HÅKAN NIAL. Internationell förmögenhetsrätt. Stockholm 1944. Norstedt. 148 s. Kr. 8.00.

 

    Med dette Arbejde har Professor Håkan Nial ydet et vægtigt Bidrag til nordisk internationalprivatretlig Litteratur. Vi har hidtil savnet en samlet og mere indgaaende Fremstilling af den internationale Formueret. Kun de almindelige Principer har været droftet, medens Emnets specielle Del har været forsømt. Dette har afgjort været uheldigt, fordi Praksis derved er kommet til at savne den Vejledning ved Løsningen af Enkeltillfældene, som den her — hvor der er Spørgsmaal om eventuel Anvendelse af fremmed Ret — mere end andetsteds har Behov for.
    Nial springer lige ind i Emnets centrale Del med en Undersøgelse af Skyldstatutet. Vi slipper for den — i et Arbejde af denne Karakter — ganske overflødige Fremstilling af den internationale Privatrets Natur

 

1 Se ANDENÆS' nyss a. a.

24—457004. Svensk Juristtidning 1945.

370 O. A. BORUM.og Metode, og vi undgaar for en Gangs Skyld at høre noget om Ordre public, Renvoi og Kvalifikation.
    I en klar og indgaaende Undersøgelse (S. 5—48) redogøres for Synspunkterne vedrørende Skyldstatutet. Forfatteren forkaster Tanken om et apriorisk Skyldstatut, bestemt f. Eks. ved Debitors Domicil, Indgaaelses- eller Opfyldelsessted. Udgangspunktet maa naturligt tages i Partsviljen, idet der her som ellers indenfor Kontraktsretten maa tages et vidtgaaende Hensyn til hvad Parternes individuelle Interesser tilsiger. Gyldigheden af Parternes kollissionsretlige Aftale maa bedømmes efter lex fori.
    Den gamle Betragtning, at Partshenvisningens Virkning maa være afhængig af et »preexistent skuldstatut», da den ellers er »juridiskt sett luft», afvises med den for Nials realistiske Indstilling karakteristiske Bemærkning, at »detta resonemang bär begreppsjurisprudensens stämpel». Spørgsmaalet om Anerkendelsen af den kollissionsretlige Henvisning er ikke et logisk men et praktisk Spørgsmaal, beroende paa hvad der efter de Synspunkter, som nordisk Ret anlægger, maa anses for »ändamålsenligt».
    Nial stiller dog ret stramme Krav til Tilknytningen til den Lov, som Parterne har vedtaget som afgørende for deres Kontrakt. Han citerer med Tilslutning Cheshires Udtalelse: the nature of the contract must be compatible with the intended legal system. Anmelderen er enig med Nial i at der maa stilles visse Krav i saa Henseende. Man bør ikkekunne vedtage at en Kontrakt skal bedømes efter Loven i et Land, hvortil Kontraktsforholdet slet ikke iøvrigt har nogen Tilknytning; men dette vil vel ogsaa yderst sjældent forekomme i Praksis. Men naar Nial ikke vil anerkende en Henvisning til brasiliansk Lov i Tilfælde af en Kobeaftale, afsluttet i Sverige mellem her bosatte svenske Statsborgere og med Leveringssted i Sverige, men med Betalingssted i Brasilien, er jeg tvivlende om ikke man herved for stærkt indsnævrer Parternes Aftalefrihed. Jeg er tilbøjelig til at mene, at den Omstændighed, at Sælgeren har betinget sig Betaling hos sin Bankforbindelse i Brasilien, maa være tilstrækkelig til at en Vedtagelse om at Kontrakten skal bedømmes efter brasiliansk Ret maa respekteres.
    Retsudviklingen har vistnok i Hovedsagen været ligeartet i de nordiske Lande. Man er begyndt med at anse lex debitoris som det naturlige Skyldstatut. For svensk Rets Vedkommende taler Dommen i N.J.A. 1912 S. 231 stærkt herfor. Frigørelsen for dette Standpunkt skete baade i Sverige, Norge og Danmark ved Dommene om den amerikanske Guldklausullovgivnings Indvirkning paa Nordiske Dollarsobligationer, jfr. U.F.R. 1935 s. 82, N.J.A. 1937 S. 1, N.R. 1937 S. 888. Med Nial er jeg enig i at lex debitoris herefter maa betragtes som opgivet. Om man i de Tilfælde hvor der ikke foreligger nogen udtrykkelig eller stiltiende Vilje, vil operere med Parternes »hypotetiske Vilje» eller — som Nial — foretrække at sige at Skyldstatutet i saadanne Tilfælde maa fastslaas paa Grundlag af de objective Tilknytningsfakta er nær

