642 NORDISKT OCH INTERNATIONELLT.O. HJ. GRANFELT. Valda juridiska uppsatser. Helsingfors 1944. 197 s. Fmk 150.00. — Juridiska föreningens i Finland publikationsserie N:o 14.

    I samband med att akademikansler Otto Hjalmar Granfelt den 15 november 1944 fyllde 70 år, utgav Juridiska föreningen i Finland, vars ordförande han länge varit, en samling uppsatser av honom, de flesta förut publicerade på skilda håll. Boken inledes med ett föredrag, som kansler Granfelt höll i Stockholm och Uppsala på våren 1943, angående utvecklingen i Finlands civilprocessrätt mot materiell rätt och psykologisk uppfattning. Från festskriften för Wrede har hämtats uppsatsen »Partshabilitet och processhabilitet enligt internationell civilprocessrätt» och från festskriften för Marks von Würtemberg, minnesskriften för 1734 års lag och festskriften för Vinding Kruse uppsatserna »Jura novit curia», »Adhäsionsprincipen» och »Förfarandet enligt finländsk rätt då inteckning sökes och fastställes». Från Svensk Juristtidnings festhäfte för Wedberg 1941 har hämtats en uppsats om krigsrätterna på Sveaborg under svenska tidens sista decennier. De övriga uppsatserna äro »Riksdagen såsom högsta domstol i gångna tider» samt biografier över Wach och Wrede.

I. S.

 

    Strafforfølgningen i Danmark efter Okkupationen har siden Fremkomsten af Professor HURWITZ' Afhandling i SvJT 1944 pag. 833—52 været yderligere drøftet i det i Stockholm af danske Flygtninge udgivne Ugeblad DANSKEREN. I en Lederartikel har Bladet fastslaaet, at Opgøret med de danske Quislinger maa foregaa i Overensstemmelse med danske Retstraditioner, og at det maa være magtpaaliggende, at man ved dette Spørgsmaals Løsning undgaar at foretage noget, der ikke i det øvrige Norden kan akcepteres som foreneligt med den fælles Retskultur. Bladet har videre bragt en Række Specialartikler, hvori det hævdes, at tilbagevirkende Kriminalisering forsaavidt kan undgaas, som Quislinge-Handlingerne stort set allerede efter gældende dansk Lov kan rammes som Drab, Frihedsberøvelse, Mishandling, Brandstiftelse eller Medvirken dertil eller efter den generelle Forræderi-Bestemmelse, men at det dog er paakrævet at give en ny tilbagevirkende Lov, der udspecialiserer og karakteriserer de strafbare Forhold, og som afskærer de Fortolkningstvivl, der kunde opstaa, hvis den nugældende Lov skulde anvendes, hvorhos tilbagevirkende Strafskærpning i hvert Fald er fornøden, ifald man — hvad der synes at være stærke Krav om — skal have Mulighed for at ramme Quislingerne med Dødsstraf, idet den militære Straffelovs Hjemmel til denne Strafarts Anvendelse, jfr Hurwitz 1. c. pag. 849 o. f., i saa Fald næppe vil blive betragtet som fyldestgørende.

V.

 

    Styrkelse av påtalemyndighet og domstoler i anledning av straffeforfølgning mot landsforredere i Norge. Den provisoriske anordning av 16. februar 1945 om rettergang i landssviksaker legger forfølgningen av disse saker til vår ordinære påtalemyndighet og pådømmelsen til våre alminnelige straffedomstoler. Det ledende synspunkt har vært, at det ikke skal være noen særbehandling av disse saker. Påtalen tilligger statsadvokatene og riksadvokaten. Domstolene er som vanlig herreds- og byrettene, lagmannsrettene og Høyesterett.
    Imidlertid har sakenes mengde gjort det nødvendig å styrke det ordinære

NORDISKT OCH INTERNATIONELLT. 643rettsapparat. Til riksadvokatembetet er blitt knyttet 4 statsadvokater, hvorav de 3 utelukkende vil bli opptatt med landssviksaker. Til behandling av disse er det siden opprettet 17 midlertidige statsadvokatembeter, i regelen ett i hvert fylke. Ved herreds- og byrettene er ialt 19 dommere — regelmessig en i hvert fylke — blitt oppnevnt til å behandle alle landssviksaker innen fylket. Hvad lagmansrettene angår er det vid Eidsivating lagmannsrett organisert en ny selvstendig avdeling for landssviksaker med en midlertidig lagmann (høyesterettsdommer Erik Solem) og 3 lagdommere. For de øvrige fire lagmannsretters vedkommande er det oppnevnt det nødvendige antall lagmenn og lagdommere til å behandle disse saker.

C. P.