DANSK LITTERATUR 1933.

 

    Det forløbne Aars litterære Profil bærer, som det er at vente, i alt væsentligt samme Træk som dets umiddelbare Forgængere, men udhæver sig dog ved to retsvidenskabelige Doktordisputatser, et glædeligt Tegn paa videnskabelig Ævne og Interesse hos den unge Jurist-Generation.
    Af det i SvJT 1921 S. 193, 1922 S. 329, 1925 S. 55, 1926 S. 288, 1927 S. 371, 1928 S. 479, 1930 S. 446, 1932 S. 434 og 1933 S. 438 omtalte retshistoriske Standardværk »Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene» (Gyldendalske Bogh.)1, udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab ved Professor Dr. phil. JOHS. BRØNDUM NIELSEN under Medvirkning af Professor POUL JOHS. JØRGENSEN, erudkommet ottende Hæfte af første Bind, udarbejdet af Landsarkivar SVEND AAKJÆR og Arkivar i Rigsarkivet ERIK KROMAN, hvilken sidstetillige har udgivet Bindets niende og tiende Hæfte. De foreliggende Hæfter, hvormed Værkets første Bind er afsluttet, indeholde henholdsvis Kapiteloverskrifter til Skaanske Lov, Anders Sunesøn's Parafrase og Skaanske Kirkelov, Slutningen af Text 4 til den skaanske Kirkelov, Texterne 5 og 6 og Tillæg samt en af Arkivar KROMAN forfattet udførlig Indledning. Endvidere har Professor ved Universitetet i Aarhus PETER SKAUTRUP udgivet et Indledningshæfte og femte Hæfte af det imponerende Værks tredje Bind, indeholdende Fortsættelse af Text 1 til Jydske Lov, Kapiteloverskrift til Lovens første Bog samt en almindelig og speciel Indledning. Megen Interesse frembyder Professor SKAUTRUP'S Redegørelse for de tidligere Udgaver af den berømte Lov og hans Karakteristik af Udgiverne deraf, ikke mindst den gunstige Dom, han fælder om Udgaven af 1783, der skyldes den danske Retshistories Fader PEDER KOFOD ANCHER, som et fremragende og dygtigt Arbejde.
    Fortsat er det i SvJT 1929 S. 360, 1930 S. 447, 1932 S. 434 og 1933 S. 439 nævnte, af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie ved fhv. Arkivar i Rigsarkivet Dr. phil. WILLIAM CHRISTENSEN offentliggjorte »Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis. Series secunda. Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte. 2. Række» (Gad) med femte Bind, der omfatter Aarene 1497—1504.
    Det i SvJT 1918 S. 144, 1921 S. 194, 1925 S. 55, 1927 S. 372 og 1931 S. 503 omtalte, af fhv. Rigsarkivar L. LAURSEN udgivne

 

