Det danske Sagførersamfund er institueret ved Retsplejelovens § 129, der kort og godt lyder saaledes: »Samtlige Sagførere udgør et Samfund». Medlemsskabet er med andre Ord obligatorisk for samtlige praktiserende Sagførere i Danmark. Sagførersamfundets Bestyrelse benævnes Sagførerraadet. Dette bestaar for Tiden af Højesteretssagfører Oskar Fich, København, som Formand og iøvrigt af Højesteretssagfører Flemming Allerup, Overretssagfører Hans Madsen, Landsretssagfører Karmark Rønsted, Overretssagfører Johs. Vibe-Hastrup, København, Sagfører Jacob Jensen, Nykøbing Sjælland, Sagfører H. C. Langkjær, Sorø, Overretssagfører V. Frandsen, Odense, Overretssagfører L. Larsen, Frederikshavn, Overretssagfører Jon Johnsen, Viborg, Overretssagfører E. H. Permin, Esbjerg, Landsretssagfører A. F. Jensen, Aarhus, og Landsretssagfører P. A. Gudsøe, Fredericia.
    Til at udøve den Domsmyndighed, som ifølge Loven tilkommer Sagførerraadet, er der med Hjemmel i Retsplejelovens § 147, 3., og i de nu gældende Vedtægter for Sagførersamfundet etableret et særligt Sagførernævn.

 

NORDISKT OCH INTERNATIONELLT. 583    Sagførersamfundets Medlemstal ved Aarsskiftet 1940/41 udgjorde 1,620.
    Den vigtigste Begivenhed inden for Sagførersamfundet i Aaret 1940 var den i Juli Maaned stedfundne kongelige Stadfæstelse af den Vedtægtsændring, hvorved der indføres nye og skærpede Regler med Hensyn til Sagførernes Pligter vedrørende Behandlingen af betroede Midler. I Hovedtrækkene gaar denne Nyordning ud paa, at enhver Sagfører, som oppebærer Penge for Trediemands Regning, i sine Bøger foruden de personlige Konti, som omfatter de enkelte Mellemværender med Klienter, skal føre en fælles Konto, som til enhver Tid viser Størrelsen af Sagførerens hele Tilsvar af betroede Midler, hvilken Konto i Sagførerens Bøger skal være betegnet som Klientkonto.
    Hvad en Sagfører efter Klientkontoens Udvisende til enhver Tid skal kunne tilsvare Trediemand, skal indestaa paa en særlig som Klientkonto betegnet Konto i Bank eller Sparekasse. Kontoen er oprettet i Sagførerens Navn og er Sagførerens Raadighed undergivet. Ordningens Formaal er naturligvis i første Række at holde det klart for Sagføreren selv, at han ikke maa lade betroede Midler indgaa i sin almindelige Beholdning og udsætte disse Midler for den dermed forbundne Risiko, men skal holde dem afsondrede, saaledes at han med Sikkerhed er i Stand til til enhver Tid at tilsvare alt, hvad der er ham betroet. I Forbindelse med denne Ordning vedrørende Penge er der i Vedtægtsændringen indført særlige Regler vedrørende de Trediemand tilhørende Værdipapirer, som Sagføreren har til Forvaltning. Vedtægtsændringen blev som nævnt stadfæstet i Juli Maaned 1940, men træder først i Kraft ved Aarsskiftet 1941/42. Sagførerraadet har iøvrigt beskæftiget sig bl. a. med Spørgsmaal vedrørende Standens Erhvervsforhold.
    Ved Siden av Sagførersamfundet bestaar der nogle private Sagførersammenslutninger, nemlig Sagførerforeningen af 1924, hvis Medlemstal ved Aarsskiftet var godt 300, og Sagførerforeningen af 1937, der særligt har Varetagelsen af Standens Erhvervsinteresser paa sit Program, og hvis Medlemstal ved Aarsskiftet var omkring 300.

Henrik Sachs.