Dansk Lovgivning 1927—29. Af de i Rigsdagssamlingerne 1927—28 og 1928 —29 gennemførte Love er der kun faa, som kan paaregne mere almindelig Interesse. Arbejdet i den sidste Rigsdagssamling blev afbrudt ved Folketingets Opløsning i April Maaned 1929, og den derefter sammentrædende Rigsdag beskæftigede sig hovedsagelig kun med Finansloven og andre absolut nødvendige Lovgivningsarbejder. Det socialdemokratiske Parti, som gik meget
466 JOHANNES FAURHOLT.stærkt frem ved Valget, fik overdraget at danne Ministerium, og af den Programtale, som Statsminister Stauning holdt i Rigsdagen, fremgaar, at Ministeriet navnlig vil beskæftige sig med Spørgsmaalene om Arbejdsløsheden, den sociale Lovgivning og Beskatningen.
Som allerede nævnt i Sv. J. T. 1928 S. 540 er der den 31. Marts 1928 gennemført en Lov om Politiets Ordning, som er en Revision af Retsplejelovens Bestemmelser herom.
Ved Lov af 1. Juni 1929 er der aabnet Adgang til Sterilisation. Efter denne Lov kan for det første Personer, hvis Kønsdrifts abnorme Styrke eller Retning udsætter dem for at begaa Forbrydelser og derved fremkalder Fare for dem selv og for Samfundet, efter forudgaaende lægelig Vejledning om Indgrebets Følger og efter egen Begæring underkastes Indgreb i Kønsorganerne, naar Tilladelse hertil meddeles af Justitsministeren efter indhentet Erklæring fra Retslægeraadet og Sundhedsstyrelsen. Endvidere kan Justitsministeren efter indhentet Erklæring fra de nævnte Myndigheder tillade Indgreb i Kønsorganerne hos psykisk abnorme Personer, der er anbragt under Forsorg af en Statsanstalt eller særlige af Staten godkendte Anstalter, og for hvis Vedkommende det, selvom de ikke frembyder saadan Fare for Retssikkerheden som ovenfor omtalt, maa anses særdeles magtpaaliggende for Samfundet og gavnligt for dem selv, at de sættes ud af Stand til at faa Afkom. Forinden Tilladelse til de nævnte Indgreb meddeles, skal Ministeren forvisse sig om, at den paagældende, efter Omstændighederne Værgen, er klar over Beskaffenheden af og de antagelige Følger af det Indgreb, som der bliver Spørgsmaal om at foretage; der er derhos i Loven givet udførlige Bestemmelser om de Regler, som skal iagttages ved Behandlingen af saadanne Sager.
De ved Danmarks Tiltræden af de internationale Konventioner om Indførelse af visse ensartede Regler angaaende Begrænsning af Rederes Ansvar og om Indførelse af visse ensartede Regler angaaende Søpanterettigheder og kontraktmæssige Panterettigheder i Skib nødvendiggjorte Ændringer i Søloven af 1. April 1892 er gennemført ved Lov af 27. Marts 1929. Loven er med enkelte uvæsentlige Ændringer i Overenstemmelse med det Udkast, som er blevet udarbejdet ved Forhandlinger mellem delegerede fra de nordiske Stater.
Den Lov, som har givet Anledning til den heftigste Debat i Rigsdagen, er Loven af 27. Marts 1929 om Værn for Erhvervs- og Arbejdsfriheden. Ved denne Lov bestemmes, at der ikke kan tillægges kollektive Aftaler, som paa uberettiget Maade begrænser den enkeltes frie Adgang til Erhverv eller Arbejde, Retsvirkning ved Domstolene. Ved Bedømmelsen af, om en Aftale har denne Karakter eller ej, kan Domstolene efter derom fremsat Begæring tilkalde særlig sagkyndige, som er pligtige at møde og afgive Erklæring i Sagen. Endvidere bestemmes, at enhver Art af økonomisk eller personlig Forfølgelse — herunder Boykotning — som tilsigter paa uberettiget Maade at begrænse den enkeltes frie Adgang til Erhverv eller Arbejde eller hans Ret til at være Medlem af eller staa udenfor en
DANSK LOVGIVNING 1927 — 29. 467Organisation, er ulovlig og paadrager foruden Erstatning for den Skade, som nævnte Forfølgelse har tilføjet vedkommende, Bøder indtil 10,000 Kr. eller simpelt Fængsel. — Denne Lov, hvis Gennemførelse det socialdemokratiske Parti modsatte sig, blev ogsaa i den ovennævnte Programtale opregnet blandt de Love, som skal søges ændret.
Ved Lov af 7. Marts 1928 er der meddelt Bemyndigelse til at nedsætte et Udvalg til Drøftelse af Forholdet mellem Staten og Folkekirken og til at afgive Betænkning om eventuelle Ændringer i det bestaaende Forhold, derunder ogsaa om Formaalstjenligheden af en fuldstændig Adskillelse.
Af ikke gennemførte Forslag fra de to Rigsdagssamlinger kan fremhæves: Forslag til Lov om Udvandring, Banker, Aktieselskaber og Fondsbørs, Forslag til Næringslov, Straffelov (jfr Sv. J. T. 1929 S. 66) og Forsvarslov samt Forslag til Lov om Forsikringsaftaler.
Til Slut skal nævnes, at den i Sv. J. T. 1928 S. 539—40 omtalte Ændring af Invalideforsikringsloven, om hvis Lovlighed der blev rejst Spørsmaal ved Domstolene, ved Højesteretsdom af 3. Januar 1929 blev anset for gyldig.
København i August 1929.
Johannes Faurholt.