DANSK LITTERATUR 1931.

    I litterær Henseende har det forløbne Aar været ret frugtbart, og paa forskellige Felter kan det pege paa Værker af Vægt og Betydning, mere paa den historiske og filosofiske Retsvidenskabs Omraade, mindre paa det dogmatiske.
    Af den i SvJT 1921 S. 193, 1922 S. 329, 1925 S. 55, 1926 S. 288, 1927 S. 371, 1928 S. 479 og 1930 S. 446 omtalte vigtige retshistoriske Publikation »Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene» (Gyldendalske Bogh.)4, udgivet af Det danske Sprogog Litteraturselskab ved Professor Dr. phil. JOHS. BRØNDUM-NIELSEN under Medvirkning af Professor POUL JOHS. JØRGENSEN, er udkommet syvende Hæfte af første Bind, udarbejdet af Landsarkivar SVEND AAKJÆR og Arkivar i Rigsarkivet ERIK KROMAN. Hæftet indeholder Fortsættelsen og Slutningen af Tillæg VIII—XIV til Skaanske Lov og Skaanske Kirkelov, Texterne 1—4.
    Retshistorisk Betydning har ogsaa »Bullarium Danicum, Pavelige Aktstykker vedrørende Danmark 1198—1316» (Gad), af hvilket første Halvbind (1198—1287) foreligger, udgivet af Bibliotekar ALFR. KRARUP. Det er Offentliggørelsen af de i Vatikanarkivet siden 1920 fundne Bidrag, der hermed tager sin Begyndelse, det her omtalte Bind som et særligt Værk, medens Tidsrummet 1316—1536 agtes publiceret som en ny Del af det i Aarene 1904—15 af Historikerne Dr. phil. et theol. L. MOLTESEN, Bibliotekar ALFR. KRARUP og Dr. phil. JOHS. LINDBÆK udgivne 6-Binds Værk »Acta pontificum Danica. Pavelige Aktstykker vedrørende Danmark 1316—1536».
    Det i SvJT 1929 S. 360 og 1930 S. 447 omtalte af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie ved Arkivar i Rigsarkivet

 

1 Stockholms stadsarkiv.
2 Hist. tidskr. 1932.
3 Jfr EMIL HILDEBRANDS och EDENS kända arbeten.
4 Naar intet andet angives, ere samtlige i nærværende Oversigt omtalte Arbejder udgivne i København. 

DANSK LITTERATUR 1931. 435Dr. phil. WILLIAM CHRISTENSEN udgivne »Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis. Series secunda. Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte. 2. Række» (Gad) er blevet forøget med Bind III, der omfatter Aarene 1479—1488.
    »Et Bidrag til Retsvæsenets Historie i det 17de — 18de Aarhundrede» er Undertitelen paa et af Landsdommer KAI FR. HAMMERICH forfattet Skrift »Den danske Dommerstand under Enevælden» (J. H. Schultz), der ogsaa holder det Løfte, Undertitelen stiller i Udsigt, ved at gøre Rede for Dommerstandens Udvikling fra en Kreds privat beskæftigede Lægfolk, som havde Autorisation til at dømme, og som røgtede Retsplejen ved Siden af deres øvrige Dont, til en retskyndig, examineret Embedsetat, hvis Kræfter væsentlig beslaglægges af Embedsgerningen. Forfatteren skildrer det lave Standpunkt, hvorpaa Underdomstolene befandt sig i Tiden ved Enevældens Indførelse og i den første Halvdel af det 18de Aarhundrede i Modsætning til de overordnede Domstole og Appelinstanser; han viser Betydningen af Indførelsen af den juridiske Examen 1736, dvæler ved Henrik Stampe's betydningsfulde Kamp for Domstolenes Uafhængighed af Administrationen og slutter med Reformen ved Forordningen af 15de Juni 1771 om Oprettelsen af en Hof- og Stadsret. Der er nedlagt et stort og flittigt Arbejde i dette Skrift, men det mangler i nogen Grad det Liv og den Farve, som karakteriserer Forfatterens tidligere Produktion, ligesom Noteapparatet — saaledes Forfatter- og Bognavne — er noget for flot behandlet og allerede derfor oftere ikke helt nøjagtigt. Om Forfatteren S. 69 har Ret i, at Sorø Akademi ikke har spillet nogen stor Rolle som Uddannelseskole for Dommerstanden, skal ikke undersøges her. Han er, saavidt erindres, den første, der har opponeret mod den gængse Opfattelse af J. Edvard Colbjørnsen som den, der tog Initiativet til at udskille Studiet af gældende dansk Ret af det romano-germanske Ledebaand, 1. c. S. 72.
    Den i SvJT 1931 S. 505 omtalte af Professor O. A. BORUM under Medvirkning af Sekretær i Justitsministeriet H. JACOBI og Sekretær i Skattedepartementet POUL PLATE paabegyndte »Dansk Lovsamling 1660—1930» (Gad) sluttede med Udsendelsen af 17de Hæfte og foreligger herefter komplet i fem Bind, se foran S. 150. Væsentlig af Hensyn til de studerende har Forlaget som Særtryk heraf udsendt Retsplejeloven. Af det i SvJT 1930 S. 449 og 1931 S. 505 nævnte af Overretssagfører O. P. SCHLICHTKRULL udarbejdede Skrift »Lovkomplekser, Lovændringer og andre Lovsupplementer. Et Register til Lov- og Ministerialtidende» (J. H. Schultz) er udkommet 3dje Aargang for 1930 med Henvisninger til tidligere Aargange 1928 og 1929, medens Højesteretsdommer V. TOPSØE-JENSEN har udgivet »Dansk Lovregister 1931» (Gad), hvis første to Udgaver omtaltes i SvJT 1929 S. 361 og 1930 S. 449, jfr. 1931 S. 506.
    Efter Statsministeriets Foranstaltning har Professor O. A. BORUM offentliggjort »Oversigt over den i de sønderjydske Landsdele endnu

