DANSK LITTERATUR 1920.

 

    Særlig fremtrædende i det forløbne Aars litterære Silhuet ere de Bidrag til den retshistoriske Forskning, der have set Lyset indenfor den givne Tidsramme. Paa det dogmatisk-exegetiske Omraade har Produktionen været mere sparsom.
    Af Bibliotekarerne B. ERICHSEN og ALFR. KRARUP'S i 1917 paabegyndte, med sjælden Flid og Omhu udarbejdede bibliografiske Standardværk "Dansk historisk Bibliografi" (København, Gad) indeholder det i Aaret udkomne 1ste Binds 3:dje Hæfte bl. a. S. 401 — 29 Afsnittet "Retsvæsen". Mange Ord behøves ikke for at klarlægge det Værd, der ogsaa for Studiet af Retsvidenskaben maa tillægges dette udmærkede og uundværlige Hjælpemiddel.
    En litterær Begivenhed af fremragende Betydning og Interesse er den med Understøttelse af Carlsbergfondet af det danske Sprog- og Litteraturselskab ved Docent JOHS. BRØNDUM-NIELSEN planlagte Udgave af "Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene" (København, Gyldendalske Boghandel), af hvilket første Hæfte forelaa i 1920. Medens Sverige inden føje Tid vil kunne fejre Hundreaarsdagen for Offentliggørelsen af første Bind af "Samling af Sveriges gamla lagar", hint enestaaende monumentale Værk, hvormed CARL JOHAN SCHLYTER har kastet Glans baade over sit Fædreland og sig selv, medens Norge under ABSALON TARANGER'S Førerskab allerede for adskillige Aar siden for sit Vedkommende har taget denne retshistoriske Opgave op, har Danmark først med det her omtalte Værk faaet en Udgave, der tilfredsstiller de strænge Krav om Kildekritik, som Nutidens Videnskab med Rette rejser. Uden at underkende det Arbejde, der er ydet af de højtfortjente Mænd, hvis Navne ere knyttede til de ældre i Litteraturen foreliggende Editioner — PEDER KOFOD ANCHER, J. L. A. KOLDERUP-ROSENVINGE, N. M. PETERSEN, P. G. THORSEN o. a. — har ingen af disse Udgaver til Bunds udnyttet det bevarede Haandskriftmateriale, ej heller tilrettelagt det efter moderne Udgiverprinciper. Den nye Udgave vil omfatte de tre gamle danske Landskabers Love — den skaanske, den jydske og de to sjællandske — samt den skaanske og den sjællandske Kirkelov. Det her i Betragtning kommende Hæfte bringer Begyndelsen af Hovedtexten af Skaanske Lov — Text 1 —, trykt efter Codex

