Dansk juridisk Litteratur i Aarene 1942—44. De tre mørke Aar, som er gaaet, siden der sidste Gang her i Tidsskriftet blev meddelt en Oversigt over dansk juridisk Litteratur i den nærmest forudgaaende Tid, har ikke været præget af stor videnskabelig Produktivitet inden for Juraen, og dette gælder i særlig Grad det sidste Aar. At visse Omraader inden for Retssystemet, navnlig den gældende Strafferet og Retspleje, i de sidste 3 Aar ikke har fristet til litterær Behandling, kan næppe undre; men ogsaa inden for de øvrige Discipliner er det forholdsvis faa nye Arbejder, som har set Lyset i dette Tidsrum. Ligesom i de nærmest foregaaende Aar — men i Modsætning til, hvad der ellers plejer at være Tilfældet inden for dansk Retslitteratur — er Behandlingen af den gældende Ret til en vis Grad traadt i Skygge for historiske Undersøgelser og den almindelige Retslære. At den levende Interesse for de ældre Udviklingstrin i dansk Rets Historie og for de almene Retsproblemer overhovedet til Dels er en Følge af Sammenstødet med den nazistiske Ideologi og dennes for Tyskland beskæmmende Udslag inden for dansk Rets- og Samfundsliv, behøver ingen nærmere Paavisning; men man tør maaske haabe, at Interessen vil bevares, ogsaa efter at den sørgelige Grund til dens Opstaaen er bortfaldet.
    I Det danske Sprog- og Litteraturselskabs store Kildepublikation: »Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene», som paabegyndtes 1920 blev Bind VII afsluttet 1942 med Udsendelsen af Indledningen til Valdemars sjællandske Lov ved Arkivar ERIK KROMAN. Efter at der i Begyndelsen af indeværende Aar yderligere er udsendt to Tekster af Jyske Lov (den latinske Oversættelse med Knud Mikkelsens Glosser og den plattyske Oversættelse) med Indledninger, staar nu kun tilbage at udgive den eftermiddelalderlige Tekst af Jyske Lov. Naar dette er sket — vistnok endnu i 1945 — vil den store 8 Binds Udgave være

STIG IUUL. 817helt afsluttet og dansk retshistorisk Forskning have opnaaet en Kildeudgave, svarende til den, Schlyter tilvejebragte for Sveriges Vedkommende for snart 100 Aar siden. Paa den anden Side maa det indrømmes, at Udgaven henvender sig til en meget snæver Kreds af Fagfolk, og i Erkendelse heraf har Sprog- og Litteraturselskabet planlagt en Oversættelse til moderne Dansk af de vigtigste Tekster i Udgaven, og de første Hæfter af denne Oversættelse er udsendt i Begyndelsen af 1945 (jfr SvJT 1945 S. 640). Med en saadan Oversættelse, forsynet med udførlige Indledninger og Kommentarer, vil det forhaabentlig lykkes at imødekomme de Ønsker, der i Tidens Løb er fremsat fra talrige Juristers Side om en Udgave af de gamle danske Love, som ikke forudsætter speciel filologisk Indsigt hos Læserne.
    Adskillige Faghistorikere har i de sidste 3 Aar ydet Bidrag til den retshistoriske Litteratur. Nævnes kan saaledes den nylig afdøde Dr. phil. HANS JENSENS lille Skrift »Nordisk Statsstyre» (1942). Forfatteren, der maaske var den Forsker, som havde det mest indgaaende Kendskab til den danske Enevælde, har her i en Række korte Kapitler, der oprindelig fremkom som Dagbladskronikker, kastet interessante Strejflys over denne Periode af dansk Forfatningshistorie og navnlig betonet, i hvor stor Udstrækning den respekterede Borgernes Rettigheder og personlige Frihed. Et andet Arbejde af lignende Art er cand. mag. NICOLAI KRARUPS »Fra Herredsting til Folketing. Danske Statstanker» (1942), der skildrer den danske Samfundsudvikling fra den ældste Tid til Nutiden med stærk Fremhævelse af den demokratiske Linie i Udviklingen. Bogen, der i første Linie er tænkt som Grundlag for Studiekredse, har paa 131 smaa Sider koncentreret et meget stort Stof, belyst ved talrige Paralleler fra den almindelige europæiske Udvikling; men Fremstillingen stiller ikke smaa Krav til Læserens almindelige historiske Dannelse. Som Grundlag for en af den danske Statsradiofoni arrangeret Forelæsningsrække med særligt Henblik paa Studiekredse har STIG IUUL udsendt en kortfattet dansk Retshistorie af populært Tilsnit: »Lov og Ret i Danmark» (1942).