1 Naar intet andet angives, ere samtlige i nærværende Oversigt omtalte Arbejder udgivne i København. 

454 FRANTZ DAHL.Værk »Danmark—Norges Traktater 1523—1750 med dertil hørende Aktstykker» (Gad) er forøget med et niende Bind, omspændende Aarene 1690—1693. Den almindelige Anerkendelse, Udgiverens udmærkede Indledninger have høstet, gælder i fuldt Maal ogsaa det foreliggende Bind.
    Højesteretsdommer V. TOPSØE-JENSEN har udgivet »Dansk Lovregister, 1933. Femte Aargang» (Gad). Dets fire tidligere Aargange omtaltes i SvJT 1929 S. 361, 1930 S. 449, jfr. 1931 S. 506, 1932 S. 435 og 1933 S. 440.
    Den i SvJT 1931 S. 506, 1932 S. 436 og 1933 S. 440 nævnte, af Højesteretsdommer Dr. juris TROELS G. JØRGENSEN besørgede Udgave af ANDERS SANDØE ØRSTED'S Skrifter i Udvalg er afsluttet med Udsendelsen af ØRSTED'S »Blandede Skrifter i Udvalg» (Gyldendalske Bogh.), der indeholder nogle af ØRSTED'S betydningsfuldeste Afhandlinger — »Om Forholdet mellem Religion og Stat», »Over Grændserne mellem Theorie og Praxis i Sædelæren», de berømte og indgribende »Betragtninger over Danmarks nuværende Pengevæsen», den skæbnesvangre »Behøver den danske Kirkeforfatning en omgribende Forandring?» — og den kritiske Anmeldelse af første Bind af A. v. FEUERBACH'S »Betrachtungen über die Oeffentlichkeit und Mündlichkeit der Gerechtigkeitspflege» (Giessen 1821).
    Som et værdifuldt Supplement til denne Udgave har Højesteretsdommer TROELS G. JØRGENSEN udsendt Skriftet »Anders Sandøe Ørsted. Hans Liv og Arbejde» (Gyldendalske Bogh.), jfr. ogsaa Forfatteren i »Ministeriernes Maanedsblad» XVII (1933) S. 49—51, en baade for den juridiske og ikke-juridiske Læseverden beregnet Skildring af Juristen og Mennesket A. S. ØRSTED. Med Hensyn til Begivenhederne i 1826, kfr. Forfatteren S. 315 Note 8, benytter Nedskriveren af disse Linier Lejligheden til her at udtale, at jeg overfor den fra forskellige Sider fremkomne Kritik fuldtud fastholder den i min Bog »Frederik VI og A. S. Ørsted i 1826» fremstillede Opfattelse, der ogsaa har vundet Tilslutning hos andre, saaledes navnlig MAX PAPPENHEIM i »Zeitschrift der Savigny-Stiftung fur Rechtsgeschichte »LI Germ. Abt. 1931 S. 725—27. Hist og her savnes nogle Henvisninger, saaledes f. Ex. ad S. 161 H. TRIER i »Danske Studier» 1909 S. 219—20, S. 164 L. 5—6 f. o. Provstinde LUCIE ELISE FICH: Domprovsten i Roskilde, Brudstykke af en Familiekrønike (Julius Clausen og P. Fr. Rist: Memoirer og Breve X 1909) S. 225—26,S. 165 o. ff. OLUF THOMSEN: F. G. Howitz (1789—1826), og hans Strid om »Villiens Frihed» (1924), jfr. hertil SvJT 1926 S. 291—92, S. 316 Note 6 MARIE KONOW, født OEHLENSCHLÄGER: Nogle Barndoms og Ungdomserindringer (1902) S. 51-52. Det S. 317 Note 9 efter OTTO BORCHSENIUS: Litterære Feuilletoner (1880) S. 161 anførte Citat af FREDERIK BARFOD er formelt set ikke ganske konformt med samme Udtalelse om Ørsted, saaledes som BARFOD fremsætter den i sit som Manuskript trykte Skrift »Tænkt og følt og lejlighedsvis nedskrevet» (1883) S. 73, der som Forfatternavn bærer Pseudonymet Palle Jyde. Højesteretsdommer Jørgensen's Arbejde er anmeldt af Professor H.

 

