LITTERATUR.

 

DANSK LITTERATUR 1930.

 

    Kvantitativt set kan det forløbne Aars retsvidenskabelige Litteratur vistnok ikke staa Maal med, hvad dets umiddelbare Forgænger bragte, men paa Retshistoriens og navnlig Formuerettens Felter kan det opvise Værker af blivende Betydning.
    Et værdifuldt Hjælpemiddel til Studiet af den romerske Ret, der i lange Tider har indtaget en beskeden Plads i den danske Retsundervisning og der efter kgl. Anordning af 11te April 1931 med Retshistorien vil konkurrere til Stillingen som Læseplanens Askepot, er tredje forøgede Udgave af »Romerske Retskilder i Udtog» (Nyt nordisk Forlag)1 ved Dr. juris HOLGER FEDERSPIEL, oversatte af Professor Dr. phil. A. B. DRACHMANN og Dr. FEDERSPIEL. Bogen er i alt væsentligt et uforandret Optryk af den i Aaret 1918 udsendte anden Udgave 2. Under de nuværende Forhold have Oversætterne ikke fundet det opportunt at foretage en Omordning af Stoffet, hvortil der under gunstigere Auspicier vel kunde have været Anledning. Hvad Valget af Kildesteder angaar, have Udgiverne af nærliggende Grunde sluttet sig til det af Professor JUL. LASSEN i »Forelæsninger over romersk Privatret» foretagne, et Udvalg, der forøvrigt hist og her vil kunne kalde Kritiken frem.
    De Fortrin, som udmærke Professor A. B. DRACHMANN'S i SvJT 1925 S. 395 omtalte Fremstilling af den romerske Statsforvaltning, genfindes ogsaa ved Forfatterens »Den romerske Statsforfatning fremstillet til Brug for studerende» (Nyt nordisk Forlag), der er udsendt i anden Udgave ved cand. mag. ADAM AFZELIUS, som har ført Skriftet å jour med de Resultater, Forskningen har bragt siden første Udgave 1903, bl. a. ved KARL JUL. BELOCH'S betydningsfulde kritiske Undersøgelser.
    Af den i SvJT 1927 S. 372, 1928 S. 479, 1929 S. 360 og 1930 S. 447 nævnte, af Samfundet for Udgivelse af gammel nordisk Litteratur ved Landsarkivar SVEND AAKJÆR foranstaltede Udgave af »Kong Valdemars Jordebog» (J. Jørgensen & Co.) er udkommet et 3dje Hæfte, der indeholder en dansk Oversættelse af Jordebogens latinske Text
    Det i SvJT S. 144, 1921 S. 194, 1925 S. 55 og 1927 S. 372 omtalte, af Rigsarkivar L. LAURSEN udgivne Værk »Danmark-Norges Traktater 1523 — 1750 med dertil hørende Aktstykker» (Gad) er forøget med et ottende Bind, omspændende Aarene 1683—1689. Udgiverens

 