 

436 FRANTZ DAHL.gældende Særlovgivning» (Gad), en kort, omhyggelig og vistnok udtømmende Fremstilling af de Punkter, hvor den i Landsdelene gældende Ret endnu afviger fra almindelig dansk Ret.
    Til den i SvJT 1926 S. 289, jfr. 1920 S. 285, nævnte sjette Udgave af afd. Overretsassessor T. HINDENBURG'S »Juridisk Formularbog» have Udgiverne, fhv. Højesteretsdommer V. KRARUP og Departementschef i Justitsministeriet AAGE SVENDSEN, føjet et »Tillæg» (Gyldendalske Bogh.) som Forløber for en hel ny Udgave af det i det praktiske Retsliv stærkt benyttede og højt skattede Værk. Hæftet indeholder en Fremstilling af de ved den senere Lovgivning skete Ændringer i Reglerne om Tinglysning, Ægtefællers Arveret og uskiftet Bo samt Testamentsexekutorer.
    Den i SvJT 1931 S. 506 omtalte af Højesteretsdommer Dr. juris TROELS G. JØRGENSEN besørgede Udgave af ANDERS SANDØE ØRSTED'S udvalgte Skrifter er fortsat med Udsendelsen af Ørsted's »Strafferetlige Skrifter i Udvalg. Første og anden Afdeling». (Gyldendalske Bogh.). I sidstnævnte Afdeling er bl. a. optaget Ørsted's berømte Arbejde fra 1809 om Tyveri, jfr. SvJT 1932 S. 368.
    Paa Civilrettens Omraade skal først nævnes, at Professor H. MUNCH-PETERSEN har udsendt ottende gennemsete og ændrede Udgave af sin fortrinlige Begynderbog »Den borgerlige Ret i Hovedtræk» (Gad), der fuldtud fortjener den Hilsen, hvormed C. G. Björling i SvJT 1932 S. 364—65 har modtaget den.
    Sekretær i Justitsministeriet cand. juris JOHANNES FAURHOLT har offentliggjort anden Udgave af sin i SvJT 1925 S. 57 omtalte Edition af »Lov om Adoption af 26. Marts 1923 med hertil hørende administrative Bestemmelser samt Henvisninger til Domsafgørelser og Uddrag af Familieretskommissionens Motiver» (Gad).
    Ti Aar efter Fremkomsten af anden Udgave af Professor VIGGO BENTZON'S »Den danske Arveret», jfr. SvJT 1922 S. 330 — 31, har den ungdomsfriske og energiske Forfatter kunnet udsende Bogens tredje Udgave, gennemset og ændret under Samarbejde med Sekretær i Skattedepartementet cand. juris POUL PLATE. I den danske efter-Ørsted'ske Arveretslitteratur — F. C. Bornemann, T. Algreen-Ussing, J. H. Deuntzer — har det Bentzon'ske Værk sit eget Ansigt; det vil være Litteraturhistorikerens Opgave engang nærmere at paavise Ejendommelighederne ved den Bentzon'ske Produktion. I Bogen er bl. a. optaget Forfatterens bekendte Artikel fra Salmonsens Konversationslexikon om Lovfortolkning.
    Paa Formuerettens Felter have flere vigtige Arbejder set Dagens Lys.
    I forreste Række skal fremhæves Professor HENRY USSING'S »Aftaler paa Formuerettens Omraade. Paa Grundlag af Jul. Lassens Haandbog i Obligationsretten» (Gad). Klædebonnet er endnu i ikke ringe Grad Lassen's, men Røsten Ussing's egen. Den Opposition, der strax rejste sig mod Lassen's oprindelige — formelt i det mindste — deduktive Anvendelse og Gennemførelse af det af Goos og Aagesen opstillede Tro- og Loveprincip — N. Lassen og noget senere V. Bentzon — genklinger i Ussing's Skepsis overfor Mulig-

