LITTERATUR.

FR. VINDING KRUSE. Ejendomsretten. I—III (III Bd i 2 Halvbind). Kbhvn 1929—30. Nyt nordisk Forlag, Arnold Busck. 1478 S. Indb. Kr. 52.00.

 

    VINDING KRUSE er som Retstænker en Omvælter, ikke af hæsblæsende Iver eller Lyst til at overraske med noget nyt blot for det nyes Skyld, men fordi han med sin afgjorte Despekt for alle mosgroede Begreber og Systemer, med sin kætterske Holdning overfor Autoriteter og almindelig antagne Meninger, selv ønsker at se, se med sine egne Øjne — heri ligger dog ingen Undervurdering af Forgængerne, tværtimod fremhæver han altid ridderlig disses Fortjenester. De Tanker, han udtalte, de Linier, han trak op i sine tidligere fængende tingsretlige Afhandlinger, have fundet et naturligt Udløb i det her omtalte Skrift; den opmærksomme Iagttager af hans kraftfulde Forfatterindividualitet vil ikke blive saa overrasket endda ved Læsningen af hans "Ejendomsret", men vil snarere have kunnet forudse de Synspunkter, som deri med saa stor Styrke blive forfægtede. Da Forfatterens Bog sikkert vil blive studeret og debatteret ogsaa i de øvrige skandinaviske Lande — og forhaabentlig ogsaa udenfor Norden —, skal der i det følgende søges at gøre Rede for Grundtankerne i dette righoldige Arbejde.
    I de første Afsnit øves en Kritik af de herskende sociale Aandsretninger, af Liberalismen eller Privatkapitalismen saavelsom af Socialismen og Kommunismen. Det vises, at ingen af disse herskende Retninger ere klare over deres egne Grundbegreber eller over det fundamentale Begreb, Ejendomsretten, som de alle operere med, og at de i det hele ikke gaa dybt nok i Problemerne, idet de udenvidere arbejde med Grundbegreber, der ikke ere tilstrækkelig videnskabelig undersøgte, og drage uberettigede Generaliseringer af meget begrænsede Erfaringer, Grundtræk, der ogsaa gaa igen i Nutidens Diskussioner om sociale Spørgsmaal i Pressen, paa Møder, i Partipolitik m. m. Overfor Liberalismen eller Privatkapitalismen fremhæves særlig, at denne Aandsretning har overset, at selve den almindelige borgerlige Rets Regler er et dybtgaaende Indgreb i det saakaldte frie naturlige Erhvervsliv, og at selve det økonomiske Liv i Samfundet i sit inderste Væsen er præget, ikke blot af økonomiske materielle Faktorer, men ogsaa af rent sjælelige, først og fremmest Retsordenen, at Erhvervslivet i Samfundet saaledes ikke blot er en økonomisk, men en økonomisk-retslig Organisme.
    Overfor den privatkapitalistiske Liberalisme og Socialismen gøres det gældende, at de i Virkeligheden begge, hvor forskellige de end

 

2 — Svensk Juristtidning 1931.

ere, hvile paa samme Grundbetragtning af det økonomiske Liv, nemlig at dette i sit Væsen er et Slags Naturliv, der beherskes af sine egne Naturlove, hvorefter Udviklingen foregaar, og at Retsordenen, Lovgivningsmagten overfor denne naturnødvendige Udvikling hverken kan gøre fra eller til. Forfatteren søger heroverfor at paavise, gennem Undersøgelser af Landbrugsforholdene og Industriforholdene i saa forskellige Lande som England, Danmark, Tyskland og Frankrig, at dette Privatkapitalismens og Socialismens fælles Syn er urigtigt, og at Retsordenen og andre sjælelige Faktorer i Virkeligheden overalt griber ind og kan beherske i en meget væsentlig Grad de selviske økonomiske Faktorer, hvormed Adam Smith og Karl Marx alene regne, S. 1 — 53.
    Fremtidens sociale Udvikling vil og bør derfor ikke gaa ensidig efter en af disse Retninger. Vi kunne tværtimod i den kommende Samfundsudvikling paa en Gang være baade Socialister, Kommunister og overbeviste Tilhængere af den private Ejendomsret, nemlig anvende hver Ordning indenfor sit naturlige Omraade. Den Udvikling, der er foregaaet, er allerede gaaet paatværs af disse socialteoretiske Systemer. Gennem en Analyse af Socialismens og Kommunismens Grundbegreber, S. 12—22, som disse Retninger selv have forsømt, viser Forfatteren i den følgende Fremstilling, hvorledes disse sociale Retninger faktisk have gennemtrængt Retsordenen paa visse Omraader, hvor de vare praktisk anvendelige, og samtidig hermed har den private Ejendomsret faaet en fuldstændig Renaissance netop i en Række nye Retsdannelser, som præge det moderne Samfund, nemlig de aandelige Ejendomsrettigheder. Forfatteren paapeger, S. 73 o. ff, hvorledes den faktiske Retsudvikling, de sociale Teorier ikke have set, som sagt, gaar ganske paatværs af disse; indenfor Samfundet er der saaledes opstaaet nye særlige Samfund, driftskommunistiske Enheder — Andelsforeninger, Brugsforeninger, Kredit- og Hypotekforeninger, Sparekasser o. l. —, men ganske jævnsides hermed er foregaaet en kraftig Udvikling af den individuelle private Ejendomsret, af Forfatterretten, Kunstnerretten, Patentretten, Monsterretten, Varemærkeretten m. fl.
    Hovedindvendingen mod de herskende sociale Aandsretninger, mod den privatkapitalistiske Liberalisme saavelsom mod Socialismen og Kommunismen er dog, at de i deres inderste Væsen alle ere materielle. Disse Retninger tænke overhovedet kun paa materielle, økonomiske Goder. Men netop gennem de sjælelige Faktorer, gennem Retsordenens og Organisationernes Indgriben, er der efterhaanden i Nutidens Samfund tilvejebragt for alle dets Medlemmer det tilstrækkelige Kvantum af materielle Goder, af Føde, Klæder o. l. De herskende sociale Aandsretninger og den socialøkonomiske Videnskab har ved at stirre ensidig paa de materielle Goder glemt at give en Lære om de menneskelige Behov i det hele. En saadan ny almen Lære om Behovene vil Forfatteren give under et Afsnit, som hedder: den sjælelige Ejendomsret, S. 104 o. ff. Nutidens Socialøkonomi er, da den alene tænker paa de materielle, økonomiske Behov, standset ved

