FR. VINDING KRUSE. Ejendomsretten. IV-V Del. København 1933. Nyt nordisk Forlag — Arnold Busck. S. 1482—2170. (732 Sider.) Indb. Kr. 24.00.
Med 4de og 5te Bind har Professor FR. VINDING KRUSE afsluttet sit store og monumentale Værk om Ejendomsretten. Man overdriver vistnok ikke, men udtaler kun den rene og nøgterne Sandhed ved at sige, at næppe tidligere i nordisk Retsvidenskab har Ejendomsretten, baade dens Grundproblemer og utallige Sær- og Enkelt spørgsmaal, været Genstand for en paa en Gang saa omfattende og dybtgaaende Behandling og Undersøgelse som i dette Arbejde. For de foregaaende tre Bind af dette Skrift (1929 — 30) har nærværende Forfatter udførlig gjort Rede i Svensk Juristtidning,1 og jeg skal da i det følgende søge at optrække de vigtigste Linier i de i indeværende Aar udkomne Dele.
Medens 1ste til 3dje Bind gav en indgaaende Behandling af Problemerne om Ejendomsrettens Begrundelse og Indhold, Ejendomsrettighedernes Inddeling og Systematik, Ejendomsrettens Grænser og de forskellige Former for Fællesejendomsret (I Del), af Spørgsmaalene om Ejendomsrettighedernes Oprindelse eller Produktionen og deres Forandring og Ophør og det vigtige Problem om Ejendommenes Tilhør (II Del), og af hele det store Spørgsmaal om Omsætningen af alle Slags Ejendomme, faste, løse, Fordringer, Ophavsrettigheder o. l., der optog hele III Del, omhandler IV Bind Realkrediten eller Panteretten.
Ogsaa i dette Bind følger Forfatteren sin Kongstanke: at sammensmelte Juraen og Socialøkonomien og andre Videnskaber. Men i Realkrediten eller Panteretten maa det efter Sagens Natur blive Juraen og Socialøkonomien, hvis Samvirken særlig søges gennemført. Indenfor Fremstillingen af Realkrediten eller Panteretten, der andra gerc. 500 Sider, giver Vinding Kruse først en meget fyldig og vægtig Almindelig Del, som paa næsten 200 Sider — S. 1483—1668 — behandler de for alle Panterettigheder fælles centrale Problemer. Derefter omtales de forskjellige særlige Panterettigheder, systematiserede efter Ejendommenes Art i tre Grupper, først Pant i fast Ejendom — S. 1664 — 1865 —, derefter i Løsøre — S. 1867—1889 —, og endelig i Rettigheder, Fordringer, aandelige Ejendomsrettigheder eller Ophavsrettigheder o. l. — S. 1891 — 1950 —, samt Tilbageholdsretten S. 1951 — 1963.
Professor Vinding Kruse's Sammenarbejden af Nationaløkonomi og
Retsvidenskab i en organisk Enhed viser sig i dette Bind om Panteretten først og fremmest i den almindelige Del. Han giver her — S. 1483—1542 — en historisk Fremstilling af Hovedstrømninger i Realkreditens og Panterettens økonomiske og retslige Udvikling, støttet paa et omfattende Materiale fra Juraens og Økonomiens forskjellige og hidtil ved altfor skarpe Lavsgrænser adskilte Verdener. Gennem denne Sammensmeltning af sociale Videnskaber har Vinding Kruse ubestrideligt kastet et ejendommeligt nyt Lys over adskillige af Realkreditens og Panterettens Problemer, ligesom han ogsaa paa en original og interessant Maade har undersøgt den Lære, der kan uddrages af disse Fortidens økonomiske og juridiske Erfaringer, jfr. S. 1531 — 1543.
Ved disse Undersøgelser af sociale, økonomiske og retslige Hovedstrømninger fortsætter Vinding Kruse paa Realkredilens Omraade en Linie, der gaar igennem hele hans Produktion. I 3dje Bind af Ejendomsretten fremstillede han saaledes Tinglysningens historiske Udvikling,1 i første Bind Landboforholdenes og Landborettens,2 og i sin Afhandling om Arbejdets og Kapitalens Organisationer Stadierne i Erhvervsorganisationernes Opstaaen og Væxt.3
Han søger overalt at paavise, at de forskellige økonomiske og retslige Faser i Kultursamfundenes Udvikling med en Naturlovs Regelmæssighed optræde overalt i Landene, og at de Faser eller Udviklingstrin, Folkene gennemgaa under Samfundenes Væxt paa de forskelligste Felter, være sig paa Omsætningslivets og Realkreditens Omraade eller paa Landbrugserhvervets eller Byorganisationernes Gebeter, ere bestemte dels ved nye tekniske Opfindelser, Opfindelser som Dokumentet og Bogen, ny Dokument- og Bogleknik, Opfindelser i Landbrugstekniken eller i Samfærdsels- og Maskintekniken, der føre til Stordrift og landsomfattende Organisationer, Pengemidlernes Teknik, og dels ved de økonomiske Faktorers skiftende Retninger — Befolkningens Væxt, Byernes Væxt, Opsparingen, Kapitalophobningen, Rentebehovet o. l. —, men dels ogsaa og ikke mindst af en Række sjælelige Faktorer, der give sig Udslag baade i Organisationer, Samfund indenfor Samfundet og deres Retsdannelser, og Retsordenen, det store Samfunds Retsorden, se i alle de nævnte tre Henseender VINDING KRUSE: Arbejdets og Kapitalens Organisationer S. 3 o. ff., 9 o. ff., 31 o. ff. 50 — 52, Ejendomsretten Iste Bind S. 39—44, 236—251, 3dje Bind S. 753 o. ff., 825 o. ff., 873 o. ff., 878 o. ff., 4de Bind S. 1483 o. ff.