    I Anledning af 75-Aarsdagen for den danske Overformynderibestyrelses Centralisering i 1869 ved Oprettelsen af det for hele Landet fælles Overformynderi i København har Ekspeditionssekretær i Overformynderiet JOH. H. KOCK offentliggjort »Bidrag til Københavns Overformynderis Historie» (1944), der giver en paa grundige Arkivstudier bygget og i videnskabelig Henseende tilfredsstillende Undersøgelse af Oprindelsen til den for dansk Ret saa ejendommelige Overformynderibestyrelse. Særlig Vægt er lagt paa Skildringen af Forholdene i det 18. Aarhundrede, da Rammerne for den nuværende Ordning fastlagdes. I et andet Plan ligger L. F. LA COURS »Sogneraad og Amtsraad. Et Bidrag til den danske Landkommunalforvaltnings Historie i Anledning af 100-Aarsdagen for Anordningen 13/8 1841» (I 1941, II 1944), der nærmest har faaet Karakter af en uhyre Materialsamling. (Et tredie Bind indeholdende Referater af Rigsdagsforhandlingerne vedrørende Emnet fra 1867 til Nutiden er stillet i Udsigt.)

 

52—457004. Svensk Juristtidning 1945.

818 STIG IUUL.    Inden for den almindelige Retshistorie indtages Førstepladsen af det af Dr. juris utriusque C. W. WESTRUP i 1944 udsendte Bind I af hans 'Introduction to early Roman Law', hvoraf Bind II saa Lyset 1934 og Bind III 1939. Forfatteren, der som bekendt nyder stor international Anseelse som en af de fornemste Kendere af den ældste romerske Ret, har her paa et omfattende retssammenlignende Grundlag undersøgt den ældste familieretlige Ordning ('The patriarchal joint family'), dens Struktur og familieformueretlige Konsekvenser. Beslægtede Problemer undersøges i hans »Recherches sur les formes antiques de mariage dans l'ancien droit Romain» (1943), hvori Forholdet mellem de to romerske Former for Ægteskab forklares derved, at manus-Ægteskabet, indgaaet ved confarreatio, var den patriciske Form, medens Ægteskabet uden manus oprindelig fandtes mellem Plebejerne. Til Afløsning af Jul. Lassens Lærebog i romersk Privatret, der i snart 40 Aar har været Grundlag for Undervisningen i Romerret ved Københavns Universitet, har STIG IUUL udsendt »Grundrids af den romerske Formueret» (1942; 2. Opl. 1944), der i højere Grad end den ældre Fremstilling søger at trække Udviklingslinien op inden for den romerske Privatret (Jfr. Adam Jacobis Anmeldelse i Ugeskrift for Retsvæsen 1943 B S. 316—20).
