DANSK LITTERATUR 1932.

 

    Det forløbne Aars Produktion har vistnok kvantitativt set ikke været saa frugtbar som dets umiddelbare Forgængers, men kan navnlig paa Formuerettens og Processens Omraader fremvise Arbejder — Kommentar, Monografi, Systemværk —, der veje tungt til ved Opgørelsen af 1932's litterære Høst.
    Af det i SvJT 1921 S. 193, 1922 S. 329, 1925 S. 55, 1926 S. 2881927 S. 371, 1928 S. 479, 1930 S. 446 og 1932 S. 434 omtalte retshistoriske Standardværk »Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene» (Gyldendalske Bogh.),1 udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab ved Professor Dr. phil Jons. BRØNDUM-NIELSEN under Medvirkning af Professor POUL Jons. JØRGENSEN, er udkommet fjerde Hæfte af andet Bind, udarbejdet af Docent PETER SKAUTRUP, sjette og syvende Hæfte af tredje Bind, ligeledes ved samme Forfatter, første Hæfte af femte Bind, ogsaa ved Docent SKAUTRUP og første

 

1 Naar intet andet angives, ere samtlige i nærværende Oversigt omtalte Arbejder udgivne i Kobenhavn.

DANSK LITTERATUR 1932. 439Hæfte af syvende Bind ved Arkivar i Rigsarkivet ERIK KROMAN. De foreliggende Hæfter indeholde henholdsvis Fortsættelsen af Text 1 til Jydske Lov, Texterne 2 og 3 af samme,1 Begyndelsen af Text 1 af Eriks sjællandske Lov samt Text 1 og Begyndelsen af Text 2 af Valdemars Sjællandske Lov, Arvebogen og Orbodemål.
    Det Haab, Nedskriveren af disse Linier udtalte i SvJT 1921 S. 194 ved Anmeldelsen af Oberstløjtnant THYGE J. SØEGAARD'S og Højskolelærer POUL BJERGE'S da foreløbig afsluttede Skrift »Danske Vider og Vedtægter eller gamle Landsbylove og Byskråer» (I — III 1904 — 1920), at det maatte blive Poul Bjerge forundt at fuldstændiggøre Værket ved Offentliggørelse af det endnu foreliggende Materiale, gjordes til intet ved Bjerge's d. 8de Oktober 1931 indtrufne Død. Han havde imidlertid bragt til Veje en Del Vider, navnlig fra Sjælland, Bornholm, Fyen og Lolland, og disse tilligemed en Række fra Nørre- og Sønderjylland ere nu samlede og udgivne som Værkets IV Bind (P. Haase & Søn) af den flittige og frugtbare Bondehistoriker og Folkemindeskribent Højskolelærer AUGUST F. SCHMIDT. Da der ifølge Udgiverens Forord er Sandsynlighed for endnu et femte Bind, kan enhver kyndig kun ønske, at denne Sandsynlighed maa virkeliggøres.
    Det i SvJT 1932 S. 434 nævnte første Halvbind af det af Bibliotekar ALFR. KRARUP udgivne »Bullarium Danicum. Pavelige Aktstykker vedrørende Danmark 1198 — 1316» (Gad), er suppleret med andet Halvbind, der omfatter Aarene 1247 — 1316, Paverne Innocens IV til Clemens V.
    Fortsat er det i SvJT 1929 S. 360, 1930 S. 447 og 1932 S. 434 omtalte, af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie ved Arkivar i Rigsarkivet Dr. phil. WILLIAM CHRISTENSEN udgivne »Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis. Series secunda. Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte. 2. Række» (Gad) med fjerde Bind, der behandler Aarene 1489 — 1496.
    Ogsaa af det i SvJT 1930 S. 447 nævnte af Rigsarkivet publicerede Værk »Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre Forhold i Uddrag» (C. A. Reitzel) er offentliggjort et nyt af Arkivar i Rigsarkivet cand. mag. E. MARQUARD udgivet Bind, omfattende Aarene 1630—1632.
    Procesakterne i de i Danmarks Historie saa indgribende Tvistigheder mellem Kongemagten og Ærkebiskopperne i Lund Jacob Erlandsen, Jens Grand og Esger Juul ere samlede i en af Bibliotekar

 