1 Samtlige i nærvaærende Oversigt omtalte Arbejder ere udgivne i København.

2 Se om denne SvJT 1919 S. 362.

504 FRANTZ DAHL.Indledninger heri staa fuldstændig paa Højde med deres fortrinlige Forgængere.
    Ogsaa af det i SvJT 1928 S. 480 nævnte, af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie ved Landsarkivar HOLGER HANSEN offentliggjorte Arbejde »Inkvisitionskommissionen af 20 Januar 1772. Udvalg af dens Papirer og Brevsamlinger til Oplysning om Struensee og hans Medarbejdere» (Gad) er udkommet et Bind II, der navnlig indeholder J. F. Struensee's Brevvexlinger med forskellige.
    Et vanskeligt retshistorisk Problem har en debuterende Forfatter cand. juris HANS C. BRUUN optaget til Drøft i sin Bog »Om Tvekampens Stilling i oldgermansk Rettergang særlig dens Forhold til Gudsdommene. En retshistorisk Undersøgelse med Henblik paa de ledende Principper» (Levin & Munksgaard). Forfatteren har ikke villet skrive Tvekampens Historie i Almindelighed, men begrænset sig til en Undersøgelse af de retshistoriske Forhold ved dette særlige Rettergangsmiddel og søgt at klargøre, hvorledes Tvekampen overhovedet er blevet til et Retsinstitut, og hvilke religiøse og psykiske Momenter, som have bevirket eller bidraget til denne Udvikling. Han har for sit Vedkommende løst det omstridte Spørgsmaal, om Tvekampen af Germanerne er blevet opfattet som en Ordalhandling eller ej, derhen, at den allerede i den hedenske Tid har været en Gudsdom, efter at han først har søgt at vise, at man ikke i det oldgermanske Samfund har kunnet undvære den som Rettergangsmiddel, og efter at have afgrænset den overfor beslægtede Foreteelser. Forfatteren bestemmer Gudsdommen som en bekræftende eller benægtende Afgørelse fra Guddommens Side, en Afgørelse, der angaar Spørgsmaalet om en Persons Ret eller Uret i et bestemt foreliggende Retsspørgsmaal, og som aftvinges Guderne ved magiskreligøse Handlinger, foretagne paa en særlig Maade og under Iagttagelse af et særligt Ceremoniel. Ligesom denne Opfattelse er meget omtvistelig — Forskere som Declareuil og Pappenheim have ytret Tvivl i saa Henseende eller dog peget paa den Mulighed, at Gudsdommene ikke oprindelig have haft Troen paa guddommelige Væsener til Forudsætning —, saaledes ville ogsaa Forfatterens Udviklinger for andre Punkters Vedkommende mode berettiget Kritik. Han viser sig i det hele mere husvant med juridiske Ræsonnementer end fortrolig med historisk Kildeforsken og Metode. Trods han lægger megen Belæsthed for Dagen, ere dog vigtige Bidrag til Belysning af Bogens forskellige Problemer undgaaede hans Opmærksomhed, saaledes Arbejder af Gál, Declareuil, Pappenheim, Zallinger, Rietschel o. a., men trods disse og andre Mangler maa Skriftet alt i alt betegnes som en lovende Debut. I »Zeitschrift der Savigny-Stiftung für Rechtsgeschichte, Germanistische Abteilung» LI (1931) S. 721 — 23 har en Autoritet som Professor MAX PAPPENHEIM hæedret Bogen med en interessant og indgaaende Anmeldelse.
    Et retshistorisk Æmne af mere moderne Karakter har Højesteretsdommer Dr. juris TROELS G. JØRGENSEN behandlet i sit Værk »Danmark-Norges Højesteret 1790—1814» (Gyldendalske Bogh.), der frem-

DANSK LITTERATUR 1930. 505træder som en Fortsættelse af den i Aaret 1920 afdøde Overretsassessor SOPHUS VEDEL'S paa omfattende Studier, ikke mindst utrykte Kilder, hvilende »Den dansk-norske Høiesterets Historie under Enevælden fra 1661 indtil 1790» (Kbhvn 1888). I sin vanlige rolige og klare Stil har Forfatteren, næst at tegne nogle Hovedtræk af Tidsrummets Lovhistorie, givet en Fremstilling af Højesterets Erklæringer og Rettens indre Forhold, derunder kortfattede Biografier af Domstolens tilforordnede 1, samt leveret en Udsigt over Højesterets Domspraxis. Da Bogen alt har været Genstand for en udførlig Omtale af BIRGER WEDBERG i SvJT 1930 S. 269 — 73, vil det være tilstrækkeligt paa dette Sted at henvise dertil.
    I Kontinuation af det i SvJT 1930 S. 447—48 omtalte Værk »Specie-, Kurant- og Rigsbankdaler. Møntvæsenets Sammenbrud og Genrejsning 1788 — 1845» har Kontorchef i Landbrugsministeriet Dr. polit. J. WILCKE udgivet »Sølv- og Guldmøntfod 1845—1914» (Gad), et Arbejde, der ligesom dets Forgængere ogsaa har Bud til den juridiske Læseverden, som med særlig Interesse vil fordybe sig i Forfatterens Udredning af Forhandlingerne om de i Tidsrummet emanerede Love, navnlig Møntloven af 23de Maj 1873 og Møntkonventionen mellem Sverige og Danmark af 27de s. M., som ved Tillægskonventionen af 16de Oktober 1875 blev tiltraadt af Norge.
    Under Medvirkning af Sekretær i Justitsministeriet H. JACOBI og Sekretær i Skattedepartementet POUL PLATE har Professor O. A. BORUM paabegyndt Udgivelsen af »Dansk Lovsamling 1665—1930», hvoraf allerede 1ste Bind foreligger (Gad). En gammel, men god Idé, som paa en fortræffelig Maade er ført ud i Livet. Udgaven indeholder alene de nugældende Love med Udskyden af alle ophævede Bestemmelser, og overalt ere Lovene førte à jour ved Indføjelse af senere skete Ændringer og Tilføjelser. Ikke alene Udgivernes danske Fagfæller, men ogsaa Jurister i Sverige og Norge, ville hilse denne nye Samling velkommen; Udgiverne oplyse selv, at som Forbilleder for Værket have tjent — foruden Dr. juris Holger Federspiel's i Aarene 1910—13 udgivne Samling »Kongeriget Danmarks Love» — Højesteretsdommer P. I. Paulsen's »Norsk Lovsamling» og den aarlig udkommende »Sveriges Rikes Lag». Med paaskønnelsesværdig Hurtighed følge Samlingens Hæfter efter hinanden.
    I Forbindelse med dette af Teoretikere og Praktikere med samme Glæde modtagne Værk kan nævnes, at Overretssagfører O. P. SCHLICHTKRULL har udgivet »Lovkomplekser, Lovændringer og andre Lovsupplementer. Et Register til Lov- og Ministerialtidende 1929. Med Henvisninger til tidligere Aargang 1928» — se om denne SvJT 1930 S. 449 — (J. H. Schultz), og at Dommer AXEL NIELSEN og Overretssagfører C. KIERULF PETERSEN har offentliggjort »Realregister til samtlige Love fra 1912 til 1929 incl.» (Albert Bayer). Det sidstnævnte Skrift

