Om Rigsdagsordningen efter det nye danske Grundlovsforslag. Medens den gældende danske Grundlov som bekendt arbejder med et egentligt Tokammer-System, med Folketing og Landsting, har man i det Forslag, der er fremgaaet af Forhandlinger mellem Regeringspartierne og det konservative Folkeparti, og som nu allerede een Gang er vedtaget af Rigsdagen, gjort et Forsøg paa at forene de Fordele i Retning af grundigere Behandling m. v., der antages at følge med Tokammer-Ordningen, med Tanken om et enkelt Vælgerkorps. Efter Forslagets § 19 bestaar Rigsdagen af 210 Medlemmer; og efter §§ 31 og 32 tilkommer Valgret og Valgbarhed til
Rigsdagen enhver 23-aarig Mand eller Kvinde, der ikke rammes af særlige Udelukkelsesgrunde; og efter § 22 kan Kongen opløse Rigsdagen; i en Række Tilfælde er det derhos foreskrevet, at Sager skal forhandles og afgøres i (Den Forenede) Rigsdag, og under særlige Forhold kan Sager ogsaa iøvrigt overgaa til denne; men ellers skulde Rigsdagen virke i to Afdelinger, Folketing og Rigsting, paa henholdsvis 140 og 70 Medlemmer, der fremkommer saaledes: Paa den almindelige Valgdag vælges ved direkte Valg 175 Rigsdagsmænd, der efter Valget af deres Midte vælger 35 til at indtræde i Rigstinget; de tilbageblevne udgør Folketinget; af Rigstingets øvrige Medlemmer vælges 1 af Færøernes Lagting, medens de resterende 34 udpeges efter Forholdstal efter de afgivne Stemmer af Lister, som de enkelte Partier før Valget har anmeldt.
C. P.-M.