Lov om offentlig administrasjon av banker i Norge. Bankkrisen i Norge har ledet til utfærdigelse av en lov av 24 mars 1923 om tillæg tillovgivningen om akkordforhandling og konkurs. Allerede i begyndelsen av februar optok Justisdepartementet til overveielse spörsmålet om istandbringelse av nye lovbestemmelser for å lette arbeidet med rekonstruktion av banker som er kommet i betalingsvanskeligheter, da det store antall innskytere gjorde det vanskelig å opnå underhåndsordning. Departementets overveielser ledet til fremsættelse av en proposition (ot. prp. nr. 8) angående ændringer i akkordbetingelserne for aktiebanker og sparebanker, som er under offentlig akkordforhandling eller konkurs. Under forutsætning av, at der tilveiebringes ny driftskapital, og at akkordforslaget med rekonstruksjonsplanen er anbefalt av akkordstyret eller konkursboets bestyrer og kreditorutvalget og dessuten godkjentav Norges Bank og Finansdepartementet, skal efter propositionen akkorden kunne stadfestes av skifteretten, når forslaget er vedtatt med det lovbestemte flertall efter fordringenes belöp, selv om derikke er flertall efter personer. Ved en sådan akkord kan det forbeholdes at senere stiftede fordringer skal ha fortrinsrett fremforde fordringer som omfattes av akkorden, såfremt banken kommer under konkurs för akkorden er opfylt. Videre blir der adgang til å forlænge fristerne for fremsættelse og behandling av akkordforslag.
    I bankkredser trådte imidlertid den opfatning sterkere frem, at heller ikke en sådan lov vilde være tilstrækkelig, og i skrivelse til Justisdepartementet av 17 mars anmodet Norges Bank om, at den foreslåtte lov måtte bli gitt en utvidet ramme, således at der åpnes adgang til en mindre formel behandling, enn en offentlig akkordforhandling medförer, i former som dog fullt betrygger kreditorenes tarv. Norges Bank anförte, at de herskende ustabile forhold i det ökonomiske liv i denne tid gjör det umulig med sikkerhet å ansette de verdier som ligger til grunn for en banks utlån. Den voldsomme nedgang i pris på formuesgjenstande av enhver art har vært större enn man selv ved et meget forsiktig anslag for et par år siden vilde anset det riktig å regne med, og i enkelte tilfelle har prisnedgangen fört til at underbygningen av en bank svikter, selv om den for kun et par år siden med rette kunde kalles vel fundert. Denne stadige bevegelse nedad har ennu ikke vist nogen utpreget og almindelig tendens til å være stanset. Det er derfor naturlig atde menn som settes til å bedömme bankers stilling, mener å burde legge til grunn for bedömmelsen den mest forsiktige ansettelse og kanskje kan komme til å gå meget lenger i skepsis enn forholdene

 

