DANSK JURIDISK LITTERATUR 1947—49.1
Aarene 1947—49 har været kendetegnet ved en ret betydelig litterær virksomhed inden for dansk juridisk videnskab. De af universitetslærerne udarbejdede lære- og haandboger inden for de enkelte discipliner udgør vel en ikke ringe del af treaarets samlede juridiske litteratur; men ved siden af disse har dog et ikke ringe antal monografier set lyset. Af disputatser er der kun fremkommet tre. Derimod er et par værdifulde juridiske prisafhandlinger blevet trykt og derigennem gjort tilgængelige for en videre læsekreds.
Indledningsvis skal nævnes de af prof. TH. GEIGER i Aarhus offentliggjorte »Vorstudien zu einer Soziologie des Rechts» (1947). Afhandlingen ligger dog paa grænsen af den egentlige juridiske litteratur og vil næppe finde mange læsere inden for fagjuristernes kreds. I hvertfald kan det med sikkerhed siges, at forf. ikke i højere grad har gjort sit værk tilgængligt for denne kreds, idet han for at undgaa »metaphysisch-ideologisch geladene Vorstellungskomplexe wie Norm, Geltung, Pflicht, Rechtsanspruch usw.» i vid udstrækning benytter sig af et matematisk tegnsprog, indbefattende delta, theta, sigma, omega og andre græske bogstaver. Da anmelderen savner enhver sagkundskab paa dette omraade, skal han afholde sig fra at udtale nogen dom over afhandlingen og alene udtale ønsket om, at en mere kyndig anmelder vil tage den opgave op at gøre forf.s utvivlsomt værdifulde undersøgelser til genstand for en virkelig anmeldelse.
Som omtalt i sidste oversigt blev der i 1946 udsendt et hæfte af sidste bind af Det danske Sprog- og Litteraturselskabs store udgave af »Danmarks gamle Landskabslove», indeholdende en del af den eftermiddelalderlige tekst af Jydske Lov. Man havde herefter turdet haabe paa, at udgaven var blevet bragt til endelig afslutning i det følgende tre aar; men da der fremdeles ikke er udkommet mere, vil der formodentlig hengaa nogen tid endnu, før abonnenterne paa lovudgaven ser den afsluttet. Imidlertid har selskabet taget en ny opgave op, nemlig en 3-binds udgave af den middelalderlige købstadlovgivning, af hvilken
første bind udkommer i foraaret 1951. Endvidere er den af ERIK KROMAN og STIG IUUL besørgede udgave af »Danmarks gamle Love paa Nutidsdansk I—III» bragt til afslutning i 1948 ved udsendelsen af et kommentar- og registerbind. Udgaven er anmeldt af Thøger Nielsen i UfR 1950 B s. 99 f. og af POUL MEYER i Juristen 1948 s. 147 f.
Sidstnævnte anmelder erhvervede 1949 den juridiske doktorgrad paa afhandlingen: »Danske Bylag. En fremstilling af det danske Landsbystyre paa Baggrund af retshistoriske Studier over Jordfællesskabets Hovedproblemer.» Som det fremgaar af titlen, er genstanden for forf.s undersøgelser i første linie landsbyens selvstyre i ældre tid, et spørgsmaal, som hidtil kun i meget begrænset omfang har været behandlet af retshistorikerne; men for at trænge til bunds i spørgsmaalet har forf. behandlet et række almindelige problemer, som jordfællesskabet rejser. Paa dette punkt har han til gengæld adskillige forgængere; men han har været i stand til at naa væsentlig længere end disse ved i vid udstrækning at inddrage arkæologisk materiale til belysning af spørgsmaalene. Forf. viser overhovedet en imponerende bevandrethed i den arkæologiske litteratur, som ligger fjernt fra en jurists almindelige arbejdsfelt, og selv arkæologer af fag har svært ved at paavise mangler i hans litteraturbehandling. En stor del af det rent juridiske materiale har han maattet fremdrage af arkiverne i form af hidtil ukendte landsbyvedtægter, og han har derigennem kunnet uddybe vort kendskab til bylagets organisation, kompetence og procedureregler meget væsentligt. Forf. har utvivlsomt ret i, at den hidtidige danske forskning er gaaet alt for vidt i retning af at identificere den fra det 17. og 18. aarh. kendte ordning af jordfællesskabet med den i landsskabslovene 500 aar i forvejen forudsatte; men han er ikke altid selv klar over, hvornaar han befinder sig paa kendsgerningernes faste grund, og hvornaar han tager sin tilflugt til interessante, men ikke tilstrækkelig sandsynliggjorte hypoteser.