1 Paa dette Sted tør der maaske gøres opmærksom paa Professor i Hamburg KARL HAFF'S meget fortjenstfulde »Elucubratio Blasii Ekenbergers auer dat erste undt ander koning Woldemari Lohbuch anno 1595. I. Teil. Buch I. (Erbrecht, Familien- und Sachenrecht). Zugleich ein Beitrag zur Geschichte der Rezeptionsversuche im Norden» (Hæfte 12 af K. Haff's »Archiv für Beiträge zum deutschen, schweizerischen und skandinavischen Privatrechte». Leipzig. A. Deichert 1932) og hertil Professor MAX PAPPENHEIM'S som altid instruktive Anmeldelse i Zeitschrift der Savigny-Stiftung für Rechtsgeschichte LIII. Germ. Abt. 1933 S. 427—29, jfr. ogsaa K. HAFF'S »Das 'Werwen der echtinge des Friedelkindes'» l. c. S. 316—17.

440 FRANTZ DAHL.ALFR. KRARUP og Professor Dr. phil. WILLIAM NORVIN besørget ny kritisk Udgave »Acta processus litium inter regem Danorum et archiepiscopum Lundensem» (Gad). Naar Udgiverne i deres Forord hylde Mindet om den fremragende, i Aaret 1929 afdøde Filolog Professor M. Cl. Gertz, auctoris huius operis, sine cuius labore consilioque nunquam esset perfectum, er der ogsaa Grund til at bringe dem selv en Tak for deres store Arbejde ved Offentliggørelsen af Kildematerialet til Belysning af hine skæbnesvangre Begivenheder.
    Det i SvJT 1928 S. 480 og 1931 S. 504 nævnte, af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie ved Landsarkivar HOLGER HANSEN udgivne Værk »Inkvisitionskommissionen af 20. Jan. 1772. Udvalg af dens Papirer og Brevsamlinger til Oplysning om Struensee og hans Medarbejdere» (Gad) er forøget med Bind III, der indeholder General Peter Elias v. Gähler's Brevsamling med forskellige.
    Af megen Interesse, ogsaa for Retshistorikere, er det af Københavns Kommunalbestyrelse udgivne, af Raadstuearkivar AXEL LINVALD forfattede statelige Værk »Bistrup, Byens Gods 1661 — 1931» (Gad), som, bygget paa et imponerende Kildemateriale, bringer en grundig og indgaaende Skildring af Godsets egen Historie og samtidig talrige Bidrag til den danske Bondestands og det danske Landbrugs almindelige Historie og Retsforhold i de Aarnundreder, der ere forløbne, siden Godset ved Enevældens Indførelse ved Privilegierne af 24. Juni 1661 blev overdraget Byen København til »ewindelig Egendom». Fremhæves kunne saaledes Afsnittene om Vornedskabets og Stavnsbaandets Virkninger S. 95 o. ff., Fæstebøndernes Retsforhold S. 102 o. ff. og om Landboreformerne S. 139 o. ff., navnlig Arvefæstet og dettes Betydning.
    Anden Del af Professor Dr. phil. ERIK ARUP'S »Danmarks Historie» (H. Hagerup), der omfatter Tidsrummet 1282 — 1624, har ligesom Bogens i SvJT 1926 S. 288—89 omtalte første Del ogsaa Bud til Retshistoriens Dyrkere, Kapitler som Danmarks første Grundlov, Rigslovgivningen o. s. v. o. s. v. vidne tilstrækkelig derom. Fra retshistorisk Side blev Skriftets første Del gjort til Genstand for en Anmeldelse fra Professor POUL JOHS. JØRGENSEN'S prøvende og kritiske Pen i Historisk Tidsskrift 9 R. IV Bd. (1925—1926) S. 297—351, det nu foreliggende Bind er anmeldt af Historikeren Professor Dr. phil. KNUD FABRICIUS l. c. 10 R. II Bd. (1933) S. 323—69.
    Højesteretsdommer V. TOPSØE-JENSEN har udgivet »Dansk Lovregister 1932» (Gad), hvis tre første Udgaver omtaltes i SvJT 1929 S. 361, 1930 S. 449, jfr. 1931 S. 506, og 1932 S. 435.
    Den i SvJT 1931 S. 506 og 1932 S. 436 nævnte, af Højesteretsdommer Dr. juris TROELS G. JØRGENSEN besørgede Udgave af ANDERS SANDØE ØRSTED'S Skrifter i Udvalg er fortsat med Udsendelsen af Ørsteds »Processuelle Skrifter i Udvalg» (Gyldendalske Bogh.), der bl. a. indeholder Ørsted's Fremstilling af Læren om Stemmeflerhedens Udfindelse ved Domstolene, om egen Tilstaaelses juridiske Virkning i civile Retstrætter, om Vidnebeviset, Procesomkostningers Tilkendelse og Ophævelse o. s. fr.