 

DANSK LITTERATUR 1931. 437heden af at finde Retsreglers Grund i en enkelt Betragtning; det er for ham klart, at den legislative Grund til Reglerne om Løfters (Aftalers) retstiftende Kraft ikke kan søges alene i den enkeltes Autonomi eller i Løftemodtagerens beføjede Forventning; den væsentligste reale Grund til, at Løfter (Aftaler) holdes, er deres store Betydning i Samlivet mellem Mennesker, navnlig paa det økonomiske Omraade. Viljesdogmet forkastes, Forventningsprincipet har i forskellige Henseender uomtvistelige Fortrin, men Forfatteren hævder, at det ikke magter at give en i Hovedsagen retledende Vejledning om de i dansk Ret gældende Retsregler. Hans Fremstilling af disse med Hensyn til Løfte og Akcept konkluderer derhen, at dansk Rets Regler illustreres bedre med en Løfte- end med en Overenskomstteori, og at Lassen's Konstruktion af Løfteteorien harmonerer med den i dansk Litteratur sædvanlige Konstruktion af betingede Løfter. I det hele er Forfatterens Udvikling saavel af disse Problemer som af Spørgsmaalene om Løftets Form og Causa, Aftalelovens § 33, Fuldmagt, hvor han skarpt sondrer mellem Fuldmagt og Bemyndigelse, af stor Interesse; ikke mindst gælder det samme Læren om Tredjemandsløfter, Afsnittene om Løfters Fortolkning og Udfyldning, Betingelser og Tidsfrister, Forudsætningers Svigten m. m.
    Omtrent samtidig har Professor HENRY USSING vundet Tid til at offentliggøre fjerde Udgave af Jul. Lassen: Lærebog i Obligationsrettens specielle Del (Gad), trykt som Manuskript, se om tredje Udgave 1924 SvJT 1925 S. 396—97. I den her omtalte Udgave har Forfatteren fuldstændig nybearbejdet Læren om Anvisninger, Kaution, Forsikring, Mandatskontrakten eller Hvervgivelsen, men iøvrigt, bortset fra enkelte Omarbejdelser og Udeladelser, i Hovedsagen begrænset sig til at foretage de Ændringer, der ere nødvendiggjorte ved ny Lovgivning.
    Som Besvarelse af en Prisopgave for den Anders Sandøe Ørsted'skePrismedaille og belønnet med Prisen foreligger cand. juris SVEN CLAUSEN'S Skrift »Om negotiable Papirer» der ogsaa i nogen Grad bærer Præg af sin Oprindelse (Nyt nordisk Forlag — Arnold Busck). Det er, saavidt vides, Forfatterens Debut som juridisk Skribent, og en Debut, der maa hilses med Opmærksomhed, allerede fordi Forfatteren synes at have noget paa Hjærte og fordi han fremsætter sine Betragtninger i en personlig og ikke helt almindelig Form — lidt større Omhu med Forfattercitater o. l. kunde iøvrigt være ønskelig. Konstruktivt hævder han, at Reglerne om Gældsbrevstransport og Reglerne om en mundtlig Fordrings Transport i begge Tilfælde hvile paa Trangen til at faa bekræftet deres Udsagn, som ere økonomisk interesserede i at pynte paa Sandheden eller fortie den, med en Udtalelse fra den Part i Forholdet, der er økonomisk interesseret i at faa Sandheden frem. Forskellen er en mekanisk, en Forbedring i Metoder, d. v. s. den, at ved Gældsbrevet kunne Udtalelserne foreligge i selve dette; denne Mulighed har man naturligt benyttet sig af, fordi den betyder en Lettelse. Gældsbrevsreglerne betegne altsaa nok et Fremskridt i Metoden, men næppe det bratte Brud i Princi-

 