DANSK LITTERATUR 1933. 455MUNCH-PETERSEN i »Ugeskrift for Retsvæsen» 1933 B S. 170—74, jfr. hertil JØRGENSEN l. c. S. 199.
    Sin, Professor Axel Hägerström tilegnede, Bog »Kritik der sogenannten praktischen Erkenntnis. Zugleich Prolegomena zu einer Kritik der Rechtswissenschaft» (Levin & Munksgaard. — Felix Meiner, Leipzig) har Dr. phil. ALF Ross tænkt som en Indledning til en Serie retsfilosofiske Studier, af hvilke andet og tredje Bind skal give en Analyse af Retsvidenskabens Grundbegreber paa Basis af Forfatterens Lære om den saakaldte praktiske Erkendelses Natur, andet Bind en Behandling af Retsvidenskaben i dennes Fremtræden som teoretisk Kendskab til en given Retsordning, tredje som praktisk Kritik, medens et fjerde Bind skulde udbygge Kritiken gennem et positivt Bidrag til Bestemmelse af Retsvidenskabens Opgave og Metoder. Da det voluminøse Værk, der paa adskillige Punkter bygger paa Forfatterens i SvJT 1930 S. 448 omtalte Skrift »Theorie der Rechtsquellen» (1929), iøvrigt mere er af filosofisk end retsligt Indhold, skal der paa dette Sted ikke gaas nærmere ind derpaa, saa meget mere som det alt har været Genstand for en Anmeldelse af ANDERS WEDBERG i SvJT 1933 S. 432—38, jfr. hertil Ross l. c. S. 551—52.
    Paa Civilrettens Omraade skal følgende fremhæves:
    Af Professor H. MUNCH-PETERSEN'S »Retstilfælde fra det daglige Liv» foreligger et uforandret Optryk af Skriftets 3dje Udgave fra 1922 (Gad), jfr. SvJT 1923 S. 376.
    En litterær formueretlig Begivenhed af Rang er indtruffet ved Afslutningen af Professor FR. VINDING KRUSE'S fremragende Arbejde om »Ejendomsretten. IV og V Del» (Nyt nordisk Forlag — Arnold Busck), for hvis Indhold nærværende Forfatter imidlertid har gjort Rede i SvJT 1934 S. 151—55, jfr. om Værkets tre første Bind l. c. 1931 S. 17—27, til hvilken Redegørelse der her henvises.
    Samtidig har Professor VINDING KRUSE udsendt anden Udgave af »Tinglysningsloven. Kommentar til Lov Nr. 111, 31 Marts 1926 med tilhørende Anordninger» (J. H. Schultz), i hvilken er nedfældetde Erfaringer, den særlig sagkyndige Forfatter har gjort ved Arbejdet i Marken siden Fremkomsten af første Udgave af 1927, jfr. herom SvJT 1928 S. 482. En Del af Stoffet i Skriftets første Udgave erikke blevet optaget i anden, allerede fordi det er behandlet i Forfatterens »Ejendomsretten», men Kommentarens høje Standard er forblevet den samme — et uundværligt Vademecum baade for Teoretikere og Praktikere. Tinglysningsafgiftsloven er heller ikke medtaget. Om denne foreligger en indgaaende og omhyggelig Kommentar i Kontorchef i Skattedepartementet ERIK MANGOR'S  »Lov om Afgift ved Tinglysning m. m. Nr. 112 af 1 April 1922 med Ændringer ifølge Lov Nr. 78 af 31 Marts 1926, Lov Nr 308 af 22 December 1927 og Lov Nr. 24 af 13 December 1929. Optrykt ved Finansministeriets Bekendtgørelse Nr. 100 af 23 April 1929. Med Noter og Henvisninger til Domme og administrative Afgørelser samt alfabetisk Register» (Gad).
    Ogsaa til den specielle Privatret har Aaret ydet Bidrag.

 

456 FRANTZ DAHL.    Afdøde Professor L. A. GRUNDTVIG'S »Kortfattet Lærebog i Handels og Vekselret» har bevist sin Levedygtighed ved nu at udkomme i 11te gennemsete Udgave ved Højesteretsdommer V. THORUP (J. H. Schultz), der har foretaget de Ændringer, den nye Næringslov samt Lovene om Vexler og Checks have foranlediget, jfr. om 10de Udgave af 1930 SvJT 1931 S. 507.
    Det i SvJT 1929 S. 163 og 362, 1931 S. 507 og 1933 S. 441 nævnte, af Professor KRISTIAN SINDBALLE fortfattede Skrift »Dansk Selskabsret» (Gyldendalske Bogh.) er forøget med et fjerde Bind, omhandlende »Banker og Sparekasser» og omtalt i SvJT 1934 S. 368. Allerede fordi de af Bogen omfattede Æmner hidtil have hørt til Stedbørnene i dansk retsvidenskabelig Litteratur, frembyder denne Del særlig Interesse, ogsaa fordi Forfatteren her i stærkere Gradend i de tidligere Bind har optaget de paagældende Instituters Historie og Retskilder i sin Fremstilling.
    Fhv. Navigationsdirektør Kommandør I. A. D. J. BILDSØE og Orlogskaptajn H. G. BILDSØE have udsendt »Andet Tillæg til Danske Søfartslove i Uddrag samt andre offentlige Kundgørelser Søfarten vedrørende. Tredie Udgave. Afsluttet Marts 1933» (Gad), jfr. SvJT 1931 S. 439.
    En helt igennem værdifuld Forøgelse af Autorrettens Litteratur er ydet af Sekretær i Undervisningsministeriet cand. juris TORBEN LUND i »Loven om Forfatterret og Kunstnerret af 26 April 1933. Kommenteret Udgave med Optryk af de til Loven hørende kongelige Anordninger og Bernerkonventionen» (Gad). Den gunstige Dom, denne kyndige og indgaaende Kommentar har modtaget fra Professor VINDING KRUSE'S autoritative Pen i »Ugeskrift for Retsvæsen» 1933 BS. 350—53, vil enhver kunne underskrive. Jfr. ogsaa SvJT 1934 S. 46-47.
    Paa Processens og Strafferettens Omraade har Aarets Høst været endnu mere fyldig.
    I Samarbejde med Byretsdommer VICTOR HANSEN har Professor H. MUNCH-PETERSEN publiceret tredje Udgave af »Retsplejeloven. I. Lov om Rettens Pleje med Bilove og administrative Tillægsbestemmelser. Henvisninger og udførligt Sagregister. II. Domme og administrative Afgørelser» (Gad). Ikke mindst Værkets anden Del meddets Gennemarbejden af Praxis har bidraget til at skaffe det Ry og Anseelse som den Standardudgave, det er. For første Gang fremtræde Domsafgørelserne m. m. i et Bind for sig selv. Jfr. SvJT 1934 S. 167.
    Den ene af de i det foregaaende nævnte juridiske Doktordisputatser, Sekretær i Justitsministeriet CARL POPP-MADSEN'S »Bod. Bidrag til Læren om Retshaandhævelsens Midler. I.» (Gad), er Forfatterens litterære Debut, et Forsøg paa Anvendelsen af den naturvidenskabelige Metode paa et centralt Spørgsmaal indenfor Retslæren. Støttet til et omfattende retshistorisk og retssammenlignende Materiale, med indgaaende Undersøgelser foruden af nordisk ogsaa af anden europæisk Ret, deriblandt navnlig engelsk, fransk og tysk, søger For-

