BIRGER EKEBERG och HARRY GULDBERG. Den nya testamentslagen jämte dithörande författningar med förklaringar. Sthm 1931. Norstedt. 307 s. Inb. kr. 8.25.

    Enhver Svensk, i alt Fald indenfor Juristernes Kreds, maa være klar over, hvilken stor og sjælden Skat Sverige besidder i de »Motiv», som ledsager Udkastene til Love udarbejdede af særlige Komitéer, dels lagberedningen, dels andre Kommissioner. Det gælder Proces- og Strafferetten, og det gælder navnlig Civilretten. Mange af disse Lov-Udkast er udarbejdede under Samvirken med andre nordiske Komitéer, mange andre er særlig svenske. Hvert Land har helt paa egen Haand udformet sine Motiver. Forf. af disse Linjer har haft Lejlighed til paa nært eller endog nærmeste Hold at folge Arbejdet indenfor giftermåls- och ärvdabalken. Det maa være en Dansk tilladt at fremhæve, hvorledes den svenske Motiv-Indsats staar særlig højt i hvert Fald i Sammenligning med Danmark — noget kan dette sidste maaske skyldes, at de personlige Arbeidsforhold har ligget gunstigere for de svenske end for de danske Deltagere (især gennem Fritagelse for andet samtidigt Statsarbejde). Det er derfor intet Under, at de svenske »Motiv»-Udkast har spillet en stor Rolle for os, naar vi skulde udarbejde »Bemærkningerne» til vore Lovudkast.
    De svenske Motiver bygges paa en bred og grundig Retssammenligning. Først fremdrages ældre svensk Lovgivning, Praksis og tidligere Komitéarbejder; Retshistorikeren kan, derfor lære meget af dem, f. Eks. af Indledningen (S. 29—75) til den nye Testamentslovs Motiver. Dernæst gøres der Rede for fremmed Ret i Emnet, baade indenfor og udenfor Norden. Endelig anstilles der en indgaaende Prøvelse de lege ferenda, af »de reale Grundes» pro et contra, af hvad der vejer materielretligt og retsteknisk ved alle store og smaa Spørgsmaal. Disse »Motiv», hvis Udarbejdelse skyldes Komitéens Medlemmer, uden at der gøres Rede for hver enkelts Indsats, udgør, især for de sidste c. 50 Aar, en væsentlig Del af Sveriges retsvidenskabelige Literatur, baade kvantitativt og kvalitativt.
    Som oftest, og særlig ved Testamenterne, er Loven meget lidt ændret i Forhold til Udkastet. Den, som vil studere Loven, har derfor et stort og sikkert Udbytte af Udkastets »Motiv». Ogsaa for enhver »Studerende» ligesom for enhver Praktiker har imidlertid de kommenterede Udgaver af Lovene en afgørende Værdi. Vel sker der i dem en Afkortning, især af Motivernes almindeligere Udviklinger; men Udgaven medtager dog heraf alt, hvad der har Betydning for hver enkelt Paragrafs Fortolkning. Og der kommer mere til. Ekeberg og Guldberg skriver i deres Forord: »Innehållet i lagberedningens betänkande, lagrådets yttrande, den kungl. propositionen

 

ANM. AV B. EKEBERG OCH H. GULDBERG: TESTAMENTSLAGEN. 135och lagutskottets utlåtande har emellertid fritt bearbetats för vinnande av en överskådlig framställning, och kompletterande uttalanden hava på flera punkter gjorts. I vissa ämnen hava också kortfattad eredogörelser för utländsk rätt medtagits samt hänvisningar givits till juridisk litteratur.»
    Udgiverne har paa allerbedste Sæt fuldført dette Program. En bedre Vejledning til Lovtekstens rette Forstaaelse og Anvendelse havde man ikke kunnet faa. Men ganske vist har Udgiverne kunnet udnytte deres egen intime Forstaaelse som ordførande for og ledamot af lagberedningen. Og de har i Tilgift kunnet anvende alt, hvad der er ydet paa Vejen fra Udkast til Lov, særlig lagrådets og lagutskottets Arbejde, disse to fortrinlige Institutioner, som vi Danske maa misunde Sverige.
    Det er en god Tradition, at Udgiverne af saadanne Lovudgaver findes indenfor den udarbejdende lagberednings Kreds. For giftermåls- och ärvdabalken lige fra det unge Medlem, Professor juris Ekeberg i 1915 og fra Formanden Westring i 1920 — frem til den foreliggende Udgave. Naar denne nu her anbefales til alle interesserede i Sverige og udenfor Sverige, kan jeg ikke underbygge dette ved Fremhævelse af Enkeltheder; jeg har nemlig paa intet Punkt noget at anmærke til Udgivernes Arbejde.
    Selve den nye »lag om testamente» kommer jeg maaske til at omtale i det danske »Ugeskrift for Retsvæsen». Ved den Lejlighed kan jeg fremhæve det gode nye, som jeg mener at have fundet, og som maaske vilde være efterlignelsesværdigt for os. Et og andet kan man vel ogsaa finde at kritisere. Lag om testamente kunde maaske her og der have reformeret noget stærkere; den vilde antagelig ogsaa have gjort det, hvis en naadig Skæbne havde medført, at Testamentet — eller Arveretten i Almindelighed — var blevet gjort til Genstand for en »fællesnordisk» Lovgivning. Det at give en »national» fremfor en »fællesnordisk» Lovgivning har sine Fordele. Disse er maaske endog særlig store, hvor det gælder Testamentet; thi Retsudviklingen kræver langtfra her saa megen Reformeren som ellers indenfor Arveretten. Man kunde derfor ved »lag om testamente» holde sig nær till hidtidigt svensk Retsliv, som dette var udviklet gennem Retspraksis. Man kunde udrense og klare uden at bryde Kontinuiteten. Dette har man gjort i Udkastet (og Loven) med Finhed og Smidighed og med praktisk Sans.
    Som særlig betydningsfulde eller vellykkede Afsnit kan maaske fremhæves: 1 Kap. 2 § om Afgrænsningen af Fideikommiset, af den fideikommissariske Substitutions Udstrækning i Tiden. Endvidere 2 Kap. 3 § om testamentum holographum som gyldigt Nødstestamente; 3 Kap. om Testamentets Fortolkning og 4 Kap. om »testamentstagares rätt i vissa fall». Adskilligt andet kunde iøvrigt ligesaagodt fremhæves 1.

Viggo Bentzon.

 

1 Se i SvJT 1930 S. 1 ff EKEBERG: Testamentslagstiftningen, GULDBERG i Tidsskrift f. Retsvidenskab 1931 S. 340 ff og LIND i dansk U. f. R. 1931 B S. 26 ff.