Dansk Lovgivning 1926—1927. Da Venstre-Partiet i December 1926 havde dannet Ministerium, jfr. Sv. J. T. 1927 S. 398, fremkom Statsministeren i Folketinget med en Programudtalelse, hvorefter Ministeriet ansaa det som sin Hovedopgave at modvirke den tilstedeværende Erhvervskrise med den dertil knyttede overordentlig store Arbejdsløshed ved at søge tilvejebragt Betingelser for Udviklingen afet sundt og konkurrencedygtigt dansk Erhvervsliv. Efter Parikronens Genindførelse arbejdede Erhvervsvirksomhederne paa et saa højt Niveau for Produktions- og Leveomkostninger, at de mere og mereblev ude af Stand til at fortsætte den Vekselvirkning med Udlandet, som er en afgørende Betingelse for selve Erhvervslivets Opretholdelse, samtidig med, at de høje Produktions omkostninger indadtilskabte et Prisniveau, som den stærkt svigtende Købeevne hos Landets egen Befolkning ikke kunde magte. I Bestræbelserne for atraade Bod paa det herskende Misforhold mellem Produktionsomkostninger og Afsætningsmuligheder betragtede Ministeriet for sit Vedkommende det som sin mest nærliggende Forpligtelse at søge Parikronen respekteret i Landets offentlige Husholdning ved Gennemførelseaf saadanne Reduktioner ikke blot i Statens, men ogsaa i Kommunernes ved Lov fastsatte Udgifter, at en virkelig betydende Lettelseaf de tunge Byrder, der gennem Skatter, Afgifter og Takster hviledepaa Erhvervslivet, kunde opnaas. Man maatte herved have sin Opmærksomhed henvendt ikke alene paa de Besparelser, som det maattevise sig muligt at gennemføre i Administrationen og ved Ændringer til Finansloven, men der maatte foretages en nøje Gennemgang af hele den Række af Udgiftslove, som er vedtaget under Krigsaarenes Dyrtid og i Inflationsperioden, med Afpasning med de ændrede økonomiske Forhold for Øje.
De i Rigdagssamlingen fremsatte Lovforslag var for en stor Dels Vedkommende præget af de i Programtalen indeholdte Synspunkter, men var for fleres Vedkommende tillige en almindelig Revision af ældre Lovgivning.
Efter at den danske Krone havde naaet Pariteten, bestemtes detved Lov af 27. December 1926, at Nationalbanken fra 1. Januar 1927 paany er pligtig til paa Anfordring at indløse de af Banken
udstedte Sedler med Guld, dog kun naar Sedler indleveres i Poster paa 28,000 kr. eller Beløb, som er delelige hermed.
Lovgivningen om Tjenestemændene blev revideret og til Dels fornyet. Reglerne om Vederlag (Lønning) og Pension til Ministre fandteshidtil i den almindelige Tjenestemandslov, men man ansaa det forrimeligt, at Bestemmelserne for Ministre indeholdtes i en særlig Lov, og denne stadfæstedes den 16. Juli 1927. Der tillægges en afgaaende Minister Ret til Ventepenge (8,000 kr.) i mindst et og højst tre Aar. Tidsrummet fastsættes indenfor de nævnte Grænser af et Rigsdagsudvalg. Ansættes den afgaaede Minister i Tjenestemandsstilling indenfor det Tidsrum, hvori der udbetales ham Ventepenge, bortfalderdisse, hvis den med Tjenestemandsstillingen forbundne Lønning overstiger Ventepengene; hvis Lønningen er mindre end Ventepengene, udbetales Forskellen ham som et personligt Tillæg i Restperioden. Desuden indeholder Loven særlige Regler om