Dansk lovgivning 1939/40. Lovgivningen har for en væsentlig del været præget af de ved den siden september 1939 indtraadte krigstilstand i Europa og de derved skabte vanskelige forhold for dansk erhvervsliv og for befolkningen samt for dennes forsyning med livsfornødenheder.
    Af de love, som de ovennævnte forhold har gjort paakrævet, maa særlig fremhæves de specielle love om Krigsforsikring. Den første af

 

DANSK LOVGIVNING 1939/40. 855disse love er af 22. december 1939 og omhandler bygninger. Til forsikring af bygninger mod krigsskade stiftes fire gensidige forsikringsforbund, omfattende henholdsvis hovedstadens bygninger, købstædernes bygninger, landbrugsbygninger og bymæssige bebyggelser i landkommunerne. Medlem af et krigsforsikringsforbund er enhver ejer af bygninger, der er eller paa noget tidspunkt efter lovens ikrafttræden har været brandforsikret i et dansk forsikringsselskab eller gennem et herværende generalagentur for en udenlandsk forsikringsvirksomhed, med undtagelse af kongelige slotte og palæer, militære anlæg, fabrikker og værksteder for fremstilling af krigsmateriel, lufthavnes og statsbaners bygninger samt kirker og visse kommunale bygninger. Forsikringen omfatter mur- og nagelfast tilbehør til en forsikret bygning, der er forsikret sammen med denne. Forsikringssummen for en bygning med tilbehør er det beløb, for hvilket brandforsikring er eller senest har været tegnet. Forsikringen angaar skade paa en bygning eller dens tilbehør ved brand, eksplosion, sprængning eller sammenstyrtning, der er indtraadt eller indtræder som følge af krigen, herunder krigslignendeoperationer, neutralitetskrænkelser, foranstaltninger til værn mod saadanne samt borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder under krigen eller i forbindelse med denne, uanset i hvilket land de maatte opstaa. Forsikret er ikke blot ejerens, men ogsaa dens interesse, der har panteret eller anden begrænset tinglig ret i bygningen eller dens tilbehør, eller som bærer faren derfor. — Opgørelse af skader foretages efter brandforsikringselskabernes sædvanlige regler, og skyldig erstatning forrentes med 5 % fra den dag, da skaden er anmeldt. — Forsikringsbidrag til dækning af erstatninger paalignes dem, der er medlemmer af krigsforsikringsforbundet ved afslutningen af krigen, i det enhver bidragspligtig svarer bidrag i forhold til sin forsikringssum. Forsikringsbidraget kan ikke overstige 5 % af den forsikringssum, efter hvilken vedkommendes bidragspligt bestemmes. Medfører denne begrænsning i pligten til at betale forsikringsbidrag, at fuld dækning for erstatninger ikke opnaas, nedsættes kravene forholdsmæssig. Forsikringsbidrag opkræves efter krigens afslutning med indtil 1/4 % halvaarligt af den forsikringssum, efter hvilken vedkommendes bidragspligt bestemmes. Betaling af erstatninger finder ikke sted før afslutningen af krigen. Maa forsikringsbidragene opkræves i rater, kan afdrag paa erstatninger kræves, efterhaanden som raterne indgaar. Der vil til sin tid ved lov væreat træffe bestemmelse om, hvorvidt og da efter hvilke regler afkortning i den ejeren tilkommende erstatning skal kunne ske, saafremt genopbygning ikke finder sted. Et erstatningskrav bortfalder, dersom skaden ikke er anmeldt inden 3 maaneder efter krigens afslutning. Anmeldelse kan foretages saavel af ejeren som af enhver, hvis interesse omfattes af forsikringen. — Varetagelsen af et forsikringsforbunds anliggender foregaar i et forvaltningsnævn. Opkrævning af forsikringsbidrag kan forlanges foretaget uden vederlag og paa egen bekostning af det danske forsikringsselskab, i hvilket, eller det herværende general-

 