438 FRANTZ DAHL.per, som man er tilbøjelig til at antage — om dette »bratte Brud» forøvrigt teoretisk eller historisk er rigtigt, turde dog vistnok være tvivlsomt. Iøvrigt skal der ikke paa dette Sted gaas nærmere ind paa Forfatterens Skrift, allerede fordi det i SvJT 1932 S. 148 er blevet anmeldt af H. Nial.
    De to første Bind af Professor FR. VINDING KRUSE'S i SvJT 1931 S. 17 o. ff. af nærværende Forfatter anmeldte tankevækkende Værk om Ejendomsretten er i en fortrinlig tysk Oversættelse ved cand. juris Knud Larsen under Titelen »Das Eigentumsrecht» udkommet hos Walter de Gruyter & Co. (Berlin-Leipzig). At den tyske Udgave er betydelig forøget i Forhold til den danske, er ikke alene en aritmetisk Kendsgerning, men realiter set et Udtryk for, at Forfatteren har arbejdet videre med Stoffet og yderligere fordybet sig i Problemerne. Særlig har Forfatteren i Oversættelsen i endnu stærkere Grad end i Originalen ved hver Retsregel af større Betydning inddraget fremmed Ret til Sammenligning med nordisk og derigennem paavist, at paa de væsentligste Punkter ere de førende Retsgrundsætninger overalt i Nutidens Kultursamfund de samme. Først ved denne Søgen efter Retslivets fælles Love bliver efter Vinding Kruse's Formening en virkelig Retsvidenskab mulig, først derved aabnes Vejen for en almindelig Verdensret. Et fuldstændig nyt Afsnit i den foreliggende Oversættelse er Forfatterens Fremstilling af forskellige Landes Landbrugslovgivninger, en Retssammenligning mellem disse og den danske og en legislativ Vurdering deraf i Forbindelse med en tilsvarende Undersøgelse og Værdsættelse af det med Landbrugslovgivningen nøje sammenhængende Matrikulsvæsen baade i Danmark og Udlandet. Ny er ogsaa Udviklingen af fremmed Ret i Spørgsmaalet om den private Ejendomsrets Grænser overfor de frie Naturomraader. Af stor videnskabelig Interesse vil det være at erfare, hvorledes europæisk og da særlig tysk Jurisprudens vil stille sig til Professor Vinding Kruse's opus magnum.1
    Til den specielle Privatret har Aaret ydet Bidrag, saaledes til Landboretten, Søretten og Forsikringsretten.
    Efter Aftale med Dansk Jagtforening har Dommer G. HEIDE-JØRGENSEN udgivet »Jagtloven. Lov Nr 145 af 28. April 1931. Med Anmærkninger, Henvisninger til Domsafgørelser m. m., Fredningstabel og Sagregister» (Gad), der afløser den i SvJT 1923 S. 377—78 omtalte af Kontorchef Herman Gram 1922 givne Fremstilling af Jagtloven af 30te Juni s. A. Dommer HEIDE-JØRGENSEN har ligeledes offentliggjort »Haandbog i Vandløbs-Lovgivningen. Lov af 28de Maj 1880 om Vands Afledning og Afbenyttelse med Tillægslove m. m. Lov af 30. December 1858 om Landvæsenskommissioners Sammensætning og Forretningsgang m. m. Med Henvisninger til foreliggende Praksis og med Register m. v.» (Gad), et Arbejde, der ligesom dets Forgængere bærer Vidne om dets Ophavsmands solide Erfaring, praktiske Sans og utrættelige Flid og Omhu, og som ogsaa af alle interes-

 

1 Jfr. iøvrigt nærmere nærværende Forfatters Kronik »Dansk Retsvidenskab i Udlandet» i Berlingske Tidende's Aftenudgave 20de November 1931. 

