Norsk lovgivning i 1921. Endelig er det siste storting i denne valgperiode, forbudsstortinget, oplöst og hjemsendt, og jeg skal her gi en kort oversigt over dets lovgivningsvirksomhet, idet jeg som vanlig indskrænker mig til det som kan paaregne nogen interesse i Sverige.
    Av privatretslige lover kan först nævnes en lov av 28 juli om forandringer i lovene om aktieselskaper og skibsaklieselskaper. Forandringerne staar i forbindelse med de nye regler om aktionærbeskatning. Disse har nödvendiggjort forbud mot ihændehaveraktier og blankotransport, samt kontrol med hvem der hæver utbytte paa ihændehaverkuponger. Dernæst er der git nye bestemmelser for at hindre forskjellige misligheter ved selskapsstiftelsen, som erfaringsmæssig har forekommet, og indtat i loven nærmere regler om regnskapsavleggelsen. Vedtægtsbestemmelser om at forslag til for-

NORSK LOVGIVNING I 1921. 407andringer i vedtægterne bare kan fremsættes av et visst antal aktieeiere eller av styre eller repræsentantskap eller med samtykke av disse myndigheter er erklært ugyldige. Endelig er der ved en tillægslov av 23 september utfærdiget detaljerte bestemmelser om tantièmeberegning, sigtende til at hindre de misbruk som navnlig i krigsaarene har været sterkt fremtrædende. Tantième kan bare tilstaaes efter bestemmelse i vedtægterne eller efter særskilt beslutning av generalforsamlingen, og der kræves kvalificert flertal for at lön og tantième skal kunne overstige kr. 50,000. — Ved en lov av 23 september om forandring i loven om adoption av 2 april 1917 § 5 er der aapnet adgang til at meddele pleieforældre bevilling til at adoptere et pleiebarn uten dettes uttrykkelige samtykke, naar barnet er under 16 aar og staar i den tro at det er pleieforældrenes eget barn.
    Hvad proceslovgivningen angaar er det för meddelt at de nye lover om den militære retspleie er utfærdiget 6 mai og træder i kraft 1 januar 1923 samtidig med den nye rettergangsordning for civile saker. I den borgerlige straffeproceslov er der ved en tillægslov av 3 juni indföiet nogen nye bestemmelser om adgangen til paagripelse, varetægtsfængsling og straffuldbyrdelse overfor kvinder som ventes at skulle föde i de nærmeste 6 uker, eller som har födt i löpet av de siste 6 uker, eller som derefter gir die indtil 9 maaneder efter födselen. Ved en lov av 13 mai, berigtiget 28 juli, er det bestemt, at vekselprotester, foruten av notarius publicus, kan utföres av lensmanden paa landet og av hovedstevnevidnet i byer hvor notarius ikke har kontor. Ved en lov av 16 juli er der aapnet adgang til at fastsætte procesrenten höiere eller lavere end den lovlige rente, 4 %, dog ikke höiere end 6 %.
    Paa administrativrettens omraade er den vigtigste begivenhet vedtagelsen av nye lover om kommuneslyret saavel paa landet som i byerne. Lovene er sanktionert 30 september og avlöser de gamle formandskapslover av 14 januar 1837, som til trods for adskillige tillægslover ikke længer var tidsmæssige. Derimot rak stortinget ikke at behandle den fremlagte proposition om ordningen av politivæsenet.
    Den statsretslige lovgivning er supplert med en ny lov av 13 mai om kongens myndighetsalder, hvorved denne forhöies til 21 aar, mens den efter foreningen med Sverige var sat til 18 aar. Det kan nævnes at forandringen, som ogsaa har betydning for tronfölgerens adgang til at fungere som regent, er foranlediget av kongen personlig.
    Skattelovgivningen har, som rimelig kan være, lagt sterkt beslag paa stortingets opmerksomhet og været gjenstand for stor meningsforskjel. Ved en lov av 13 juli er der utfærdiget midlertidige bestemmelser om aktionærbeskatning ved utligning av formues- ogindtægtsskat til staten, mens man forelöbig beholder selskapsbeskatningen i forholdet til kommunerne. Efter den nye lov skal aktiernes antagne salgs værdi medregnes i aktionærernes formue og det

408 E. ALTEN.oppebaarne aktieutbytte i deres indtægt. Paa den anden side skalselskapet ikke ilægges formuesskat, men bare indtægtsskat, dels en saakaldt "selskapsskat" paa 6 % av dets samlede aarsindtægt med fradrag av aktieutbytte fra andre selskaper, dels en saakaldt "fondsskat" av den del av den samlede aarsindtægt som ikke er utdelt til aktionærerne. Den 28 juli blev der ogsaa utfærdiget en lov om utskrivning av en extraordinær formuesskat til staten. Denne skat forutsættes fordelt paa 10 budgetterminer og skal avsættes til et særskilt fond for at anvendes dels til dækning av statskassens tappaa kriseforanstaltningerne, dels til motarbeidelse av arbeidslöshet og dels til laan til kommuner til igangsættelse av nödsarbeider.
    Endnu sterkere er den meningsforskjel som har gjort sig gjældende med hensyn til loven av 16 september om indförelse av varig forbud mot indförsel og salg av brændevin og sterk vin (med alkoholstyrke over 14 volumprocent). Av stortingets forbudsflertal, som i lagtinget bare hadde et par stemmers overvegt, blev loven drevet igjennem under henvisning til folkeavstemningen i 1919, som imidlertid den gang bare var ment at skulle ha en raadgivende, ikkeen bindende karakter (se Sv. J. T. 1919 s. 303). Spörsmaalet ernu, om de nye stortingsvalg vil bringe et flertal mot loven, eller om forbudet virkelig har saa mange tilhængere, navnlig paa landet, at det vil bli opretholdt som varig. De mange og i længden demoraliserende lovovertrædelser har man sökt at bekjæmpe med stadig skarpere lovbestemmelser. Ved en tillægslov til toldlovgivningen av 30 september er saaledes grænsen for toldvisitation til sjös utvidet til 10 kvartmil. Samtidig er der aapnet en vid adgang til inddragning av benyttede smuglerfartöier og andre transportmidler. I sammenhæng med forbudsloven, som forbeholder staten monopol paa indförselen av brændevin og sterk vin, staar ogsaa en anden lov av 16 september, hvorefter statsmonopolet kan utvides til let vin, frugtvin og öl med saadan alkoholstyrke som kongen bestemmer.
    Kristiania, 10 oktober 1921.

E. Alten.