Pension til tidligere Ministre samt til deres Enker og Børn. Hvis en Minister ved sin Tiltræden besidder Hverv i offentlige eller private Virksomheders, Foretagenders eller Institutioners Tjeneste, maa han fratræde disse. Dog kan han undtagelsevis med foreløbig Billigelse af Statsministerenbevare saadanne Hverv, hvis Varetagelse efter dennes Skøn ikke kanberede Vanskeligheder i Udførelsen af hans Embedspligt som Ministereller i hans Forhold til de forskellige Statsforvaltningsgrene. Den endelige Bestemmelse om, hvorvidt en Minister maa bevare saadanne Hverv, treffes af et Rigsdagsudvalg. I sin Ministertid er det derimodforbudt en Minister at overlage Hverv af den ovennævnte Art. Endelig aabner Loven Adgang til, saafremt en Tjenestemand udnævnestil Minister, at holde Tjenestemandsstillingen besat ved Konstitution, saaledes at vedkommende efter Ministertidens Ophør kan vende tilbage til sin tidligere Stilling. Ved en Lov af 14. December 1927er det i Lighed hermed bestemt, at Konstitution i Dommerembede, som udenfor Tilfælde af Sygdomsforfald hidtil kun kunde ske foret Tidsrum af 1 Aar, ved kongelig Resolution skal kunne gives foryderligere 1 Aar ad Gangen, dog ikke udover et samlet Tidsrum af 3 Aar, forsaavidt vedkommende faste Dommer skal udføre andetoffentligt Hverv. — De øvrige Love om Tjenestemændene tilsigterat gennemføre Besparelser paa Statsbudgettet, saaledes to Love af30. Juni 1927 om Udenrigstjenesten og Lov af 27. Juni 1927 om Statens Tjenestemænd, hvilken sidste Lov er en almindelig Revisionaf den ældre Tjenestemandslov og har gennemført Besparelser paaca. 20 Mill. Kr.; Loven skal underkastes Revision allerede i Rigsdagssamlingen 1929—1930.
Af Skattelovene maa fremhæves Lov 29. Juni 1927 om Afgift af Benzin. Efter Bemærkningerne til Lovforslaget bygger dette principieltpaa det i Sverige anvendte Beskatningsgrundlag, i det man med Hensyn til den væsentligste Bestemmelse i Loven, nemlig Angivelsen af, hvilke Brændolier der falder ind under Beskatningen, i Hovedsagen har fulgt den i den svenske Beskatningslov derom indeholdte Bestemmelse. En Lov af 14. Juli 1927 ændrer den i Sv. J. T. 1926
S. 469 nævnte Lov om Omsætningsafgift af Motorkøretøjer, og endvidere kan nævnes Lov af 1. Juli 1927, som giver detaillerede Regler om Afgift af saadanne Køretøjer og om, hvorledes de indkomne Afgiftsbeløb skal anvendes — for Størstedelens Vedkommendetil Forstærkning af Kørebanerne paa Landevejene.
Af de mange Landbrugslove er Loven om Foranstaltninger til Husdyravlens og Husdyrbrugets Fremme (10. Juli 1927) udarbejdetpaa Grundlag af en ældre Lov af 1912 med senere Ændringer; dener et Led i Rækken af Ministeriets Lovforslag om Besparelser i Statshusholdningen. Lov af 1. Juli 1927 om Bekæmpelse af smitsomme Plantessygdomme og Skadedyr er en Fornyelse af den i Sv. J. T. 1926 S. 470 nævnte Lov, og Love af 30. Maj og 1. Juli 1927 indeholder Ændringer og Tillæg til de 1. c. anførte Love om Bekæmpelse af Bipest og af smitsomme Sygdomme hos Husdyrene. Sluttelig maa i denne Sammenhæng anføres Lov af 4. Maj 1927, som giver Regler for Kontrollen med Tilvirkning og Udførsel af Mælkekonserves m. m.