DANSK LITTERATUR 1932. 441    Professor FRANTZ DAHL'S i SvJT 1928 S. 480—81 omtalte Skitse »Anders Sandøe Ørsted som Retslærd» (1927) er i en hist og her noget omarbejdet Skikkelse udgivet paa Engelsk under Titel »Anders Sandøe Ørsted as a Jurist» (Levin & Munksgaard. Kbhvn. — Williams & Norgate ltd. London).
    Paa Engelsk under Titel »Laws of Social Evolution and Social Ideals» (Levin & Munksgaard) foreligger ogsaa det i SvJT 1928S. 481—82 nævnte, af Professor Dr. phil. C. N. STARCKE forfattede posthume Skrift »Lovene for Samfundsudviklingen og de sociale Ideer» (1927). Man maa haabe, at Bogen i sit engelske Klædebon maa bidrage sit til at fæstne det europæiske Navn, Forfatteren af »Die primitive Familie» ejede.
    Retsfilosofisk Interesse har ogsaa Adjunkt Dr. phil. SØREN HOLM'S »Schopenhauers Ethik» (Nyt nordisk Forlag. Arnold Busck), om end ikke i saa udpræget Grad som Professor Starcke's Bog, aldenstund det ikke kan skjules, at Forfatteren ikke helt besidder de retslige, erkendelsesteoretiske eller litteraturhistoriske Forudsætninger, for at give en fuldt tilfredsstillende Skildring af Schopenhauer's Rets- og Statslære. Det samme gælder iøvrigt den tyske Forfatter, til hvem han paa dette Omraade fortrinsvis støtter sig, Dr. phil. Oskar Damm i dennes Monografi »Schopenhauers Rechts- und Staatsphilosophie. Darstellung und Kritik» (Halle a. S. 1901). Derimod synes Dr. Holm hverken at kende Erich Warschauer's »Schopenhauers Rechts- und Staatslehre» (Kattowitz 1916) eller Theodor von der Pfordten's »Staatund Recht bei Schopenhauer» (München-Berlin-Leipzig 1916).
    Paa Civilrettens Omraade skal nævnes, at Professor O. A. BORUM har udgivet otte Foredrag holdt i Radio om »Hverdagslivets Retsforhold. Ægteskab. Skilsmisse. Arveret» (Radiolytterens Forlag). Foredragene opfylde fuldstændig deres Mission: at give ogsaa Ikke Fagfolk en klar og letlæselig Fremstilling af de paagældende Retsforhold.
    Et meget instruktivt og fortjenstfuldt Arbejde er det i SvJT 1932 S. 249 af Professor E. Wolff anmeldte Skrift af Professor Dr. med. OLUF THOMSEN: »Menneskets Blodtyper og deres Betydning i Retssager (særlig omtvistet Faderskab)» (Levin & Munksgaard). Til fornævnte Omtale og en meget udførlig Anmeldelse af Professor O. A. BORUM i Ugeskrift for Retsvæsen 1932 B. S. 121—29, jfr. Sekretær i Justitsministeriet SVEND LUND-ANDERSEN l. c. S. 206—10, henvises da iøvrigt paa dette Sted.
    Paa Formuerettens Felter skal strax nævnes, at der er udkommet et uforandret Optryk af §§ 40—76 i Professor JUL. LASSEN'S »Haandbog i Obligationsretten. Almindelig Del. 3dje tildels omarbejdede Udgave» (Gad), at Professor HENRY USSING har udgivet »Noter til Jul. Lassen's Haandbog i Obligationsretten. Almindelig Del, 3 Udgave §§ 40—76» (Gad), trykt som Manuskript til Brug for de Studerende, og at Højesteretsdommer V. THORUP har udsendt 5te Udgave af sin »Lærebog i Handelslære for Handelslærlingeskolen» (J. H. Schultz).
    Det i SvJT 1929 S. 163 og S. 362 samt 1931 S. 507 omtalte af

