DANSK JURIDISK LITTERATUR 1940.

 

    Ligesom i det foregaaende Aar — se Oversigten i SvJT 1939, S. 394 ff. — har den danske juridiske Litteratur i 1940 i overvejende Gradbragt Bidrag til den almindelige Retslære, Retshistorien og den offentlige Ret.
    Dr. jur. C. W. WESTRUP har samlet en Række, tildels tidligere offentliggjorte, Afhandlinger af overvejende retshistorisk og retsfilosofisk Karakter under Fællestitlen: Tænkt og skrevet. Heraf er i 1940 publiceretto Bind, dels Rettens Opstaaen (Munksgaards Forlag. 207 S.), dels Statog Borger (Munksgaards Forlag. 226 S.). Indholdet er ret broget. Envæsentlig Del deraf udgøres af retssammenlignende Studier vedrørendeprimitive Retsbegreber og deres Opstaaen, dels paa specielle Omraader (særlig indenfor Arve- og Ejendomsretten), dels mere alment, saaledesnavnlig i Afhandlingerne »Kosmos» og »Themis», der giver interessante Bidrag til Belysningen af Forholdet mellem Sædvanedannelser og konkrete Retsafgørelser paa Retssamfundenes første Stadier. Om gammelbabylonisk Ret indeholder Værket (i »Stat og Borger») en større selvstændig Afhandling, inddelt i tre Kapitler om Statsforfatning og Stats-

styrelse, Den Enkeltes privatretlige Stilling og Den Enkeltes offentligretlige Stilling. Afhandlingen er tidligere offentliggjort i Studier fra Sprog- och Oldtidsforskning (1913). Som mindre Afhandlinger, der ligeledes beskæftiger sig med tidlige eller primitive Retsdannelser, kanend nu fremhæves Forfatterens Undersøgelse af Det græske Frihedsbegreb (i »Stat og Borger») og hans Foredrag paa Den internationale Kongres for sammenlignende Retsvidenskab i Haag 1932 om lappiske Retsstudier (aftrykt i »Rettens Opstaaen»), der bygger paa den norske Højesteretsdommer Erik Solem's fortjenstfulde systematiske Undersøgelser. Fra Afhandlingen om det græske Frihedsbegreb fører der en Traad over til en Række Afhandlinger om Borgernes Rettigheder i senere Statsforfatninger og enkelte andre Emner.
    Det er glædeligt, at Dr. Westrup's hidtil spredte og vanskeligt tilgængelige Forfatterskab nu sammenfattes og fremlægges for den nordiske Læseverden i det her omtalte Værk. Til de nævnte Bind er i 1941 yderligere kommet et Bind Afhandlinger angaaende Ægteskabets Historie (Mand og Kvinde, Munksgaards Forlag. 249 S. [se SvJT 1942S. 35]), som dog ikke her skal gøres til Genstand for Omtale. Tilsammen giver denne tidligere alt for lidet kendte Produktion Indtrykaf en vidtspændende Lærdom og en vaagen Retssans. Hans Udvikling om Borgerrettigheder og Grundlove (Stat og Borger, S. 91 ff.) har faaeten særlig Aktualitet. Den danner en bestemt Modsætning til Aanden og Indholdet i visse senere danske Bidrag til Grundlovens Fortolkning.
    Paa Retshistoriens Omraade bragte Aaret den længe savnede og imødesete nye Udgave og Fuldendelse af Professor POUL JOHANNESJØRGENSENS'S Fremstilling af Retskildernes og Forfatningsrettens Historie indtil Enevælden. Dette Værk, hvis første som Manuskript trykteUdgave gaar tilbage til Aarene 1904—1908, har i Tidens Løb foreliggeti forskellige, til Dels mimeograferede Udgaver, der ikke bragte det paagældende Afsnit af Retshistorien helt til Ende. Den stadige Udskydelseaf en samlet Udgivelse af Værket i almindelig Bogform har sikkert iikke ringe Grad haft sin Grund i Forfatterens overordentlige Grundighed og videnskabelige Selvkritik. Nu da Arbejdet foreligger, ikke som et Optryk af tidligere Udgaver, men efter en ny Bearbejdelse og Forøgelse som en ny, selvstændig Bog: Dansk Retshistorie (Gad's Forlag, 1940. 591 S., jfr SvJT 1941 S. 79), virker det i Formen frisk oglevende, samtidig med at den aarelange, minutiøse Gennemarbejdelse afhver Detaille i Fremstillingen har givet den en sjælden Lødighed ogKlarhed. Ved Forfatterens Udnævnelse til Æresdoktor ved Københavns Universitet ved Aarsfesten i 1941 har Fakultetet tilkendegivet sin Vurdering af dette Værk. Det vil forhaabentlig blive efterfulgt af en Fremstilling af yderligere Afsnit af den danske Retshistorie. En samlet systematisk Fremstilling af denne savnes stærkt.
    Et betydeligt retshistorisk Arbejde foreligger dernæst i Docent STIG JUUL'S Doktorafhandling: Fællig og Hovedlod (Nyt nordisk Forlag, 1940. 359 S.). Bogen bærer Undertitlen: Studier over Formueforholdet mellem Ægtefæller i Tiden før Christian V:s Danske Lov. Disse Studier