DANSK LITTERATUR 1931. 439serede er blevet modtaget med Taknemmelighed og Paaskønnelse. Domme og Kendelser citeres udførlig, Sagregistret, der ogsaa refererer sig til Noterne, er meget vejledende, i Indholdsfortegnelsen er ved hver enkelt Paragraf givet en kort Redegørelse for dens Indhold.
    Fhv. Navigationsdirektør Kommandør J. A. D. J. BILDSØE har udsendt »Tillæg til Danske Søfartslove i Uddrag samt andre Kundgørelser Søfarten vedrørende. 3die Udgave. Afsluttet 1ste Marts 1931» (Gad), cand. juris CHR. BIILGAABD publiceret »Strandingsloven af 10. April 1895 med senere Ændringer og Tilføjelser samt Anordning af 1ste Juli 1895 angaaende Politiets Pligter i Strandingstilfælde. Med Anmærkninger og Register» (Gad), medens Docent ved Handelshøjskolen Louis E. GRANDJEAN til Undervisningsbrug har skrevet »York-Antwerpen Reglerne 1924. En Haandbog om Havari Grosse Institutionen» (Forsikringsskrifter, udg. af Forsikringsforeningen og Foreningen til unge Handelsmænds Uddannelse. II) (Schønberg) og »Søforsikringspraxis» (Forsikringsskrifter I) (Schønberg).
    Et Arbejde af stort Værd foreligger i Byretsdommer A. DRACHMANN BENTZON'S »LOV om Forsikringsaftaler Nr. 129 af 15. April 1930. Med Bemærkninger og Sagregister» (Gad), der i Virkeligheden, hvad det anselige Værks beskedne Titel ikke paa Forhaand lader ane, er en klar og fortræffelig Haandbog i moderne dansk Forsikringsaftaleret. Forfatteren har, som det med Rette er blevet udtalt om hans Værk, selvstændig gennemarbejdet Loven, stræbt at finde de Vanskeligheder, der kunne opstaa ved dens Anvendelse, og givet sit Bidrag til deres Løsning. I »Ugeskrift for Retsvæsen» 1931 B. S. 305—11 har Professor Henry Ussing viet Bogen en udførlig Omtale, hvortil her henvises.
    Det i SvJT 1926 S. 290, 1927 S. 375 og 1930 S. 45051 omtalte Værk »Samling af Domme, Kendelser og Responsa vedrørende Forsikringsforhold» (Assurandør-Societetets Kontor, Tordenskjoldsgade 10), udgivet af Assurandør-Societetet i København under Redaktion af Højesteretssagfører GEO. K. SCHIØRRING, er fortsat med Bind VIII og IX Aargangene 1929 og 1930, det sidstnævnte Bind under Titel »Assurandør-Societetets Domssamling».
    Paa Processens og Strafferettens Felter har den litterære Jordbund ikke været synderlig givtig.
    Dommerfuldmægtig cand. juris J. L. FROST har udgivet »Fogedforretninger. Tvangsfuldbyrdelse og de foreløbige Retsmidler i Henhold til Lov Nr. 90 af 11. April 1916 om Rettens Pleje, Kapitlerne 45 — 57 og 60 (som ændret ved senere Love). Med Anmærkninger, Henvisninger til Domsafgørelser m. m. og et udførligt Sagregister» (Gad), der i omfangsrige Noter giver en Kommentar til Retsplejelovgivningens Regler om det paagældende Æmne.
    De i SvJT 1931 S. 508 omtalte af Professor OLUF H. KRABBE under Medvirkning af Lektor cand. juris CARL RASTING udgivne Kommentarer til »Borgerlig Straffelov af 15. April 1930 og Lov af s. D. om Ikrafttræden af Borgerlig Straffelov m. m.» (Gad) bleve af-

 

440 FRANTZ DAHL.sluttede ved Udsendelsen af Skriftets anden Halvdel. Da Bogen alt har været Genstand for en indgaaende Anmeldelse af Ragnar Bergendal i SvJT 1931 S. 518—22, vil det paa dette Sted være tilstrækkeligt at henvise dertil.
    Som Led af »Nyt socialt Bibliotek» har Sekretær ANDREAS BOJE»Vort Børne- og Ungdomsværn» (Martin) givet en samlet — iøvrigt mere populær end strængt videnskabelig — Fremstilling af den i de nævnte Retninger stedfundne Udvikling og Nutidens herhenhørende Bestræbelser.
    Paa Statsrettens Omraade har Aarets Høst været mere fyldig.
    Foruden at offentliggøre 2den gennemsete Udgave af »Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1915 med Ændringer af 10. September 1920» (Nyt nordisk Forlag. Arnold Busck) — se om første SvJT 1925 S. 59 — har Professor KNUD BERLIN publiceret anden gennemsete Udgave af sin »Udsigt over Forfatningsudviklingen i forskellige fremmede Lande» (Nyt nordisk Forlag. Arnold Busck).1 Den nye Udgave er blevet forøget med et Kapitel om Østerriges Forfatning som en ejendommelig Type paa en nyparlamentarisk Forbundsforfatning og et om Italiens fascistiske Styre, hvilket sidste ikke var medtaget i Skriftets første Udgave. Forfatteren har dernæst ordnet Stoffet paa en ny Maade, nemlig i tre Afsnit: I. Parlamentarisk styrede Stater (derunder Tyskland), II. Ældre Stater uden parlamentarisk Styre, omfattende Amerikas forenede Stater og Schweiz og III. Moderne Diktaturstater, omfattende Rusland og Italien. Ogsaa udenfor de studerendes Kreds vil Skriftet i sin ændrede Skikkelse vinde mange Læsere.
    Udgivet af Sydgrønlands Landskasse er fhv. Landsfoged i Sydgrønland, nuværende Kontorchef i Grønlands Styrelse KNUD OLDENDOW'S »Den grønlandske Samfundslære» (Sydgrønlands Bogtrykkeri. Godthaab). En god Ide ført ud i Livet paa en god Maade. Forfatterens danske Forbillede for Udarbejdelsen har efter hans eget Sigende været nuværende Udenrigsminister Dr. phil. P. MUNCH'S Lærebog i Samfundskundskab. Næsten overalt paralleliserer Forfatteren med tilsvarende danske Forhold, Fremstillingen er klar og let læselig og — uden at tilstræbe noget strængere videnskabeligt Maal — bygget paa den omfattende Erfaring, Forfatteren har erhvervet sig under et mangeaarigt Embedsophold i Grønland. Da Skriftet i første Linie er beregnet paa Grønlændere, ledsages den danske Text af en grønlandsk Oversættelse, men Skriftet har iøvrigt Adresse til enhver dansk, som nærer Interesse for Bilandet i det fjærne Nord. Det kan iøvrigt bemærkes, at Forfatteren alt tidligere — i »Det grønlandske Selskabs Aarsskrift 1930—31» — har skrevet en læseværdig og instruktiv Afhandling »Lov og Ret i Grønland».
    Et historisk Bidrag til den danske Statsrets Udvikling foreligger i mag. art. HANS JENSEN'S »De danske Stænderforsamlingers Historie 1830 — 1848. Første Del. Stænderforsamlingernes Tilblivelse og