442 FRANTZ DAHL.Professor KRISTIAN SINDUALLE forfattede Skrift »Dansk Selskabsret» (Gyldendalske Bogh.) er forøget med et tredje Bind, der omhandler Aktieselskaber. Bindet, der er anmeldt af Docent H. Nial i SvJT 1932 S. 366, er udrustet med samme Fortrin som dets to Forgængere.
    I Forbindelse med dette Værk skal nævnes Overregistrator ved Aktieselskabs-Registret H. A. KRENCHEL'S »Haandbog for Dirigenter» (Gad), som navnlig vil være en Støtte for Aktieselskabers Generalforsamlinger.
    En af Aarets faa retsvidenskabelige Monografier er Lektor Dr. juris CARL RASTING'S »Retssammenlignende Studier over Entreprenørens Omsætningsbeskyttelse» (Gad), der imidlertid er gjort til Genstand for en saa udførlig og indgaaende Anmeldelse af Professor HENRY USSING i SvJT 1933 S. 139—46, at det vilde være overflødigt her nærmere at gaa ind derpaa.
    I et mindre Skrift »Hypothekforeningsdebitorers solidariske Ansvar — Henstandsloven — Høstpantebreve» (J. H. Schultz) har Birkedommer H. BRENDSTRUP behandlet tre forskellige Spørgsmaal, hvoraf særlig det første har mere almindelig Interesse. Hovedgenstanden for Forfatterens herhenhørende Undersøgelse er at udfinde, hvor stort et Underskud Debitorerne, Ejerne af Kreditforeningen, eventuelt maa betale i Henhold til deres Solidar orpligtelse, og Svaret lyder, at Solidargælden i samtlige Kreditforeninger altid er ⅔ af den oprindelige Laanegæld, det solidariske Ansvar baade er personligt og en Pantegæld.
    De nye nordiske Vexel- og Checklove have allerede afsat deres Spor i de respektive Landes Litteratur, i Danmark saaledes ved en lille Bog af Kontorchef i Handelsbanken cand. juris R. KÆSTEL»Vekselloven og Checkloven. Med Kommentarer» (Gad), en kyndig Praktikers Vejledning for Praktikere, og ved Kontorchef i Handelsministeriet A. HELPER'S kommenterede Udgave af »Vekselloven og Checkloven af 1932» (Gad), et Arbejde af høj Rang, baade hvad Kvantitet og Kvalitet angaar. Det meget omfangsrige Værk bringer en historisk Indledning, selve Kommentaren og som Bilag de internationale Overenskomster om ensartet Vexel- og Checklovgivning, vedtagne paa Vexel- og Checkretskonferencen i Geneve 1930, og en Sammenstilling af Bestemmelserne i Vexel- og Checklovene af 23de Marts 1932 med de tilsvarende i Vexelloven af 7. Maj 1880 og Checkloven af 23. April 1897. I selve Kommentaren gives ved hver enkelt Paragraf en hel Afhandling, større eller mindre, delvis af historisk Indhold med Redegørelse for Genèvekonferencernes Stilling og med Henvisning til Motiverne, ogsaa de svenske og norske, men samtidig udviklende Forfatterens egen selvstændige Opfattelse af Problemerne altid med Hensyntagen til, jævnlig ogsaa polemisk overfor den ældre Vexelretslitteratur, jfr. SvJT 1933 S. 152.
    Udgivet af Ministeriet for Søfart og Handel er Overretssagfører AAGE NEERGAARD'S »Lærebog i Søret til Brug ved Navigationsskolerne» (J. Jørgensen & Co.), et Skrift, der vistnok ganske løser den det stillede Opgave, men som ogsaa, ikke mindst under den forhaanden-