er kombineret med en meget indgaaende Undersøgelse af Formueforholdet mellem Forældre og Børn. Forfatteren tager Afstand fra den i tysk retshistorisk Litteratur raadende Opfattelse, hvorefter det danske Familiefællig, som det kendes fra Landskabslovene, skulde være enbevaret Form af den ældste germanske Ordning, og søger i Modsætningtil denne Teori at paavise, at man staar overfor en senere Retsdannelse, for hvis Udvikling det har været af særlig Betydning, at Kirkens Læreom Sjælegaver medførte en stærk Trang til at beskytte Familien moden ubegrænset Raadighedsret fra Husfaderens Side. Hvad angaar Formueforholdet mellem Ægtefæller, der behandles i Bogens andet Hovedafsnit, giver Kilderne ikke Anledning til en lignende principiel Nyorientering, men Forfatterens Indsats ligger her særlig i Behandlingen af Enkeltproblemer, over hvilke han kaster nyt Lys ved Hjælp af et meget omfattende, til Dels utrykt og hidtil ubenyttet Kildemateriale. Detomtalte Værk, hvorved Forfatteren med megen Ære har erhvervet denjuridiske Doktorgrad, er gjort til Genstand for en udførlig og megetanerkendende Anmeldelse af Professor POUL JOHS. JØRGENSEN i Ugeskrift for Retsvæsen 1940 B., S. 293 ff. Overfor svenske Læsere kander være Grund til særlig at fremhæve Forfatterens Undersøgelse vedrørende Familiefælliget i svensk Ret (S. 102—24).
    Professor ved Aarhus Universitet CARL RASTING har skrevet en ny Lærebog i Folkeret med en dertil hørende Traktatsamling (I. De folkeretlige Retsforhold. II. Retskilder i Udvalg. Nyt nordisk Forlag, 1940. 367 og 440 S.). Fremstillingen tjener som Grundlag för Universitetsundervisningen i Aarhus, hvor den afløser Prof. Axel Møllers »Folkeretten i Fredstid og Krigstid», der nu er forældet. I en Anmeldelse af Rastings Bog i Juristen 1940, S. 746 ff., har Professor KNUD BERLINgjort gældende, at ogsaa Rastings Fremstilling allerede ved sin Fremkomst paa et Hovedpunkt var forældet, i det Forfatteren betragterFolkeforbundet som fremdeles bestaaende og giver Folkeforbundspagtens Regler en Hovedrolle i hele Fremstillingen. Bogen, der som sagt særlig er beregnet for de Studerende, giver en klar og kortfattet Gennemgang af de folkeretlige Retsforhold med Vægten lagt paa Hovedemnerne. Forfatteren har øjensynlig særlig lagt Vægt paa en pædagogisk Systematisering af Stoffet, hvorved Fremstillingen under tiden har faaet et noget skematiserende Præg. I principiel og metodisk Henseende bringer Bogen næppe nye selvstændige Synspunkter. Dens Værdi ligger i Sammenfatningen af et stort Stof paa let tilgængelig Maade.
    Fra Folkerettens Omraade foreligger endvidere et omfangsrigt Værkaf Landsretssagfører ERIK BRUEL: Internationale Stræder (I. Internationale Stræders Retsstilling i Almindelighed. II. Stræder, der omfattes af positive Særordninger. Nyt Nordisk Forlag, 1940. 262 og 446S., jfr SvJT 1941 S. 436). Forfatteren har med dette Arbejde erhvervetden juridiske Doktorgrad ved Københavns Universitet. Værket spænder over en almindelig Del, hvori de internationale Stræders Begreb og Retsstilling søges fastlagt de lege lata og de lege ferenda, samt over