Som en naturlig Konsekvens af Regeringens Sparebestræbelser fremtræder den i Rigsdagssamlingen 1926—1927 stedfundne Revision afde sociale Love, i det de ved disse hjemlede Udgifter tyngede sæerligstærkt paa Statskassens og Kommunernes Budgetter. Den tidligere Lovgivning om Aldersrente, som er omtalt i Sv. J. T. 1921 S. 219 og 1925 S. 69, er afløst af en Lov af 1 Juli 1927. Loven indførerforuden Ændringer i Aldersrentesatserne ogsaa nogle andre Forandringer af Bestemmelserne i den tidligere Lov for at afhjælpe nogleaf de Mangler, som denne har vist sig at lide af, bl. a. har manindskrænket Kredsen af de Personer, som kan opnaa Aldersrente.Ved en Lov af samme Dato revideres den ældre Lovgivning omArbejdsanvisning og Arbejdsløshedsforsikring m. m.; Hovedændringener, at ingen Understøttelse fremtidig skal kunne udbetales, til hvilkenden arbejdsløse ikke har en forsikringsmæssig erhvervet Ret. Størst Røre har Loven om Invalideforsikring af 16. Juli 1927 vakt, jfr. om den ældre Lov Sv. J. T. 1921 S. 219. Medens Invaliderenten tidligere udgjorde 800 Kr. aarlig, er den ved Loven af 1927 bestemt til 800 Kr. aarlig ved svære Former af Invaliditet og ellers 540Kr. aarlig. For de Invalider, som oppebar Invaliderente ved Lovens Ikrafttræden d. 1 Oktober 1927, og som ikke lider af svær Formfor Invaliditet, er der fastsat en Overgangsperiode, i hvilken Rentenefterhaanden nedsættes, saaledes at de først efter 30. September 1929 naar ned paa den lave Rente (540 Kr. aarlig). Mod Lovforslaget og Loven blev det hævdet, at Renten ikke kunde nedsættes for de Personer, som ved den nye Lovs Ikrafttræden oppebar Rente eller havde betalt Præmier til denne Rente, jfr. om Præmiebetaling Sv. J. T. 1921 S. 219, i det det drejede sig om en Forsikringskontrakt mellen Statskassen og de af Loven omfattede Personer. Heroverfor blev det anført, at Loven, selv om den kaldes Lov om Invalideforsikring, dog kun til Dels er en Forsikringslov, i det den tillige er en Forsørgelseslov — Formaalet med Loven har været at
yde Hjælp til Selvhjælp, og den Hjælp, som Staten yder, maa tilenhver Tid kunne ændres. Efter Lovens. Ikrafttræden er Spørgsmaalet om Berettigelsen af Invaliderentens Needsættelse i Forholdtil ældre Rentenydere blevet indbragt for Domstolene og har fundetsin foreløbige Afgørelse ved en Östre Landsretsdom af 15. Maj 1928, hvorefter den skete Nedsættelse er lovlig, da der ikke kan antages at være tænkt paa Forsikring i privatretlig Forstand i Invalideforsikringsloven, som maa anses som en social Lov, ligesom den stedfundne Nedsættelse af Invaliderenten lader uberørt det aarlige Beløb, som ad almindelig Forsikringsvej vilde kunne opnaas for de indbetalte Præmiebeløb. — Endelig maa blandt de sociale Love nævnesto af 14. Juli 1927 om Ulykkesforsikring og om anerkendte Sygekasser, som reviderer ældre Lovgivning om disse Emner.
Af næringsretlige Love maa fremhæves Lov af 4. Juli 1927 om Omnibuskørsel og Fragtmandskørsel med Motorkøretøjer, som givernærmere Regler om Betingelserne for at udøve saadan Virksomhedsom Erhverv. Endvidere Lov af 1. Juli 1927 om Handelsrejsende forudenlandske Firmaer, som indfører en Kontrol med fremmede Handelsagenter. — Ved Lov af 5. Marts 1927 bemyndiges Regeringentil at ratificere de i 1924 i Bern afsluttede internationale Overenskomster om Godsbefordring paa Jernbaner og om Befordring af Personer og Rejsegods paa Jernbaner.
Af de i Rigsdagssamlingen 1926 — 1927 gennemførte Lovforslag erder i øvrigt Grund til at fremhæve Lov af 1. Juli 1927 om Motorkøretøjer, som er en Revison af tidligere Love, jfr. Sv. J. T. 1921 S. 219, og som giver detaillerede Regler om saadanne Køretøjers Brug og om Ansvar og Straf, som kan følge hermed, samt Lov af14. Juli 1927, som fastsætter Underretternes Kompetence med Hensyn til Sagsgenstandens Værdi til 1,000 Kr. (tidligere 800 Kr.).
Blandt de mange Lovforslag, som ikke naaede igennem Rigsdagen, er som en væsentlig Del de samme Forslag, som heller ikke blev gennemført i Rigsdagssamlingen 1925—1926, jfr. Sv. J. T. 1927 S. 398. Af nye Forslag maa nævnes Lovforslagene om Politiets Ordning, som er vedtaget i Rigsdagssamlingen 1927 — 1928, og som eren Revision af Retsplejelovens Bestemmelser om dette Emne.
København i Juli 1928.
Johannes Faurholt.