 

DANSK LITTERATUR 1933. 457fatteren at paavise, hvorledes under Indflydelse af teoretiserende Strømninger Tyngdepunktet i Retshaandhævelsen i de fleste Landeflyttes bort fra den krænkede, der oprindelig har været den centrale Skikkelse, med det Resultat, at adskillige Interesser, navnlig af ideel Art, lades uden effektiv Beskyttelse, idet Straf ikke er hjemlet, og økonomisk Skade, der alene omfattes af den almindelige Erstatningsregel, ikke foreligger Midlet herimod søger Forfatteren i første Linie i Udviklingen af en Retstilstand, der tillader at tilkende den forurettede en Pengeydelse, uafhængig af det indtraadte Formuetab. Den fornødne Begrænsning tilvejebringes ved en Udskillelse af de Former for ikke-økonomisk Skade — denne bestemmes som Skade paa et Gode, der ikke har objektiv Existens udenfor det berettigede Subjekt —, som efter det indsamlede Erfaringsmateriale fortjener Beskyttelse. Som saadanne nævnes Affektionsinteressen, der tages i vid Betydning, Svie og Smerte samt Tort, der dels kan bero paa, at den paagældende rent objektivt undergives en Behandling, som nedsætter ham i Omverdenens Øjne, dels paa den Skadelyst eller ringeagtende Hensynsløshed, hvormed Modparten er optraadt. Det paavises derhos, at medens Skaden i de to første Grupper og ved den første Form for Tort ligesom ved Formuetab foreligger uafhængig af Skyldgraden hos den handlende, hvorfor en Godtgørelse herfor i det hele skulde kunne følge Erstatningsrettens almindelige Regler, er ved den anden Form for Tort Skyld og Skade ligefrem proportionale, og ved Reaktionen herimod, som Forfatteren tillægger særlig Betydning, komme derfor mere pønale Hensyn frem. Det er for den, han vil forbeholde Betegnelsen Bod, og Forbilledet for den i moderne Ret findes navnlig i de engelsk-amerikanske exemplary damages. Dette er, saavidt ses, Forfatterens Hovedtanker. I et bebudet andet Bind agter han at undersøge Muligheden for en mere effektiv Gennemførelse af Erstatnings- og Bodskravene overfor Debitors manglende Ævne og Vilje. Der er al Grund til at imødese Forfatterens fremtidige Produktion med Opmærksomhed. Baade formelt og reelt set klæber der visse Begyndermangler ved Bogen: men ogsaa i Videnskaben og Litteraturen gælder det gamle i Formen saa krasse Ord om »at løbe Hornene af sig», d. v. s. at mildne og moderere Ungdommens Absoluthed med Livets og Erfaringens Modaliteter. Hvorvidt den videre Retsudvikling vil akceptere Forfatterens Hovedteses, maa Fremtiden vise — overfor det af ham som Motto paa Titelbladet anvendte Citat af Dickens kunde man fristes til at minde om de dybe Ord i Bjørnson's »Bergliot». Naar Hensyntages til Forfatterens ualmindelige Belæsthed, maa man næsten studse over, at han ikke synes at kende RAGNAR HEMMER'S »Studier rörande straffutmätningen i medeltida svensk rätt» (Helsingfors 1928), som forøvrigt er anmeldt af Nedskriveren af disse Linier i »Nordisk Tidsskrift for Strafferet» XVII (1929) S. 225—28.1 I »Ugeskrift for