Runicus, suppleret for Lakunernes Vedkommende efter det Hadorphske Haandskrift m. m. Under "Stregen" meddeler Udgiveren dels textkritiske Bemærkninger, dels Varianter fra de middelalderlige Haandskrifter. Tilsynet med Udgaven føres af Professor POUL JOHS. JØRGENSEN, der ogsaa vil medvirke til Udgaven ved at deltage i Udarbejdelsen af Kommentaren til Loven og ved at give en retshistorisk Indledning til samme, og af Dr. phil. MARIUS KRISTENSEN. Man maa oprigtig haabe, at dette store videnskabelige Foretagende heldig maa føres til Ende.
    Med 3:dje Binds 3:dje Hæfte afsluttede Højskolelærer POUL BJERGE— i hvert Fald foreløbig — det af ham sammen med senere afdøde Oberstløjtnant THYGE J. SØEGAARD udgivne Værk "Danske Vider ogVedtægter eller Gamle Landsbylove og Byskraaer" (København, Lehmann & Stage) — de to første Bind forelaa færdige henholdsvis 1904—06 og 1908—10 —, et Værk, der ikke alene har Bud til Kultur- og Agrarhistorikeren, men ogsaa i høj Grad til Retsforskeren, som her vandrer i Rettens egentlige Muldjord i mere intensiv Forstand end Tilfældet er med de i de lærdes Studerekamre frembragte teoretiske og systematiske Love. Ogsaa fra Rettens Dyrkere skal der lyde en Tak til Udgiveren for hans store og møjsommelige Arbejde, ledsaget afe Ønske om, at det maa forundes ham at vinde Tid og Kræfter til at fuldstændiggøre dette ved Udgivelse af det under Skriftets Tilblivelse fundne, endnu ikke offentliggjorte Materiale.
    Af det i Sv. J. T. 1918 S. 144 omtalte af Arkivar i Rigsarkivet L. LAURSEN publicerede Skrift "Danmarks—Norges Traktater 1523—1750 med dertil hørende Aktstykker" (København, Gad) er udkommetet femte Bind, omspændende Aarene 1651—1664, og ligesom dets Forgængere forsynet med grundige og instruktive Indledninger af Udgiveren.
    En lykkelig Ide har Professor KNUD FABRICIUS baade haft og realiseret ved sin interessante og statelige Bog "Kongeloven. Dens Tilblivelse og Plads i Samtidens natur- og arveretlige Udvikling. En historisk Undersøgelse" (København, H. Hagerups Forlag). Her — ligesom tidligere i Skriftet "Skaanes Overgang fra Danmark til Sverige" (I—II 1906) — har Forfatteren dokumenteret sin videnskabelige Energi og Lyst til at optage Spørgsmaal til Undersøgelse og kritisk Drøft, hvilke man før kun har skænket liden Opmærksomhed, enten fordi man betragtede dem som allerede afgjorte eller besvarede, eller fordi man ikke fuldt ud havde klaret sig de Problemer, de indeholdt. Denne Forfatterens Ævne som Sporsøger og Stifinder fornægter sig heller ikke i dette Værk, som paa mange Punkter indvinder nyt Land for Forskningen. Der var ved at gaa Tradition i Opfattelsen af Kongeloven, og de hidtil foretagne Undersøgelser af de Tanker, for hvilke den var et saa kraftigt Udtryk, vare ikke trængte dybt nok ned under Overfladen. I begge de antydede Retninger bryder FABRICIUS Isen. I Modsætning til, hvad der har været den gængse Tro paa Bjærget siden J. A. FRIDERICIA'S Dage, begrunder Professor FABRICIUS med overbevisende Styrke den af ham alt i

hans Skrift om GRIFFENFELD antydede Opfattelse, at ikke THOMAS HOBBES, men HENNING ARNISÆUS maa anses som Kongelovens aandelige Fader. Af megen Værdi er Forfatterens Fremstilling af den monarkiske Tankes Væxt indenfor Naturretten og af dansk Statsvidenskab før Enevælden, hans Gennemgang af Forfatningsforhandlingerne og SCHUMACHER'S Forstudier samt Udviklingen af Kongelovens Tilblivelse, Kilder og Indhold. Overfor det hævdvundne traditionelle Syn paa Kongeloven stiller Forfatteren et andet, vistnok omtvisteligt, men ihvert Fald velgørende uhildet og usnobbet. Forsøg at indsætte Ordet "Statsmagten" i Stedet for "Kongen" i den forfatningsmæssige Dels Paragrafer, og man vil se, at Loven i Virkeligheden er et ganske moderne Aktstykke! Alt i alt et baade ved Friskhed og Iderig domsaare tiltalende og læseværdigt Værk.
    Indledningen til Stiftsskriver cand. juris C. W. WESTRUP'S "Introduktion til Romerretsstudiet. Studier over Udgangspunkter for den romerske Rets Udvikling" I (København, V. Pio's Boghandel, Povl Branner) giver en Udvikling af Romerretsforskningens Kilder og Metode, af den antike Tradition og de metodiske Grundsætninger for den indirekte Rekonstruktion af Retsforholdene i det ældste Rom. IBogens "Første Del. Familieret" tegnes et Billede af den patriarkalske Storfamilie. Husfællesskabet (domus familiaque), Husfadermyndigheden (patria potestas) og Familien (agnati). Ihvorvel ogsaa dette Arbejde paa forskellige Punkter kunde fremkalde berettiget Kritik, indtager det vistnok et højere Trin paa den videnskabelige Rangstige end Forfatterens i Sv. J. T. 1920 S. 286 nævnte Afhandling "Historisk Romerretsforskning".
    Baaret af en imponerende Lærdom og præget af ægte videnskabelig Sans er Dr. phil. POUL NØRLUND'S ualmindelig løfterige Doktordisputats "Det romerske Slavesamfund under Afvikling" (København, Thaning & Appel), der i en smuk og tiltalende Form bringer en grundig og omhyggelig Analyse af Underklassens Retskaar i Oldtidens Slutning.
    Spredte Bidrag til den juridiske Litteraturhistorie yder Professor FRANTZ DAHL'S i Sv. J. T. 1921 S. 138 anmeldte Bog "Juridiske Profiler. Essays" (København, Gyldendalske Boghandel), hvori Forfatteren har optaget dels et mindre Udvalg af de af ham i en Aarrække i forskellige Tidsskrifter og andensteds givne Lejligheds-Skildringer af betydelige nordiske og udenlandske Retslærde, dels en historisk Fremstilling af "Ugeskrift for Retsvæsen og dets Forgængere". At disse Skildringer baade formelt og reelt ønskes betragte de og bedømte under passende Hensyn til den Anledning, der har fremkaldt dem, bemærker Forfatteren selv i sit Forord.
    Paa Civilrettens Omraade mærkes Professor VIGGO BENTZON'S lille Skrift "Hvad nyt bringer Ægteskabsloven?" (København, Gad), der fremstiller det nævnte Lovforslags Art og Karakter og Offentlighedens Modtagelse deraf, gennemgaar det nye i Forslaget og forsvarer det mod den fra mange Sider reiste Kritik, navnlig mod de af Forfatteren Magister HARALD NIELSEN i Bogen "Moderne Ægteskab" mod