Fhv. højesteretspræsident dr. TROELS G. JØRGENSEN har til sit omfangsrige forfatterskab føjet ikke mindre end tre retshistoriske bøger. I »Strejflys over Enevældens Retsliv» (1949) har han samlet et antal tidligere offentliggjorte afhandlinger og artikler, hvortil han har føjet 5 nye. Af disse omhandler den interessanteste den 1737 paabegyndte revision af Danske Lov, til hvilken man hidtil kun har haft meget begrænset kendskab. Efter læsningen af afhandlingen forstaar man, hvorfor bestræbelserne ikke førte til noget resultat, uagtet regeringen ihenved 50 aar vedblev at sætte kvalificerede kræfter ind i arbejdet, efterhaanden som de først udnævnte medlemmer af kommissionen (og deres efterfølgere) afgik ved døden. En omfattende lovrevision kunne ikke foretages med held af jurister, der fra anden side blev overbebyrdet med administrative og andre opgaver.
I »De Ørstedske Straffelove» (1948) gennemgaar forf. udførligt de kendte 4 love fra tiden 1833—41 og paaviser detailleret Ørsteds indsats m. h. t. hver enkelt af dem. Ikke mindre interessant er det at konstatere, at kongens og stænderforsamlingernes medvirkning ved dette lovgiv-
ningsarbejde i det hele førte til en forbedring af Ørsteds oprindelige udkast. En udførligere bedømmelse er givet af anm. i Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab 1949 s. 171 f. samt af Poul Meyer i Juristen 1948 s 399 f.
Endelig har forf. i »18 Aar af Højesterets Historie» (1947) behandlet domstolens historie i det tidsrum, han selv var medlem af retten. At der tilkommer dette arbejde en betydelig kildeværdi, lader sig ikke omtviste. Dog maa det beklages, at forf. har sammenkædet fremstillingen af rettens historie med et plaidoyer for sin egen — fra mange sider stærkt kritiserede — optræden under besættelsen. Se herom nærmere SvJT 1948 s. 353 f., UfR 1948 B s. 33 f. og 81—82 samt Juristen 1948 s. 93 f., hvor prof. BORUM understreger, at dr. Jørgensen ved sine henvendelser til kongen og kronprinsen handlede paa egen haand, og at samtlige 12 dommere tog klart afstand fra hans virksomhed.
Med »Den provisoriske Lovgivning i Danmark» erhvervede dr. phil. JENS HIMMELSTRUP 1948 den juridiske doktorgrad. Afhandlingen omhandler for største delens vedkommende den i indrepolitisk henseende bevægede tid i Danmarks historie i slutningen af sidste aarhundrede, da ministeriet Estrup i en aarrække regerede i kraft af finanslove, der i form af provisoriske love var udstedt af kongen og regeringen uden om rigsdagen. Det er forf.s fortjeneste paa objektiv og lidenskabsløs maade at have belyst de retlige problemer, som knyttede sig hertil, og at have foretaget en vurdering af den i datiden førtejuridiske polemik, som i nogen grad var kompromitteret ved de enkelte forfatteres politiske synspunkter. Forf. har alene sat sig som maal atgive en deskriptiv fremstilling af den provisoriske lovgivnings historie; men hvad han i saa henseende har ydet, indeholder dog ikke særlig meget nyt. Afhandlingens tyngdepunkt ligger uomtvisteligt i hans vurdering af den foreløbige lovgivning som konstitutionelt problem. I øvrigt kan henvises til anm.s recension i Juristen 1949 s. 98 f. Et enkelt spørgsmaal er taget op af prof. Ernst Andersen i UfR 1949 B s. 17 f. (»En Højesteretsdom fra Provisorietiden») jfr sst. 107 og 172. I »Statsvetenskaplig Tidskrift 1949 s. 275 f. findes en indgaaende anmeldelse af bogen fra svensk side af docent Nilsson-Stjernquist.