    Det mest omdiskuterede Værk inden for den danske Retslitteratur fra de senere Aar er VINDING KRUSES »Retslæren I—II (1943), hvoraf store Afsnit tilligemed Uddrag af visse af hans tidligere Værker er optaget i hans »Det kommende Samfund I—II» (1944). Navnlig det sidste Værk, som henvender sig til vide Kredse, har givet Anledning til omfattende Meningsudvekslinger mellem Forfatteren og hans forskellige Anmeldere i Tidsskrifter og i Dagspressen, i den Udstrækning Grænserne for Ytringsfriheden under Besættelsen gjorde det muligt. Hvad Retslæren angaar, har den i sig optaget et Par af Vinding Kruses tidligere offentliggjorte Monografier (»Retskilderne», »Viljeserklæringen») samt et ordret Optryk af store Dele af hans Doktordisputats fra 1913 (»Arbejdets og Kapitalens Organisationer retsligt bedømt»). Hovedparten af det over 1,200 Sider store Værk er dog nyt Stof og indeholder navnlig i de »særlige Dele» talrige Reformforslag inden for Retsordenens forskellige Omraader. Adskillige af disse Forslag fremtræder imidlertid som temmelig svagt begrundede og mere som Udslag af Forfatterens subjektive Opfattelse end som Resultatet af en strengt objektiv Undersøgelse. Nogle af de kraftigste Indvendinger, som er fremsat imod Værket, retter sig imod det statsretlige Afsnit, i hvilket Forfatteren efter en sønderlemmende Kritik af Demokratiets Institutioner skitserer en fremtidig statsretlig Ordning. Under denne skal den lovgivende og udøvende Magt være koncentreret hos en Rigsforstander med et raadgivende Rigsraad af sagkyndige ved sin Side, medens Domstolene skal supplere sig selv og derved staa som Garant for Borgernes Frihedsrettigheder. I øvrigt skal her kun henvises til de indgaaende Anmeldelser af O. A. Borum i SvJT 1944 S. 375—99 (med Vinding Kruses Replik), Torben Lund i Ugeskrift for Retsvæsen 1944 B S. 255—66 og Stig Iuul i »Juristen» 1945 S. 65—96.
    Ogsaa de to Professorer i klassisk Filologi ved Københavns Universi-

DANSK JURIDISK LITTERATUR I AARENE 1942—44. 819tet CARSTEN HØEG og HARTVIG FRISCH har hver for sig ydet Bidrag til Belysning af Retslærens almindelige Problemer. Høeg, der har haft en fremtrædende Plads inden for den danske Modstandsbevægelse, har i »Stat og Individ» (1942) søgt at finde Udtryk for, hvorledes de i Titlen angivne Modsætninger efter dansk Retsopfattelse maa afgrænses i deres indbyrdes Forhold. I »Magt og Ret i Oldtiden» (1944) belyser Frisch det ældgamle Problem inden for Retslæren paa Grundlag af de bevarede Kilder fra Homer til Perserkrigenes Tid. Uagtet adskilligt af det medtagne Stof kun periferisk berører Værkets Hovedemne og fortrinsvis har litteraturhistorisk Interesse, følger ogsaa Fagjuristen den velskrevne Fremstilling med stor Interesse. Selv hvor Forfatteren beskæftiger sig med Forhold, der ligger os meget fjernt i Tid, har hans Udtalelser ofte direkte Adresse til Nutiden, og man imødeser med Forventning Fortsættelsen af Værket og dets Behandling af den peloponnesiske Krigs Tidsalder. Athens Optræden over for Melos harj o en slaaende Parallel i Begivenhederne den 9. April 1940.