 

1 Jfr. SvJT 1928 S. 503. — Mærkelig nok er Docent HEMMER'S Bog heller ikke benyttet af Dr. juris POUL GÆDEKEN i dennes Disputats »Retsbrudet og Reaktionen derimod i gammeldansk og germansk Ret» (1934), jfr. Forordet S. 5. 

458 FRANTZ DAHL.Retsvæsen» 1933 B S. 237—46 har Professor HENRY USSING skrevet en instruktiv Anmeldelse af Dr. POPP-MADSEN'S Skrift.
    I Modsætning til Dr. juris POPP-MADSEN'S Disputats er Landsretssagfører Universitetslektor STEPHAN HURWITZ' Doktorafhandling »Bidrag til Læren om kollektive Enheders pønale Ansvar» (Gad) ikke nogen Debut, idet Forfatteren allerede i 1930 offentliggjorde sit med Universitetets Guldmedaille belønnede, i SvJT 1931 S. 508 omtalte Arbejde »Konfiskation i Anledning af begaaede Lovovertrædelser». I den nu foreliggende Afhandling har Dr. HURWITZ efter sin egen Udtalelse sat sig til Opgave dels at underkaste de betydeligste af de om Æmnet foreliggende Teorier en kritisk Bedømmelse, SAVIGNY'S Fiktionsteori, GIERKE'S Viljesteori og den nyere klassisk-dogmatiske Opfattelse, Goos, TORP, ROUX, dels med en Undersøgelse af gældende positiv Ret i de vigtigste Retsforfatninger som Grundlag at give en selvstændig Karakteristik af de faktisk anvendte pønale Sanktioner for endelig paa Basis heraf at tage Stilling de lege ferenda. Saavel for dansk som for tysk og fransk Retspraxis' Vedkommende fastslaas Sætningen: Societas delinquere non potest som den anerkendte Hovedregel, fra hvilken der dog findes forskellige Undtagelser, for hvilke Forfatteren gør Rede, dels udtrykkelige Undtagelser i Lovgivningerne, dels Undtagelser beroende paa særlig Lovfortolkning, dels Undtagelser baserede paa Forholdets Natur, dette sidste navnlig i engelsk-amerikansk Ret, Afhandlingens I og II Afsnit. Efter saaledes at have konstateret Muligheden af et kollektivt Pønalansvar undersøger Forfatteren i Bogens tredje Afsnit Sanktionernes retlige Karakter, i første Linie Bødeansvaret, men dernæst ogsaa Forholdsregler som Konfiskation, Rettighedsfortabelse, Opløsning og Suspension, hvorhos han endelig i fjerde Afsnit anstiller forskellige Betragtninger de lege ferenda, først om det pønale Kollektivitets ansvarspræventive Værdi og Forsvarlighed, dernæst om de i Betragtning kommende Enheder — Aktieselskaber, Fagforeninger o. a. — Sanktionerne og Omraadet for det pønale Kollektivitetsansvar, i hvilken Henseende Forfatteren mener, at Omraadet i væsentlig Overensstemmelse med engelsk Ret bør anerkendes ved almenskadelige mindre Overtrædelser, medens han med Hensyn til det betydeligere fiskale Strafansvar i det hele slutter sig til gældende dansk Lovgivning og Retspraxis. Efter endelig at have undersøgt de omtvistede Kriterier til Adskillelse af Individual- og Kollektivitetsovertrædelser, navnlig med Hensyn til, i hvilket Omfang det paagældende Organ kan handle pønalt paa Enhedens Vegne, slutter Forfatteren med en Paragraf om det pønale Kollektivitetsansvars Gennemførelse. Naar den almindelige Opfattelse er blevet fortrolig med Kollektivitetsansvaret, vil det efter hans Anskuelse være praktisk at optage en generel Regel i Straffeloven, hvilken kunde optages som Tilføjelse til Straffelovens § 1 og formuleres saaledes: »Bødeansvar kan paalægges Person eller Formueenheder, der gøre sig skyldige i et Forhold, hvis Strafbarhed er hjemlet ved Lov eller som ganske maa ligestilles med et saadant». Forfatterens Afhandling er gjort til Genstand for en ud-