det negative Resultat, at der vanskelig ved en Fordeling af de materielle Goder, som findes i Samfundet, af dets samlede Indtægt og samlede Formue, kan naas nogen synderlig Forøgelse af den lavere Klasses Lykke eller Velfærd. Derved er hele den hidtidige Undersøgelse af det sociale Problem kørt fast. Det, der kunde naas ved en Fordeling af de materielle Goder, som de saakaldte højere Klasser have for meget af, paa de saakaldte lavere, er ikke hele den opslidende sociale Kamp værd, der føres i Nutiden, mellem Arbejdernes og Arbejdsgivernes Organisationer, ti selv om det praktisk lod sig gennemføre at overføre disse materielle Goders Overskud fra de højere Klasser til den brede Befolkning, vilde det for disse blot betyde en mindre væsenlig Forøgelse af Indtægter, der øjeblikkelig vilde forsvinde, som Forfatteren udtrykker det, i Gabet af det daglige Forbrug af de mangfoldige, forbigaaende materielle Ting, Føde, Drikke, Klæder, Alkohol o. l., uden at betyde nogen væsenlig Stigning i Befolkningens Velfærd eller Sundhed. Her inddrager Professor Vinding Kruse et Materiale af Kendsgerninger fra vidt forskellige Omraader, Livforsikringspraxis, de moderne fysiologiske Ernæringsundersøgelser, de statistiske Kostundersøgelser i de forskellige Klasser, og fremhæver, at en Forøgelse af Forbruget af materielle Ting, for de lavere saavelsom for de højere Klasser, først og fremmest af Mad og Drikke, ud over en tarvelig og enkel Kost saa langt fra forøger, at den tværtimod skader Sundheden. Derfor maa hele den nuværende sociale Kamp, som ensidig drejer sig om disse Goder, helt indstilles, og Maalet for en retfærdig Fordeling derfor i Fremtiden for den brede Befolkning alene være rettet paa en større og større Andel i de sundhedsmæssige, sjælelige og aandelige Goder, end de hidtil have haft. Først og fremmest fremhæves Boligen, et Familiens Hjem i sunde, frie og smukke Naturomgivelser, og her betyder selv 200 Kr. mere om Aaret for en Arbejderfamilie ved en retfærdigere Fordeling en væsenlig Værdi, medens de samme Penge, anvendte til dagligt materielt Forbrug, forsvinde uden væsentlig eller varig Lykkeforøgelse. At skabe saadanne Boliger for Arbejderbefolkningen i Stedet for de usunde og uskønne, ensformige, graa, Sindet forstemmende Lejekaserner, hvortil den største Del af denne Befolkning er henvist, er mange Gange mere værd end de faa Kroner og Øre til dagligt materielt Forbrug, hvorom den sociale Kamp nu drejer sig. Som Forfatteren selv udtrykker det, idet han samler sin Udvikling herom: "Det saakaldte 'sociale Spørgsmaal' trænger til at blive taget af Dagsordenen i Betydning af det Madspørgsmal, som det hidtil har vist sig i Skikkelse af. Det forholdsvis ringe Kvantum Fødemidler, som Mennesker behøver for deres Sundhed, og hvis Tarvelighed netop er en Betingelse for Sundheden, kan Nutidens Samfund sikre ethvert Medlem af Samfundet. Fremtidens sociale Spørgsmaal maa derfor, saa vidt jeg formaar at se, mere og mere blive af sundhedsmæssig og sjælelig Art," Bogens S. 330.
    Det er da Forfatterens Tanke, at kun de rent sjælelige Værdier kunne redde Menneskeheden fra de sociale Kampes Urimeligheder,