DANSK LITTERATUR 1932. 443værende Mangel af en up to date-ført »videnskabelig» Søret, med Udbytte vil kunne benyttes af en juridisk Læsekreds.
    Det i SvJT 1926 S. 290, 1927 S. 375, 1930 S. 450 — 51 og 1932 S. 439 omtalte Værk »Assurandør-Societetets Domssamling» (Assurandør-Societetets Kontor, Tordenskjoldsgade 10), udgivet af Assurandør-Societetet i København under Redaktion af Højesteretssagfører GEO. K. SCHIØRRING, er fortsat med Bind X Aargang 1931.
    Paa Processens Felter have forskellige vigtige Arbejder set Dagens Lys.
    Som 4de Bind af det af Professorerne Adolf Wach, Wilhelm Kisch, Albrecht Mendelssohn Bartholdy og Max Pagenstecher udgivne Samleværk »Das Zivilprozessrecht der Kulturstaaten. Eine Vorarbeit zur deutschen Prozessreform» har dansk Proces' Førstemand Professor Dr. juris H. MUNCH-PETERSEN som litterær Repræsentant for Danmark skrevet »Der Zivilprozess Dänemarks» (J. Bensheimer. MannheimBerlin-Leipzig). I en knap, klar og sluttet Form har Forfatteren paa en beundringsværdig Maade gjort det Kunststykke paa en forholdsvis begrænset Plads at give et ikke-nordisk Publikum en fuldstændig Redegørelse for det danske Processystem. En stor Ros at udtale om en Bog, at der i den hverken er et Ord for meget eller for lidt. Det kan man trøstig sige om Munch-Petersen's.
    Det er, som Professor Thore Engströmer med Føje bemærker i sin i SvJT 1933 S. 147—48 optagne Anmeldelse af Sekretær i Justitsministeriet ERWIN MUNCH-PETERSEN'S omfattende Værk »Konkurssurrogater. En retssammenlignende Undersøgelse» (Nyt nordisk Forlag. Arnold Busck) et aktuelt, ja, man kunde vistnok tilføje, et højst aktuelt Æmne, Forfatteren har taget op til Undersøgelse, men tilligesaa lidet bearbejdet i nordisk Ret, at han i alt væsentligt har været henvist til at fare ad den retssammenlignende Metodes Stier. Forfatteren har i saa Henseende indsamlet et overmaade rigt Stof, navnlig fra engelsk, tysk, schweizisk og fransk Ret, men Bogen er mere end en blot og bar Materialsamling, selvstændig har Forfatteren bearbejdet og grupperet Materialet om de fire Hovedspørgsmaal, han drøfter indenfor Afhandlingens to Hovedafsnit: Tvangsakkord og frivillige Ordninger, Spørgsmaalene om Debitors Uraadighed, Ligelighedsprincippet, Udelukkelse af Individualforfølgning og Afkræftelse. Særlig indgaaende behandler Forfatteren det engelske trust-Institut og det tyske Treuhand- eller Treuhänderschaft, der selv om de ikke direkte lade sig overføre til nordisk Ret, dog tjene til indirekte Belysning af forskellige betydningsfulde Forhold i denne. Ogsaa dansk Praxis, forsaavidt en saadan findes indenfor Bogens Æmne, vier Forfatteren en nøje Opmærksomhed. Af særlig baade praktisk og teoretisk Betydning er Værkets sidste Afsnit, hvor Forfatteren originalt og tankevækkende undersøger Problemet om Omstødelse af Retshandler udenfor Konkurs, navnlig om den egentlige Kreditorbegunstigelse kan være Genstand for en saadan. Forfatteren styrer her midtstrøms mellem de tidligere af Professor H. Munch-Petersen og Professor Kristian Sindballe hævdede Opfattelser og føres ogsaa derved ind paa Bestemmelsen i Borgerlig Straffelov af 15. April 1930, hvilken han

