 21 aar, saavidt mulig saadanne, som har arbeidet i den de to siste aar. Loven forutsætter, at arbeidsgiveren likesom för har ledelsen av bedriften, men den paalægger ham at höre utvalgets mening, för han træffer avgjörelse i spörsmaal om: större forandringer i driften, som berörer arbeidsforholdene, almindelige lönsbestemmelser, faste akkordtariffer, arbeidstid, overtidsarbeide, arbeidsordning ved indskrænket drift, ferie og andre arbeidsvilkaar, arbeidsreglementer, oprettelse eller bestyrelse av velfærdsindretninger til bedste for arbeiderne (sykekasser, sparekasser, arbeiderboliger o. lign.). Utvalget er derhos berettiget — og efter begjæring av nogen av partene forpliktet — til mægle i tvistigheter, hvori nogen arbeider er part, om arbeidsforhold i bedriften eller angaaende foretatt avskedigelse eller opsigelse av arbeidere. Loven har imidlertid ikke faat nogen praktisk anvendelse, da ordningen ikke tilfredsstiller arbeidernes landsorganisation.
    Av sociallovgivning forövrig kan nævnes en midlertidig lov av 9 juli om tvungen fördelning av husrum (boligrationering). Heller ikke denne lov vil antagelig faa stor praktisk betydning. Anvendelsen er betinget av at kommunestyret fatter beslutning derom, og denne beslutning maa desuten stadfæstes av Kongen.
    En lov av 21 mai om forandring i straffelovens § 382 angaaende mishandling av dyr gir mig leilighet til at omtale at der i en nærfremtid vil bli nedsat en komite til revision av denne lov. Herunder vil der bl. a. bli spörsmaal om en forenkling av de sterkt specialiserte forbrydelsesbegreper, som i praksis gir anledning til megen unyttig spidsfindighet.
    Av nogen interesse for svenske jurister er det maaske at en lov av 16 juli har avskaffet læsning fra kirkebakken.
    Om prisreguleringen er der utfærdiget en ny midlerlidig lov den 6 august. I denne er der ogsaa optat en almindelig bestemmelse om anmeldelse og registrering av alle slags trustdannelser og karteller som har til formaal at indskrænke den frie konkurrance. En særskilt lov om dette emne har forövrig allerede i flere aar været underforberedelse i en kgl. kommission, hvis arbeide imidlertid endnu ikke er avsluttet.
    Tilslut skal jeg endnu nævne en grundlovsbestemmelse av 11 mai, kundgj. 21 mai 1920. Efter grundlovens § 23 har avgaatte embedsmænd ret til at beholde sit embedes titel og rang. Den nye grundlovsbestemmelse har nu ophævet denne ret for statsraadets medlemmer.
    Kristiania 28 september 1920.

E. Alten.