Tidsspilde og store økonomiske Tab. Men denne Tro er for Professor Vinding Kruse opstaaet gennem en nøje Undersøgelse af det virkelige Liv. "De usynlige, sjælelige Værdier er de mest reelle, i den Forstand, at de er dem, der mest er i Pagt med det virkelige Livs Krav." — "Netop det praktiske Livs mest nøgterne Behov kan ikke tilfredsstilles uden gennem Anerkendelse af de usynlige, mest umaterielle Værdier og Rettigheder", S. 105.
    Hele denne Del af 1ste Afsnit i Ejendomsretten, S. 5—135, er saaledes en Undersøgelse af det sociale Problem og en Paavisning af, at den materielle Ejendomsret, som Nutidens og Fortidens Samfund have kæmpet om, i Fremtidens Samfund mere og mere maa afløses af den aandelige og den sjælelige Ejendomsret, hvis Sejr den kommende Tids Mennesketype vil kæmpe sig frem til.
    Under Ejendomsretten indbefatter Forfatteren da alle tre Arter, og Juraens "Formueret" forsvinder som et for snævert Begreb. Begrebet Formueret hører samme materialistiske Samfund og Tid til som Nationaløkonomiens ene Syslen med rent økonomiske Problemer. "Tingsretten" hører ogsaa hjemme i den samme, Nutidens sædvanlige materielle Tankegang, som en Ret til de ydre, synlige Ting. Men dertil kommer, at Forfatteren ogsaa hævder, at Sondringen i de to Fag, Tingsret og Obligationsret dybere set er videnskabelig uholdbar, en Opfattelse, han nærmere udvikler i Bogens tredje Bind, S. 1226—78, og han har selv som Lovforfatter afskaffet denne Sondring i dansk Ret, i Tinglysningsloven af 31 Marts 1926. Da denne er den mest omfattende Lov paa dette Omraade, har Sondringen ikke længer Hjemmel i positiv dansk Ret, se i det hele S. 141 o. ff.
    Ejendomsretten, baade i materiel, aandelig og sjælelig Forstand, bliver saaledes det grundlæggende Begreb. Og dette Begrebs juridiske Indhold underkastes S 141—187 en punktuel videnskabelig Undersøgelse. De gamle Begreber opgives her. Vinding Kruse sondrer mellem Ejendomsrettens Indhold, d. v. s. Summen af de Beføjelser, den rummer, og dens Genstand. Baade den umiddelbare eller fuldstændige Ejendomsret og de middelbare eller delvise Ejendomsrettigheder, som Brugsrettigheder, Servituter og Panterettigheder, ere alle kun et Sæt Beføjelser, og disse kunne alle haves over vidt forskellige Genstande, ydre, materielle, som faste Ejendomme, Løsøre, og indre, som Aandsværker, Forfatter- og Kunstværker, Patenter, Mønstre o. s. v.
    Ejendomsrettens vigtigste Beføjelser ere 1) Retten til indre, faktisk Raaden, 2) Retten til at afhænde, pantsætte o. l., 3) Retten til at benytte Godet som Grundlag for Kredit (Genstandens Hæftelse for Kreditorernes Krav), og 4) Retten til at bestemme over Godet ved Arv, S. 143 o. ff.
    Idet hvert Gode, Rettens Genstand, er at betragte som en indre Interessekreds, bestaaende af de forskelligste Interesser eller Udnyttelser, opstaa de forskellige Ejendomsrettigheder, den umiddelbare Ejendomsret, Brugsretten, Panteretten. Men naar disse ses i Forhold til den økonomiske Omverden, Yderkresen, have de alle tilfælles Ejen-