Prof. ERNST ANDERSEN har i »Forfatning og Sædvane» (1947) undersøgt nogle omstridte spørgsmaal inden for forfatningsretten. I et indledende afsnit paavises, hvorledes den danske grundlov paa en række punkter er blevet underkastet en fortolkning, der i ret høj grad har fjernet gældende ret fra den ordning, grundloven gik ud fra, i lighed med hvad der er sket m. h. t. USA.s forfatning af 1787. Derefter diskuteres spørgsmaalet om, hvorvidt domstolene efter dansk ret kan tilsidesætte en lov som grundlovsstridig, hvilket har været den almindelige opfattelse, uagtet ingen højesteretsdom hidtil har statueret, at en lov var grundlovsstridig. (Derimod tilsidesatte Østre landsret i sin tid loven om lens, stamhuses og fideikommisgodsers overgang til friejendom som værende i strid med grundloven; men højesteret opretholdt loven.) Efter forf.s mening er denne teori en omplantning af
den amerikanske doktrin til dansk jordbund uden hensyn til, at dens særlige forudsætninger i USA aldrig har haft et sidestykke i Danmark, og efter hans opfattelse maa det være lovgivningsmagten og ikke domstolene, som i et givet tilfælde maa afgøre, hvorledes grundloven skal forstaas, saaledes at domstolene kun er i stand til at tilsidesætte love, som klart er i strid med grundloven. I afsnittet om »Sædvaner mod loven» hævder forf., at dansk retskildeteori har importeret den romersk-kanoniske sædvanedoktrin uden større kritik, og der gives en kortfattet, men meget instruktiv oversigt over denne doktrins historiehelt op til den nyeste tid. Forf. mener, at det er vanskeligt, om end gørligt at finde alle mellemleddene mellem Martinus (i det 12. aarh.) og H. Munch-Petersens retskildelære i »Den borgerlige Ret». Om det sidste kan man maaske have sine tvivl. Afhandlingen, der ikke mindst har interesse ved sin meget fængslende fremstilling af kampen om konstitutionen af 1787, er anmeldt af Bengt E. Grimlund i UfR 1949 B s. 44 f. og Statsvetenskaplig Tidskrift 1948 s. 359, jfr SvJT 1948 s. 661 f.
Landsdommer THEODOR PETERSENS »Retsliv og Retspleje i England» (1949) fremtræder ikke med videnskabelige aspirationer, men alene som en introduktion til studiet af engelsk ret og maa som saadan i høj grad paaskønnes. Ved sin store stofmængde og overalt à jour førte oplysninger vil den være af værdi ogsaa for dem, som i forvejen har et vist kendskab til engelsk ret, jfr. ovf. SvJT 1950 s. 435—37 samt anm.s omtale af bogen i Juristen 1950 s. 17 f.