856 JOHANNES FAURHOLT,agentur for en udenlandsk forsikringsvirksomhed, gennem hvilket den bidragspligtiges bygninger er eller senest har været brandforsikret.
    I væsentlig grad overensstemmende med ovennævnte lov er lov af 12. april 1940 om krigsforsikring af løsøre. Forsikret er løsøre, der befinder sig her i landet og omfattes af brandforsikring, forsikring mod fare under befordring til lands eller i luften eller kaskoforsikring af motorkøretøj. Undtaget er bl. a. en række genstande, som omfattes af de i det følgende refererede love. Der dannes et gensidigt forsikringsforbund, og dettes ansvar begynder og ophører samtidig med ansvaret ifølge den tegnede forsikring, og dennes forsikringssum er ogsaa forsikringssum for den tilsvarende forsikring efter loven; er forsikringssummen lavere end de forsikrede genstandes værdi, hæfter krigsforsikringen kun efter forholdet mellem forsikringssummen og nævnte værdi. Forsikringen angaar beskadigelse eller tab af de forsikrede genstande, der er indtraadt eller indtræder som følge af krigen, dog undtagen beskadigelse eller tab, der skyldes hindring for afsætning, opholdunder befordring, utilstrækkelig eller mangelfuld indpakning eller uforsvarlig anbringelse af en forsikret genstand, eller som er en følge af beslaglæggelse, ekspropriation, rekvisition eller anden foranstaltning af dansk offentlig myndighed. Den skadelidende bærer selv skadenindenfor 5 % af værdien, og for skader under 200 kr. ydes ingen erstatning. Opgørelse af skader foretages efter reglerne i forsikringsaftaleloven. Erstatninger med renter og forvaltningsudgifter udredes af forsikringsbidrag fra medlemmer af krigsforsikringsforbundet. Skibe og fartøjer, der er under bygning og endnu ikke er søsat, omfattes ogsaa af loven, og ved lov af 29. april 1940 er loven udvidet til at omfatte ogsaa skibe, der er oplagt i danske havne eller farvande, naar anmeldelse herom er sket til Krigsforsikringen for danske Skibe.
    Angaaende krigsforsikring af privat indbo, der ikke hører til en landbrugsejendom, er der givet regler i lov af 30. april 1940. Som maksimum for den enkelte forsikring er fastsat 50,000 kr. Den forsikrede bærer selv indtil 3 % af værdien for skaden af samtlige ham tilhørende, af forsikringen omfattede genstande. For skader under 50 kr. ydes ingen erstatning. Opgørelse af skader foretages efter de gældende regler i forsikringsaftaleloven, og erstatningen forrentes med 5 % fra den dag, skaden anmeldes. Forsikringsbidraget paalignes enhver, der er medlem af det ved loven oprettede forsikringsforbund ved afslutningen af krigen eller paa noget tidligere tidspunkt har været medlemder af, i forhold til hans forsikringssum, hvis han har været forsikret for samme beløb i hele tidsrummet efter lovens ikrafttræden, og ellers i forhold til en gennemsnitsforsikringssum, der bestemmes som summen af de højeste beløb, for hvilke han har været forsikret i nævnte tidsrums enkelte kalenderaar, divideret med antallet af disse aar; bidrag paalignes ikke, hvis forsikringssummen eller gennemsnitsforsikringssummen er 1,000 kr. eller derunder. Bidraget kan ikke overstige 3 % af den sum, efter hvilken bidragspligten bestemmes; medfører

 

DANSK LOVGIVNING 1939/40. 857denne begrænsning i pligten, at fuld dækning for erstatninger ikke kan opnaas, nedsættes kravene forholdsmæssigt. Endvidere indeholder loven bestemmelser om opkrævning af bidrag, betaling af erstatninger, vurdering af skader m m.
    For krigsforsikring af landbrugets løsøre er der givet særlige regler i lov af 30. maj 1940. Forsikringen omfatter privat indbo, besætning, avl, gødning, maskiner, redskaber og andet løsøre, der hører til en landbrugsejendom, befinder sig her i landet og omfattes af en brandforsikring eller kaskoforsikring af motorkøretøj. Desuden er afgrøde paa roden forsikret forsaavidt dertil svarende fremtidig avl omfattesaf forsikringen. Undtaget er mur- og nagelfast tilbehør til en bygning, der er brandforsikret sammen med denne, samt penge, værdipapirer o lign. Loven indeholder dernæst bestemmelser om forsikringssum, forsikringens rækkevidde, selvrisiko og opkrævning af forsikringsbidrag og begrænsning af dettes størrelse. — Ved lov af 1. juli 1940 er der derhos givet særlige regler om krigsforsikring af lystfartøjer.
    En speciel krigsulykkesforsikring er indført ved lov af 25. juli 1940. Herefter er enhver, som er invalideforsikret efter folkeforsikringsloven, forsikret mod invaliditet eller død. Undtaget er krigsulykker under ophold eller rejse i udlandet, der ikke finder sted for virksomhed heri landet. Endvidere undtages invaliditet eller død, der skyldes den forsikredes forsæt, hans deltagelse i krig udenfor den danske hær eller flaade og uden ordre af den danske regering eller hans deltagelse i borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder. Foreligger der grov uagtsomhed, afgøres det under hensyn til skyldgraden og omstændighederne i øvrigt, om erstatning skal ydes. Loven indeholder endvidere bestemmelser om erstatningernes udredelse og om opkrævning af forsikringsbidrag.
    De af krigssituationen skabte forhold har nødvendiggjort skærpels eaf straffelovgivningen. I lov af 1. maj 1940 er optaget bestemmelser, som tilsigter at modvirke, at der under mørklægning eller luftværnstilstand m. v. begaas forbrydelser, hvis iværksættelse begunstiges af saadanne forhold, eller som derved faar en farligere karakter. Det bestemmes derfor, at saafremt nogen af de i straffeloven omhandlede forbrydelser begaas under saadanne omstændigheder, at forbrydelsens udførelse er blevet lettet eller dens farlighed forøget ved de ovennævnte forhold, anses dette som en særdeles skærpende omstændighed, og saavel den mindste som den højeste for den paagøldende forbrydelse foreskrevne straf forhøjes til det dobbelte. Anvendelse af betinget straffedom er i saadanne tilfælde udelukket. Der er endvidere indført skærpet straf for beruselse og for overtrædelse af reglerne om iagtagelse af ro og orden paa offentlig sted, og reglerne om beslaglæggelse, ransagning anholdelse og fængsling er blevet udvidet. Ved en lov af 22. juli 1940 er der indført straf for den, der ved trykt skrifteller paa anden maade offentlig giver meddelelser, der er egnede til at skade landets interesser i forhold til udlandet. Begge disse fremtræder som midlertidige tillæg til straffeloven.

