Højesteretssagførerprøven, offentlig votering i Danmarks Højesteretm. v.
    Efter at den i SvJT 1957 pag. 289 omtalte betænkning var afgivet, fremsatte justitsministeren i oktober 1957 forslag til lov om ændringer i retsplejeloven. Forslaget blev i Folketinget genstand for en grundigudvalgsbehandling, hvorunder der bl. a. indhentedes erklæringer frade juridiske fakulteter og fra landsretterne, ligesom udvalget modtoghenvendelser fra Sagførerraadet, Højesteretsskrankens bestyrelse ogforskellige kredse af sagførere. Loven er nu vedtaget og træder i kraftden 1. juli 1958.
    Ved loven indføres betegnelsen »advokat» som fælles for alle sagførere, men de nuværende højesteretssagførere, overretssagførere, landsrettssagførere og underretssagførere har ret til fortsat at bevarederes hidtidige titel. Enhver advokat kan møde for underret, medens adgangen til at møde for landsretterne ligesom hidtil betinges af, at den paagældende bestaar en prøve (paa forsvarlig maade udfører 3med mundtlig domsforhandling sluttende sager for en landsret). Derimod afskaffes prøven for Højesteret, og mødeberettiget for denne domstol er fremtidig enhver advokat, der i 5 aar har været i virksomhed som advokat med møderet for landsret, og som fremlægger erklæring fra vedkommende landsret om, at han er øvet i procedure. Dog kan enadvokat miste sin møderet for Højesteret, naar retten skønner, at hanhar vist sig uegnet til at procedere for Højesteret. Møderetten kan generhverves ved rettens beslutning derom.
    Om offentlig votering bestemmer loven, at i højesteretssager samt i borgerlige landsretssager, der behandles uden medvirken af sø- eller handelskyndige dommere, skal dommen eller kendelsen indeholde oplysning om de forskellige meninger under afstemningen vedrørendesaavel resultatet som begrundelsen med angivelse af de paagældende dommeres navne. Dommernes hidtidige anonymitet er saaledes ophævet, hvilket ifølge en erklæring fra Højesteret vil kunne danne udgangspunkt for en udvikling i retning af større udførlighed i domspræmisserne uden at bryde disses overskuelighed. Derimod blev etforslag om mundtlig votering i et offentligt retsmøde ikke gennemført.
    Endelig indfører loven den regel om nordiske sagføreres møderet,at retten kan tillade, at der mødes ved advokat fra andet nordiskland, naar det under hensyn til sagens karakter og øvrige omstændigheder findes forsvarligt.

Mogens Hvidt

 

    Professor, dr. jur. Poul Andersen fyldte 70 aar den 12. juni 1958 ogforlader med udgangen af august maaned sit embede som professor ved Københavns Universitet. Professor Poul Andersen var i sine unge dage ansat i indenrigsministeriet. I 1924 udgav han sin disputats: Ugyldige Forvaltningsakter, og samme aar knyttedes han til universitetet som docenti retsvidenskab. Siden 1928 har han været professor.

344 NORDISKT OCH INTERNATIONELLT    Poul Andersens forfatterskab er faldet inden for den offentlige ret. Han har udgivet en fremstilling af næringsretten og skrevet om offentligretligt erstatningsansvar. Men mest fremtrædende i hans forfatterskab er hans behandling af statsforfatningsretten og forvaltningsretten. For sit i 1954 udgivne værk Dansk Statsforfatningsret, der fremstiller forfatningsretten, som den fremtræder efter grundloven af 1953, hædredes han med Den Anders Sandøe Ørstedske Hædersmedaille i guld, og ved overrækkelsen af medaillenfremhævede professor Stig Iuul tillige den skelsættende betydning, som Poul Andersen har haft for studiet af forvaltningsretten i Danmark. Hans værkherom er lige højt værdsat af videnskabsmænd og praktikere.

Hv.