 

1 Se om første Udgave af 1927 SvJT 1928 S. 485.

 

DANSK LITTERATUR 1931. 441deres første Virksomhed» (J. H. Schultz), udgivet af den danske Rigsdag i Anledning af Hundredaaret for Anordningerne angaaende Provinsialstænders Indførelse i Danmark af 28de Maj 1831 og 15de Maj 1834. Forfatteren fremhæver stærkt Fortrinene ved den bureaukratiske Styrelse, ikke mindst Betydningen af, at der i Enevældens senere Tid modsat tidligere fandtes veluddannede og vellønnede lokale Embedsmænd — By- og Herredsfogder — som Støtte for Amtmændene og Centraladministrationen. Afgjort vender han sig mod Vi alene videSynspunktet, han tillægger ikke Kongens Person og i Almindelighed end ikke Statsraadet nogen væsentlig Betydning overfor Kollegierne, hvor den egentlige Enevoldsmagt var samlet. Med Hensyn til Forholdet mellem Danmark og Hertugdømmerne fremhæver Forfatteren Skellet ved Kongeaaen og den Kendsgerning, at det enevældige System paa Grund af den forskellige statsretlige og politiske Udvikling ikke havde kunnet gennemføres saa rationelt og fuldstændigt i Hertugdømmerne som i Kongeriget, medens han dog samtidig fremfører nye Synspunkter vedrørende væsentlige Ligheder i den praktiske Statsstyrelses Tendenser indenfor Monarkiets to store Omraader. I Fremstillingen af Stænderforsamlingernes Tilblivelse faar Forfatteren særlig Lejlighed til at vise det enevældige Regeringsvæsen i Funktion, dets Omhu og Vidløftighed, dets Hensyntagen og Forsigtighed overfor Folkestemninger, den personlige Kongemagts Stilling m. m. Han opfatter Stænderforfatningen som et selvstændigt dansk Statsmandsværk med sin fra det preussiske Forbillede meget forskellige demokratiske Karakter og sin stærkt udtalte Helstatstendens. At A. S. Ørsted's Skikkelse optræder i Bogen, er saa at sige en Selvfølge, og den yder ogsaa ikke uvæsentlige Bidrag til en Karakteristik af Ørsted som Statsmand og Politiker. Glædeligt er det at se, at Forfatteren S. 573 — i øvrigt her i Overensstemmelse med L. Koch — undliver Mythen om Ørsted som en svag eller modløs Mand. Ogsaa Fremstillingen af det af Stænderne og Regeringen behandlede Lovgivningsstof vil have Bud til en juridisk Læsekreds. Det er i det hele et Værk, som vejer til. Man maa haabe, Forfatteren maa faa Held til at bringe det lykkelig til Ende.
    I et ualmindelig smukt udstyret og stateligt Skrift har Gesandt P. SCHOU fremstillet »Den moderne Stat. En Oversigt over dens Tilblivelse, Væsen og Virken samt de politiske Ideer i Fortid og Nutid» (Levin & Munksgaard), med andre Ord stræbt at give en almindelig Statslære. Forfatteren har inddelt sit Værk i tre Afsnit. I det første, der omhandler den almindelige Del, udvikles Statens Tilblivelse, Stat og Samfund, Statens Væsen, Statsmagten og Statens Begrundelse, i anden Del fremstilles de politiske Ideers Historie fra Oldtiden til den moderne Tid — Socialisme, Kommunisme, Syndikalisme og Fascisme — endelig i den specielle Del Folket, Territoriet, Individerne, Regeringen, Statens Opgaver samt Staten og det internationale Samfund. Med stor Belæsthed og nøje Kendskab til sit Æmne belyser han dette ikke fra et ensidigt juridisk, men fra et historisk, sociologisk, etisk og socialt Synspunkt. Medens han an-