    1944 udsendte Professor POUL ANDERSEN »Dansk Statsforfatningsret I», der efter en udførlig historisk Oversigt over den danske Forfatningsrets Udvikling, herunder Islands, Færøernes og Grønlands Retsstilling, behandler Spørgsmaaalet om de statsretlige Retskilder, Territoriet, Indfødsretten samt Kongens og Ministrenes Retsstilling. Da I Bind er paa ca. 450 Sider, vil det ses, at Poul Andersens Fremstilling, naar den foreligger afsluttet, vil have et meget betydeligt Omfang og saaledes ved Siden af at tjene som Lærebog vil kunne blive den længe savnede statsretlige Haandbog. Af Indholdet skal kun et enkelt Punkt nærmere omtales: I Afsnittet om Sædvaneretten forkaster Forfatteren Folketingsparlamentarismen som fastslaaet Retssædvane i dansk Ret. Naar han til Støtte for sin Opfattelse bl. a. henviser til, at der ikke fra Kongens Side foreligger nogen Udtalelse om, at Kongemagten føler sig retlig forpligtet til ikke at afvige fra den bestaaende Praksis, maa heroverfor bemærkes, at Kongemagtens Valg af Ministre i Overensstemmelse med Folketingets Flertal i snart et halvt Aarhundrede paa den anden Side heller aldrig har været ledsaget af noget Forbehold om eller Antydning af, at Kongen ikke ansaa sig for juridisk forpligtet til at vælge sine Ministre paa denne Maade. Den eneste Udtalelse herom stammer fra 1883 — altsaa 18 Aar før Systemskiftet. I øvrigt maa jeg henvise til de foreliggende Anmeldelser af Erik Fahlbeck i SvJT 1944 S. 575—77, Nils Herlitz i Nordisk administrativt Tidsskrift 1944 S. 160—66 og. J. Himmelstrup i Ugeskrift for Retsvæsen 1944 B S. 175—80 og Ernst Andersen i »Juristen» 1944 S. 335—42.
    Fra samme Forfatters Haand foreligger nu i 3. Udgave »Næringsretten i Hovedtræk» (1944), der indeholder en à jour Føring af Fremstillingen, samtidig med at denne paa visse Punkter er udvidet.
    Medens Folkeretten tidligere var en næsten uopdyrket Disciplin inden for dansk Retslitteratur, har nu i Løbet af ca. 20 Aar ikke mindre end 3 forskellige Fremstillinger set Lyset. Axel Møllers var den grundige og omhyggelige Haandbog, men kun i begrænset Omfang egnet som Lærebog, Carl Rastings har til Gengæld en ret stærk Slagside til

820 STIG IUUL.den pædagogiske Side. Professor ALF ROSS' »Lærebog i Folkeret I» (1942) er ganske vist ogsaa tænkt som Lærebog for juridiske Studerende, men er som saadan af en ganske særegen Støbning. Forfatterens store Interesse for retsteoretiske og retsmetodiske Spørgsmaal læggr sig klart for Dagen i hans Værk og bevirker, at dette samtidig med at tjene som Lærebog i Folkeret bliver en interessant Indførelse i retsfilosofiske Tankegange, som ligger de tidligere Fremstillinger meget fjernt. Værket er anmeldt af Torsten Gihl i SvJT 1943 S. 512 f.
    Inden for den privatretlige Litteratur maa i første Linie nævnes Professor HENRY USSINGS »Dansk Obligationsret. Almindelig Del. Anden omarbejdede Udgave» (1942), der betyder en væsentlig Udvidelse af Fremstillingen i første Udgave. Dette Værk, der i Forbindelse med samme Forfatters »Aftaler» og »Erstatningsret» afløser Jul. Lassens »Haandbog i Obligationsrettens alm. Del», vil utvivlsomt i Retsanvendelsen opnaa samme Position, som Forgængeren havde. I en Anmeldelse i Ugeskrift for Retsvæsen 1945 B S. 33—46 har Adam Jacobi foretaget en udførlig Gennemgang og Vurdering af det omfattende Værk. Paa dette Sted skal kun tilføjes, at det romanistiske Islæt, som endnu paa visse Steder prægede Lassens Fremstilling af Obligationsretten, helt er forsvundet hos Ussing, saaledes at dennes Fremstilling med Føje bærer Navnet Dansk Obligationsret. Som Udtryk for den høje Vurdering, som er blevet Ussings Værk til Del, fik han paa Ørsteds Fødselsdag 1943 tildelt den sjældne A. S. Ørstedske Hædersmedaille i Guld. Værket er anmeldt af Hjalmar Karlgren i SvJT 1943 S. 372—377.