Inden for statsforfatningsretten er i nutiden nogle af de vanskeligste problemer knyttet til reglerne om erhvervelse og fortabelse af indfødsret. Lovgivningen er i løbet af de sidste menneskealdre ændret saa mange gange, at kun specialister fuldtud behersker sammenspillet mellem de mange ældre og yngre bestemmelser, der jo ikke mindst i vore dage har vital betydning for mangfoldige mennesker. Hvor uoverskueligt omraadet er, fremgaar klarest af, at kontorchef i indenrigsministeriet KNUD LARSEN har udsendt et værk paa over 800 sider, deri meget koncentreret form behandler de herhen horende problemer (»Indfødsretslovene I—II», 1948). I sin anmeldelse af værket i UfR
1948 B s. 177 f. har prof. Poul Andersen betegnet forf.s kommentar som »en fremragende præstation», og selv om værket er af mindre interesse uden for Danmarks grænser, bor det ikke lades uomtalt paa dette sted, jfr. ogsaa E. R. Rognliens meget anerkendende anmeldelse i TfR 1949 s. 230—36.
Prof. POUL ANDERSENS »Dansk Statsforfatningsret I» er 1949 udkommet i en med henblik paa dens anvendelse som lærebog stærkt forkortet udgave. En midlertidig fremstilling af den del af statsretten, som hidtil ikke er behandlet af forfatteren, er tilvejebragt af proff. ERNST ANDERSEN og ALF ROSS (1948) med benyttelse af visse afsnit af BERLINS Dansk Statsforfatningsret. Største delen af bogen hidrører dog fra de to førstnævnte forfattere.
Inden for den strafferetlige litteratur maa først nævnes, at prof.
OLUF H. KRABBE 1947 har udsendt 4. udgave af sin kommentar til straffeloven af 1930. Værket er nu vokset til næsten 800 sider og har i tidens løb mere og mere faaet karakter af en fremstilling af hele den danske strafferet inden for de rammer, som kommentarformen afstikker. Af de tilføjelser, den sidste udgave har modtaget, skal herkun nævnes forf.s kritik af de i lovgivningen efter 1945 foretagne fravigelser af princippet om, at der ikke maa tillægges straffelove tilbagevirkende kraft (nemlig m. h. t. forbrydelser begaaet under besættelsen). Anm. af Jørgen Trolle i Juristen 1948 s. 298 f. og af Stephan Hurwitz i UfR 1948 B s. 64.
KNUD WAABEN: »Betingede Straffedomme» (1948) er skrevet af forf. i hans studietid som besvarelse af et udsat prisspørgsmaal. Afhandlingen belønnedes med guldmedaljen og var i kraft af sin modenhed og sin beherskelse af de praktiske problemer, de betingede straffedommerejser, af en saadan kvalitet, at det nedsatte bedømmelses udvalg — hvilket meget sjældent sker — indstillede den til udgivelse. De indgaaende anmeldelser, bogen har været gjort til genstand for (UfR 1949 B s. 27 f., Juristen 1948 s. 317 f., TfR 1948 s. 466 f. og NTfK 1949 s. 375 f.), og lil hvilke der paa dette sted kan henvises, er da ogsaa enige om, at den fremtidige diskussion om de betingede straffedomme vil være nødt lil at tage stilling til de af forf. fremsatte synspunkter, og om, at man med forventning imødeser forf.s fremtidige juridiske produktion.
Ved indførelsen 1944 af en obligatorisk undervisning i kriminologi som led i den juridiske uddannelse i Danmark føltes det som et savn, at der ikke forelaa nogen dansk fremstilling som grundlag for denne undervisning. Med sin »Kriminologi» (1948) har prof. STEPHAN HURWITZ opfyldt dette behov, samtidig med at han — som udtalt af prof. Andenæs i dennes anmeldelse i TfR — har tilvejebragt »standardverket i nordisk kriminologi». Bogens fortjeneste ligger ikke mindst i den store nøgternhed, hvormed forf. tager stilling til værdi en af demange i den foreliggende litteratur fremsatte teorier. Iøvrigt kan henvises til de omfattende anmeldelser i SvJT 1948 s. 509 f. jfr. 274, UfR 1948 B s. 191 f., Juristen 1948 s. 312 f. og TfR 1948 s. 286 f.