De Faser eller Stadier, hvori Vinding Kruse inddeler den økonomiske og retslige Udvikling, yde ikke blot et Overblik over Mylderet af Fortidens Kendsgerninger, men give ogsaa paa flere Maader
Retningslinier for Problemernes Behandling og en Erfaringens Ledestjærne ved Fremtidens Løsninger. I sit Værk om Arbejdets og Kapitalens Organisationer delte han saaledes disses Udvikling i tre Stadier: Første Periode: de gamle Erhvervsorganisationers — Lavenes — Opløsning og Fald, anden: de nye Erhvervsorganisationers — Fagforeningers, Kartellers og Trusters — Opstaaen og Kamp for retslig Anerkendelse, Fagforeningsretten o. l., og tredje: de nye Organisationers Kamp for Magten eller Boycottingens Periode. Realkreditens og Panterettens Udvikling sondrer han i fem Faser. Første: Naturaløkonomiens og Byttehandelens Tid. Panteret som Ejendomsret over Skyldnerens Person og Gods, anden: Den begyndende Kapitaldannelses og det begyndende Rentekravs Tid. Panteretten i Brugsrettens Form, tredje: Den voxende Kapitalmagt. Underpanteretten, fjerde: Privatkapitalismens Misbrug. Den vidtstrakte Laangivning. Farerne ved Underpantet for Kreditøkonomien, og femte: Realkreditens sociale Organisation og en ny Panterets Opstaaen.
Det er imidlertid ikke blot i Panterettens eller Realkreditens almindelige Del, at Problemerne belyses baade nationaløkonomisk og juridisk. Ogsaa indenfor Panteretten i fast Ejendom, hvor en nationaløkonomisk Belysning af Problemerne er af særlig Interesse, gives der væsentlige Bidrag hertil, jfr. saaledes den fængslende socialhistoriske Belysning af Grundbyrdernes Udvikling S. 1677 o. ff., Undersøgelsen af den faktiske Baggrund i Erhvervslivet for Kassekrediten og Pant for fremtidige Fordringer — Skadesløsbrevet — S. 1634 o. ff., af Baggrunden for Maximalrenteproblemet, S. 1856 o. ff, af Kreditforeningsforholdene, S. 1699—1708, af de seneste nye sociale Laaneformer i Nutidens Boligbyggeri, S. 1860 o. ff. o. 1. Den nve Panteretsform, Pant i Rettigheder, belyses ud fra dens Basis, Udviklingen af de faktiske socialøkonomiske Forhold, S. 1522—1528, og selv ved en gammel speciel Retsform som Haandpant i Løsøre paavises dens økonomiske Udbredelse og de sociale Forskydninger indenfor de Befolkningsklasser, der benytte denne Panteret, se S. 1534—1536 med Note.
I de juridiske Problemers Behandling i den almindelige Del undersøges efter de centrale Spørgsmaal om Panteretsbegrebet, om de forskellige Panteretstyper og om Fordringsret og Panteret, de ligeledes for alle Panteretligheder fælles Problemer om Panterettens Stiftelse, dens Genstand og Omfang, dens Overgang til andre og Ophør. Ved Forfatterens Undersøgelser her falder et nyt Skær over Spørgsmaalene om Kassekrediten og Skadesløsbrevet og om Pantets Hæften for Renter og Omkostninger, og helt igennem have det økonomiske Livs Erfaringer dannet Udgangspunktet, S. 1631 o. ff., S. 1634 o. ff. I sin almindelige nationaløkonomiske Del fremhæver Forfatteren, at Retsvidenskaben ligesaa vel som Naturvidenskaben har sine Laboratorier, hvilke paa Panterettens og Realkreditens Omraade ere Erhvervslivets Centrer: Banker og Sparekasser, Kredit- og Hypotekforeninger, Virksomhederne for Haandpantlaan, Ejendoms- og Udstykningssetskaberne o. l., men at disse Laboratorier altfor lidt søges af Juraen og andre
Samfundsvidenskaber, S. 1540—1542. Ved de nævnte særlige Spørgsmaal henter Professor Vinding Kruse da ogsaa overalt Kundskab fra disse Laboratorier, og han viser, at Problemerne tage sig anderledes ud herfra end fra den abstrakte Studerekammertænknings Stade.