domsrettens nævnte centrale 4 Beføjelser. Exempel: et Pantebrev giver i Inderkresen, d. v. s. i Forhold til de andre Rettighedshavere i samme Gode, alene en særlig begrænset Beføjelse over Godet, en Ret til at trække visse Frugter eller Indtægter ud af dette, men naar der handles med denne Beføjelse i den økonomiske Omverden, i Yderkresen, har Pantebrevets Ejer over Panteretten de samme 4 Beføjelser, som enhver Indehaver af en umiddelbar Ejendomsret har; han kan sælge, pantsætte det, lade det gaa i Arv, bruge det som Kreditgrundlag og Exekutionsobjekt for sine Kreditorer o. l.
    Professor Vinding Kruse vil grunde en ny Samfundsvidenskab, hvori Erfaringerne fra en Række forskellige Fagvidenskaber skulle samvirke, Jura, Nationaløkonomi, Ernæringsvidenskab, Psykologi, Æstetik, Historie o. l. Det er kun, fordi disse Videnskaber hidtil have været dyrket isoleret, med Fagmure imellem dem indbyrdes, at det sociale Problem ikke har kunnet løses. Hans i det foregaaende nævnte Forslag til Løsning hviler paa en Samarbejden af Resultaterne af disse forskellige Videnskaber. Og indenfor Juraen maa Retshistorien, Fremstillingen af den positive Ret og Retsfilosofien (eller den almindelige Retslære) heller ikke adskilles. De almindelige Fremstillinger af positiv gældende Ret give en Skildring af en vis begrænset Virkelighed, men gøre ikke videnskabelig Fyldest, ligesaalidt som en Naturvidenskab, der vilde indskrænke sig til en Beskrivelse af et bestemt Lands Flora eller Fauna, uden at udforske den dybere fysiologiske Aarsagssammenhæng og Fænomenernes indre Udvikling gennem Tiderne. Retslivet kan ikke gengives ved noget Øjebliksbillede som den beskrivende positive Ret, men kun ved en Fremstilling og Forskning af Retten i levende Udvikling gennem Fortid, Nutid og Fremtid, ligesom Fremstillingen ikke maa begrænses til et enkelt Land. I den følgende Fremstilling giver Forfatteren da ogsaa overalt ikke blot en Fremstilling af gældende dansk Ret, men ogsaa en stadig Jævnførelse af denne med andre Landes Ret, derunder særlig de andre nordiske Landes Ret, og en Forskning af den historiske Retsudvikling Landene over i Hovedlinier paa de vigtigste Retsproblemers Omraade, og dernæst en legislativ Vurdering af den nugældende Ret i Landene, altsaa en Fremtidens Retslære. Han trækker overalt i de vigtigste Retsproblemer i Nutiden Fremtidens Udviklingslinier op og søger herved at give en Vejledning for den kommende Lovgivning og Retspraxis. Det gælder ogsaa i det mægtige Problem, der for ham staar som Nutidens og Fremtidens største, det, han kalder Omverdensproblemet. Hans Tankeer her, at en Række hidtil specielle og spredte, kaotiske Lovgivningsbestræbelser, saasom Bygningslovgivningen, Bygningsfredningsloven, Byplanloven og Naturfredningslovgivningen i Fremtidens Samfund bør samarbejdes til en stor, harmonisk, sammenhængende Lovgivning, der for ham bliver den kommende Tids sociale Lovgivning, se nærmere I Bd S. 289—331. Det er nyt Land, som herved er draget ind under Juraen og Samfundsvidenskaben.
    Paa den danske Landbrugslovgivning, hvoraf Forfatteren giver en

Skildring i historisk Sammenhæng, anlægger han det Synspunkt, at den belærer os om, at paa et stort Omraade er her hverken det storkapitalistiske System (Godssystem med Fæstere) eller det kommunistiske System (Jordfællesskab) den rette Løsning, dersom den jævne Landbefolkning staar paa et moralsk og intellektuelt højt Stade som i Norden, men at her den private Ejendomsret med mange selvstændige, overvejende mindre Brug giver den bedste Løsning, naar der samtidig gennemføres en konsekvent Statskontrol med Landboforholdenes Udvikling. Og han paaviser, hvorledes de danske Statsmænd i det 18de Aarhundrede, REVENTLOW og COLBIØRNSEN, skønt de hyldede ADAM SMITH'S nye Teorier om Erhvervslivets Frihed, dog som praktiske Statsmænd, ubevidst og instinktivt rigtigt, gennemførte for Landbrugets Erhvervsliv et Tvangssystem, et System af præceptive Regler, hvorved Staten beholdt den privatkapitalistiske Udvikling fast i sin Haand paa Landbrugets Omraade og skabte og opretholdt de mangfoldige Bondebedrifter, som den Dag i Dag ere det danske Landbrugs Kærne og have været Grundlaget for dets høje tekniske Udvikling, medens den engelske Stat i samme Periode, det 18de og 19de Aarhundrede, gav Erhvervslivet ogsaa i Landbruget fuld Frihed, en Frihed, der medførte Fortrængningen af de tidligere selvstændige Bondebrug og aabnede frie Baner for Udviklingen af det mægtige Storgodssystem, som den Dag i Dag er en social Ulykke i det britiske Samfund.
    I Afsnittet om Ejendommenes Overgang i Samfundet eller Omløbet giver Professor Vinding Kruse et Udsyn i større Linier over et retsligt Problem, hvis Behandling hidtil har været spredt paa vidt forskellige Steder af Retssystemet, i Obligationsretten, Procesretten, Forfatter- og Kunstnerretten, idet han for alle de Rettigheder, der falde naturlig ind under hans Begreb: Ejendomsrettigheder, altsaa Rettigheder over fast Ejendom og Løsøre, Fordringsrettigheder, Forfatterog Kunstnerrettigheder undersøger Spørgsmaalet om deres Overgang til andre, ved Overdragelse, Kreditorforfølgning, Arv o. 1, S. 199—214.
    I sidste Afsnit i I Bd belyser Forfatteren de forskellige Former for Fælleseje og giver her i Sammenhæng og stigende fra den enkleste til de mest sammensatte Former herfor, en Undersøgelse af de Problemer, der opstaa i Fællesejeforhold, i Fælleseje om en enkelt fast Ejendom, Løsøregenstand, om en Aktie eller en Fordring, i Fællesejeforhold som Formueforholdet mellem Ægtefæller, navngivent Interessentskab, Aktieselskaber, Foreninger og de moderne Sammenslutninger, de særlige Samfund indenfor Samfundet, Andelsforeninger, Brugsforeninger, Kreditforeninger o. 1. Fremstillingen leverer her et Overblik over de forskellige Sammenslutningsformer indenfor Samfundslivet og paaviser visse fælles centrale Problemer, S. 333-383.
    Der er ogsaa i adskillige Enkeltheder i denne Fremstilling nye Afsnit og Synspunkter. Saaledes sondres indenfor Fælleseje om enkelte bestemte Rettigheder eller en bestemt Formuemasse — fast