 

1 Naar Forfatteren, hvis litterære Henvisninger ere sparsomme, dog S. 79 ved J. EDVARD COLBIØRNSEN citerer JOH. WINDING'S Mindeskrift i »Minerva» 1803, burde dog vistnok J. F. W. SCHLEGEL'S Opsats i »Astræa» IV (1802) S. 371—95 ogsaa være nævnet.

506 FRANTZ DAHL.forfølger et lignende Formaal som Højesteretsdommer V. TOPSØE-JENSEN'S i SvJT 1929 S. 449, jfr SvJT 1930 S. 449, omtalte »Dansk Lovregister», men giver ikke som dette en systematisk Oversigt over hele den gældende Lovgivning, idet det alene omfatter Lovene og ikke tillige Anordninger, Bekendtgørelser o. l., hvilke henvises til et særligt Bind. I det af Registret omfattede Tidsrum have 1982 Love set Dagens Lys. Udgivernes Rubra synes at være baade fyldige og omhyggelige.
    ANDERS SANDØE ØRSTED'S enestaaende Stilling i den danske og norske Retsvidenskabs Historie illustreres ganske betegnende derved, at Bestyrelsen for det Anders Sandøe Ørstedske Prismedaille-Legat ved Højesteretsdommer Dr. juris TROELS G. JØRGENSEN har paabegyndt Udgivelsen af Ørsted's »Skrifter i Udvalg», hvoraf foreløbig er udsendt »Privatretlige Skrifter i Udvalg. Første og anden Afdeling» (Gyldendalske Bogh.) — ingen anden dansk juridisk Forfatter har hidtil opnaaet en saadan Ære. Allerede fordi Originalerne af Ørsted's mægtige Produktion efterhaanden ere blevne vanskelige at opdrive, vil det være af Betydning for Studiet af Ørsted — og med det maa der stadig arbejdes —, at der foreligger en let tilgængelig Udgave af hans Værker. Højesteretsdommer Jørgensen's Udvalg er foretaget med sundt og godt Skøn, men som egentlig kritisk, udrensende Udgave — derunder udtømmende Henvisninger og fyldigt Noteapparat — kan Publikationen ikke betegnes. En saadan var unægtelig Idealet, men vilde ogsaa kræve et uhyre Arbejde, der rimeligvis maatte fordeles mellem en Række Medarbejdere.
    Af bibliografisk Indhold er Professor FRANTZ DAHL'S »Oversigt over Carl Torp's Forfattervirksomhed» (Gyldendalske Bogh.), der oprindelig er trykt som Tillæg til den af Professor Dahl givne Skildring af Torp i det Københavnske Universitets Festskrift November 1930.
    Paa Civilrättens Omraade hæver navnlig Formueretten sig i Vejret med nye Arbejder af betydelig Rækkevidde. Person-, Familie- og Arveretten møder med gamle Kendinge og Lovudgaver.
    Professor VIGGO BENTZON har saaledes under Medvirkning af Sekretær i Skattedepartementet POUL PLATE publiceret tredje, noget ændrede Udgave af »Personretten» (Gad) 1. Betydeligere Ændringer ere navnlig foretagne i Fremstillingen af Reglerne om Umyndiggørelse, Tvangsindlæggelse paa Sindssygehospitaler og Børns og afsindiges Erstatningsansvar.
    Sekretær i Justitsministeriet cand. juris JOHANNES FAURHOLT har udgivet »Tillæg til Lov om Myndighed og Værgemaal af 30te Juni 1922 med dertil hørende Bekendtgørelser og Cirkulærer samt Uddrag af Familieretskommissionens Motiver og Henvisninger til administrative Afgørelser og Domsafgørelser» (Gad).
    En klar og velskrevet lille Bog er Expeditionschef i Overformynderiet A. H. BEHREND'S »Lidt om Overformynderiet. En kort Oversigt over dets Virksomhed og Forretningsgang» (Gad). I nærværende anden