en speciel Del bestaaende af fire Afhandlinger om de danske Stræder (Bælterne og Øresund), Strædet ved Gibraltar, Magellanstrædet og det yrkiske Stræder. I metodisk Henseende har Forfatteren bestræbt sigpaa at anvende den i andre juridiske Discipliner anerkendte realistiske Metode, hvorved Vægten lægges paa Erfaringsmateriale fremfor paageneraliserende Principper, og i Forbindelse hermed har han i højere Grad end sædvanlig i folkeretlige Fremstillinger gjort Rede for debehandlede Sporgsmaals geografiske, historiske, økonomiske og politiske Forudsætninger. Værkets Kvantitet er derved i ikke ringe Gradkommet til at bero paa en Stofmængde uden umiddelbar juridisk Kvalitet. Nogen klar Sammenhæng mellem de omtalte positive Forudsætninger og de af Forfatteren udviklede almindelige Retsregler er delformentlig heller ikke lykkedes ham at paavise. I det hele hører Forfatterens generelle Udviklinger af mere juridisk Karakter, herunderhans Behandling af Hovedspørgsmaalet om Berettigelsen af at opstille Særregler for internationale Stræder uden Traktat, næppe til Arbejdets stærkeste Sider. Dettes Værdi maa snarest ses deri, at detgrundigt og alsidigt belyser et praktisk vigtigt Emne indenfor Folkeretten, der ikke tidligere har været Genstand for en omfattende Monografi, og derved, særlig naar Hensyn tages til det i den specielle Delsamlede Materiale, kvalificerer sig som en Hovedkilde i den folkeretlige Litteratur om det paagældende Emne. Der kan i øvrigt henvisestil Anmeldelser af Professor O. A. BORUM i Juristen 1941, S. 183 ff., og af Sekretær i Udenrigsministeriet MAX SØRENSEN i Ugeskrift for Retsvæsen 1942 B., S. 11 ff.
    En anden i Aarets Løb antaget Doktordisputats ved Københavns Universitet er skrevet af Fuldmægtig i Indenrigsministeriet og nu Lektor ved Universitetet ERNST ANDERSEN om et forvaltningsretligt Emne: Administrativt Tilsyn med Kommunalforvaltningen (Gads Forlag, 1940.324 S.). Under Betegnelsen »Tilsyn» indbefattes ogsaa Tilsynsmyndighedens (Centraladministrationens og Amtsraadenes) Anordningsmyndighed, som Forfatteren interessant belyser i Bogens første Afsnit. Hovedemnet for Fremstillingen er dog Indgreb i Kommunalforvaltningen ved Forvaltningsakt. I en Række dygtigt skrevne Kapitler, til Dels af grundlæggende Betydning for dansk forvaltningsretlig Teori paa dette Omraade, behandler Forfatteren Spørgsmaal om Tilsynsmyndighedens Lovbundethed (Undersøgelsen konkluderer i, at Indgreb kræver Lovhjemmel), om Approbationsinstituttet, om Domstolenes Prøvelsesret overfor Tilsynsmyndighedens Forvaltningsakter, om Paalæggelse af Tvangsbøder overfor de kommunale Myndigheder,om Kommunernes Forvaltningsfuldmagt, i hvilken Forbindelse Forfatteren antager et »Almennyttekriterium» til Afgrænsning af Kommunalbestyrelsernes Kompetence, om Domstolskontrol som Supplement til det administrative Tilsyn med Kommunalforvaltningen, m. v. Det kan bemærkes, at Forfatteren i sin Gennemgang af administrativ Praksis vedrørende Forvaltningsfuldmagten i særlig Grad foretager Retssammenligning med svensk Ret. Afhandlingen maa som Helhed beteg-