 

55—417004. Svensk Juristtidning 1941.

 

858 JOHANNES FAURHOLT.    Den senest i SvJT 1937 s. 337 omtalte lov om forbud mod at bære uniform er blevet fornyet ved lov af 30. marts 1940. Straffen for overtrædelse af loven er blevet skærpet. Endvidere er lovgivningen om handel med samt tilvirkning og besiddelse af vaaben m. v. blevet strengere, idet justitsministeren kan bestemme — og har bestemt — at enhver, der er i besiddelse af skydevaaben, ammunition og sprængstoffer, midlertidig skal aflevere disse eller træffe særlige foranstaltninger til deres opbevaring. Loven er af 10. maj 1940. Jfr herved SvJT 1935 s. 179.
    Da det under de bestaaende forhold kan være forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder for unge danske statsborgere at komme i forbindelse med hjemlandet, har man ved lov af 25. juni 1940 indtil videre suspenderet bestemmelsen i indfødsretsloven om, at danskes tatsborgere, som er født i udlandet, og som aldrig har haft bopæl her i riget, mister deres danske indfødsret, naar de fylder 22 aar, medmindre de ved kgl. resolution opnaar tilladelse til at bevare dansk indfødsret udover det fyldte 22. aar.
    For at modvirke at den større tilgang af likvide midler, som krigssituationen har givet anledning til paa grund af varebeholdningernes og besætningernes reduktion, bestræbelserne for at fremme beskæftigelsenm. v., skal føre til en spekulationspræget stigning i ejendomspriserne, er det ved lov af 2. august 1940 fastsat, at tinglysning af gæld paa fast ejendom ikke kan finde sted, forsaavidt og i det omfang gælden med tillæg af foranstaaende hæftelsers tinglyste gæld derved kommer til at overstige ejendommens laanegrænse, hvorved forstaas 90 %, for landbrugsejendomme 100 %, af ejendommens ejendomsskyld. For landbrugsejendomme, der pantsættes med besætning og inventar, forhøjes laanegrænsen med 100 % af den ved skatteansættelsen for skatteaaret 1940/41 ansatte værdi af ejendommens besætning og inventar. Udstedes skylddokumentet i forbindelse med en ejendoms overdragelse til ægtefælle, børn eller svigerbørn, sker der en forhøjelse af laanegrænsen. Bestemmelserne er ikke til hinder for tinglysning bl. a. af gæld, stiftet til dækning af omkostninger ved varige forbedringer af ejendommen og af laan hos kreditforeninger og hypotekforeninger samt af visse laan optaget hos sparekasser. Endvidere er der givet en lempelse i tilfælde af ombytning af laan eller omprioritering, ligesom udlæg til forauktionering og udpantning kan finde sted med en begrænset gyldighedstid. Undtaget fra lovens bestemmelser er ejendomme, der udelukkende eller dog overvejende anvendes til industriel eller haandværksmæssig brug, eller som alene anvendes til beboelse og værksted el. lign. for indehavere af industri- og haandværksvirksomhed, og som tilhører indehaveren af virksomheden, hotel- og restaurationsejendomme, ejendomme, der først er bebygget efter 1. januar 1938, og parceller, der sælges som byggegrunde eller til oprettelse af nye brug.
    Ved lov af 14. september 1940 er lovgivningen om mægling i arbejdsstridigheder indtil videre sat ud af kraft. I stedet er oprettet et arbejds- og forligsnævn, som skal træffe afgørelse af spørgsmaal ved-

 

DANSK LOVGIVNING 1939/40. 859rørende løn- og arbejdsforhold. Loven er opbygget paa grundlag af en henvendelse fra Dansk Arbejdsgiverforening og De samvirkende Fagforbund, som mødtes i ønsket om, at der under de nuværende forhold maatte herske den største ro paa arbejdsmarken.

Johannes Faurholt.