Nordisk Samarbejde — fagligt Samarbejde. Da jeg som ung juridisk Student rejste til London paa Studie legat og havde opholdt mig dér i2 Maaneder, var jeg i Stand til i nogle Artikler i det danske Dagblad »Berlingske Tidende» at kunne skrive om de af de engelske Retsforhold, der især havde fanget min Interesse, de engelske Kriminalretters Virksomhed, herunder navnlig Proceduren i Jury-Sager, og om mine Indtrykfra Londons Fængsler. Jeg var saa at sige ganske uvidende om engelsk Ret og Retsforhold, da jeg kom til England, men især takket været min Gang paa et engelsk Sagførerkontor og en Dommers Imøde kommenhed fik jeg forholdsvis hurtigt Indblik i de nævnte Spørgsmaal. Mit personlige Udbytte var stort; navnlig fik jeg Øjnene op for visse Skavanker, der hæfter ved den danske Jury-Ordning, og som sikkert tildels skyldes manglende Forstaaelse af hele dette Institut, mulig vissuppleret med manglende Indleven i Forholdene i Jury'ens Hjemland, ligesom jeg fik Impulser af sagførermæssig Karakter, der senere skulde vise sig at blive af Betydning for mig.
    Fik jeg i Dag, efter mere end 1 Aars Ophold i Sverige, Opgaven at fortælle om svenske Retsforhold eller svensk Sagførerpraksis, vilde jeg været tvunget til at melde Pas, og det uanset hvor frit jeg kunde behandle Emnet. Jeg har haft enkelte Forhandlinger med svenske Advokater, og paa samme Maade som mange andre danske Jurister har jeg slidt svenske Kollegers Trapper for at søge Stilling og derigennem faa Indblik i den svenske Sagførerverden — men Resultatet har været negativt.
    Nu hører jeg til dem, der haaber og tror paa et intimt nordisk Samarbejde efter Krigen, men jeg tror ikke et saadant Samarbejde førertil noget nyt eller bringer noget lykkeligt med sig, hvis det skal baseres paa Magtbud eller paa følelses betonede Stemninger. Et positivt nordisk Samarbejde forudsætter — og jeg støtter mig her især paa Udtalelser fra indsigtsfulde Svenskere — et interesseret Samarbejde mellem Fagfæller og Kolleger fra de nordiske Lande. Det er ikke nok, at Fagfæller mødes en Gang hvert andet Aar og holder hyggelige Kongresser med gode Middage, drøfter de opnaaede Resultater og opstiller Principper for det fremtidige Arbejde. Fagfæller maa udveksles mellem Landene og forsøge at leve sig ind i de andre Landes Forhold, for at man kan faa Klarhed over og finde frem til, hvilke Fortrin det ene Lands Ordning byder fremfor det andet, og hvilke Impulser og Ideer der kan hentes fra hvert enkelt Land, saaledes at man derigennem kannaa til et fælles bedste og for alle nordiske Lande gældende Resultat.
    Naturligvis vil Retsordenen, som er det bærende Element i et frit,

404 ERNEST HARTWIG.demokratisk Samfund, faa sin særlige Betydning i denne Forbindelse. Maalet maa være at naa til Nordens fuldstændige Retsoverensstemmelse, kun undtaget saadanne Omraader, hvor det enkelte Lands særlige Forhold og Tradition gør en Afvigelse ønskelig og nødvendig. Her er det Juristerne i første Række, der skal klargøre Begreberne, og blandt Juristerne har formentlig ingen i højere Grad end Sagførerne og Dommerne Øje for, hvor der kan sættes ind, og hvad der er af praktisk Betydning.
    Derfor havde det efter min Mening været vigtigt og ønskeligt, om danske (og norske) Jurister — og jeg tænker her navnlig paa de yngre Sagførere, der for Tiden opholder sig som Flygtninge i Sverige —havde kunnet faa Arbejde i »Ventetiden» på svenske Sagførerkontor ereller ved svenske Domstole.
    Gennem saadanne Ansættelser vilde man kunne opnaa, at en Del danske Jurister fik Indblik i og Forstaaelse for svenske Kollegers Arbejdsforhold og svensk Retspraksis, hvilket til sin Tid vilde kunne berede Jordbunden for et intimere Samarbejde. For saa vidt angaar Domstolearbejdet kan der maaske i denne Forbindelse være Grund til at bemærke, at danske Sagførere i Aaretal har arbejdet under en Retsplejeordning, der i Princippet svarer omtrent til den, som skal gælde i Sverigefra 1947, og som Justitsministeriet officielt har anmodet de svenske Domstole om allerede nu forsøgsvis at bringe i Anvendelse for at værer ustede, naar Ordningen træder i Kraft. De danske Jurister kunde maaskeda gøre en positiv Indsats ved at bidrage med deres Erfaringer fra Proceduren for de hjemlige Domstole.
    Paa andre Felter eksisterer dette fagmæssige Samarbejde allerede. Eksempelvis arbejder mange danske Læger paa svenske Lasaretter og Institutter, Ingeniører er ansatte paa svenske Fabrikker, paa enkelte Blades Redaktioner virker danske Journalister, og mange videnskabeligt arbejdende Forskere har fundet Arbejdsplads for fortsatte Undersøgelser i Sverige. Men danske praktiserende Jurister har kun i meget ringe Omfang kunnet finde Beskæftigelse ved svensk juridisk Arbejde. At danske Sagførere kan beskæftiges ved Assistance hos svenske Kolleger, viser imidlertid Enkel tilfælde. Blandt andet har saaledes en Stockholm-Advokatdelvis beskæftiget en dansk Jurist med saadanne Arbejder som at ladeham udarbejde Udkast til Responsa, finde Præcedens i Domssamlinger, skrive Indlæg i Retssager etc. Men det erkendes, at dette er en Undtagelse, og den i Sverige eksisterende Forening for danske Jurister har paa direkte Forespørgsel udtalt, at den ikke kan give Oplysning om Tilfælde, hvor danske Sagførere har fundet Beskæftigelse hos svenske Kolleger.
    Arbejdsløsheden blandt de i Sverige værende danske Jurister er forholdsvis lille, idet de fleste har kunnet faa Arbejde indenfor Flygtningeadministrationen eller ved saakaldt Arkivarbejde gennem Statens Arbetsmarknadskommission. Det er derfor ikke paa nogen Maade i første Række af arbejdsskabende Grunde, at Tankerne i denne Artikel fremsættes Meningen har været at henlede Opmærksomheden paa, at derformentlig ligger en Opgave i at søge at beskæftige danske (og norske)

NORDISK SAMARBEJDE—FAGLIGT SAMARBEJDE. 405Jurister paa svenske Sagfører- og Retskontorer, som rækker langt udover den øjeblikkelige Situation, hvor et vist Antal Jurister fra de nordiske Lande for et kortere eller længere Tidsrum opholder sig som Flygtninge i Sverige.

Ernest Hartwig.