Dansk lovgivning 1934—1935. Indenfor retsplejen har rigsdagssamlingen 1934—35 bragt en lov om offentlig auktion ved auktionsledere af 16. april 1935. Ifølge denne lov skal frivillige offentlige auktioner afholdes af auktionsledere. Undtaget herfra er de frivillige auktioner, der i henhold til gældende lovgivning kan afholdes uden fogedens mellemkomst.¹ Endvidere skal frivillige offentlige auktioner over fast ejendom og registreringspligtige skibe afholdes af fogeden efter de hidtil gældende regler. — Tvangsauktioner over løsøre, bortset fra registreringspligtige skibe, aktier, gældsbreve og andre fordringer, kan efter henvisning af fogeden afholdes ved en auktionsleder. For boers vedkommende træffes bestemmelsen om saadan henvisning af skifteretten eller executor testamenti.
    Auktionsledere beskikkes af justitsministeren efter indstilling af fogeden. Beskikkelsen kan kun meddeles personer, der har dansk indfødsret, er fyldt 25 aar og er vederhæftige og uberygtede. Beskikkelsen meddeles for et nærmere betegnet omraade, indenfor hvilket auktionslederen er berettiget og forpligtet til at afholde auktion, og den kan tilbagekaldes efter forud indhentet erklæring fra fogeden.
    For afholdelse af auktion betales til auktionslederen af rekvirenten et vederlag svarende til 1/5 af den staten tilfaldende afgift for auktionen. For en aflyst auktion betales 10 kr. Endvidere har auktionslederen krav paa godtgørelse for udgifter efter nærmere af justitsministeren fastsatte regler; han kan virke som inkassator ved de af ham afholdte auktioner samt mod løsning av næringsbrev drive virksomhed som auktionsholder.

 

¹ Dette gælder f. eks. salg af fersk fisk, indenlandske haveprodukter og indenlandsk frugt samt visse landboauktioner over avlsdyr, husdyr og landbrugsprodukter. Endvidere opretholdes den ret, som er tillagt nogle offentlige institutioner til at holde auktioner uden fogedens mellemkomst.

    Auktionslederen, der hæfter personlig overfor statskassen for de denne tilkommende afgifter, er pligtig at stille sikkerhed for rettidig betaling af disse afgifter og for sin eventuelle erstatningspligt overfor rekvirenter og auktionskøbere. Auktionslederen er pligtig at føre autoriserede regnskabsbøger og en af fogeden autoriseret auktionsbog, og han er pligtig til selv eller ved en af fogeden autoriseret fuldmægtig at afholde auktionen. Han skal derhos give agt paa, at der ikke foreligger omstændigheder, som tyder paa manglende lovlig adkomst tildet, der skal bortsælges ved auktion, ligesom han skal paase, at bortsalget ikke kommer i strid med næringslovgivningen eller andre lovregler.
    Loven indeholder desuden en række bestemmelser om auktionens bekendtgørelse og om udarbejdelse af auktionskatalog, som skal indeholde auktionsvilkaarene og en fortegnelse over de genstande, som ønskes bortsolgt. Endvidere giver loven udførlige regler om fremgangsmaaden ved auktionens afholdelse, af hvilke skal nævnes, at salg paa vilka ar af efterfølgende approbation fra rekvirentens side er forbudt, at auktionslederen ikke selv eller ved en anden maa sælge egne ting eller købe eller byde paa en auktion, som han eller nogen paa hans vegne afholder, og at det er ham forbudt i tilknytning til en afholdt auktion at medvirke ved salg underhaanden af en opraabt, men ikke ved auktionen solgt genstand eller at modtage vederlag i anledning af saadant salg.
    Tvistigheder, der opstaar vedrørende fremgangsmaaden under en frivillig auktion, afgøres af auktionslederen. Fremsættes der iøvrigt indsigelser under auktionen, er auktionslederen ikke pligtig at tage hensyn til disse, medmindre vedkommende, efter at auktionslederen har nægtet at tage indsigelsen til følge, nedlægger protest til auktionsbogen mod auktionens fremme. Auktionen skal da i det omfang, protesten nødvendiggør dette, standses under forudsætning af, at vedkommende, forsaavidt det forlanges af auktionslederen, uopholdelig stiller en af denne fastsat sikkerhed for standsningens følger. Derefter tilstilles der fogeden udskrift af auktionsbogen, og fogeden afgør, om protesten har været berettiget, og fastsætter i benægtende fald eventuel erstatning. — Fremsættes der under en tvangsauktion, der er henvist til afholdelse ved en auktionsleder, indsigelse overfor denne, standses auktionen i fornødent omfang, uden at der i denne anledning kan kræves sikkerhedsstillelse; iøvrigt forholdes i overensstemmelse med de ovenfor anførte regler.
    Senest kl. 12 den sidste søgnedag før auktionens afholdelse skal auktionslederen tilstille fogeden meddelelse om tid og sted for auktionen og oplysning om, hvorledes den har været bekendtgjort, bilagt med auktionsvilkaar og angivelse af de genstande, der agtes solgt. Inden en uge efter auktionens slutning skal auktionskataloget, i hvilket samtlige budsummer er opført, indsendes i sammentalt stand till fogeden, som snarest mulig foretager beregning af den statskassen tilkommende afgift. Senest 8 dage efter modtagelsen af afgiftsberegningen skal afgiften indbetales til fogeden.