Fra prof. Hurwitz' haand foreligger desuden 2. udgave af hans »Den danske Strafferetspleje» (1949), der fremtræder som en à jourførelse af 1. udgave fra 1937 f. Anmeldt af Th. Roepstorff i UfR 1950 B s. 73 f.
Fra processens omraade maa endvidere omtales prof. ERWIN MUNCH-PETERSENS 4. udgave af Tvangsfuldbyrdelse (1948), jfr. SvJT 1949 s. 55 og 605 f. I forhold til 3. udgave fra 1937 betegner den foreliggende udgave ikke blot en à jour føring, men ogsaa en væsentlig udvidelse og for visse afsnits vedkommende en fuldstændig omarbejdelse. Anmeldt af Henrik Tamm i Juristen 1948 s. 392 f. Højesteretsdommer J. L. FROST har udsendt 2. udgave (1949) af sin af alle praktikere højt paaskønnede haandbog »Fogedforretninger», der udkom i 1. udgave 1931. Anmeldt af Henrik Tamm i Juristen 1949 s. 310 f.
Oversigten over den privatretlige litteratur kunne passende indledes med en omtale af prof. VINDING KRUSES »En nordisk Lovbog» (1948), der efter sit indhold er af rent civilretlig karakter. Da dette arbejde imidlertid er meget indgaaende vurderet af 8 anmeldere i indeværende aargang af SvJT (s. 321—37 og 879—97 jfr. s. 925), maa det paa dette sted være tilstrækkeligt at henvise hertil og til Jan Kobbernagels og Bent Nebelongs anmeldelser i UfR 1950 B 17 f. samt Poul Meyers i Juristen 1950 s. 8 f.
Af H. Munch-Petersens »Den borgerlige Ret» har prof. ERWIN MUNCH-PETERSEN udsendt 13. udgave 1948, saaledes at det snart 50 aarige værk fremtræder i fuldtud à jour ført stand. Den sidste menneskealders omfattende lovgivningsvirksomhed har vel medført, at der ikke er meget tilbage af bogens oprindelige indhold, og at det positive lovstof efterhaanden præger fremstillingen i ret høj grad. I sit anlæg er bogen dog uforandret, og de foretagne systematiske ændringer maa betragtes som forbedringer. Anm. i Juristen 1948 s. 403 f., UfR 1949 B s. 447 f. samt TfR 1949 s. 228.
Det er nu 9 aar siden, at arvelovskommissionen forelagde et fuldt udarbejdet udkast til en ny arvelov til afløsning af den gamle forordning af 1845, hvis regler i tidens løb kun paa enkelte punkter er undergaaet mere indgribende ændringer. Paa et vist tidspunkt saa det ud til, at forslaget i en i det væsentlige uændret skikkelse skulle blive ophøjet til lov; men en opløsning af folketinget 1947 medførte, at arbejdet paa loven blev standset. Ganske vist er det ikke senere genoptaget, men det kan dog ikke siges at være stillet definitivt i bero. Under disse omstændigheder er det ikke nogen fristende opgave at gaa igang med at udarbejde en fremstilling af den danske arveret, medens paa den anden side Bentzons arveret fra 1931 i høj grad trænger til en afløser. Prof. BORUM har derfor valgt i »Arvefaldet» (1949) foreløbigat tage nogle spørgsmaal op, som i det væsentlige vil stille sig paa samme maade under en ny arvelov som under den nugældende, og med hensyn til hvilke Bentzons fremstilling maa betegnes som helt utidssvarende. Eksempelvis kan nævnes, at Bentzon paa den ene side ikke ansaa det for udelukket, at der efter gældende ret ud fra forholdets natur kunne fastslaas en jus separationis for arveladerens kreditorer, medens han paa den anden side ikke ansaa en saadan ret forsærlig paakrævet. Heroverfor fastslaar Borum — - efter anm.s opfattelse med rette — at en jus separationis ikke anerkendes efter positiv dansk ret, og at spørgsmaalet bor tages op ved en revision af skiftelovgivningen, jfr. de moderne regler i norsk og svensk ret.