Ejendom, Løsøre, Fordringer, en Arv — mellem Fælleseje i Tidsfølge og samtidigt Fælleseje, og indenfor det første mellem Fælleseje, hvor den eventuelle Rets Indtræden er usikker, og Fælleseje, hvor dens Indtræden er sikker, et Synspunkt, som medfører forskellig retslig Behandling af de to Tilfælde, hvilket bl. a. faar stor Betydning ved den i det praktiske Liv vigtige Forkøbsret, S. 338 o. ff. Ved samtidigt, særligt Fælleseje (eller Sameje) paaviser Forfatteren S. 349 o. ff., at der ikke i Praxis kan drages nogen skarp Grænse mellem særligt Fælleseje og Interessentskab, hvilket naturligt maa medføre, at Retsreglerne paa de vigtigste Punkter bør være fælles, saaledes om det solidariske Ansvar og Hæftelsen for de fælles Udgifter paa den i Fælleseje værende Genstand, S. 357 o. ff.
    S. 364 f. gives en Kritik af den gældende Ægteskabslovs Ordning af Formueforholdet mellem Ægtefæller. Forfatterens Sondring mellem den sjælelige og den økonomiske Ejendomsret kommer ham ogsaa her til Gode; han foreslaar nemlig i en fremtidig Retsordning at undtage den enkelte Ægtefælles faste Ejendom og Indbo fra Retsforfølgning fra den andens Kreditorer, men iøvrigt ved de rent økonomiske Goder at lade Ægtefællerne staa Last og Brast i Gældsansvaret, medmindre Særeje er vedtaget.
    S. 367 o. ff. paaviser Professor Vinding Kruse, at der er et fælles centralt Problem for baade særligt Fælleseje, ansvarligt Interessentskab og Formueforholdet mellem Ægtefæller, nemlig dette, om den enkelte Fællesejers Særkreditorer behøve at respektere den Baandlæggelse af hans Værdier, som disse Fællesejeforhold medføre.
    I Udviklingen S. 371 om: Nye Retsformer i de særlige Samfund hævder Forfatteren, at en stærkere Statskontrol er ønskelig overfor de driftskommunistiske Samfund, navnlig i Forholdet mellem det enkelte Medlem og Samfundet og i dettes Forhold til Kreditorerne, og han slaar til Lyd for en kraftigere, mere uafhængig, og reelt kritisk Revision i Aktieselskaber og en stærkere Sammenslutning mellem Bankerne og Sparekasserne om et fælles Forsikringsfond til Afværgelse af Tab for Sparerne og Kreditorerne.
    Medens Professor Vinding Kruse gennem sin Systematik i I Bind har behandlet Spørgsmaalene om Ejendomsrettens Begrundelse og Grænser og Fælleseje, omtaler han i II Bind først Ejendomsrettens Oprindelse eller Produktionen, derefter Ejendomsrettighedernes Forandring og Ophør gennem Tiderne og endelig Ejendommenes Tilhør. Ogsaa i dette Bind undersøges Retsproblemerne for alle Arter af Ejendomsret, baade den materielle, med alle dennes Undergrupper, og den aandelige. Ved Produktion eller Frembringelse af nye Værdier undersøges saaledes ikke blot Specifikation og Tilvæxt af ydre, materielle Ting, Løsøre og faste Ejendomme, S. 393 o. ff., men ogsaa Produktionen af de aandelige Værdier, og den nyere Tids Ejendomsrettigheder, Forfatter- og Kunstnerretten, Patentog Mønsterretten o. l., S. 431 o. ff. Ved denne fælles Behandling af Frembringelserne paa den materielle og aandelige Ejendomsrets Omraade opnaas et Rundskue over Retsordenens herhenhørende