    Fra Professor KNUD ILLUMS Haand foreligger en større Monografi »Servitutter» (1943), hvis nærmeste Forløber i dansk Retslitteratur er Algreen-Ussings Fremstilling fra 1836. Den sidstnævnte Forfatters Udtalelse om, at der gives faa Materier i den danske Lovgivning, der er behandlet saa stedmoderligt som Læren om Servitutter, har saaledes faaet en yderligere Bekræftelse ved, at der skulde hengaa mere end 100 Aar, før hans egen Bog fandt sin Afløser. Til Gengæld betyder Illums Fremstilling en virkelig Berigelse af Litteraturen og har ikke mindst Interesse ved sin Behandling af de offentligretlige Servitutter. Bogen er anmeldt af Seve Ljungman i SvJT 1944 S. 818—19 og Ernst Andersen i Ugeskrift for Retsvæsen 1945 S. 52—59.
    1942 udsendte Professor O. A. BORUM »Personretten» til Afløsning af Viggo Bentzons Fremstilling. Ligesom Forfatterens øvrige Arbejder kendetegnes ogsaa dette ved sin klare og gennemarbejdede Fremstilling, der i væsentlig Grad forøger Bogens Værdi som Lærebog. Paa den anden Side kunde man maaske ønske, at den i noget højere Grad ogsaa havde Praktikernes Interesse for Øje. Overhovedet savner man i moderne dansk Retslitteratur den Haandbog i Personretten, som A. V. Scheel i sin Tid frembragte, men som aldrig senere har fundet sin Afløser — heller ikke i Viggo Bentzons Fremstilling. Bogen er anmeldt i SvJT 1943 S. 377 af Håkan Nial.
    1942 besørgede Borum desuden en ny omarbejdet Udgave af »Lov-

DANSK JURIDISK LITTERATUR I AARENE 1942—44. 821konflikter», hvori bl. a. det obligationsretlige Afsnit har faaet en langt mere indgaaende Behandling end i første Udgave.
    Inden for den privatretlige Lærebogslitteratur er desuden af nye Fremstillinger fremkommet S. KINCH og FL. TOLSTRUP: »Formueretten i Hovedtræk» (1944). Bogen, der tjener som Grundlag for Skovbrugsstudiet ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, gør ikke Krav paa nogen videnskabelig Originalitet; men man undrer sig noget over, at Begrebet »begrænsede tinglige Rettigheder», som forkætres ved Universitetet, stadig holdes i Hævd ved Landbohøjskolen, og over at de studerende her skal besværes med de ikke helt faa romerretlige Begreber, som er indsat i Fremstillingen. Til Brug for de studerende ved Handelshøjskolen har Docent sammesteds JAN KOBBERNAGEL udsendt en ret omfattende Lærebog: »Erhvervsretten i Grundtræk» (1943). Afgrænsningen af Erhvervsretten, der jo ikke har nogen hævdvunden Plads inden for den juridiske Nomenclatur, er sket ud fra et rent undervisningsmæssigt Behov, der bl. a. har gjort det naturligt at medtage en betydelig Del af den almindelige Formueret. Den pædagogisk set meget tiltalende Fremstilling er paa visse Punkter Førstehaandsarbejde og indtager en respektabel Plads inden for Lærebogslitteraturen (se iøvrigt Poul Jacobsen i SvJT 1944 S. 696—98). Af H. Munch-Petersen: »Den borgerlige Ret», der efterhaanden foreligger i et tilsvarende Antal Udgaver som de klassiske engelske juridiske Fremstillinger, har ERWIN MUNCH-PETERSEN besørget 12. gennemsete og rettede Udgave (1943).