444 FRANTZ DAHL.underkaster en kritisk Belysning ud fra civil- og konkursretlige Synspunkter. I det foreliggende grundige og samvittighedsfulde Arbejde har Forfatteren alene behandlet Enkeltskyldnerens Insolvensbehandling og til senere Bearbejdelse udskudt Udviklingen af de specielle Regler, der gælde for Selskaber. Ligesom Professor Engströmer i den ovenfor nævnte Anmeldelse, til hvilken iovrigt her henvises, og Højesteretsassessor Dr. juris E. Hagerup Bull i dennes udførlige Recension i Tidsskrift for Retsvidenskap 1932 S. 458—67 tillader ogsaa Nedskriveren af disse Linier sig at udtale det Ønske og Haab, at Forfatteren vil realisere sin Plan herom og ikke udskyde Virkeliggørelsen deraf ad Calendas Graecas.
    Cand. juris ERIK REITZEL-NIELSEN'S Skrift »Nævninger og Domsmænd. Lægmænds Deltagelse i Nutidens Strafferetspleje» (Nyt nordisk Forlag. Arnold Busck) stævner ikke ud i Verden med blændede Lanterner; der er intet uldent eller valent ved hans Standpunkt; han toner rent Flag, naar han hævder, at Lægmænds Indflydelse paa Domsmagtens Udøvelse i adskillige Henseender er skadelig, og Konklusionen af hans Undersøgelse er, at Nævningeinstitutionen helt bør afskaffes. Forfatteren røber et godt Kendskab til den foreliggende herhenhørende Litteratur, hans friske og frejdige Udviklinger ville rimeligvis hos mange udløse deres bundne Tanker om det stadig brændende Spørgsmaal.
    Til det i SvJT 1932 S. 439 omtalte af Dommerfuldmægtig cand. juris J. L. FROST udgivne Skrift »Fogedforretninger» (1931) har Forfatteren føjet »Ændringer og Tilføjelser til Retsplejelovens Kapitler 45-47 og 60, indeholdt i Lov Nr. 304. 1/12, 1931, Lov Nr. 81, 23/3 1932 og Lov Nr. 209, 23/7 1932. — Med Anmærkninger bestemt til Indføjelse i »Fogedforretninger» (Gad).
    Paa Strafferettens Omraade har Aarets Produktion været meget sparsom. Monografier eller andre selvstændige Skrifter ses ikke at foreligge.
    I 8de Kapitel af sin Doktordisputats »Trafikdødsfald i retsmedicinsk Belysning. En retsmedicinsk Studie paa Grundlag af 380 legale Obduktioner af Individer omkomne i Trafiken» (Levin & Munksgaard) behandler Dr. med. TORBEN G. KNUDTZON S. 243—66 ogsaa Trafikdødsfaldenes retslige Følger. Det maa vække nogen Undren, at Forf. kun nævner Straffeloven af 10. Febr. 1866 og aldeles ikke omtaler Borgerlig Straffelov af 15. April 1930, og at han ikke synes at kende Statsadvokat Johan Fischer's kommenterede Udgaver af Motorloven. Oversigten over fremmed Lovgivning S. 245—46 er lidet fyldestgørende.
    I det af Overlæge Dr. med. KNUD H. KRABBE udgivne Samleværk »Opuscula neurologica-psychiatrica Augusto Wimmer sexagenarioXXVI. Febr. a. d. MCMXXXII. obtulerunt amici, discipuli, collegae» (Levin & Munksgaard) findes talrige Afhandlinger af betydelig Interesse ogsaa for Ikke-Medicinere; mere direkte til Jurister henvender sig Overlæge Dr. med. II. HELWEG'S »Du meutre comme crime émotionnel 'normal'» l. c. S. 201 — 16.