Problemer, som hidtil ikke er givet paa denne Maade, og idet Behandlingen af Spørgsmaalene paa de to Omraader gennemføres under gensidig Hensyntagen til hinanden, kastes der nyt Lys derover. Saaledes paaviser Forfatteren, at Tilegnelse (Bemægtigelse) og Frembringelse baade opstaar indenfor den aandelige og indenfor den materielle Ejendomsrets Omraade, og at der er dybere fælles Problemer, som her gaa igen paa begge Felter. Det er idethele en Ejendommelighed ved Professor VINDING KRUSE'S Undersøgelser, at de tidligere specielle juridiske Fagomraader falde bort, hvilket muligvis i Fremtidens Undersøgelser vil kunne give en større Beherskelse af Fænomenerne.
    S. 436 o. ff. gives en central almindelig Del for Forfatter- og Kunstnerretten, Patentretten, Mønsterretten o. l. For alle de forskellige aandelige Omraader fastslaas som ledende Synspunkt Værkets Nyhed og Selvstændighed i Forhold til de tidligere Værker, altsaa et Forholdsbegreb, ikke et Artbegreb, som den hidtidige Retsvidenskabs Behandling ofte ret uklart har opereret med, S. 441 o. ff., 476 o. ff.
    Forfatteren begrunder iøvrigt den videst mulige aandelige Ejendomsret, saaledes f. Ex. baade de skabende og de udøvende Kunstneres Ret mod uhjemlet Radioudsendelse, S. 468 o. ff. S. 479 ff. fremhæver han de moderne Bestræbelser paa den videnskabelige og kunstneriske Ejendomsrets Omraade og trækker ogsaa her nye Linier op for Fremtidens Retsudvikling.
    I Afsnittet om Ejendomsrettighedernes Forandring og Ophør gennem Tiderne rejser der sig ved de forskellige Rettigheder overalt det Problem, om en Evighedskarakter, om en Uforanderlighed af Retten gennem Tiden kan tilstaas nogen Rettighed af Retsordenen, S. 501 o. ff.
    S. 518 o. ff. fremhæves nye Synspunkter for Hævd og Forældelse. I Modsætning til den tidligere Retsvidenskabs Behandling med en skarp Adskillelse af Hævd og Forældelse i Overensstemmelse med Savigny og Ørsted hævder Vinding Kruse, at Problemerne i Hævd og Forældelse ere fælles, centrale; men den herskende Sondring mellem tinglige og obligatoriske Rettigheder har ogsaa her forvirret Begreberne. Ogsaa i Enkeltheder kastes der et andet Lys over Spørgsmaalene, saaledes over Sondringen mellem synbare og usynbare Servituter og den tilsvarende Sondring mellem ordinær Hævd og Alderstidshævd, idet Forfatteren, S. 539 o. ff., ved at fremdrage et hidtil ubenyttet utrykt Materiale af Højesteretsdomme — fra Rigsarkivet — fra det 17de og 18de Aarhundrede paaviser, at disse, af Ørsted indførte Sondringer vare ganske ukendte i den ældre danske Lovgivning og Domspraxis og heller ingen Hjemmel have i Christian den 5tes Danske Lov, den endnu gældende Lov paa dette Omraade.
    Det sidste store Afsnit om: Ejendommenes Tilhør kuldkaster gennem indgaaende Undersøgelser, S. 583 — 748, — derunder ogsaa Studier i Domspraxis og fremmed Ret — den herskende Besiddelseslære i alle dens Former, hvad enten det er Savigny's, Jhering's eller Torp's. Besiddelsesbegrebet opgives her i det hele som grund-

