DANSK STRAFFELOVGIVNING ANGÅENDE FORRÆDERI OG ANDENLANDS SKADELIG VIRKSOMHED.

 

AF

 

DIREKTØR JOHANNES FAURHOLT.

 

» Under den tyske besættelse er der i Danmark som i andre lande vokset en dyb harme frem mod dem, som under denne nødssituation er faldet deres land og folk i ryggen ved at tage parti for besættelses magten og virke for den til skade for danske interesser, eller som har udnyttet landets nød til ved besættelsesmagtens hjælp at fremme deres egne interesser. Den almindelige retsbevidsthed kræver, at der nu, da landet atter er frit, under lovlige former gøres op med dem, der har begået sådanne landsforræderiske og landsskadelige handlinger.» Med disse ord indledes de bemærkninger, der ledsagede detlovforslag om tillæg til Borgerlig Straffelov, som fremsattes for Rigsdagen, da den på ny trådte sammen efter Danmarks befrielse, og somer blevet ophøjet til lov d. 1. juni 1945.
    En del af de forbrydelser, der bør rammes, vilde være direkte strafbare efter den borgerlige straffelov, navnlig efter kap. 12 om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed, og de øvrige måtte i det store og hele omfattes af den analogi af disse bestemmelser, som efter § 1 er tilladt. Det er dog, når forholdene har ændret sig så meget, som tilfældet er, fra hvad straffeloven har forudset, altid noget usikkert, i hvilket omfang domstolene vilde mene at kunne anvende straffebestemmelserne analogisk. Det er derfor, selvom disse forbrydelser allerede er strafbare efter straffeloven eller dens analogi, særdeles ønskeligt at få dette fastslået udtrykkeligt ved en lov, som gør juridisk for tolkning i større omfang overflødig. — Med hensyn til straffensstørrelse vilde de i straffeloven fastsatte strafferammer i almindelighed være for milde overfor de grove og gennem længere tid fortsatte landsforræderiske og landsskadelige handlinger, og det har derfor været nødvendigt at skærpe disse strafferammer, så at de kommer i bedre samklang med den almindelige retsbevidsthed.
    Grunden til, at den borgerlige straffelov på dette område langt fraer tilfredsstillende, må søges i de særlige forhold under besættelsen. Opstår der under normale forhold trang til, at visse handlinger, der

DANSK STRAFFELOVGIVNING. 517hidtil ikke har været strafbare, nu belægges med straf, eller at straffen for visse allerede strafbare handlinger skærpes, kan det påregnes, at lovgivningsmagten foretager det i så henseende fornødne, men i en krigstid, som den Danmark har gennemlevet, har lovgivningsmagten ikke været i stand til at gennemføre de på dette område nødvendige lovændringer. Der opstod derfor et svælg mellem, hvad lovgivningen fastsatte, og hvad folkets almindelige retsfølelse tilsagde, men der kunde ikke være tvivl om, at man måtte give den almindelige retsbevidsthed fortrinet for den forældede lovgivning, og at det i dansk retsbevidsthed fast forankrede princip om, at der ikke bør gives skærpende straffelove tilbagevirkende kraft, under de ganske særlige og tvingende forhold burde fraviges. Det burde dog iagttages, at de strenge straffe kun foreskreves for handlinger, som i forvejen var strafbare efter straffeloven eller dens analogi, eller som var af en sådan karakter, at det måtte stå alle klart, at den overvejende del af den danske befolkning anså dem for at være i høj grad strafværdige, således at lovgivningsmagten, om den havde haft fuld handlefrihed, utvivlsomt på et tidligere tidspunkt vilde have belagt dem med straf.
    Da lovens formål er at ramme forræderi og anden landsskadelig virksomhed i forbindelse med den tyske besættelse af landet, er loven begrænset til at angå handlinger, der er foretaget i tiden fra og med d. 9. april 1940 indtil 1 år efter lovens ikrafttræden. Borgerlig straffelovsalmindelige bestemmelser om forholdet mellem ny og ældre lov erikke til hinder for, at påkendelse sker i henhold til den nye lovs bestemmelser. Handlinger, der er foretaget forinden d. 29. august 1943, da tyskerne overfaldt og afvæbnede den danske hær og flåde, er straffri, såfremt gerningsmanden handlede i henhold til lov eller ordre eller anvisning givet af lovlig dansk myndighed inden for dennes myndighedsområde. Er handlingen foretaget på eller efter nævnte dato, kan under den nævnte forudsætning tiltale undlades eller straffen nedsættes eller under særligt formildende omstændigheder bortfalde. Bestemmelsen i Borgerlig straffelov § 84, stk. 1, nr. 3 om strafnedsættelse, når gerningsmanden har handlet i undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig misforståelse af retsregler, der forbyder eller påbyder handlingens foretagelse, finder ikke anvendelse.
    Loven kommer til anvendelse på handlinger foretaget af personer, der ved handlingens foretagelse havde dansk indfødsret eller var bosat i den danske stat, uden hensyn til, om handlingen er foretaget indenfor eller udenfor denne, og i sidste fald uden hensyn til, om den er strafbar efter gerningsstedets lovgivning. Loven finder tilsvarende anvendelse på danske statsborgere, som efter d. 9. april 1940 har erhvervet tysk statborgerret. Sag kan rejses, selvom gerningsmanden tidligere her eller i udlandet er dømt eller frifundet for den pågældende handling; tidligere udstået straf afkortes i den straf, der nu idømmes. Er tidligere for samme handling i dømt straf ikke udstået, fastsættes der enfællesstraf. Loven tilsigter således ikke at straffe de såkaldte krigsforbrydere, der har forbrudt sig mod de internationale regler for krigs-