 

1 Om første Udgave (1916—18) se SvJT 1917 S. 310 og 1919 S. 363, om anden (1923) l. c. 1925 S. 56.

DANSK LITTERATUR 1930. 507Udgave er optaget og indarbejdet de siden første Udgaves Fremkomst i 1914 ændrede Regler for Overformynderiets Bestyrelse. I Modsætning til forskellige andre Lande findes i Danmark kun ét Overformynderi, men dette, der oprindelig var stiftet til Bestyrelse af mindreaariges og umyndigerklæredes Midler, er efterhaanden blevet benyttet saa stærkt ogsaa til Baandlæggelse af Midler for myndige, at disses Kapitaler udgøre den langt overvejende Del af samtlige Midler. Forfatteren gør opmærksom paa, at Overformynderiet ikke er nogen Sparekasse, hvor man kan indsætte Beløb paa Kontrabog for sig selv eller andre, men at Indbetaling kun kan ske, naar der findes lovlig Hjemmel til Indsættelsen. Med Styrke fremhæver Forfatteren, at Overformynderiet ikke bærer Ansvaret for Tab mod Midler, der bestyres særskilt. Det har ligget udenfor Forfatterens Plan med hans knappe og sluttede Fremstilling at give Oplysninger om tilsvarende Institutioner i Udlandet, navnlig Sverige og Norge. Hvis Expeditionschef Behrend i en eventuelt senere Udgave af sit Skrift vilde give Meddelelser derom, vilde disse sikkert blive modtagne med stor Interesse.
    De Egenskaber, der karakterisere Dommer G. HEIDE-JØRGENSEN'S tidligere kommenterede Lovudgaver, Omhu, Ævne til Systematisering, Sigtning og klar Gengivelse af Domsmaterialet, præge ogsaa hans »Arvelovene. Forordning af 21 Maj 1845 indeholdende nogle Forandringer i Lovgivningen om Arv. — Lov af 20 April 1926 om Ægtefællers Arveret og uskiftet Bo. Med Henvisninger og Register» (Gad), der giver en Domsoversigt over hele Arveretten, ogsaa de Dele af denne, hvor Lovgivningen er faamælt, saaledes f. Ex. det intrikate Problem om Testamenters Fortolkning, om hvilket der foreligger et Mylder af Domsafgørelser.

    Aarets litterære Begivenhed paa Formuerettens Omraade er Fortsættelsen af Professor FR. VINDING KRUSE'S »Ejendomsretten» (III Bd. i 2 Halvbind, Nyt nordisk Forlag), der sammen med Værkets første to Bind af Nedskriveren af disse Linier er gjort til Genstand for en udførlig Omtale og Redegørelse foran S. 17—27, til hvilken det formentlig vil være tilstrækkeligt at henvise.
    Dommer G. HEIDE-JØRGENSEN har udgivet »Lov om Køb paa Afbetaling Nr 244 af 8 Maj 1917 med Henvisninger og Register» (Gad) med fyldige Domsreferater, omfattende Henvisninger til Litteratur og Lovmotiver samt Oplysninger om Fogedpraxis ved Lovens Anvendelse.
    Medens 1ste Del af Professor KRISTIAN SINDBALLE'S i SvJT 1929 S. 163 og S. 362 anmeldte Skrift »Dansk Selskabsret» omfattede Læren om Interessentskab, behandler det i Aaret 1930 udkomne andet Bind (Gyldendalske Bogh.) »Forbrugs- og Produktionsforeninger». Ligesom dets Forgænger aflægger dette Bind solide Vidnesbyrd om Forfatterens sikre Judicium, klare Tænken og praktiske Sans.
    Afdøde Professor L. A. GRUNDTVIG'S »Kortfattet Lærebog i Handelsog Vekselret» foreligger i 10de gennemsete Udgave ved Højesteretsdommer V. THORUP (J. H. Schultz), der har foretaget de Ændringer,