Af særlig interesse er forf.s klare fremstilling af universalsuccessionsprincippet og hans paa grundlag af udførlige statistiske oplysninger byggede redegørelse for, hvad der rent praktisk er dansk rets nuværende standpunkt m. h. t. spørgsmaalet gældsfragaaelse eller -vedgaaelse. Om det er berettiget helt saa kategorisk som forf. gør at afvise enhver forbindelse mellem Danske Lovs 5-2-83 og universalsuc-
cessionsprincippet, er dog et spørgsmaal.1 Jeg er ikke utilbøjelig til at antage, at dette princip gennem tysk-romersk ret har gjort sig gældende til en vis grad i retsudviklingen før det 18. aarh., og det er i hvert fald ikke udelukket, at det har spillet ind ved udformningen af 5-2-83, idet de her omhandlede tilfælde i det hele svarede til dem, hvor romerretten udelukkede beneficium inventarii. Romanisten Peder Lassen i den første revisionskommission (1672—73) var da ogsaa meget begejstret for reglen, medens han iøvrigt indlog en udpræget kritisk holdning over for Rasmus Vindings lovudkast. Forf.s behandling af arvefaldets problem og legatarernes retsstilling maa ligeledes betegnes som et meget betydeligt fremskridt i forhold til den tidligere teori. Bogen er anmeldt i UfR 1949 B s. 299 f., Juristen 1949 s. 363 f. og TfR 1949 s. 236 f. af henholdsvis Niels Harbou, Jørgen Trolle og Knud Illum.
Desuden har Borum 1948 udsendt 3. udgave af »Lovkonflikter», deri snart 20 aar har været den uundværlige vejleder inden for den internationale privatrets vanskelige og ofte uafklarede spørgsmaal. Cheshire's som motto for bogen benyttede bemærkning om, at en forfatter ofte bliver sat i forlegenhed ved at læse, hvad han selv har skrevet for nogle aar siden, har maaske ogsaa større gyldighed inden for den internationale privatret end andetsteds. Anmeldt af Oluf Lind i Juristen 1949 s. 87 f.
PETER BRUUN NIELSEN beskæftiger sig i »Insemination i retlig belysning» (1948) med et af de senest opdukkede problemer inden for familieretten. Det lovende arbejde, der er udarbejdet af forf. i hans studietid, giver en god indførelse i problemet. Anm. af Jørgen Trolle i Juristen 1948 s. 229 f.
Prof. KNUD ILLUMS »Fast Ejendom. Bestanddele og Tilbehør» (1948) behandler spørgsmaal af stor praktisk betydning, omend problemstillingen paa grund af sin nære tilknytning til tingslysningslovens positive bestemmelser maaske ikke kan paaregne en tilsvarende interesse udenfor Danmarks grænser som mellem danske jurister. Benyttelsen af bogen vanskeliggøres dog i nogen grad ved manglen paa et sagregister. Blot en nogenlunde udforlig indholdsfortegnelse ville have været en stor hjælp for læserne.
Landsretssagfører BENT NEBELONGS »Om Forløfte» (1948) er fremkommet som besvarelse af et af Københavns universitet udsat prisspørgsmaal og belønnedes med guldmedalje. Afhandlingen indeholder idet væsentlige en de lege ferenda-undersøgelse med henblik paa en fremtidig nordisk fælleslovgivning om kaution og henvender sig som følge heraf til nordiske jurister i almindelighed. Disse vil her finde en klar redegørelse for problemerne som grundlag for fremtidige overvejelser, uden at forf. paa forhaand har bundet diskussionen til et i paragrafer udformet lovforslag. Anm. af W. E. v. Eyben i Juristen 1948 s. 351 f. med særligt henblik paa afhandlingens positivretlige side.