læggende Begreb, og istedenfor dette ydre, materielle Begreb fremhæves et nyt, bredere Begreb, Ejendommenes Tilhør, d. v. s. det samlede Indbegreb af Momenter, Kendsgerninger — hvoriblandt Besiddelsen kun er en enkelt Kendsgerning —, hvoraf man kan slutte til Ejendommenes indre, usynlige Retsforhold til en Person.
    I sit Værks 3dje Del, 3dje og 4de Bind, der udkom i Efteraaret 1930, behandler Vinding Kruse alle de retslige Problemer, som knytte sig til Omsætningen, medens han i et kommende, 5te og sidste Bind vil behandle samtlige Retsforhold vedrørende Realkrediten.
    Skriftet er saaledes anlagt efter en anden og mere omfattende Plan end tidligere Fremstillinger af Tingsretten og beslægtede Omraader, hvilket hænger sammen med Vinding Kruse's nye vidtfavnende Ejendomsrets Begreb. Efterhaanden som Værket skrider frem, maa man vistnok i alle Tilfælde anerkende det praktiske i denne Plan, hvorefter ikke blot Omsætningen af faste Ejendomme og Løsøre — som i de traditionelle Tingsretsfremstillinger —, men ogsaa Omsætningen af almindelige Fordringer, aandelige Ejendomsrettigheder (Ophavsrettigheder), af Værdipapirer saavelsom af Varer, Aktier, offentlige Obligationer, Gældsbreve, Pantebreve, Konnossementer, Vexler o. l., behandles, allerede fordi de ledende Grundsætninger efter Forf.'s Mening overalt maa være de samme. Alt i en større Afhandling i Tidsskrift for Retsvidenskap 1924 S. 315—436 søgte Forf. at begrunde en ny Opfattelse af Problemet om Ejendomsrettens Overgang ved at paavise, at denne hverken kan opfattes som et enkelt, usammensat Fænomen, som den nedarvede Opfattelse gør, og bedømmes ud fra en enkelt Kendsgerning, traditio e. l., eller kan opløses i et Alternativ — Overgivelse eller Betaling —, som C. USSING hævdede, Tidsskr. f. R. 1890 S. 181—206, eller i Relationer, som C. TORP forsøgte, Tingsret, 2 Udg. S. 317 o. ff., men at der under Udtrykket Ejendomsrettens Overgang skjuler sig forskellige Retsvirkninger, og han vilde samtidig vise, at der for al Omsætning, for hele Omsætningslivet maa gælde en retslig-økonomisk Naturlov, hvorefter selve Godenes Omsætningsproces deles i forskellige Stadier — Aftale, Afsendelse eller anden Individualisering, Overgivelse, Betaling —, og de forskellige Retsvirkninger fordeles paa saadanne Stadier. Til denne Opfattelse var Vinding Kruse forinden i sin Afhandling om Tinglysning og i sit Lovforslag herom, 1923, S. 82 ff., 352 o. ff., naaet frem paa de faste Ejendommes Omraade; nu gennemførte han den ogsaa for Løsøreomsætningens Vedkommende — Afhandlingen 1924 S. 384 o. ff. —, og i den samlede Fremstilling i 3dje Del af Ejendomsretten paa hele Omsætningslivets Felter, ved Omsætningen af de faste Ejendomme, ved Vareomsætningen, Omsætningen af Værdipapirer, Fordringer idethele, aandelige Ejendomsrettigheder o. l., se S. 823 o. ff., 974 o. ff., 1296 o. ff., 1389 o. ff. Dette udtrykker han i Ejendomsretten 3dje Del S. 975 saaledes, at "der for Omsætningen af de økonomiske Goder i Samfundet hersker en retslig-økonomisk Naturlov, som jeg vil kalde Loven for Omsætningsprocessens Deling i forskellige Led eller