DANSK LITTERATUR 1932. 445    Paa Statsrettens Omraade skal følgende nævnes.
    En god Ide er ført ud i Livet ved Sekretær i Indenrigsministeriet Dr. phil. JENS HIMMELSTRUP og Landstingssekretær JENS MØLLER'S Udgave af »Danske Forfatningslove og Forfatningsudkast» (J. H. Schultz). Udgaven begynder med Kongeloven af 14. Nov. 1665 og bringer derefter de danske Forfatningslove indtil Grundloven af 5. Juni 1915 med Ændringer af 10. Sept. 1920, Lov af 2. Jan. 1871 om Islands forfatningsmæssige Stilling i Riget og den dansk-islandske Forbundslov af 30. Nov. 1918 og i et Tillæg forskellige Forfatningsudkast, deriblandt P. G. Bang's og Carl Moltke's af Febr. 1848. De af Udgiverne til de forskellige Love og Udkast knyttede Indledninger skulle efter Udgivernes egen Hensigt kun indtage en underordnet Stilling, men et Spørgsmaal er det dog, om ikke Bogens Værd vilde have været endnu større, hvis Indledningerne havde været mere fyldige.
    »Den kommunale Valglov (Lov Nr. 101 af 29. Marts 1924 om kommunale Valg, jfr. Lov Nr. 131 af 4. April 1928)» foreligger i en Textudgave med Bemærkninger ved Fuldmægtig i Indenrigsministeriet E. F. G. SCHAU og Sekretær i samme Ministerium H. E. HOLTEN. De vedføjede Bemærkninger ere meget fyldige og hvile paa et nøje Kendskab til Ministeriets Afgørelser og Praxis i det hele.
    I sit Skrift »Danmarks Ret til Grønland. En Udredning af Grønlands, Islands og Færøernes Stilling til Norge og Danmark før og nu» (Nyt nordisk Forlag. Arnold Busck) har Professor KNUD BERLIN givet en Fremstilling af »Grønlandssagen», saaledes som denne, for at bruge en Vending af Professor Ragnar Knoph, fortoner sig historisk og retslig fra et dansk Synspunkt. Professor Berlin's Bog er i det forløbne Aar udkommet paa Tysk — i Oversættelse ved cand. juris Knud Larsen — som 12te Hæfte af de af Professor Ernst Wolgast udgivne »Öffentlich-rechtliche Vorträge und Schriften» (Gräfe und Unzer. Königsberg) og paa Engelsk — i Oversættelse ved cand. juris P. T. Federspiel (Oxford University Press. Humphrey Milford. London. — Nyt nordisk Forlag. Arnold Busck, Kbhvn.). Den er i »hjærtelig Ærbødighed» tilegnet »den danske Grønlandsforsknings Nestor» Kommandør Dr. phil. Gustav Holm.
    Professor POUL ANDERSEN har fortsat sin fortjenstfulde forvaltningsretlige Skribentvirksomhed ved at offentliggøre »Næringsretten i Hovedtræk. Industri, Haandværk og Handel» (Nyt nordisk Forlag. Arnold Busck), et Arbejde, hvor den dogmatiske Fremstilling af Reglerne i den nye Næringslov af 28. April 1931 er i Pagt med historisk Syn og Forstaaelse af den stedfundne Retsudvikling.
    De i 1932 foretagne Ændringer i Motorlovgivningen har affødt Statsadvokat JOHAN FISCHER'S »Motorloven 1932 med Bekendtgørelse Nr. 192 30/6 1932, Domshenvisninger, Circulærer etc. samt Register» (Gad), jfr. om de tidligere Udgaver SvJT 1929 S. 365 og 1932 S. 442Ogsaa i denne er Domsmaterialet af sjælden Fylde. I Forbindelse hermed kan nævnes den af Landsdommer F. LUCAS og Sekretær i Justitsministeriet J. HERFELT foranstaltede Udgave af »Færdselslov af 14. April 1932 med Kommentarer og Register» (1—2 Oplag. Nyt

446 DANSK LITTERATUR 1932.nordisk Forlag. Arnold Busck) og de af de nævnte Udgivere i Forbindelse med Politiassistent N. C. BACH udgivne »Færdselsregler for Danmark» (Nyt nordisk Forlag. Arnold Busck).
    Den af Dommer G. HEIDE-JØRGENSEN publicerede »Hundeloven. Haandbog for Hundeejere vedrørende Afgift og Ansvar for Hunde samt Politivedtægtsbestemmelser, Sundhedsvedtægtsbestemmelser, Indførsels- og Udførselsregler, Bestemmelser om Sygdomme m. m. Med Henvisninger, Noter og Register» (Hage & Clausen) er skaaret over samme Læst som de af Udgiveren tidligere offentliggjorte Lovudgaver og fortjener samme Anerkendelse som disse.
    Det i SvJT 1929 S. 364 omtalte Skrift af Overdyrlæge, Lektor ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Politilæge MARIUS NIELSEN»Vejledning i veterinær Retslære til Brug ved Veterinærstudiet. 1 Afsnit. Egentlig veterinær Retslære» (1928) er efterfulgt af Værkets »2 Afsnit. Den offentlige Behandling af smitsomme Sygdomme hos Husdyrene. Bestemmelser vedrørende Ind- og Udførsel af Husdyr m. m. og andre Bestemmelser» (Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole). Dette Afsnit har vel allerede ifølge Æmnets og Indholdets Karakter ikke saa stor Interesse for et juridisk Publikum som Bogens første Afsnit, men bør iøvrigt ligesom dette modtages med Glæde og Paaskønnelse ogsaa udenfor Fagfolkenes Kreds.1

Frantz Dahl.