Loven rettede hvasse Angreb. I et andet, i det her behandlede Aarudkommet Arbejde "I Lys af Ægteskabsloven" ("Af Tidens Træk". Syvende Samling. København, H. Aschehoug & C:o), skrevet med Forfatterens vante impetus og Selvstændighed, har Magister HARALD NIELSEN paany ført sine Legioner til Kamp. At det saa stærkt omstridte Lovforslag iøvrigt i "Ugeskrift for Retsvæsen" har foraarsaget en litterær Fejde mellem Professor VINDING KRUSE som Angriber og Professor BENTZON og Præsident HJALMAR WESTRING som Apologeter, vil vistnok være Læserne bekendt fra Sv. J. T:s Oversigter over nordisk Tidsskriftlitteratur.
    I det i Aaret udkomne fjerde Hæfte af 3:dje tildels omarbejdede Udgave af Professor JUL. LASSEN'S "Haandbog i Obligationsretten. Almindelig Del" (København, Gad), hvilket afslutter Værket, behandles den objektive Forandring og Ophør af Fordringsrettighederne — Moracreditoris, Modregning, Forældelse, Præklusion m. m. — og Læren om Fordringsrettighedernes Beskyttelse. At dette LASSEN'S Hovedværk ogsaa i sit nye Klædebon vil bevare sine utallige skandinaviske Venner og Beundrere og ydermere øge deres Tal, tør vistnok betragtes som en Kendsgerning.
    Professor VINDING KRUSE'S Bog "Aktieselskaber og Andelsforeninger. Nogle Hovedpunkter af deres Stilling i dansk Ret" (København, M. P. Madsen's Boghandel, Rechtwig & Tryde), en Omarbejdelse ag Udvidelse af nogle af Forfatteren i forskellige Fagskrifter offentliggjorte Bidrag, behandler i livlig og fængslende Fremstilling og et kraftigt og malende Sprog i fire Afsnit Aktieselskabsmisbrug, Loven om Aktieselskaber af 29:de September 1917, Forandring i Aktieselskabers Vedtægter og Andelsforeningernes retslige Stilling.
    Med Udsendelsen af 9:de og 10:de Hæfte er afsluttet det i Sv.J. T. 1920 S. 287 omtalte af Grosserer Landsretssagfører CHARLES V. NIELSEN paabegyndte Værk "Dansk Handelsleksikon" (København, Gad).
    Efter Indenrigsministeriets Foranstaltning har Kontorchef Overretssagfører K. K. STEINCKE i et meget omfattende Skrift fremstillet "Fremtidens Forsørgelsesvæsen. Oversigt over og Kritik af den samlede Forsørgelseslovgivning samt Betænkning og motiverede Forslag til en systematisk Nyordning" (I—II København, J. H. Schultz). I Værkets første Bind, der indeholder den almindelige Del, giver Forfatteren en samlet kritisk Oversigt over Lovgivningen med dennes Mangler og Inkonsekvenser, udvikler de Principer og fremstiller det teoretiske Grundlag, hvorpaa en Forsørgelseslovgivning ved en Nyordning efter hans Formening bør hvile, og disse Principers Udførelse i Praxis. Andet Bind, den specielle Del, bringer et udførligt Udkast til Lov om offentlig Hjælp med Bemærkninger, et Forslag, der søger at samle hele den gældende eller foreslaaede — for Øjeblikket i en Mængde Love og Lovforslag fordelte — Forsørgelseslovgivning til en eneste Lov, som i det hele er Udtryk for de Bestræbelser i Retning af Centralisation og Simplifikation, der nærmere ere uddybede i den almindelige Del. Et betydeligt Arbejde, en betydelig Indsigt er nedlagt i dette store Værk.

