Dansk lovgivning 1947/48.¹ I rigsdagssamlingen, som afsluttedes i september 1948, gennemførtes lovforslag, der ændrede Fœrøernes statsretlige stilling, idet Færøerne fra at være et dansk amt blev »et selvstyrende folkesamfund i det danske rige» — indenfor de rammer, som er fastsat i loven af 23 marts 1948 om Færøernes hjemmestyre.² Det færøske folk overtager ved sin folkevalgte repræsentation, lagtinget, og en af dette oprettet forvaltning: landsstyret, indenfor rigsenheden ordningen og styrelsen af færøske særanliggender. Disse falder i to grupper. Den ene omfatter sådanne forhold, om hvilke hjemmestyret enten straks eller senere kan bestemme, at de skal overgå til hjemmestyret med den følge, at dette overtager de dermed forbundne udgifter. På tilsvarende måde er hjemmestyret forpligtet til at overtage sager og sagområder, der hører til denne gruppe, når det ønskes af rigsmyndighederne. For den anden gruppes vedkommende afgøres det ved nærmere forhandling, om og i hvilket omfang disse spørgsmål kan henføres til færøske særanliggender. For de områder, der henhøres under hjemmestyret, har dette den lovgivende og administrative myndighed. De af lagtinget vedtagne og af landsstyrets formand stadfæstede love benævnes lagtingslove. De færøske myndigheders kompetence er undergivet den begrænsning, der følger af de til enhver tid bestående traktatmæssige og andre internationale rettigheder og forpligtelser, og rigsmyndighederne har afgørelsen i spørgsmål, der angår rigets forhold til udlandet. Anliggender, der ikke henhører under hjemmestyret, varetages som rigets fællesanliggender af rigsmyndighederne. Tvivlsspørgsmål om hjemmestyrets kompetence i forhold til rigsmyndighederne forelægges for et nævn, bestående af to af regeringen og to af landsstyret valgte medlemmer samt tre af højesteretspræsidenten udpegede højesteretsdommere. For at sikre, at lagtinget i videst muligt omfang får indflydelse på udformningen af særlige bestemmelser for Færøerne i love, der gives af rigets myndigheder, skal regeringsforslag, som indenholder bestemmelser, der udelukkende vedrører Færøerne, forelægges hjemmestyret til betænkning, forinden de fremsættes for rigsdagen. Der skal efter hjemmestyrets ønske i udenrigsministeriet ansættes en i færøske forhold særlig sagkyndig til bistand for ministeriet ved behandlingen af sager vedrørende Færøernes særlige erhvervsinteresser, ligesom der ved danske repræsentationer i de lande, hvor Færøerne har sådanne interesser, kan ansættes medarbejdere til særlig varetagelse af disse interesser. Drejer det sig om specielle færøske sager, kan udenrigsministeren, hvis det ikke skønnes uforeneligt med rigets interesser, bemyndige hjemmestyrets repræsentanter til efter derom fremsat ønske

 

    ¹ Närmast föregående översikt se SvJT 1948 s. 541.

    ² Jfr även SvJT 1948 s. 392 f.