 

442 FRANTZ DAHL.giver Nutidens Retsvidenskabs Opgaver altfor snævert, har han efter nærværende Forfatters Opfattelse en rigtigere Forstaaelse af Naturretten end den, som i Almindelighed bliver denne til Del. Til nordisk Litteratur tager Forfatteren saa godt som intet Hensyn, og hvad fremmed Produktion angaar, kan man ikke altid være enig i Valget deraf — f. Ex. S. 110 Note 1 Eltzbacher's Bog om Anarkismen i Stedet for Stammler's og Zenker's Skrifter, Robert Michels' store Arbejde om Fascismen er ikke nævnt o. s. fr. —, men selv om man i denne og andre, mere væsentlige Henseender kan kritisere Forfatterens Fremstilling og Standpunkter, har han skabt et Værk, som fylder sin Plads og som sikkert ikke blot vil være æstetisk Pynt i en Reol.
    Ikke saa hojt et Maal som den forannavnte Forfatter har Professor i Filosofi JØRGEN JØRGENSEN sat sig i sit Foredrag »Stat og Individ», optaget i Bogen »Aktuelle Stridsspørgsmaal» (Levin & Munksgaard), hvis øvrige Indhold falder udenfor nærværende Oversigts Ramme. Foredraget byder vel ikke den sagkyndige Læser noget egentligt nyt, men det har altid sin Interesse at erfare, hvad denne skarpe og radikale Tænker har paa Hjærte. Han anerkender forsaavidt det anarkistiske Samfund som det ideale, men tror blot ikke, at Menneskene i overskuelige Tider kunne naa den Fuldkommenhed, der er Forudsætningen for, at en øverste regulerende Statsmagt kan undværes. Men jo mindre Brug der er for denne, desto bedre er det, og hvis Regeringen forstaar og indretter sig efter dette, ville Borgerne efterhaanden blive klare over, at Staten ikke er et upersonligt, overindividuelt Væsen, der lever af at undertrykke og udplyndre dem, men slet og ret en modifikabel Institution, Menneskene opretholde som et Instrument til Varetagelse af samtlige Borgeres Fællesinteresser — uden ubegrundet Hensyntagen til enkelte Grupper eller Klasser af Individer.
    Til Statsforvaltningsrettens mangeartede Felter have forskellige Forfattere ydet Bidrag.
    Af den i SvJT 1925 S. 60 nævnte af nuværende Byretsdommer A. GØTZSCHE forfattede »Bygningsret» (1923) er udkommet en anden Udgave (Gad), der ikke alene fremstiller Hovedpunkterne af den gældende Bygningslovgivning, men tillige for de Læsere, for hvem Bogen særlig er beregnet, Arkitekter, Bygningskonstruktører o. a., Reglerne om Tinglysning, Pant, Servituter, Vexler o. a. At et Skrift om et saa specielt Æmne har kunnet udsendes paany, viser tilfulde Bogens praktiske Brugbarhed.
    Dommer i Københavns Byret JOHAN FISCHER har suppleret sin i SvJT 1929 S. 365 omtalte Udgave af Motorlovene med »Motorlovene. II. Love, Bekendtgørelser, Domme m. v. 1928 — 1 (15) Juli 1931» (Gad). Ogsaa i denne Udgave er Domsmaterialet m. m. meget righoldigt.
    Politiassistent i Københavns Politi M. TVERMOES og Expeditionssekretær sammesteds S. G. ELMIN have udgivet »Politivedtægt for København af 1. Marts 1913 med Tillæg af 29. April 1922, 1. Marts

 