518 JOHANNES FAURHOLT.førelse og optræden i besatte lande, i det de efter de allierede nationersbeslutning vil blive dømt ved særlige domstole.
    De straffe, som loven foreskriver, er livsstraf eller fængsel. Livsstrafkendes ikke i Borgelig Straffelov af 1930, men kun i Militær Straffelov af 1937. For fængselsstraffen er den normale straf mindst 4 år; straffen skal udstås i særlige strafanstalter. Ved dommen kan det bestemmes, at den domfældtes formue og ham tilhørende rente- eller indtægtsnydelser helt eller delvis skal inddrages til fordel for statskassen. Dispositioner, som nogen med en truende konfiskation for øje har foretaget i den for medkontrahenten kendelige hensigt derved at sikre sine midler mod konfiskation, er ugyldige. — Formuer, der tilhører sammenslutninger, der har været tilsluttet eller i øvrigt virket forden tyske værnemagt, f. eks. Hipo- og Schalburgkorpset, skal inddrages til fordel for statskassen. — Den, der findes skyldig i noget efter loven strafbart forhold, kendes ved dommen uværdig til almen tillid, hvilket medfører tab af stemmeret og valgbarhed i offentlige anliggender, udelukkelse fra offentlig tjeneste og hverv, fra militærtjeneste, læge og sagførervirksomhed, præstegerning, fra selvstændig næringsvirksomhed, fra pension og fra flere andre rettigheder. Fra dømmelsen sker forbestandig, under formildende omstændigheder for et bestemt tidsrum, ikke under 5 år. Forsåvidt særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde taler derfor, kan æresoprejsning gives ved lov. Strafansvar eller andre retsfølger i henhold til loven samt adgang til at fuldbyrde de i medfør af denne lov afsagte domme forældes ikke.
    De specielle straffebestemmelser indledes med en regel om, at den, der for at fremme tyske interesser eller med lignende landsskadeligt formål for øje har foretaget en handling, der er strafbar efter Borgerlig straffelov, straffes med fængsel. Livsstraf kan dog anvendes a) når visse nærmere angivne forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder (Borgerlig Straffelov §§ 98, 99 og 111, stk. 1) er udført under skærpende omstændigheder, b) når kvalificeret forsætlig brandstiftelse eller kvalificeret forsætlig forvoldelse af sprængning, jernbane- eller anden transportulykke m. m. (§§ 180 og 183, stk. 2) har medført, at nogen har mistet livet eller er blevet udsat for overhængende livsfare, c) når gerningsmanden har begået manddrab (§ 237), og d) når de i §§ 245—246 og 250 nævnte handlinger (legemsbeskadigelser) er begået for at fremtvinge forklaringer eller tilståelser.
    Den, der har begået en af de i straffelovens kap. 14—29 nævnte forbrydelser — d. v. s. hele straffeloven med undtagelse af forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og mod statsforfatningen ogde øverste statsmyndigheder — straffes med fængsel, hvis gerningsmanden ved handlingens foretagelse var iført tysk uniform eller på anden måde legitimeret som tilhørende besættelsesmagten eller dermed samarbejdende organisationer eller i øvrigt på groft anstødelig vis har udnyttet de af besættelsen fremkaldte særlige forhold. At handlingen skalvære udført i tysk tjeneste eller i øvrigt for at gavne tyske interesser,