Ved Grundproblemerne i fast Ejendoms Panteret, i de store Nutidsspørgsmaal om disse Ejendommes Tilbehør, dettes stigende økonomiske Betydning, udenforstaaendes Angreb paa dette Aktiv, om Oprykningsretten, Forældelse o. l. faar Forfatterens Udvikling ogsaa en ganske særlig Vægt, baade fordi han her — saa at sige — er Lovgiveren i dansk Ret gennem Tinglysningslovens materielle Grundbestemmelser — §§ 3742 — om Panteretten, og fordi han i de Aar, der ere gaaede siden Lovens Ikrafttræ den den 1ste April 1927, gennem sin vidtstrakte Gerning med dens Gennemforelse i Praxis som de danske Myndigheders stadige Raadgiver har erhvervet sig et ualmindeligt Kendskab til Lovreglernes Virken i Livet. Hver af disse Lovbestemmelser, §§ 37—42, betegner jo ikke blot en legislativ Nyvinding, men tillige en videnskabelig Undersøgelses Nyløsning afstærkt omtvistede Æmner. I Udviklingen af disse Realkreditens betydningsfulde Problemer i Nutidens Samfund, S. 1659—1664, 1729—1845 belyser Vinding Kruse ikke blot Problemerne ud fra sit Arbejde »Tinglysning samt nogle Spørgsmaal i vor Realkredit» (Kbhvn 1923)1 — Tinglysningslovens Hovedmotiver! —, men i Fortsættelse deraf de mange Enkeltspørgsmaal gennem Prøvelse af Domspraxis og Forretningslivets Erfaringer efter Lovens Ikrafttræden.
Der ligger i det hele en grundig og alsidig Forberedelse bag Forfatterens Undersøgelser, ikke blot gennem hans Arbejde som Lovforfatter og Myndighedernes Raadgiver, men ogsaa gennem de af hans videnskabelige Specialafhandlinger, i »Tidsskrift for Rettsvidenskap», i Universitetets Festskrift o. a., som ere gaaede forud og danne Grundlaget for flere Partier. Saaledes bygger det almene Afsnit om Realkreditens og Panterettens sociale og retslige Udvikling paa hans Afhandling »Af Realkredittens og Panterettens Historie» i »Festskrift tillägnad Erik Marks von Würtemberg den 11 Maj 1931»2 i Forbindelse med Undersøgelser i Bogen om Tinglysning, Afsniltet om Pant i Rettigheder paa hans Opsats herom til det nordiske Juristmøde 1928,3 ligesom en Mængde særlige Enkeltspørgsmaal i Panteretten have været behandlede af ham i talrige Afhandlinger og Arlikler i »Ugeskrift for Retsvæsen», hvor han vaagent har fulgt og redegjort for Praxis. Det er saaledes et overmaade solidt Fundament, hvorpaa han har opmuret sit Værk. Om den indtrængende Maade, paa hvilken han i Afhandlingen til det nordiske Juristmøde behandler Problemerne om Pant i Rettigheder,4 herskede kun én Mening.
I 5te Bind gives der ikke blot en Række Tilføjelser, hvorved dets
Forgængere overalt ere førte à jour med den nyeste Lovgivning og Retspraxis, men ogsaa flere nye selvstændige Undersøgelser, som undertiden antage Karakteren af smaa Afhandlinger, se f. Ex. Udviklingen om Begrebet Formuerettigheder og Retten til Breve S. 1980—1987 og om Retsbeskyttelse for Talkombinationer i Varemærker o. a. S. 2000—2007. Det omtalte Bind bringer endelig, foruden et udførligt Sagregister til samtlige Dele, et Lovregister, ikke alene til dansk og nordisk, men ogsaa til fremmed Lovgivning. Naar man gennemløber dette grandiose Register til alle de udenlandske Lovbestemmelser, navnlig fra engelsk, tysk og fransk Ret, der ere omhandlede i Værket, S. 2147—2169, forstaar man allerede herigennem, at dette faar en Betydning ud over Nordens Grænser som en i Hovedtræk givet Fremstilling og Problembehandling af europæisk Ret, hvilket da ogsaa allerede har faaet mærkbare Udtryk i tysk Retsvidenskab og Nationaløkonomi ved Værkets Oversættelse til Tysk.1
Resultatet af møjsommelige, aarelange Studier, stor juridisk, filosofisk og nationaløkonomisk Viden, lovteknisk Kunnen, rig Erfaring og Kendskab til det praktiske Retslivs mangfoldige Enkeltheder er nedlagt i Professor Vinding Kruse's Standardværk. Nu ved dets Afslutning vil en oprigtig Tak og Lykønskning tone ham i Møde, og selv kan han med berettiget Stolthed og Glæde skue tilbage til sit Arbejde. Vinding Kruse er en »Anreger» som faa. Han har sat Sindene i Bevægelse uden at tro eller mene — og vel ikke engang haabe —, at han overalt har sagt det sidste Ord. Modstand og Kritik ægger netop Vinding Kruse til fornyet Eftertænken og Drøft af Problemerne. Han hører ikke til de magelige, som sætte sig til Hvile paa deres Laurbær. Han er den fødte Modstander af den Aand, der »stets verneint». Han vil noget. »Liv og Fremskridt» staar skrevet paa det Banner, under hvilket han drager i Striden.
Frantz Dahl.