LOV OM OFFENTLIG ADMINISTRASJON AV BANKER I NORGE. 201krever. Men enten bedömmelsen er for optimistisk eller for pessimistisk, så lider i begge tilfelle store interesser skade ved at den er feilaktig. Man bör derfor ikke være tvunget til å la en bedömmelse nu av en banks stilling være grunnlaget for akkordforhandlingen. Bankens egne vedkommende, som også representerer interessene for en fortsatt virksomhet, vil ha fordel av å opnå billigst mulig akkord i motsetning til innskytere og andre kreditorer, som önsker mest mulig av sine fordringer dekket. Selv om man kanskje i de fleste tilfelle vil kunne opnå en ordning, har man liten garanti for at den er rettferdig. Det er derfor av betydning å vinde tid. Alle interesser vil være tjent med at den til grunn for et akkordtilbud eller en rekonstruksjonsplan liggende verdiansettelse av en banks aktiver skjer i en tid da prisene er stabile, og da bedömmelsen innebærer en garanti for at resultatet av en avvikling eller rekonstruksjon senere vil vise overensstemmelse med de beregninger som lå til grunn for forslaget. For å minske virkningene av en banks vanskeligheter mest mulig, burde der videre etableres en sådan ordning, at en bank også efterat den har sökt offentlig beskyttelse mot pågang av sine kreditorer, i en viss utstrekning kan fortsette sin virksomhet.
    Denne henstilling blev tatt til fölge av Justisdepartementet, som allerede 19 mars oversendte Stortingets justiskomite et ændret lovutkast, hvis §§ 14—17 svarer til propositionen, mens §§ 1—13 foreslår en helt ny ordning med offentlig administration og moratorium. Dette forslag er nu, med en i norsk lovbehandling enestående hurtighet, blitt lov.
    Hovedbestemmelserne om administrasjonsordningen er fölgende:
    Når en aktiebank eller en sparebank har innstillet sine betalinger, og det såvel av hensyn til fordringshaverne som av samfundsmessige hensyn ansees påkrevet at likvidasjon sökes undgått, kan Finansdepartementet efter ansökning fra styret anbefalt av Norges Bank bestemme, at banken skal settes under offentlig administrasjon for en tid av inntil 1 år.
    Såsnart Finansdepartementet har fattet sådan beslutning, skal Norges Bank opnevne et administrasjonsstyre og en kontrollkomite for banken, efter at bankens representantskap eller forstanderskap har fått adgang til å uttale sig. Administrasjonsstyret og kontrollkomiteen skal hver ha minst 3 medlemmer, hvorav den ene opnevnes som formann. Bankens styremedlemmer og andre valgte tillidsmenn er ikke utelukket fra opnevnelse.
    Fra den tid ansökning er innlevert til departementet eller til befordring med post eller telegraf, og til ansökningen er avslått, eller til den offentlige administrasjon ophörer, kan utlegg eller avsetning ikke tas i bankens eiendeler, og tvangssalg kan ikke foretas, medmindre en fullt rettsbeskyttet panterett er erhvervet för det nevnte tidspunkt. I samme tidsrum kan bankens bo heller ikke besluttes tatt under konkursbehandling, selv om begjæring er fremsatt tidligere. Fordringer som er erhvervet av bankens skyldnere, efterat

 

Svensk Juristtidning 1923. 14

 

202 E. ALTEN.den har innstillet sine betalinger, kan ikke bringes i motregning overfor banken.
    Administrasjonsstyret leder bankens virksomhet. Bankens tidligere styre og andre valgte myndigheter trer ut av funksjon, men de er forpliktet til å bistå administrasjonsstyret og meddele alle oplysninger som trenges for dets og kontrollkomiteens virksomhet. Revisorer velges av kontrollkomiteen.
    Under administrasjonen fortsettes bankens virksomhet i den utstrekning, som administrasjonsstyret finner forsvarlig under hensyntagen til fordringshavernes interesser.
    Fordringer som grunner sig på mottagelsen av nye innskudd eller på utförelse av andre almindelige bankforretninger har fortrinsrett for eldre fordringer, om banken senere overgår til akkordforhandling eller konkurs. Over alle nye forretninger föres særskilt bokholderi.
    Forfalne veksler og andre gjeldsbrever, for hvis innfrielse banken er ansvarlig, kan fornyes, såfremt det kan skje uten utlegg for banken. Forfallen gjeld som har fortrinsrett i konkurs, eller som er sikret ved pant, kan utbetales.
    Innskudd og andre rentebærende forpliktelser fra tiden för innsendelsen av ansökning om administrasjon forrentes under administrasjonen efter en rentesats, som til enhver tid skal ligge 2 prosent under Norges Banks diskonto. Avbetaling på sådanne forpliktelser kan foregå, men ikke i större utstrekning enn administrasjonsstyret finner strengt påkrevet av hensyn til fordringshavernes personlige behov eller deres erhvervsvirksomhet, og ikke med större belöp enn der med sikkerhet kan påregnes som dividende, om banken skulde overgives til konkursbehandling. Avbetalingene med tillegg av 4 prosent rente gjelder i tilfelle som forskudd på konkursdividenden eller akkordprosentene.
    Finansdepartementet kan efter ansökning fra administrasjonsstyret forlenge den först fastsatte årsfrist med 1 år ad gangen. Det kan også til enhver tid efter forslag av Norges Bank pålegge administrasjonsstyret å innlede akkordforhandling eller å overgi banken til konkursbehandling.
    Forövrig inneholder loven bestemmelser om kundgjörelse og anmeldelse til handelsregisteret av beslutningen om at sætte banken under administration, om innberetninger fra administrationsstyret og kontrolkomiteen til Finansdepartementet og Norges Bank og om regnskapsavlæggelsen m. v.
    Loven trådte i kraft straks. I löpet av den förste måned er 10—12 provinsbanker satt under administration. Den 24 april måtte Foreningsbanken (Andresens og Bergens Kreditbank) inn under loven, og den 25 april fulgte Centralbanken efter. Dette er to av landets störste banker, som allerede ifjor höst kom i vanskeligheter og da blev "rekonstruert" ved hjælp av staten, Norges Bank og andre private banker.
    I en ledende artikel 26 april skriver "Aftenposten":