 

DANSK LITTERATUR 1933. 459førlig Anmeldelse i »Ugeskrift for Retsvæsen» 1933 B. S. 213—22 af Professor OLUF H. KRABBE, til hvilken Anmeldelse nærmere henvises.
    Et Bidrag til Strafferettens specielle Del, »Om Straf for Fosterdrab», er ydet af Retspræsident L. N. HVIDT i det af ham sammen med Biskop Dr. theol. VALD. AMMUNDSEN og Overlæge Dr. med. MOGENS FENGER udgivne Skrift »Kønsmoral, Ægteskab, Fødselsbegrænsning, Fosterdrab» (O. Lohse) S. 88—100.
    Størstedelen af Dr. phil. SVEND RANULF'S i SvJT 1931 S. 509 omtalte Værk »Gudernes Misundelse og Strafferettens Oprindelse i Athen. Studier over ældre græsk Mentalitet» (1930) har set Dagens Lys i engelsk Oversættelse under Titel »The Jealousy of the Gods and Criminal Law at Athenes. A Contribution to the Sociology of Moral Indignation» I (Williams & Norgate Ltd. London — Levin & Munksgaard, Copenhagen). Det maa hilses med Glæde, at dette lærde og betydningsfulde Værk i Modsætning f. Ex. til Professor A. B. DRACH MANN'S »Udvalgte Afhandlinger» (1911), med hvilket dette desværre ikke er Tilfældet, jfr. Forfatteren S. 114 Note 2, ogsaa er udkommet paa et Verdenssprog. Det er i 1934 efterfulgt af et andet Bind.
    Vedrørende Aarets statsretlige Litteratur skal nævnes, at Professor KNUD BERLIN har udsendt Anden Del I af »Den danske Statsforfatningsret» (Nyt nordisk Forlag. Arnold Busck). Heraf udgør de første 156 Sider en paa adskillige Punkter ændret tredje Udgave af det i Aaret 1924 udkomne 1ste Hæfte af 2den Del, se herom SvJT 1925 S. 399, medens Resten er nyt Stof, der omhandler Begyndelsen af Fremstillingen af den udøvende Magt, dennes Beføjelser udadtil i folkeretlige Forhold, ved Afslutningen af Traktater — og indadtil — Kongens Anordningsmyndighed, hans Myndighed med Hensyn til Embedsorganisationer og Embedsmændenes Forhold, til at meddele Bevillinger og gøre Undtagelser fra Lovene, hans Benaadningsmyndighed og hans Møntret. Ved Offentliggørelsen af andet Halvbindi 1934 er dette betydningsfulde Værk bragt til Vejs Ende.
    Det i SvJT 1933 S. 445 omtalte af Professor KNUD BERLIN forfattede Skrift om »Danmarks Ret til Grønland» (1932) foreligger nu ogsaa — foruden paa Tysk og Engelsk — paa Fransk under Titlen »Les droits du Danemark sur le Groenland. Exposé de la situation ancienne et moderne du Groenland, de l'Islande et des Féroé par rapport au Danemark et à la Norvége» (Librairie Felix Alcan, Paris.— Nyt nordisk Forlag. Arnold Busck, Kbhvn.),1 og endelig har samme frugtbare Forfatter udsendt tredje gennemsete Udgave af sin Bog »Den dansk-islandske Forbundslov af 30 November 1918» (Nyt nordisk Forlag. Arnold Busck), se om de to første Udgaver af 1920 og 1924 henholdsvis SvJT 1921 S. 197 og 1925 S. 401.
    Et Værk af stor statsretlig og politisk Interesse er Raadstuearkivar FLEMMING DAHL'S »C. G. Andræ's Taler i Udvalg. I» (Nyt nordisk For-

 

1 Anmeldt af F. Bleiber i »Zeitschrift für öffentliches Recht» 1934, der betegner Berlins Skrift som det vigtigste af de fra dansk Side fremkomne Indleg. 

