VEJEN TIL DEN SOCIALE FRED.
AV
PROFESSOR FR. VINDING KRUSE.
Det store onde i denne forgjorte verden er mistilliden mellem menneskene. Det er mistilliden, den stadig lurende mistro til hinandens hensigter, der forhindrer det gode samarbejde mellem folkene og klasserne.
Mellem folkene er denne mistillid skyld i staternes sindsyge rustningskapløb, der koster menneskeheden hvert år mange milliarder, der burde være anvendt til forbedring af menneskenes livsvilkår. Men det er også mistilliden, der indenfor det enkelte folk hindrer det rette samarbejde og den gode fælles ånd mellem klasserne. Til de ydre krige mellem folkene, der stadig raser i forskellige dele af denne jord — trods to ødelæggende verdenskrige — svarer de kraft- og tidødelæggende sociale kampe mellem klasserne indenfor det enkelte folk. Til at modvirke og afskaffe krigene kan et lille folk ikke gøre synderligt; her er det stormagterne, der er de afgørende.
Hvad hvert enkelt lille folk selv, uafhængig af andre, nu kan gøre, indenfor sit eget lands grænser, er: at søge at bringe de indre sociale kampe til ophør. Hvem ved: måske går også vejen til fred mellem folkene gennem de sociale kampes ophør indenfor de enkelte folk, hver for sig.
Mistilliden mellem klasserne indenfor det enkelte samfund er i første række arbejderklassens mistillid til arbejdsgiverne, særlig til de store industrielle virksomheder, og dermed til det såkaldte kapitalistiske samfund idethele. Enhver, der kender de jævne arbejdere på nærmere hold, ved, at der blandt dem findes en sådan dyb mistillid til det samfund, de lever i. Arbejderklassen som helhed har nu en gang fået den opfattelse, at arbejderne gennem de store industrielle virksomheder, der gennem aktiesystemet er i kapitalens hænder, er genstand for den såkaldte kapitalistiske udbytning. Aktier er upersonlige væsener. Flertallet af aktionærerne har ingen personlig, menneskelig interesse i selve virksomheden, men kun i dens udbytte. Aktierne, som er virksomhedens kapitalgrundlag, har disse mennesker