    Den juridiske Doktorgrad er i det forløbne Treaar kun erhvervet af en enkelt Forfatter, nemlig Kontorchef ved Nationalmuseet TORBEN LUND. Afhandlingen, der bærer Titlen »Billedkunsten i retlig Belysning» (1944), udmærker sig ved sin grundige og sobre Behandling af Problemet, baaret af Forfatterens mangeaarige Erfaring paa dette Retsomraade. Indgaaende Anmeldelser er givet af Vinding Kruse i Ugeskrift for Retsvæsen 1944 B S. 85—100, O. A. Borum i »Juristen» 1944 S. 101—09 og Gösta Eberstein i SvJT 1945 S. 482—500.
    En anden akademisk Afhandling er Sekretær cand. jur. POUL MEYERS »Erstatningsfastsættelse ved Ekspropriation» (1943), der er fremkommet som Besvarelse af Københavns Universitets Prisspørgsmaal 1941, og som belønnedes med Universitetets Guldmedaille. Behandlingen af Problemerne er kortfattet, men vidner i det hele fordelagtigt om Forfatterens videnskabelige Evne og Selvstændighed. Bogen er anmeldt af Carl Ljungholm i SvJT 1944 S. 132—143 og af Vagn Jensen i »Juristen» 1943 S. 384—92.
    Sekretær i Justitsministeriet IB LUNØE har i »Dansk Personnavneret» (1944) givet en ret omfattende Fremstilling af Navneretten, i Hovedsagen bygget paa Justitsministeriets trykte og utrykte Afgørelser. Den praktiske Betydning af at faa systematiseret og belyst denne selv for Specialister næsten uoverskuelige Praksis er indlysende, og set under denne Synsvinkel forekommer Fremstillingen meget tilfredsstillende. Bogen er udførligt anmeldt af O. A. Borum i »Juristen» 1944 S. 421—26o g Hans Topsøe-Jensen i Ugeskrift for Retsvæsen 1944 B S. 165—74 samt af Johan Björling i SvJT 1944 S. 698—699.

822 DANSK JURIDISK LITTERATUR I AARENE 1942—44.    I Anledning af 50-Aarsdagen for Oprettelsen af »Bikuben's» Forvaltningsafdeling har »Bikuben» udgivet et Festskrift, der adskiller sig væsentlig fra de fleste Publikationer af denne Art ved foruden det obligate historiske Afsnit at indeholde flere rent juridiske Afhandlinger om Spørgsmaal vedrørende Baandlæggelse af Kapitaler. Direktør OTTO SCHLEGEL behandler Baandlæggelsesproblemet i Almindelighed. Afdelingschef i Skattedepartementet VICTOR NIELSEN har skrevet om Afgifterne paa baandlagt Arv og Gave og Fuldmægtig i Skattedepartementet POUL MADSEN om Indkomstbeskatningen med Hensyn til baandlagte Kapitaler. Alle tre Afhandlinger er meget instruktive, og af betydelig Værdi for Praktikere.
    Blandt de Lovkommentarer, som har set Lyset i Løbet af Treaaret, maa særlig fremhæves Professor STEPHAN HURWITZ' »Husdyrvoldgift» (1942) (anmeldt af J. L. Frost i Ugeskrift for Retsvæsen 1943 B S. 162—68 og J. L. Buch i »Juristen» 1943 S. 98—112), Ekspeditionssekretær BENNY LEVINS »Haandbog i Konkurrencelovgivning» (1943) (anmeldt af Erwin Munch-Petersen i »Juristen» 1943 S. 319—20) samt Sekretær BJARNE FRANDSENS »Haandbog i Færdsels- og Motorlovgivningen» (1943).
    Sluttelig skal omtales, at der af den udmærkede Lovudgave i et Bind »Danmarks Love», som udgives af O. A. BORUM og VINDING KRUSE, udkom en ny Udgave 1942, samt at det aarlige »Dansk Lovregister», som udgives af Højesteretsdommer V. TOPSØE-JENSEN, i det forløbne Treaar har vist sig mere uundværligt end nogensinde før som Vejviser gennem Vrimlen af ordinære og extraordinære Bestemmelser.

Stig Iuul.