direkte at føre forhandlinger under medvirken af udenrigstjenesten. Valgret og valgbarhed til organer, der hører under hjemmestyret, kan gøres afhængig af, at vedkommende er færing, men der kan iøvrigt ikke i lovgivning eller forvaltning gøres forskel på færinger og andre danske statsborgere. Færøsk er hovedsproget, men dansk skal læres godt og omhyggeligt; i offentlige forhold kan såvel dansk som færøsk anvendes. Der anerkendes et særligt færøsk flag, men rigsmyndighederne anvender Dannebrog på Færøerne, også for skibenes vedkommende.
    På riksdagen skal Færøerne være repræsenteret ved mindst to medlemmer; i øjeblikket har de eet medlem i landstinget og to medlemmer i folketinget. Amtmandsstillingen nedlægges, og i stedet oprettes en stilling som rigsombudsmand. Denne embedsmand er rigets øverste repræsentant på Færøerne og leder af rigets administration på øerne; han har i embeds medfør adgang til lagtinget og til at deltage i forhandlinger om fællesanliggender, dog uden stemmeret. Meddelelse om beslutninger i lagtinget eller landsstyret skal straks gives ham, ligesom der straks skal tilstilles ham exemplarer af lagtingslove og andre af hjemmestyret udfærdigede bestemmelser.
    Et forsøg på at afhjælpe den store bolignød er loven af 9 juni 1948 om anvisning af vœrelser og afgift af værelser; den gælder umiddelbart kun for det storkøbenhavnske område, men kan udvides til at omfatte de største af landets købstæder. Kommunalbestyrelserne fastsætter, hvilket største antal værelser en person, der som ejer eller lejer har rådighed over en beboelseslejlighed i området, kan for beholde forsin husstand. Dette antal skal dog mindst udgøre eet værelse pr. fast bosiddende medlem af husstanden med tillæg af to værelser pr. lejlighed. I denne hovedregel er visse begrænsninger: således skal værelser, der væsentlig anvendes til erhvervsmæssig virksomhed, eller som har et gulvareal på under 8 m², ikke medregnes i opgørelsen. Lejlighedens indehaver er berettiget til selv at udleje de overskydende værelser, men gør han ikke det, anvises der ham en enlig værelsessøgende pr. overskydende værelse; ingen er dog pligtig at udleje mere end fire værelser, og der bør ved anvisningen i videst muligt omfang tages hensyn til udlejerens ønsker med hensyn til den anviste lejers køn og alder. Endvidere fastsætter loven en række betingelser for, at anvisning kan finde sted; således kan anvisning ikke ske, når lejlighedens indehaver eller dennes ægtefælle er fyldt 70 år. Lejlighedens indehaver kan til enhver tid kræve sig fritaget for pligten til at udleje overtallige værelser mod til statskassen at erlægge en månedlig afgift af 40 kr. pr. værelse. Undladelse af at foretage anmeldelse af overtallige værelser og nægtelse af at udleje medfører ligeledes en afgift til statskassen.
    Den i SvJT 1939 s. 600 nævnte lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionœrer i private erhvervsvirksomheder er blevet afløst af en ny lov af 9 juni 1948, som dels fjerner en række uklarheder i den tidligere lov, dels indfører en række nye bestemmelser til beskyttelse af funktionærerne, f. ex. under indkaldelse til aftjening af mili

tærtjeneste eller ved indgåelse af ægteskab, hvilke forhold ikke mere giver arbejdsgiveren ret til umiddelbart at afskedige funktionæren.
    I SvJT 1943 s. 275 er omtalt lov om ydelse af juridisk bistand samt inkasso- og detektivvirksomhed m. v. Denne lov er blevet forlænget ved lov af 3 marts 1948, som i hovedsagen er en uændret gentagelse af den første lov.
    En nydannelse indenfor dansk lovgivning er loven af 23 marts 1948 om mœrkning af cykelstel m. v., som tilsigter at begrænse de talrige cykeltyverier. Enhver, der i Danmark fremstiller eller til landet indfører cykelstel, skal indgive anmeldelse til politiet, der tildeler anmelderen et særligt mærke, som tillige med fabrikationsnummer og årtalsmærkning for stellet skal indhugges i ethvert stel, forinden dette forlader fabrikanten eller importøren. Disse skal føre bog over, til hvilke grossister og forhandlere stellene afhændes, med angivelse af fabrikationsnumrene for de afhændede stel, og grossister og forhandlere skal føre bog over, til hvem cykelstellene videresælges, således at politiet altid kan følge en cykels vej til forbrugeren, som må legitimere sig overfor sælgeren. Endvidere foreskrives, at enhver der i Danmark erhvervsmæssigt foretager ombygning eller nedskærning af cykler, skal indgive anmeldelse til politiet. Det er forbudt såvel at fjerne som at beskadige cyklers originale stelnumre samt de i henhold til loven eller af politiet i cykelstel indhuggede numre og mærker.
    Endelig kan nævnes, at der ved lov af 1 juli 1948 er oprettet et hjemmevœrn, hvis formål er at deltage i løsningen af de opgaver, der påhviler hæren og søværnet.

Johannes Faurholt.