460 FRANTZ DAHL.lag. Arnold Busck). Da Arbejdets anden Del imidlertid først udkom 1934, vil det formentlig være det retteste at opsætte en nærmere Omtale deraf til Oversigten for det sidstnævnte Aar, idet der blother skal bemærkes, at det meget omfattende Skrift indeholder et Udvalg af Andræ's Taler i Rigsforsamling, Rigsdag og Rigsraad i Aarene 1849—82, en kortere, mere skematisk Biografi og en indgaaende Karakteristik af Andræ som Politiker, Personlighed og Taler, endvidere et Optryk af de monumentale Love, der skyldes Andræ, samt et betydeligt videnskabeligt Apparat.
    Lektor INGEMANN OTTOSEN'S lille Skrift »How England is Governed» (Nyt nordisk Forlag. Arnold Busck) sætter sig vistnok ikke videnskabelige Maal og skal derfor ikke bedømmes som en Videnskabelig Præstation. Bogen er brugbar og anvendelig til Orientering, men ikke nøjagtig nok. Omtalen S. 6 af Magna Charla viser manglende historisk Forstaaelse, § 12's commune consilium regni nostri er i historisk Belysning ikke nogen demokratisk Bestemmelse, S. 9 skelner Forfatteren ikke klart imellem The Labour Party og The Independent Labour Party, det nævnes ikke, at Fattiglovgivningen nu administreres af Public Assistance Committees og at Begrebet »Board of Guardians» er bragt ud af Verden, S. 25, jfr. Local Government Act 1929, der traadte i Kraft 1930, Oplysningen S. 37 »seven years' standing» er ikke rigtig, kfr. Supreme Court of Judicature (Consolidation) Act 1925, Part I Section 9. Andre Unøjagtigheder S. 14, 21 og 29.
    Fra Statsforvaltningsrettens vidtstrakte Felter skal følgende fremhæves.
    Overpolitibetjent i Frederiksberg Politi ALFRED DYRE og Færdselschef i Københavns Politi N. C. BACH have til praktisk Brug offentliggjort en omfattende »Haandbog for Polititjenestemænd m. fl.» (Nyt nordisk Forlag. Arnold Busck), en ny og revideret Udgave af tidligere lignende for Politietaten beregnede Skrifter. Politiassistenti Københavns Politi M. TVERMOES og Expeditionssekretær sammesteds S. G. ELMIN have udgivet »Politivedtægt for København af 1 Marts 1913 med Tillæg af 29 April 1922. 1 Marts 1926 og 5 Marts 1931 med et alfabetisk Register» (Nyt nordisk Forlag. Arnold Busck), en noget forkortet Udgave af den i SvJT 1923 S. 378 omtalte af 1922. Et langt fyldigere Noteapparat udmærker Dommer i Frederiksberg Birk G. H EIDE-JØRGENSEN'S »Lukkeloven og Helligdagsloven. Med Henvisninger til Domsafgørelser og administrative Bestemmelser samt Sagregister» (Gyldendalske Bogh.), der værdigt træder i sine Forgængeres Spor.
    Den Kodifikation af den sociale Forsørgelses- og Forsikringslovgivning, der har fundet Sted ved de fem Love af 20de Maj 1933 om offentlig Forsorg, om Folkeforsikring, om Forsikring mod Følger af Ulykkestilfælde, om Ændringer i Lov Nr. 179 af 23 Juni 1932 om Arbejdsanvisning og Arbejdsløshedsforsikring og angaaende privat Arbejdsanvisning, er gjort til Genstand for litterær Behandling af pater legum Socialminister K. K. STEINCKE i »Socialreformen. En kortfattet Oversigt» (1—2 Oplag Forlaget »Fremad»), af Departementschef

 