Stadier og Retsvirkningernes Fordeling paa de forskellige Led. Det er min Opfattelse, at man baade paa faste Ejendommes og andre Aktivers Omraade naar frem til den klareste, retfærdigste og mest smidige Retsordning ved en saadan Deling og Fordeling og ved i Enkeltheder at tilstræbe en naturlig og hensigtsmæssig Deling af Omsætningsprocessen og Fordeling af Retsvirkningerne." Denne nye Opfattelse i dens Helhed føler Nedskriveren af disse Linier sig ikke kompetent til fuldt ud at vurdere, men skal blot indskrænke sig til at fremhæve det Faktum, at det vel ikke vil kunne bestrides, at Vinding Kruse gennem Tinglysningsloven, som bygger paa hans Opfattelse, har leveret et vægtigt Vidnesbyrd for sin Opfattelses Rigtighed.
    I 3dje Del af Ejendomsretten har Forf. idethele nærmere underbygget denne sin Grundopfattelse gennem et stort Erfaringsmateriale fra Retspraxis og det økonomiske Liv og fremmed Ret, men samtidig har han indenfor de enkelte særlige Retsvirkningers Omraade været i Udvikling. I Afhandlingen 1924, hvor det gjaldt for ham at slaa en Breche i den Mur, den romerske Vindikationslære hidtil var i dansk-norsk Ret paa Løsøreomsætningens Omraade, fremhævede han heroverfor meget stærkt det exstinktive Omsætningshensyn. Nu, hvor hans Opfattelse paa flere væsenlige Punkter har sejret i dansk Domspraxis paa Vareomsætningens Omraade, kan han i Ejendomsrettens 3dje Del S. 1345 o. ff. tage et mere alsidigt Stade, idet han her afvejer de modstaaende Hensyn, der ligge bag Vindikationsreglen og Exstinktionsreglen, og gennem en Gruppering af det praktiske Livs Tilfælde viser, at dansk-norsk Ret i Virkeligheden kan tage — med klar Hjemmel i den positive Ret og dens Grundsætninger — et ligeligt Hensyn baade til Vindikationsog Exstinktionsinteresserne. Ogsaa her vejledes han for et vist Omraade af sin Kongstanke, den sjælelige Ejendomsret, S. 1348 o. ff., S. 1379—81. Den retshistoriske Opfattelse, han gjorde gældende i Afhandlingen 1924, at Chr. V's Lov i Virkeligheden ikke indeholder Hjemmel for en almindelig Vindikationsret, er blevet bestyrket af senere retshistoriske Undersøgelser, dels fra beslægtede Retsordninger forud for og jævnsides med nævnte Lov i BENCKERT'S Arbejde om de exstinktive Erhvervelser fra 1925, dels i det nye Stof af ældre, hidtil utrykte danske Højesteretsdomme, som Vinding Kruse nu selv fremdrager i 3dje Del, S. 1361 o. ff.
    Denne indeholder iøvrigt først en Omsætningens Almindelige Del, S. 753—843, som omhandler Retsordenens Indgriben i Kontraktsforholdene, baade i Forholdet mellem Parterne og i Forholdet mellem disse og Tredjemand — og som bl. a. i en meget omfattende Note S. 778—91 giver en hel Særafhandling om de subjektive og objektive Teorier i Læren om Kontraktsforudsætninger. Dernæst kommer et anseligt Afsnit om Omsætningen af faste Ejendomme, der giver en indgaaende Behandling af det nye danske Tinglysningsvæsen med omfattende Materiale fra Retspraxis S. 847 —1210, men under stadig Jævnførelse af og sammenlignende Vurdering med andre europæiske Landes Tinglysningsordninger, og med en historisk Rede-

gørelse for den europæiske Retsudvikling ligesom i Afhandlingen om Tinglysning. Derefter følge Afsnittene om Omsætningen af Varer og andre Løsøregenstande, af Fordringer, Værdipapirer o. l., S. 1213—1393. Forf.'s historiske Fremstillinger, baade den nys nævnte om Tinglysningsvæsenets Udvikling, S. 866—904, og den ovenfor omtalte fra Løsøreomsætningen, S. 1350—1366, ere byggede paa selvstændige retshistoriske Undersøgelser, tildels ogsaa paa nyt Materiale. I sidste, 12te Afsnit (S. 1397—1440) gives en samlet Oversigt over de exstinktive Omsætningserhvervelser i Nutidens Ret.
Gennem hele Skriftet gaar en stærk Understrøm af Idealisme, af en Kamp for de rent sjælelige Værdier, men bygget paa Realiteter og omfattende praktiske Erfaringer; i 3dje Del viser det sig i de gentagne Paavisninger af Retsordenens menneskelig højnende Indgriben i Kontrakts- og Omsætningsforholdene.
    Og Værket følger i sin Udførelse Forf.'s ovenfor angivne Program. Det giver ikke blot en Fremstilling af positiv dansk Ret, men tillige paa alle væsentlige Punkter en Omtale af nordisk og af almindelig europæisk Ret. Og foruden en Fremstilling af positiv europæisk Ret byder det en almindelig Retslære paa hele Ejendomsrettens Omraade, og dennes Retshistorie paa de vigtigste Punkter. Det er, som ovenfor antydet, Forf.'s Plan med sit Arbejde at give en sammemhængende Fremstilling af det levende Retsliv og dets Udvikling, Retsudviklingen i Fortiden gennem de retshistoriske Skildringer, i Nutiden gennem Fremstillingen af den positive gældende Ret og i Fremtidens Udvikling gennem den Almindelige Retslære. Forf.'s Grundtanke er, som tidligere fremhævet, at disse tre Sider af Retten i Fortid, Nutid og Fremtid ikke, som hidtil sket, bør skilles ad, men høre nøje organisk sammen, og at Juraen i Virkeligheden først herigennem bliver en virkelig Videnskab. At denne Form for Retsvidenskab er egnet til at sætte Sindene i Bevægelse, derom vidner ikke mindst den Interesse, den akademiske juridiske Ungdom synlig viser Prof. Vinding Kruse's Bog.
    I det foregaaende er fremstillet Hovedindholdet af Forfatterens Værk, der ogsaa i Formen bærer Vidne om hans sjældne Ævner som Skribent. I hans egen frugtbare og tankeudløsende Produktion sætter det Skel, og det betyder i det hele en mærkelig og betydningsfuld Indsats i nordisk Retslitteratur.

Frantz Dahl.