508 FRANTZ DAHL.Børsloven, Bankloven og den nye Aktieselskabslov af 1930 har foranlediget.
    Den sidstnævnte Lov er gjort til Genstand for en grundig og indgaaende Behandling af Overregistrator ved Aktieselskabsregisteret H. B. KRENCHEL i hans Værk »Aktieselskabsloven af 15 April 1930. — Haandbog i dansk Aktieret med Formularer» (Gad). Bogen er anlagt som en Kommentar, der i Noter følger Lovens 91 Paragrafer, men bærer i øvrigt med fuld Ret sin Undertitel »Haandbog», da den de facto behandler alle Aktierettens Spørgsmaal, selv om forskellige af disse ikke have nøjere Tilknytning til Lovens Bud. Der er, som det med Rette er sagt om Bogen, heri nedlagt en Livsgernings Erfaringer og Tanker om dansk Aktieret.
    Af »Bankloven af 1930» (Lov Nr. 122 af 15 April 1930), er udsendt en »kommenteret Udgave m. v.» ved Inspektør cand. juris T. WAD (Busck).
    Det i SvJT 1929 S. 572 anmeldte, af Højesteretsadvokat DAGFINN DAHL forfattede Værk »Om ansvarsforsikring» (Oslo 1929) har faaet en dansk Fælle i Overretssagfører Direktør AXEL SKIBSTED'S Skrift »Dansk Ansvarsforsikring» (P. Haase & Søn), der, omend det i første Linie er skrevet som Lærebog for vordende Assurandører, ogsaa har Interesse for et juridisk Publikum ved Forfatterens kyndige, saglige og praktiske Behandling af de foreliggende Spørgsmaal.
    Paa Processens og Strafferettens Omraade har Aarets Høst været forholdsvis sparsom.
    Professor H. MUNCH-PETERSEN'S »Tillæg til Retsplejelovene af 11 April 1916» (Gad) træder i Stedet for det i SvJT 1923 S. 378 omtalte »Tillæg» (Kbhvn 1922), idet de deri optagne Ændringer, forsaavidt de have bevaret deres Betydning, ere indføjede i det her omtalte, hvori tillige er optaget de nye administrative Bestemmelser, som vedrøre Retsplejen.
    Med vanlig Energi har Professor OLUF H. KRABBE allerede formaaet at udsende dels »Borgerlig Straffelov af 15 April 1930 og Lov af s. D. om Ikrafttræden af Borgerlig Straffelov m. m. Med Noter, Henvisninger og Sagregister» (Gad) og under Medvirkning af cand. juris CARL RASTING første Halvdel af »Borgerlig Straffelov af 15 April 1930 og Lov af s. D, om Ikrafttræden af Borgerlig Straffelov m. m. Med Kommentarer» (Gad), dels til Brug for praktiske Jurister, dels som et midlertidigt, koncist og klart Grundlag for Universitetsundervisningen i Strafferet.
    Som Besvarelse af den af Københavns Universitet i Aaret 1929 stillede Prisopgave i Retsvidenskab og belønnet med Universitetets Guldmedaille foreligger Landsretssagfører STEPHAN HURWITZ' »Konfiskation i Anledning af begaaede Lovovertrædelser. En Fremstilling og kritisk Vurdering af dansk Rets Regler om Konfiskation i Anledning af begaaede Lovovertrædelser» (Gyldendalske Bogh.), et Arbejde, der baade formelt og reelt i nogen Grad præges af sin Oprindelse; forskellige Afsnit ere rent deskriptive, Forfatteren har ikke formaaet, muligvis paa Grund af manglende Tid, at bearbejde det foreliggende