ANM. AV HÅKAN NIALI INTERNATIONELL FÖRMÖGENHETSRÄTT. 371mest en Smagssag. Nogen Realitetsforskel er der vist ikke. I en Tid hvor alle Viljesteorier er gaaet af Mode, vil Praksis antagelig indskrænke sig til at angive de Fakta som taler for Anvendelsen af Loven i et bestemt Land, uden at udtale noget om hvad man anser for bedst stemmende med Parternes Vilje. Men hvis man for stærkt betoner de objective Tilknytningsfakta, kan der efter min Formening være en Fare for at Praksis for let stivner i een af de Muligheder, som frembyder sig i de fleste Tilfælde og ad denne Vej ender f.Eks. i en lex loci Teori.
    Af særlig Værdi for det praktiske Retsliv er Fremstillingen S. 49—73 af de särskilda obligationsförhållandena. Vigtigst er Reglerne om Køb af Løsøre. Tendensen synes her — i Mangel af Aftale herom mellem Parterne — ret almindeligt at gaa i Retning af Loven i Sælgerens Land, dog med Forbehold til Fordel for Loven i Køberens Land i Tilfælde, hvor Tilbudet er modtaget i dette Land af Sælgeren personlig, hans Repræsentant, Agent eller Handelsrejsende. Til Fremstillingen hos Nial kan gøres den Tilføjelse, at den paa Haagerkonferencen 1928 nedsatte »comité spécial» i 1931 udarbejdede et Udkast til en international Konvention om Lovkonflikter vedrørende Køb af Løsøre, der følger de ovenfor angivne Retningslinier. Dette Udkast har særlig Interesse, fordi nordiske Retstanker — repræsenteret af Justitierådet Algot Bagge, Høiesterettsdommer Alten og Professor Henry Ussing — har haft en betydelig Indflydelse paa Udformningen. Kan en international Konvention angaaende disse for den internationale Handel vigtige Forhold ikke opnaas i en nærmere Fremtid, var der maaske Grund til at overveje om ikke de nordiske Lande foreløbig for deres Vedkommende kunde gennemføre ensartede Regler for Løsningen af Lovkonflikter vedrørende Løsørekøb.
    I Forbindelse med Afsnittet om Sakstatutet (S. 74—88) gives der bl. a. en interessant Redegørelse for Sammenspillet mellem den obligatoriske og tinglige Side af Retsforholdet mellem en Sælger og Køber. Medens Forholdet mellem Parterne reguleres af Kontraktsstatutet, er det lex rei sitae der er bestemmende for Forholdet til Trediemand, saaledes for Betingelserne for Køberens Beskyttelse mod Sælgerens Kreditorer og for Gyldigheden af Sælgerens Ejendomsforbehold og Standsningsret.
    Spørgsmaalet om Konkursens internationalprivatretlige Virkninger, der i Danmark behandles i Processen, er fremstillet S. 89—109.
    Af særlig Interesse er Bogens sidste Kapitel S. 110—145 om offentligretlig Lovgivnings internationalprivatretlige Virkninger. Forfatteren yder her Bidrag af væsentlig Interesse till Løsning af en Række Spørgsmaal, som har været brændende siden Krigen 1914—18 og antagelig vil faa forøget Betydning efter Afslutningen af denne Krig. Overalt griber Staterne ind ved Ordninger der paavirker de privatretlige Forhold: Nationalisering af Ejendom og Virksomheder, Import- og Eksportforbud, Moratorier, Deviselove, Guldklausullove o. s. v. Spørgsmaa

372 ANM. AV HÅKAN NIAL: INTERNATIONELL FÖRMÖGENHETSRÄTT.let er overalt det samme: Hvorledes skal andre Staters Domstole stille sig til saadanne fremmede Love af offentligretlig Karakter? Kan og bør man tillægge dem Virkning udenfor den Stats Territorium, for hvilke de er givet og har umiddelbar Virkning?
    I Tilslutning til den af NEUMEYER og i Sverige af ALGOT BAGGE forsvarede Opfattelse, synes Nial nærmest at være af den Mening, at den internationale Privatrets Regler ikke slaar til paa dette Omraade. I hvert Fald i det Omfang hvori Domstolestaten for sit eget Vedkommende har gennemført en tilsvarende Lovgivning, kan den ikke godt vægre sig ved at tage et vist Hensyn til den fremmede Lov. I hvilken Udstrækning dette bør ske, kan — paa Grund af Reglernes offentligretlige Karakter — ikke bedømmes efter det almindelige Kontraktsstatut, men maa bero paa om særlig Tilknytning foreligger til det Land, hvori Loven er givet.
    Nials Bog er ikke stor af Omfang, men ved den Klarhed hvormed Problemerne er gennemtænkt og ved Fremstillingens Koncentration er det lykkedes Forfatteren at faa overordentlig meget Stof med og give det en Behandling, der paa en Gang gør Bogen fortrinligt egnet som Lærebog og samtidig giver Praksis en Haandbog, som maa antages at ville faa betydelig Indflytelse paa Retsudviklingen i de nordiske Lande.

O. A. Borum.