DANSK LITTERATUR 1933. 461i Socialministeriet H. DE JONQUIÈRES i »Socialreformen og dens Virkninger» (Grundrids over folkelig Universitetsundervisning Nr. 408. Udgivet af Folkeuniversitetsudvalget. Jespersen og Pios Forlag) og af Inspektør ved Tobaksbeskatningen HELGE SMITH i »Socialreformen. Den sociale Forsorg» (Gad), et Tillæg til 4de Udgave af Forfatterens »Sociale Spørgsmaal» (1930). De omtalte mindre Skrifter ere nærmest beregnede for et bredere Læsepublikum, men det vældige og meget indgribende Lovkomplex vil sikkert fremkalde en Litteratur af strængere videnskabeligt Tilsnit.
    Direktør for Sygekassevæsenet L. P. BORBERG, Kontorchef i Direktoratet H. DANIEL og Direktør for Arbejds- og Fabriktilsynet ERIK DREYER har udsendt 5. udvidede Udgave af »Haandbog for anerkendte Sygekasser. Tekstudgave af Sygekasseloven af 19 April 1929, jfr. Lov af 15 April 1930, med Bemærkninger» (C. Th. Thomsens Bogtrykkeri), et Værk, der suppleres med 2. forøgede Udgave af den i SvJT 1930 S. 451 omtalte af Direktør ERIK DREYER forfattede »Overflytning af Sygekassemedlemmer. Vejledning for Bestyrelseraf statsanerkendte Sygekasser i Anvendelsen af Overflytningsreglerne» (Lars Jacobsen & Søn, Randers), begge Skrifter af stor praktisk Betydning.
    En god Idé er ført ud i Livet ved det af Sekretær i Socialministeriet K. A. HANSEN paabegyndte Værk »Domme om Arbejderforhold» (J. H. Schultz), hvoraf fire Hæfter, »I. Domme vedrørende kollektive Arbejdsforhold. Første Afdeling. Domme angaaende Arbejds- og Erhvervsfrihed» med Forord af Højesteretsdommer V. TOPSØE-JENSEN, hidtil have set Dagens Lys. I anden Del skal fremkomme Domme om Arbejdskontrakten, i tredje vedrørende Lovgivgivningen om Arbejdsbeskyttelse, i fjerde endelig Domme angaaende Arbejderforsikring, Ulykkesforsikring og Arbejdsløshedsforsikring. Udgiveren har saavidt muligt søgt at samle hele det foreliggende Materiale, ogsaa utrykte Underrets- og Landsretsdomme. Det er et brydsomt Arbejde, Udgiveren har paataget sig, og tilmed et Arbejde, der under Nutidens vanskelige Forhold særlig forudsætter fuldstændig Objektivitet og Mangel paa Tendens baade i den ene og anden Retning.
    Med Hensyn til Undervisningsvæsenet kan mærkes den af Departementschef i Undervisningsministeriet A. BARFOD med Noter udgivne»Lov af 28 April 1931 om Lønninger m. m. for Folkeskolens Lærere med dertil hørende Cirkulærer og Bekendtgørelser» (J. H. Schultz), der ogsaa bringer en Del utrykt Materiale, bestaaende af ministerielle Skrivelser, indeholdende Enkeltafgørelser.
    Hvad Finansretten angaar, foreligger en af Skatteinspektør cand.polit. E. RAMBUSCH udarbejdet Fremstilling af »Den personlige Beskatning til Stat og Kommune i Hovedtræk» (Det Schønbergske Forlag), medens fhv. Birkedommer AXEL BORGEN har offentliggjort »Lov (Nr. 147) om Afgift af Arv og Gave af 10 April 1922 samt Lov om midlertidig Afgift af Arv af 16 Maj 1933 med Henvisninger og udførlig Indholdsfortegnelse» (Nyt nordisk Forlag. Arnold Busck).

 

462 DANSK LITTERATUR 1933.    Af den i SvJT 1926 S. 292 omtalte, af Professor AXEL MØLLER skrevne »Folkeretten i Fredstid og Krigstid» foreligger anden Udgave af »Første Del: De normale Retsforhold mellem Stater» (Gad), jfr. SvJT 1934 S. 366—367. Skriftet, der overalt er modtaget med stor Anerkendelse, har holdt Skridt med den folkeretlige Udvikling og er ført à jour med denne. Ikke mindst Paaskønnelse have Professor MØLLER'S righoldige Litteraturangivelser vundet. Vilde det være et fromt Ønske at henstille, at der i senere Udgaver ogsaa anførtes den om de mest fremragende Folkeretslærere foreliggende Hovedlitteratur? Det er vistnok en Kendsgerning, at den studerende Ungdom i Almindelighed kun har et platonisk Kendskab selv til de største Juristnavne. Og dette gælder iøvrigt ogsaa andre end Ungdommen!


Frantz Dahl.