DANSK LITTERATUR 1930. 509historiske Materiale eller foretage en indgaaende Sammenligning med fremmede Retsforfatninger. Naar Forfatteren i sin Udredning af Konfiskationens retlige Karakter S. 14 udtaler, at »saavidt ses», hidrører det ældste Bidrag til Æmnet indenfor tysk Teori fra HEINRICH LUDEN i Aaret 1840 1, har han overset Pandektisten WILHELM HIERONYMUS BRÜCKNER'S Commentarius de confiscatione bonorum in delictis (Jena 1755) og Fremstillingerne i de strafferetlige Lærebøger fra det 19de Aarhundredes Begyndelse2, SALCHOW, FEUERBACH, MARTIN o. s. fr., specielt ogsaa den ret udførlige Udvikling i C. G. WÄCHTER'S »Lehrbuch des Römisch-Teutschen Strafrechts» I (Stuttgart 1825) S. 181 o. ff. Iøvrigt er der nedlagt megen Flid og en ikke ringe Belæsthed i dette Begynderarbejde, der ligesom cand. juris Bruun's ovenfor omtalte giver gode Løfter for Fremtiden.
    Udenfor den egentlige retsvidenskabelige Faglitteratur falder Dr. phil. SVEND RANULF'S »Gudernes Misundelse og Strafferettens Oprindelse i Athen. Studier over ældre græsk Mentalitet» (Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Historisk-filologiske Meddelelser XVII, 1, And. Fred. Høst & Søn), en Undersøgelse af, hvad Forfatteren kalder den uinteresserede Straffetendens' Ytringsformer i et enkelt bestemt Samfund. Paa dette Sted skal Nedskriveren af disse Linier indskrænke sig til at henlede det juridiske Publikums Opmærksomhed paa dette Skrift, hvis Æmne frembyder den største Interesse, og hvis kundskabsrige Forfatter med videnskabelig Energi og Aand, men samtidig ikke uden Ensidighed har gennemført sine meget omtvistelige Teses. Spørgsmaalet om Strafferettens Oprindelse er meget mere kompliceret, end det fremgaar af Forfatterens Fremstilling; han synes ikke at kende den herhenhørende juridiske, retshistoriske og etnologiske Litteratur, og bortset endvidere fra metodiske og andre Indvendinger synes Hovedproblemet — Forholdet mellem retlige og moralske Forestillinger — ikke at have staaet Forfatteren helt klart. Det vilde være en yderst farlig Sag at gennemføre en juridisk Undersøgelse i vore Dage udelukkende paa Grundlag af skønlitterære Skribenters, Romanforfatteres, Komedie- og Tragediedigteres Meninger og Udtalelser — og er Forholdet anderledes, naar Talen er om den klassiske Oldtid? Homer og Tragikerne kunne ikke erstatte de juridiske Kilder.
    Vedrørende den statsretlige Litteratur skal nævnes, at Professor KNUD BERLIN har udsendt tredje gennemsete Udgave af første Del af »Den danske Statsforfatningsret» (Nyt nordisk Forlag)3, og at Expeditionssekretær S. G. ELMIN paa samme Forlag har offentliggjort »Tillæg til danske Indfødsretslove omhandlende Lov Nr. 123 af 18 April 1925, med Noter».

 

1 I JULIUS WEISKE: Rechtslexikon für Juristen aller teutscher Staaten II (Leipzig 1840) S. 929—38.

2 Iøvrigt ogsaa i den første paa Tysk skrevne strafferetlige Lærebog, C. J. L. STELTZER: Lehrbuch des teutschen Criminalrechts (Halle 1793) S. 92 — 93.

3 Om Værkets første og anden Udgave (1916 og 1922) se SvJT 1917 S. 312 og 1923 S. 378. 

34 — Svensk Juristtidning 1931.