nes som særdeles talentfuld. Den vidner umiskendeligt om originalevidenskabelige Evner, den er skrevet i et klart og koncist Sprog udenoverflødige Udredninger, og som Professor POUL ANDERSEN siger i sin meget indgaaende Anmeldelse af Bogen i Ugeskrift for Retvæsen 1940 B., S. 189 ff.: »Det Krav, som maa stilles til en Doktorafhandling, at den skal føre Videnskaben et Skridt fremad, er her opfyldt.»
    Til den stats- og forvaltningsretlige Litteratur har endvidere Professor POUL ANDERSEN bidraget med et mindre Skrift: Grundtvig som Rigsdagsmand og andre Afhandlinger (Gyldendals Forlag, 1940. 118S.). Dette Skrift er allerede anmeldt af BIRGER WEDBERG i SvJT 1940,S. 705.
    Indenfor Strafferetten foreligger kun et enkelt nyt Arbejde, nemlig Fuldmægtig HANS CHR. KJÆRSGAARD: Forbrydelsens Aarssager (Hirschsprungs Forlag, København 1940. 224 S., jfr SvJT 1941 S. 804). Skøntdet drejer sig om et populærvidenskabeligt Skrift af en Forfatter, der nærmest maa betegnes som Autodidakt, har Bogen med Rette vaktInteresse og høstet Anerkendelse hos danske Kriminalister som endygtigt skrevet Orientering i den moderne Kriminologi. Bogen er forsynet med Forord af Professor O. KINBERG.
    Den i Aarets Løb udsendte Mindeudgave af AUGUST GOLL'S udvalgte Skrifter (Munksgaards Forlag, 1940. 466 S.) er anmeldt i SvJT 1940, S. 793.
    Med Udsendelsen af 4. Hæfte af Den danske Strafferetspleje (GadsForlag, 1940. 270 S.) har STEPHAN HURWITZ afsluttet dette i 1937 paa begyndte Arbejde. Det samlede Værk er anmeldt i Nordisk Tidsskriftfor Strafferet 1941, S. 119 ff., af Landsdommer J. SCHARLING.
    Fra Grænseomraadet mellem den offentlige Ret og Privatretten maanævnes en større Afhandling af Ekspeditionssekretær EGON LARSEN: Tvungen Ejendomsafstaaelse med særligt Henblik paa en Bestemmelseaf Ejendomsrettens Grænser (Nyt nordisk Forlag, København 1940.295 S., jfr SvJT 1942 S. 243). Skriftet giver en Række gode Bidragtil Ekspropriationsretten og Læren om Ejendomsrettens Grænser, særlig i Forhold til Byggelovgivningen og lignende Lovgivning, men Arbejdet udmærker sig ikke ved Stringens eller Klarhed i den systematiske Opbygning og Fremstilling af Stoffet. Herom kan nærmere henvises til Docent KNUD ILLUM'S Anmeldelse i Ugeskrift for Retsvæsen1941 B., S. 74 ff.
    Den private Formueret er, ligesom Tilfældet var i det foregaaende Aar, kun blevet beriget med et enkelt Værk, men af samme Forfatterog af samme høje Kvalitet som det i den sidste Litteraturoversigt omtalte, nemlig Professor HENRY USSING: Enkelte Kontrakter. Dansk Obligationsret. Speciel Del II. (Gads Forlag, 1940. 460 S.). Værket er dediceret »Til Fredrik Stang og Birger Ekeberg med Tak for hvad debar af Samvirket i Norden». Fra dansk Side kunde intet retsvidenskabeligt Arbejde være mere værdigt til at bringe en saadan Hilsen og Tilegnelse. Den Karakteristik, der er givet i SvJT 1941, S. 397, af det første Bind af Ussings Haandbok i Obligationsrettens specielle Del,

har fuldud Gyldighed ogsaa for dette langt mere omfattende 2. Bind, der rummer Læren om Tingsleje, Laan, Veksler, Checks og andre Anvisninger, Sikringskontrakter (Kaution), Forsikring, Arbejdsaftaler m. v.
    Udover de i det foregaaende nævnte Værker og den omfattende Tidsskriftslitteratur, som ikke skal omtales her, foreligger en Række juridiske Arbejder i Lovkommentarens Form. Som de vigtigste af disse kan nævnes Politiinspektør CARSTEN ARBØL'S kommenterede Udgave af Næringsloven (Nyt nordisk Forlag, 1940. 370 S.) og Kontorchef EYVIND SIVERTSEN'S kommenterede Udgave af Byggeloven for Københavnm. v. (Gads Forlag, 1940. 328 S.).
    En samlet Fortegnelse over hele den danske juridiske Litteratur i 1940, deruder ogsaa de i Tidsskrifter og Dagblade optagne Artiklerangaaende juridiske Emner, er ligesom for de foregaaende Aars Vedkommende udarbejdet af Landsretssagfører ERIK REITZEL-NIELSEN ogudgivet af Juristforbundet (Dansk juridisk Litteratur 1940. Nyt nordisk Forlag, 1941. 91 S.).

 

Stephan Hurwitz.