70 POUL GAARDEN Dansk lovgivning 1954-55.1
Der fremkom ikke indenfor de mere centrale lovgivningsområder nydannelser af større rækkevidde i 1954—55. Blandt de vedtagne love er der anledning til at fremhæve:
Færdselsloven af 24. maj 1955. Loven, der træder i stedet for en ældre færdselslov af 1932 og en lov af 1927 om motorkøretøjer, gav anledning til en meget indgående og livlig diskussion i folketinget og i pressen. Den tager sigte på ved en modernisering af de gældende regler at fremme færdselssikkerheden, og den har som baggrund en stigning af færdselsulykkernes tal. Særlig anledning til debat gav spørgsmålet om genindførelse af en almindelig hastighedsbegrænsning for motorkøretøjer. Indtil 1. juli 1953 gjaldt for almindelige personmotorkøretøjer en maksimal hastighedsgrænse på 60 km. i timen, men den blev ophævet ved lov af 31. marts 1953. Et mindre tal i folketinget foreslog indført en hastighedsgrænse på 80 km. i timen — i bymæssige bebyggelser 50 km. i timen —, men flertallet mente ikke, at de erfaringer, der var gjort efter ophævelsen af den almindelige hastighedsgrænse, gav noget holdepunkt for, at ulykkestallene skulle være afhængige af, om loven indeholder en sådan hastighedsgrænse, og man fastholdt en bestemmelse om, at kørehastigheden skal være afpasset efter forholdene. For motorvogne med totalvægt over 3 500 kg. og for speciellegrupper af køretøjer fastsættes derimod maksimalhastighedsbestemmelser. Et andet problem, der gav anledning til diskussion, var reglerne om udkørsel på hovedvej. Efter loven har den, der kører ud på hovedvej, altid ubetinget vigepligt for færdslen fra begge sider, men kun på steder, hvor der er anbragt en særlig færdselstavle for STOP, har den kørendo pligt til at standse køretøjet inden fremkørsel på hovedvejen. Folketinget drøftede i forbindelse med forslagets bestemmelser om spirituspåvirkede motorførere værdien af at gå over til faste promillegrænser som i Sverige og Norge og fik herunder forelagt en indstilling afgivet i februar 1955 af et fællesnordisk udvalg gående ud på, at strafbarhedsbestemmelserne i væsentligt omfang knyttes til en bestemt alkoholpromille i førerens blod. Flertallet ønskede imidlertid at bevare den frie bevisbedømmelse, og lovens bestemmelse herom kom til at lyde på, at motorkøretøj ikke må føres af nogen, der har nydt spiritus i et sådant omfang, at han er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde. I praksis vil oplysning om blodalkoholpromillen —som hidtil — faktisk spille en meget vigtig rolle.
Lov af 29. april 1955 om straf for folkedrab. I 1951 ratificerede Danmark konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab, og loven slutter sig nøje til konventionen. Der fastsættes straf af fængsel på livstid eller på tid ikke over 16 år for den, der gør sig skyldig i de i konventionen nævnte forhold.
Lov af 29. april 1955 om visse domfældtes retsstilling med hensyn til udøvelse af rettigheder. Efter en lov af 1951 er det den almindelige regel, at strafbart forhold ikke medfører tab af borgerlige rettigheder. For personer, der forud for denne lov var dømt for landsskadelig virksomhed og med hjemmel i forræderilovgivningen frakendt visse i loven særlig nævnte rettigheder, deriblandt stemmeret og valgbarhed i offent-