De nordiska kriminalistföreningarnas årsbok 1942—43. Malmö 1944. Allhems förlag. XXXII + 296 s. Kr. 7.00.1

    Det Samvirke mellem de fire nordiske Kriminalistforeninger, der nu har fundet Sted i en Aarække og vist sig frugtbringende, finder sit Ud-

 

1 Medlemmar i nordisk kriminalistförening erhålla årsboken inbunden mot medlemsavgiften (i Sverige 5 kr.). Även samtliga tidigare ledamöter i Den norske kriminalistforening erhålla efter anmälan hos den fungerande sekreteraren, statsadvokaten Kaare Moe, Tollbugate 22, Oslo, båda de sista dubbelårgångarna. Red.

O. HAACK. 635tryk dels ved Deltagelse i et Lands Aarsmøder af Delegerede fra de andre Lande, dels ved Udgivelsen af Aarbøger, der bringer udførlige Referater af Forhandlingerne paa disse Aarsmøder. Den nu foreliggende Aarbog for 1942—43 bringer Forhandlingerne paa et dansk Møde i 1943, to finske og to svenske i 1942 og 1943, medens der i Norge ikke er afholdt Møde i disse Aar. Bogen indledes med et smukt Billede af Professor NILS STJERNBERG, den svenske Forenings Formand i en lang Aarrække, som afgik ved Døden i September 1943, og den slutter med Professor RAGNAR BERGENDALS Mindeartikel om ham.
    Paa det finske Aarsmøde i 1942 holdt Professor BRYNOLF HONKASALO Foredrag om »Abortfrågan betraktad särskilt ur befolkningspolitisk synpunkt». Foruden den rent medicinske Indikation for abortus provocatus, der i Finland er godkendt i alt Fald indenfor Nødrettens Grænser, kunde Taleren ønske godkendt en eugenisk Indikation og — om end der er Vanskeligheder ved den retlige Begrænsning og de bevismæssige Garantier — yderligere en etisk eller humanitær Indikation (Graviditet som Følge af Blodskam eller Kønsfrihedsforbrydelse), medens Godkendelse af en social Indikation (økonomisk og anden social Nød for Moder og Barn) vilde udsætte Befolkningen for en farlig Tilbagegang i Tilvækst.
    Sveriges Aarsmøde s. A. omhandlede »straffverkställigheten» og indlededes af Överdirektör HARDY GÖRANSSON, der gennemgik Problemer og Reformønsker vedrørende Fuldbyrdelsen af Frihedsstraf, herunder de korte Frihedsstraffe, Differentieringen af Fanger, Udstaaelse i Enrum eller i Fællesskab, Udvidelse af Kolonisystemet og Frigangssystemet. En særdeles livlig og instruktiv Diskussion belyste Emnets Enkeltheder.
    Danmarks Aarsmøde i 1943 behandlede et nyt Emne: Sinkerne = Personer af medfødt aandeligt Lavmaal, dog ikke saa lavt, at de kan betegnes som aandssvage og omfattes af de for saadanne gældende Bestemmelser. Indledere var Overlæge Dr. Johs. NØRVIG og Overinspektør OLUF J. SKJERBÆK; ogsaa her var Deltagelsen i Diskussionen stor og værdifuld. Sinkernes Kriminalitet begynder i en tidlig Alder og spiller en betydelig Rolle. Der var Enighed om, at der bør skabes en Særforsorg for Sinker efter Aandssvageforsorgens Mønster, men mindre fasttømret og indgribende end denne, og at en Udbygning af betinget Domfældelse og af Ungdomsfængsel saaledes, som det nu er sket i Sverige, vil være gode Midler overfor Sinkernes Kriminalitet.
    I 1943 holdt Kriminalistföreningen i Finland Møde i Fællesskab med Finska Juristföreningen til Drøftelse af »den nya lagstiftningen om unga förbrytare», indledet af justitierådmannen HEIKKI TAULERI. Loven af 31/5 1940 herom traadte i Kraft 1/1 1943, og dens nye og vigtige Bestemmelser, der angaar Personer mellem 15 og 21 Aar, hjemler dels Frafald af Strafforfølgning mod Etablering af Forsorg, dels udvidet Adgang til betinget Domfældelse, dels Anvendelse af Ungdomsfængsel efter Bestemmelse af den særlige Fængselsdomstol. Som anden Indleder gennemgik fattigvårdsöverinspektör PAAVO MUSTALA de Foranstaltninger, som den nye Lov giver Tilsynsmyndighederne Anledning til at træffe.

636 ANM. AV DE NORDISKA KRIMINALISTFORENINGARNAS ÅRSBOK.    Det sidste af Aarsmøderne var det svenske i November 1943, hvor hovrättsassessor KURT HOLMGRENS Foredrag om »brottmålsjuristens utbildning» fulgtes af en Række Indlæg, der viste den store Interesse, dette Emne, som længe har staaet paa Dagsordenen, vækker. Medens der var ret stor Enighed om, hvilke Discipliner Straffedommeren og Forsvarsadvokaten bør have sin Uddannelse suppleret med — Kriminalpolitik, Kriminologi, Retspsykiatri og Psykologi, herunder Vidne- og Forhørspsykologi, Retsmedicin m. m. — var der delte Meninger om, hvorledes denne Uddannelse skulde etableres. Indlederen var stemt for korte Kursus, der skulde besøges efter Eksamens Aflæggelse og paa et Tidspunkt, da den praktiske Uddannelse var begyndt. Fra anden Side ansaa man langvarigere Kursus med en egentlig Praktikanttjeneste paa de forskellige Institutioner for nødvendige for at opnaa et tilfredsstillende Resultat. Enkelte Røster hævede sig for at indlægge Undervisningen i den akademiske Studietid.
    Udover disse Referater af Aarsmøderne bringer Bogen to originale Afhandlinger, nemlig af Direktør HARTVIG NISSEN: »Noen ord om fangebehandling» og af Docent dr. VELI VERKKO: »Brottskalender, material avsett att belysa tiden för brottets begående».

O. Haack.