 

LOV OM OFFENTLIG ADMINISTRASJON AV BANKER I NORGE. 203    "Det nytter ikke nu å söke efter grunden til begivenhetene. I bankkredser er man dog — efter hvad der fra en række hold uttales til os — for en stor del tilböielig til at lægge skylden på loven av 24de mars av iår, loven om banker under administration. Denne lov har vist sig at ha sine uheldige konsekvenser, idet den, hvor det gjælder banker i en svak stilling, frister til pågåenhet fra indskyternes side. I bankkredser har man et sterkt indtryk av, at loven virker uheldig også overfor utlandet. Der er intruffet flereting, som kan berettige en frykt for, at den skal svække vor krediti utlandet. Hele loven er jo en höist ekstraordinær foranstaltning,og det er rimelig, at den vækker en viss usikkerhet i utenlandskekredser. Man er også klar over, at man kan risikere, at det blirgjort vanskeligheter fra utenlandske kreditorhold. Det synes, atvære en feil, at loven blev fremmet, uten at privatbankenes mening om spörsmålet hört. Efter forlydende er idéen til loven undfanget i Stavanger, og derfra foreslåt for Norges Bank, som optok den og fik den gjennemfört i en fart, — saa hurtig endog, at de store banker ikke kjendte til saken, för de læste om dens avgjörelse i avisene. Bankene burde selvsagt været tatt med på råd i en sak som denne. Vi er dog ikke sikker på, at den vilde fått et andet utfald, selv om de hadde fått anledning til at fremföre sine betænkeligheter. Efter at bankenes evne til at bidra til hjælpen overfor nödlidende kolleger var uttömt, hadde man knapt nogen anden utvei, hvis man ikke vilde vælge at la tingene gaa sin naturlige gang. Det kan være dem, som mener, at dette siste vilde ha været det heldigste og at foretrække fremfor den situation, vi er kommet op i efter den nye lovs vedtagelse. Det er dog et spörsmål, som vi ikke föler os kompetent til at avgjöre.
    Det er også et andet spörsmål, som nu melder sig, nemlig om man ikke har fört den valgte avviklingspolitik — at holde mest mulig oppe og uthale processen — for vidt.
    Vi kjender til, at spörsmålet var sterkt diskutert på det möte ifjor mellem bankene og Regjeringen, hvor stötten til Foreningsbanken förste gang blev ydet. Der er fremtrædende bankfolk, som mener, at vi herhjemme har fört stötte-aktionen for vidt, og at vi ikke makter at före den frem. Man risikerer ved den motsatte politik, slik som svenskerne, amerikanerne og engelskmændene har fulgt den, at der skapes litt höiere bölger i öieblikket og litt större sensation, men man opnår til gjengjæld — hævdes det — et klarere vand, en renere luft. Ved at holde det gående som hittil risikerer man, at objektene stadig uthules, og at sammenbruddet — hvis og når det kommer — vil bli des större og farligere."
    Den 26 april har Stortinget gitt samtykke til at Kongen, når betydelige samfundsmæssige hensyn tilsier det, paa statens vegne overtar garanti for opfyldelsen av forpligtelser, som banker, der efter nöiagtig undersökelse må ansees levedygtige, måtte pådra sig efter at være kommet under administration. Kongen, eller den han bemyndiger, træffer i hvert enkelt tilfælde nærmere bestemmelser med

 

204 E. ALTEN.hensyn til arten av de fordringer, for hvilke garantien overtas, samt om begrænsning av det belöp, for hvilken banken har adgang til at påta sig nye forpligtelser. Garantien kan gjöres tidsbegrænset og skal bare ydes til fortsættelse av bankens regulære virksomhet innen en beskjeden ramme.

E. Alten.