    I tilslutning til auktionsloven er der den 24. april 1935 stadfæsteten lov om afgift af offentlig auktion m. v., som har indført en forenkling af afgifterne af alle auktioner.
    Af de mange kriselove skal her nævnes lov af 2. februar 1935 om fortrinsret i høsten for aaret 1935 for gæld, der stiftes af ejere og brugere af landbrugsejendomme til anskaffelse af saasæd, frø og kunstgødning (jfr SvJT 1932 s. 488, 1934 s. 302) og lov af 11. maj 1935 om laan til dækning af henstandsydelser i kreditforeninger samt afdrags- og rentelempelser m. m.
    Til bekæmpelse af arbejdsløsheden sigter lov af 11. maj 1935 om tilskud til merbeskæftigelse. Ifølge denne lov kan der ydes tilskud til en virksomhed, naar det godtgøres, at den er i stand til at forøge beskæftigelsesgraden, uden at andre virksomheder maa indskrænke produktionen, og det oplyses, at der ikke gennem tilskuddet kan blive tale om en forringelse af andre foreliggende produktionsmuligheder. Tilskuddet skal dog udgøre et væsentlig mindre beløb end det, der skønnes at ville spares i arbejdsløshedsunderstøttelse for de arbejdere, som faar del i den. Lovens gyldighed ophører den 1. april 1936. — Af 11 .maj 1935 er ogsaa midlertidig lov vedrørende offentlige arbejder tilbekæmpelse af arbejdsløsheden, ifølge hvilken det bl. a. kan bestemmes, at arbejdstiden ved udførelsen af statsarbejder og visse kommunale arbejder væsentlig skal nedsættes, for at de flest mulige arbejdere kan finde beskæftigelse. — Endvidere er gyldigheden af lov af 27. maj 1934 om tilskud til kommuner til iværksættelse af arbejder til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden blevet forlænget til 1938.
    Lov af 11. maj 1935 om skove giver udførlige regler for, hvilke arealer der paahviler fredskovspligt, og hvorledes pligten skal opfyldes ved nyplantning og begrænsning af hugsten. Af samme dato er en lov om tillæg til lov angaaende sandflugtens dæmpning af 29. marts 1867, ved hvilken der gives regler for færdsel over og bebyggelse af klitarealerne ved Jyllands vestkyst.
    Ved lov af 11. maj 1935 er der indført tilsyn med pensionskasser. Enhver forening eller sammenslutning, der har til formaal at sikre personer, som er ansat i private virksomheder, herunder ogsaa koncessionerede selskaber, pension ved opnaaelse af en vis alder eller ved indtrædende invaliditet samt i tilfælde af den paagældendes død at sikre hans enke eller børn henholdsvis enke- og børnepension, er undergivet lovens forskrifter, forsaavidt virksomheden ikke omfattes af andre bestemmelser om livsforsikringsvirksomhed. Det samme gælder saadanne tilsagn om ydelse af pension, der af en virksomhed afgives til det hos den ansatte personale, saafremt pensionsforpligtelsen ikke er overført til et anerkendt livs- eller pensionsforsikringsselskab. Lovens hovedformaal er dels at skabe klarhed for privatfunktionærer over, om de har noget pensionskrav, og i bekræftende fald, hvor stor pensionen vil blive, dels at sikre betryggende anbringe se af de midler, der indbetales til dækning af pensionsforpligtelser.
    Retslægeraadet er undergaaet en ændring ved lov af 16. april 1935. Raadets opgave er ved loven fastsat til at afgive saadanne lægeviden-

