DEN MUNDTLIGE PROCEDURES BETYDNING FOR SAGFØRERSTANDEN.1
AF
HØJESTERETSSAGFØRER Ø. AHNFELT-RØNNE.
Den danske Retsplejelov traadte i Kraft i Aaret 1919, paa hvilket Tidspunkt Proceduren i Danmarks Højesteret havde været ordnet efter Mundtlighedens Grundregler lige fra Rettens Indstiftelse ved Statsomvæltningen i 1661.
Højesteret var en Fortsættelse af Middelalderens Højesteret, Kongens Retterting, og da Rettergangsmaaden ogsaa for denne Domstol fra Tidernes Morgen havde været mundtlig, er Linjen bevaret gennem de mange Hundrede Aar og Retsplejelovens Mundtlighedsprincip ikke en ny, men en ældgammel Grundregel i dansk Ret.
Sagførerstandens Historie i dette Tidsrum er desværre ikke skrevet. Men allerede før 1661 var Prokuratorgerningen en Art Embede under Statsmyndighedernes Kontrol. Og Standens Medlemmer voksede i Indflydelse og Anseelse som Prokuratorer i Højesteret, som Højesteretsadvokater, der lige fra Oprettelsen af Højesteret udnævntes af Kongen.
De mange Instruktioner, der efterhaanden blev givet for Højesteret, omfatter ogsaa Advokaterne; Højesteret ansaas som en samlet Institution omfattende Rettens og Skrankens Medlemmer, og som et ydre Tegn herpaa paabødes fra 1688 en særlig Embedsdragt for Assessorerne og Prokuratorerne som endnu er bibeholdt, og Arbejdet i Retten var Genstand for vaagen Kritik fra den suveræne Konges Side.
Aarsagen til denne Omsorg var utvivlsomt den, at Arbejdet i Kongens egen høje Ret udførtes i den mundtlige Procedures Former og offentligt. Havde Skriftligheden været raadende, var det gaaet helt anderledes. Nu hævede Mundtligheden Advokaterne i Landets højeste Domstol op i Linje med Landets højeste Embedsmænd. Det kaldte paa Dygtigheden, og lysende Navne blandt Advokaterne er bevarede fra denne Periode.
200 Aar efter Oprettelsen af Højesteret, i 1861, begyndte Sø- og Handelsretten i København i Mundtlighedens Tegn sit Arbejde.
Denne Ret var i de henved 60 Aar, der gik før Retsplejeloven traadte i Kraft, en enestaaende Opdragelsesanstalt for Sagførerne. Og — i Modsætning til de fleste Anstalter af denne Art, elsket af sine Elever, Sagførerne, som maaske samme Aften, som de om Formiddagen havde procederet i denne Ret, skulde vandre Ørken-