DANSK LITTERATUR 1931. 4431926 og 5. Marts 1931. Med et alfabetisk Register» (Nyt nordisk Forlag — Arnold Busck).
    Mere af nationaløkonomisk end af retsvidenskabelig Karakter er Sekretær i Finansministeriet cand. juris FRITZ WOLFHAGEN'S »Offentlig Gælds Forvaltning» (Levin & Munksgaard). Bogen synes at røbe stor Sagkundskab og vil ogsaa have Interesse for juridiske Læsere.
    Det sidste gælder ogsaa »Bidrag til Arbejderklassens og Arbejderspørgsmaalets Historie i Danmark fra 1864 til 1900» under Redaktion af cand. mag. POVL ENGELSTOFT og mag. art. HANS JENSEN (Skrifter udgivet af Institutet for Historie og Samfundsøkonomie II. Gyldendalske Bogh.). Mag. Jensen's Fremstilling af Landarbejderspørgsmaalets Udvikling i Danmark fra ca. 1870 til ca. 1900 berører paa nogle Punkter den danske Landboret og de følgende Afsnit om Arbejderorganisationer tangere forskellige Spørgsmaal vedrørende Arbejdernes retslige Stilling i Danmark efter Lavsvæsenets Ophævelse.
    Med Glæde maa man hilse Professor O. A. BORUM'S »Lovkonflikter. Hovedpunkter af den internationale og intertemporale Privatret» (Gad), der har »fyldt et længe gabende Hul i de juridiske Lærebøgers Række»1. Kort, knap og klar er Bogen, men den har helt igennem løst den ikke lette Opgave, den har stillet sig. I en Afhandling »Et Afsnit af Retskilderne» i »Ugeskrift for Retsvæsen» 1932 B. S. 137 — 145 har Professor VIGGO BENTZON, som allerede antydet, leveret en interessant Anmeldelse af Professor Borum's Arbejde, se ogsaa Folke Malmar i SvJT 1932 S. 243 — 46.
    Af folkeretlig Litteratur skal fremhæves følgende.
    Det i SvJT 1926 S. 292 — 93 omtalte af Professor AXEL MØLLER skrevne Værk »Folkeretten i Fredstid og Krigstid. Første Del» (1925) er efterfulgt af »Anden Del. I. Voldgift, Haagdomstolen, Folkeforbundet, Briand-Kelloggpakten» (Gad). Som Tillæg medfølge Statuterne af 16. December 1920 for den mellemfolkelige Domstol, Generalakten af 26. September 1928, Folkeforbundspakten af 28. Juni 1919, Briand-Kelloggpakten af 27. August 1928 samt en instruktiv Tavle over vigtige Kollektivtraktater efter Krigen og deres Ratifikationer indtil 1ste Januar 1931. Samtidig er første Del af Professor Møller's Skrift udkommet paa engelsk under Titel »International Law in Peace and War. Part I. Normal international Relations», oversat af H. M. Pratt, barrister-at-law og udgivet af Stevens and Sons, Limited, London 1931, med Forord af den tidligere Statssekretær, Dommer FRANK B. KELLOGG. Det er første Gang, at en dansk juridisk Lærebog i egentlig Forstand fremtræder paa et Verdenssprog. Man maa haabe, dette Skridt ikke skræmmer, men sporer, saaledes at nordisk Retslitteratur efterhaanden maa faa den Plads i den europæisk-amerikanske Sol, hvorpaa den med fuld Føje kan gøre Krav.
    Fuldmægtig i Udenrigsministeriet GUSTAV RASMUSSEN har udgivet »Code des prisonniers de guerre. Commentaire de la convention du 27 Juillet 1929 relative au traitement des prisonniers de guerre.

 

1 V. BENTZON i »Ugeskrift for Retsvæsen» 1932 B. S. 137.

 

444 DANSK LITTERATUR 1931.Avec le texte de la convention et un extrait du reglement de la Haye» (Levin & Munksgaard). Skriftet, der bærer Tilegnelsen Au prisonnier de guerre inconnu, indeholder en klar og koncis Oversigt over den nævnte Konvention og viser Forfatterens nøje teoretiske og praktiske Kendskab til de af ham behandlede Spørgsmaal.
    Som Hæfte 23 af »Frankfurter Abhandlungen zum modemen Völkerrecht. Herausgegeben von Prof. Dr. F. GIESE und Prof. Dr. K. STRUPP» — begge ved Universitetet i Frankfurt a. M. — er udkommet Afdelingschef i Udenrigsministeriet Dr. juris GEORG COHN'S »Kriegsverhütung und Schuldfrage. Mit einer Einleitung über die Mischung völkerrechtlicher und landesrechtlicher Elemente» (Leipzig. Universitätsverlag von Robert Noske), tilegnet Professor Dr. Karl Strupp, et Arbejde, der bærer Vidne om Forfatterens Skarpsindighed og indgaaende Indsigt i Æmnet. Med megen Styrke og stor Energi paaviser Forfatteren den praktiske Værdiløshed ikke blot af Kellogg-Pagten, men ogsaa af de Veje til Forhindring af Krig, som Folkeforbundspagten i dens nuværende Artikel 16 anviser. Forfatteren opfatter iøvrigt — sikkert med Urette — Folkeforbundets Indgriben mod en Angriber efter den nævnte Artikel som en Strafforanstaltning, ikke som en Forbundsexekution eller Forbundsintervention mod det Forbundsmedlem, der imod Pagtens Regler skrider til Krigens Selvtægt. Der kan i det hele paa adskillige Punkter rettes Indvendinger mod Forfatterens Synsmaader, uden at dette dog forhindrer, at Afhandlingen maa betragtes som en værdifuld Forøgelse af dansk folkeretlig Litteratur.

Frantz Dahl.