skabelige og farmaceutiske skøn, som er bestemmende for enkeltpersoners retsforhold.
    Den i SvJT 1929 s. 466 omhandlede lov om adgang til sterilisation er blevet afløst af lov af 11. maj 1935 om adgang til sterilisation og kastration. Sterilisation af en person kan efter indhentet erklæring fra retslægeraadet tillades af justitsministeren, naar samfundsmæssige hensyn og følgende betingelser er opfyldt. 1) Der skal foreligge en begæring, ledsaget af en lægeerklæring og indeholdende fyldestgørende oplysninger om de for andragendet bestemmende grunde og erklæring om, at den, der fremsætter begæringen, forsaavidt det ikke er en anstaltsledelse, forud af en læge er vejledet om indgrebets antagelige følger. Er den paagældende gift, uden at samlivet er ophævet ved separation eller længere tids faktisk adskillelse, skal ægtefællens erklæring saa vidt mulig indhentes. 2) For psykisk normale endvidere følgende: at særlige hensyn, navnlig fare for afkommets arvelige belastning, taler for sterilisation, at han har naaet myndighedsalder, og at han selv andrager derom. Er andrageren umyndiggjort i personlig henseende, skal værgens erklæring indhentes. I ganske særlige tilfælde kan sterilisation dog tillades, uanset at andrageren ikke har naaet myndighedsalderen. 3) For psykisk abnorme, der ikke er aandssvage: at det maa anses for gavnligt for den paagældende, at han sættes ud af stand til at faa afkom, at han selv med tiltræden af en dertil beskikket værge andrager derom. Er han umyndig, kan hans værge beskikkes til at afgive erklæringen; er han som følge af mentale mangler ude af stand til at forstaa betydningen af et saadant indgreb, kan andragendet underskrives af værgenalene; er han inddraget under forsorg af en anstalt, kan anstaltsledelsen underskrive alene. — Om sterilisation af aandssvage gælder lov af 16. maj 1934, jfr SvJT 1935 s. 179.
    Kastration af en person kan efter indhentet erklæring fra retslægeraadet tillades af justitsministeren, naar den paagældendes kønsdriftenten udsætter ham for at begaa forbrydelser og saaledes betyder enfare for samfundet eller medfører betydelige sjælelige lidelser ellersocial forringelse for ham. Iøvrigt skal de samme betingelser som ovenfor under 1) for sterilisation være opfyldt; men desuden skal følgende betingelser være opfyldt. For psykisk normale: at han har opnaaet myndighedsalderen, og at han selv andrager om kastration; er han umyndiggjort i personlig henseende, skal værgens erklæring indhentes. For psykisk abnorme, herunder aandssvage: at han selv med tiltræden af en dertil beskikket værge andrager derom; er han umyndig, kan hans værge beskikkes til at afgive erklæringen; er den paagældende som følge af mentale mangler ude af stand til at forstaa betydningen af et saadant indgreb, kan andragendet underskrives af værgen alene; er han inddraget under forsorg af en anstalt, kan anstaltsledelsen underskrive alene. I de to sidste tilfælde skal andragendet være tiltraadt af anstaltslægen eller en embedslæge.
    Forinden tilladelse til foretagelse af de nævnte indgreb meddeles, skal der være vished for, at den paagældende, efter omstændighederne vær-

 

9 — Svensk Juristtidning 1936.

gen, er klar over beskaffenheden af de antagelige følger af det indgreb, som der bliver spørgsmaal om at foretage. Meddeles tilladelse, foretages indgrebet snarest mulig og i hvert fald inden 3 maaneder. Afslaas henvendelsen, maa den ikke fornyes, før 1 aar er forløbet efter afslagets dato, medmindre der er indtraadt omstændigheder af betydning for afgørelsen, der ikke forelaa ved den tidligere henvendelse.
    Kastration af en person kan efter indhentet erklæring fra retslægeraadet bestemmes af retten, naar han efter opnaaet myndighedsalder findes skyldig i visse i loven angivne kønsfrihedsforbrydelser under saadanne omstændigheder, at gerningen karakteriserer ham som en paa dette omraade farlig forbryder, og det maa antages, at der er nærliggende fare for, at hans kønsdrift vil drive ham til nye alvorlige sædelighedsforbrydelser, og at udsigten til straf ikke vil afholde ham derfra. Bestemmelsen kan træffes i forbindelse med afgørelsen af skyldspørgsmaalet eller ved en senere afgørelse, med hensyn til hvilken der da i dommen tages forbehold. — Er den skyldige en kvinde, bliver det ved afgørelsen at tage særlig i betragtning, at indgrebet for kvinders vedkommende er af mere indgribende og farligere karakter.
    Det paahviler den, der er underkastet sterilisation eller kastration, at lade sig underkaste lægelig efterundersøgelse efter nærmere fastsatte regler.
    Sluttelig skal nævnes lov af 22. december 1934 om forbud mod at bære uniform m. v.; loven afløser den i SvJT 1934 s. 304 omtalte lov og adskiller sig fra de der gengivne regler paa følgende punkter. Børn under 16 aar, der er medlemmer af idrætsforeninger og lignende sammenslutninger og disses ledere, kan bære den for den paagældende sammenslutning fastsatte beklædning. Forbudet omfatter ikke de nu bestaaende spejderorganisationer og frivilligt drengeforbund.

Johannes Faurholt.