DANSK STRAFFELOVGIVNING. 519kræves ikke; der kan således efter omstændighederne straffes for voldtægt, der er begået af en dansker i tysk tjeneste, eller for røveri, når gerningsmanden ved handlingens foretagelse med rette eller urette har været iført tysk uniform, hvis dette må antages at have fremmet forbrydelsens gennemførelse.
    Den, der har hvervet eller ladet sig hverve til tysk krigstjeneste, straffes med fængsel; hvor særlige hensyn gør sig gældende, kan der finde strafnedsættelse sted, og under ganske særlige omstændigheder kan tiltale undlades. Med samme straf straffes endvidere den, der har gjort tjeneste i et korps, som virkede i tilknytning til besættelsesmagten mod den danske stats lovlige organer eller dens borgere, eller som iøvrigt i Danmark i tysk tjeneste har udøvet virksomhed af politimæssig karakter. For den, der efter d. 19. september 1944 har udøvet politimæssig virksomhed ved tjeneste i Hipo-korpset, Sommer-korpset eller anden lignende organisation, er straffen livsstraf eller fængsel ikke under 10 år.
    Visse tjenestemænd har under tilsidesættelse af de pligter overfor landet, som en stilling i dettes tjeneste medfører, ydet besættelsesmagten en upå krævet hjælp, og der er derfor åbnet adgang til med fængsel at straffe den tjenestemand, som udover, hvad der fulgte af ufravigelig instrux for pågældende embede, har ydet besættelsesmagten enu påkrævet og ikke uvæsentlig hjælp. Ved andre samtidige love er derpå anden måde skredet ind mod tjenestemænd, som på anden vis har udvist uværdig optræden under besættelsen, f. ex. suspension eller afskedigelse.
    Om den egentlige stikkervirksomhed foreskrives, at den, som ved angiver i eller på anden måde har medvirket til, at nogen er blevet anholdt eller udsat for anholdelse af tysk myndighed eller nogen dermed samarbejdende organisation eller enkeltperson eller er blevet fængslet eller straffet i henhold til de midlertidige undtagelses bestemmelser, derer givet i tysk interesse, straffes med fængsel; har handlingen medført, at nogen har mistet livet, har lidt alvorlig skade på legeme eller helbred eller er blevet ført ud af landet eller berøvet friheden i længeretid, eller har sådan følge været tilsigtet, kan livsstraf anvendes.
    I en række tilfælde har man under besættelsen set personer træde i forbindelse med besættelsesmagten for — normalt i vedkommende persons egen interesse — at opnå en indskriden overfor den danske regering eller andre danske myndigheder eller en indgriben overfor danske statsborgere, her i landet bosatte personer eller organisationer, der på de forenede nationers vegne drev virksomhed i Danmark. De groveste tilfælde af sådan landsskadelig optræden rammes af den ny straffelov og straffes med fængsel. Med samme straf straffes den, derved påberåbelse af medlemsskab af tyskvenlig organisation eller af egen nationale eller politiske indstilling, ved særlig anstødeligt initiativ eller på lignende utilbørlig måde har samarbejdet med besættelsesmagten som indkøber, leverandør eller entreprenør eller medvirket som mellem mand ved antagelse af danske arbejdere til arbejde i Tyskland eller

520 JOHANNES FAURHOLT.af Tyskland besatte lande uden at have det pågældende arbejde i entreprise. I tilfælde af straf for dette såkaldte værnemageri kan der også blive tale om konfiskation af domfældtes formue i henhold til den ovenfor anførte bestemmelse.
    Endvidere er der indført adgang til at straffe personer, som i tyskinteresse eller for at skaffe sig økonomisk vinding eller anden fordel har ydet besættelsesmagten bistand med råd eller dåd. Der gøres dog undtagelse for det almindelige civile lønarbejde og den normale forretnings- og erhvervsvirksomhed. Straf foreskrives også for personer, der har modarbejdet de forenede nationers krigsanstrengelser eller påutilbørlig vis modarbejdet den danske modstandsbevægelse eller dennes organer, samt for personer, der har ydet væsentlig økonomisk støtte til presseorganer eller organisationer, der på utilbørlig måde har samarbejdet med eller støttet besættelsesmagten.
    Foruden de nævnte forbrydere og såkaldte krigsforbrydere findes en tredie kategori af personer, til hvis afstraffelse danske myndigheder efter omstændighederne bør yde deres medvirken, nemlig danskere, som uden at tilhøre besættelsesmagten i et af Tyskland besat land har bistå et denne med handlinger, der ikke kan rammes af den nye lov, men som er strafbare efter en i vedkommende land gældende lov. Ved overenskomst med fremmed stat kan der under forudsætning af gensidighed vedtages, at sådanne danske statsborgere på begæring kan udleveres til vedkommende land.
    Samtidig med straffeloven blev der vedtaget et tillæg til Retsplejeloven for at skabe mulighed for en hurtig behandling af straffesagerne. Visse af de i retsplejeloven indeholdte regler er blevet forenklet, og derer til vejebragt hjemmel til den fornødne forøgelse af antallet af dommere, anklagere og forsvarere.
    De i SvJT 1941 s. 857 og 1942 s. 476 omtalte tillæg til Borgerlig Straffelov af 22. juli 1940 og 18. februar 1941 er blevet ophævet.