510 FRANTZ DAHL.    Den første Monografi over et Hovedspørgsmaal indenfor den nugældende danske Forfatnings Historie er ydet af Docent Dr. phil ALBERT OLSEN i hans for den filosofiske Doktorgrad skrevne Arbejde »Studier over den danske Finanslov 1850 — 1864» (Henrik Koppel), et overordentligt stofrigt og flittigt Arbejde, bygget paa et møjsommeligt og vistnok ofte trættende Studium navnlig af Rigsdags- og Rigsraadsforhandlinger, af Departementsarkiver, Datidens Presse o. s. fr. Bogen har væsentlig sin Værdi som historisk Præstation, fra et statsretsligt Synspunkt frembyder den mange og iøjnefaldende Svagheder, der for en stor Dels Vedkommende bunde i Forfatterens manglende juridiske Uddannelse og Forstaaelse 1, men ogsaa i hans, navnlig for en Historiker ikke helt tilgivelige politisk-doktrinære Udgangspunkter, se f. Ex. S. 320, at Demokratiet er blevet ilde behandlet af Historikerne, S. 329, at Statsretslæren saa afgjort har taget Parti mod Folketinget o. l. Den virkelig objektive Historieforskning er vel et uopnaaeligt Ideal, men den ikke ualmindelige Tendens hos Historieskriverne at placere Tilhængerne i Himmerige og Modstanderne i Helvede er i ikke ringe Grad egnet til at rokke den naive Tro paa Historiens »evige Sandheder».
    Det Hjærtesuk, der oftere fra dansk Side har lydt over Landets i Modsætning til Sverige saa fattige forvaltningsretlige Litteratur, vil nu forsvinde eller i hvert Fald miste sin Berettigelse efter Fremkomsten af Professor POUL ANDERSEN'S »Hovedpunkter af Forvaltningsretten. 1. Indledning. Retskilder. Forvaltningsorganisationen. Tjenestemænd. Forvaltningsakter» (Nyt nordisk Forlag)2, den første samlede Fremstilling af Forvaltningsretten siden CARL GEORG HOLCK'S posthume Skrift »Den danske Statsforvaltningsret» fra 1870, der ved sin korte, skematiske Form nærmest maatte opfattes som et Grundrids, der hverken kunde tilfredsstille Teoretikere eller Praktikere. Professor Andersen behersker fuldtud den forvaltningsretlige Teori, og hans praktiske Uddannelse giver ham et stort og værdifuldt Plus fremfor de Skrivebords-Forvaltningsretslærere, der ogsaa forefindes. Af særlig Værdi synes at være Forfatterens Fremstilling af Tjenestemænd (Kapitel IV) og Forvaltningsakter (Kapitel V). Hans rolige og vægtige Bemærkninger om Favoritisme S. 239 — 40 ere vel ikke absolut nye, men det er fortjenstfuldt, at de blive sagte igen. Man maa ønske baade dansk Jurisprudens og Forfatteren selv til Lykke med denne Berigelse af Litteraturen og blot ønske, at Fortsættelsen af Bogen maa blive Begyndelsen lig.
    Af det i SvJT 1918 S. 146 og 1925 S. 400 omhandlede, af senere afdøde Amtmand HENRIK LEHMANN udarbejdede omfattende Værk »Haandbog i Lovgivningen om den danske Folkeskole, Systematisk Fremstilling» er udsendt tredje forøgede og gennemsete Udgave ved Kontorcheferne A. BARFOD og CAI HEGERMANN-LINDENCRONE og Expedi-

 

1 Exempler herpaa er givet af Professor KNUD BERLIN i hans Anmeldelse af Skriftet i Statsvetenskaplig tidskrift 1931 S. 109—13, en Anmeldelse, der ganske tiltrædes.

2 Se nedenfor S. 517.

DANSK LITTERATUR 1930. 511tionssekretær K. PALUDAN-MÜLLER, samtlige i Undervisningsministeriet.
    For Fuldstændigheds Skyld skal omtales, at Sekretær AAGE JØRGENSEN har offentliggjort »Sovjet-Unionens Forfatning", udgivet af Studentersamfundets Oplysningsforening (Jespersen og Pio), der bl. a. bringer Oversættelser af Unionens Forfatning og Grundlov.
    I Anledning af Tiaarsdagen for Danmarks Indtræden i Folkeforbundet har Udenrigsministeriet udgivet et Samleværk »Folkeforbundets første Tiaar» (Levin & Munksgaard) med Bidrag af forskellige, Politikere, Læger o. a. Af Afhandlinger af juridisk Interesse skal fremhæves Afdelingschef i Udenrigsministeriet Dr. juris GEORG COHN'S »Forbundspagtens Udvikling» (S. 18 — 29), Sekretær i Udenrigsministeriet HOLGER BECH'S »Folkeforbundets Betydning for Voldgiftstankens Udvikling» (S. 70 — 84), Folketingsmand HOLGER ANDERSEN'S »Den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje» (S. 147 — 69) og Dr. phil. et theol. L. MOLTESEN'S »Mindretalsspørgsmaalet» (S. 209 — 24).

Frantz Dahl.