Av prof. KNUD SINDBALLES »Dansk selskabsret» I—VI har lektor landsretssagfører Niels Klerk besørget en ny og forkortet udgave (1949) med henblik paa bogens anvendelse som universitetslærebog. Herved er bl. a. bind 2, 4 og 6 helt udgaaet, medens resten af fremstillingen er ført à jour og paa visse steder omarbejdet.
HARDY ANDREASEN: »Varemærkeretten i konkurrenceretlig Belysning» (1948) har tidligere været udførlig anmeldt i SvJT 1949 s. 365 f., hvorfor der paa dette sted kun skal erindres om dette fortjenstfulde arbejde, som ogsaa i UfR 1948 B s. 197—210 er gjort til genstand for en meget anerkendende anmeldelse af Vinding Kruse.
Endelig skal inden for formueretten omtales professor ved Handelshøjskolen JAN KOBBERNAGELS »Forhandlerkonsignation» (1949), der behandler et i praksis hyppigt forekommende retsforhold, som hidtil kun i ringe omfang har tildraget sig teoriens opmærksomhed. I metodisk henseende er fremstillingen interessant ved, at forf. i første linie har baseret sin undersøgelse paa indsamlede standardkontrakter. Herved er det blevet klarlagt, at konsignationsforholdet i det hele er begrænset til visse brancher, og at det ikke udelukkende eller blot fortrinsvis har til formaal at sikre leverandøren over for medkontrahentens kreditorer. Afhandlingen er udkommet i en af Handelshøjskolen udgivet række: »Erhvervsretlige skrifter». Saafremt denne kan fortsætte den ved den foreliggende afhandling angivne linie, vil serien blive en værdifuld bestanddel af vor formueretlige litteratur. Anmeldt af Knud Illum i UfR 1950 B s. 81 f. og af Henrik Tamm i Juristen 1950 s. 255 f.
I det foregaaende er omtalt enkelte arbejder af udpræget haandbogsmæssig karakter. Til slut skal i korthed nævnes nogle enkelte andre haandbøger, uden at listen over disse gør krav paa nogen fuldstændighed. Foruden det aarlige af fhv. højesteretsdommer V. TOPSØE-JENSEN udgivne »Dansk Lovregister», der hører til de af alle jurister mest benyttede bøger, og som i 1949 udsendtes i 21. udgave, skal nævnes 4. udgave af »Karnovs lovsamling I—II» (1948) ved STEPHAN HURWITZ, jfr. SvJT 1950 s. 437 f., »Realregister til Domssamlinger i civile Sager 1937—46» (1949) ved højesteretsdommer VICTOR HANSEN og vice præsident HELGE JACOBI og 8. udgave af »Hindenburgs Formularbog» (1947) ved fhv. departementschef AAGE SVENDSEN og kontorchef HANS TOPSØE-JENSEN, hvilket fortræffelige værk er den for alle praktikere uundværlige haandbog, navnlig inden for de retsomraader, som traditionelt kun behandles i ringe omfang af teorien. STIG IUUL har besørget en nyudgave af Danske Lov (1949), der adskiller sig fra tidligere udgaver ved at fremhæve de forholdsvis faa bestemmelser, som endnu er gældende ret, samtidig med at det for de øvriges vedkommende oplyses, af hvilke nyere love de er afløst. Anm. af Thøger Nielsen i Juristen 1949 s. 230 f. Endelig foreligger der i »Løsørekøb. Kommentar til Lov om Køb af 6. April 1906» ved højesteretssagfører HENNING HASLE og landsretssagfører BENT NEBELONG (1949)en tiltrængt kommentar til købeloven. Anm. af Henry Ussing i UfR 1950 B s. 230 f.
Stig Iuul.