    Af det i Sv. J. T. 1919 S. 365 omtalte paa Indenrigsministeriets Foranstaltning udgivne Skrift "Danmarks Sociallovgivning" (København, Gyldendalske Boghandel) er i 1920 udkommet et 4:de Hæfte, der indeholder en Fremstilling af "Lov om Tilsyn med Begravelseskasser" (Nr. 55 af 11 April 1905) ved senere af døde Sygekasseinspektør F. WITTRUP, Ulykkesforsikringsloven ved Kontorchef A. BIRKMOSE, Forligsmandsinstitutionen ved Departementschef ADOLPH JENSEN, Den faste Voldgiftsret ved Overretssagfører E. STEINCKE.
    Af den i Anledning af Genforeningen med de sønderjydske Landsdele fremkomne Litteratur skal for Privatrettens Vedkommende fremhæves Professor HENRY USSING'S omhyggelige Kommentar til "Lov Nr. 258 af 28. Juni 1920 om Indførelse af dansk Personret, Familieret og Arveret i de sønderjydske Landsdele, med Noter og Sagregister" (Særtryk af Retstidende for de sønderjydske Landsdele, København, J. H. Schultz). I et anseligt Værk har Højesteretssagfører N. COHN efter offentlig Foranstaltning bearbejdet "Grundbogslovgivningen i de sønderjydske Landsdele" (København, Gad). Ved Lov Nr. 259 af 28. Juni 1920 er den hidtidige Grundbogslovgivning indtilvidere holdt i Kraft i de sønderjydske Landsdele. Hovedbestemmelserne om Grundbogsvæsenet — "Bürgerliches Gesetzbuch" og "Grundbuchordnung" — og de dertil sig sluttende prøjsiske Anordninger og Bekendtgørelser ere i Forfatterens Bog gengivne i dansk Oversættelse og ledsagede af en udførlig Kommentar. Paa den sociale Lovgivnings Omraade har Amtsassessor C. BANG i "Lov om det offentlige Fattigvæsen m. v. i de sønderjydske Landsdele. Afsnit I. Fattiglovgivningen. Textudgave vedføjet en kortfattet Vejledningm. v." (København, J. H. Schultz) dels aftrykt de herhenhørende Lovbestemmelser, dels leveret en kortfattet Oversigt over de i Sønderjylland gældende fattigretlige Regler.
    Systematisk henhører til Folkeretten og ikke til Statsforfatningsretten Professor KNUD BERLIN'S "Den dansk-islandske Forbundslov af 20. November 1918" (København, Gad), der giver en indgaaende ogkritisk afvejet Fremstilling af Forbundslovens Natur og Indhold samt de enkelte Forbundsbestemmelser. Forfatteren, der i det dansk-islandske Mellemværende altid har haft le courage de son opinion, lægger heller ikke i dette Skrift Fingrene imellem i sin Kritik af det nævnte Lovarbejde og dettes Principer.

Frantz Dahl.