HJALMAR KARLGREN. Skadeståndsrätt. Andra upplagan. Sthm 1958. Norstedts. 251 s. Kr. 20,00, inb. 26,50. — Institutet för rättsvetenskaplig forskning (I).
I 1943 udsendte KARLGREN, der da var professor i civilret i Lund, en lærebog i erstatningsret, som bar titlen Skadeståndsläran. Efter at Karlgren i 1947 var udnævnt til højesteretsdommer (justitieråd), udgav han i 1952 bogen Skadeståndsrätt. Nu foreligger det et nyt værk, der betegner sig som Skadeståndsrätt, Andra upplagan.
Bogen fra 1952 fremkaldte en recensionsafhandling fra HENRY USSING, Ussings sidste arbejde, trykt i SvJT 1954 s. 30—37. Hovedpunktet i recensionen var — i forenklet form — at man ikke — som Karlgren — bør skelne mellem ægte culpa, d. v. s. en adfærd som er uforenelig med de herskende moralforestillinger i samfundet, og fingeret culpa, d. v. s. adfærd, der, skønt ikke culpøs i den nys angivne betydning, dog uden særlig hjemmel i lovgivningen pådrager erstatningsansvar, fordi domstolene finder, den bør modarbejdes af retsordenen, Karlgren s. 77—78 og 147 note 2 (i 1958-udgaven) og Karlgrens svar til FOLKE SCHMIDT i SvJT 1955 s. 194—97. Denne debat mellem obligationsrettens førstemand i Sverige og i Danmark har trukket linierne klart og stærkt op. Må ske i så høj en grad, at der derveder skabt mulighed for at formulere et trediestandpunkt, der byder påfordele i hvert fald i pædagogisk og fremstillingsteknisk henseende. Som udgangspunkt for et forsøg på at finde et sådant trediestandpunkt, har jeg i »Forholdet mellem Erstatningsregler i og uden for Kontrakt», navnlig s. 181 ff, søgt at foretage en analyse af den virksomhed, dommeren udøver, når han anvender den almindelige erstatningsregel. Denne analyse — som ikke skal gentages her — tyder på, at man hverken — som Karlgren mener — kan drage nogen nyttig skillelinie mellem ægte og fiktiv culpa, eller at man med mening kan begrænse culpareglen - som Ussing mener — til kun at gældefor integritetskrænkelser voldt ved positive handlinger. Anvendelse af culpareglen består i udøvelsen af et skøn over, om ansvar bør pålægges uden særlig hjemmel. En fremstilling af reglens indhold må være en beskrivelse af grundlaget for dette skøn. En beskrivelse af de faktorer, der indgår i dette skønsgrundlag, og af med hvilken vægt, de gør sig gældende, kan ikke bygges direkte på begreberne fiktiv og ægte culpa, undladelser og integritetskrænkelse.
Den bog, Karlgren udgav i 1943, var, som ALEXANDERSON fastslog i sin anmeldelse i SvJT 1944 s. 532 ff, en usædvanlig god bog. Det er imidlertid ikke helt sjældent, at ældre, gode juridiske bøger i nyeudgaver får en lighed med ældre mennesker. Skelettet er stadig godt, men kødet er ikke anbragt helt så yndefuldt som før. Nyt stof er klemt ind, gammelt skåret ud. Bogen er vel å jour, men den har mistet den litterære helstøbthed, som også en juridisk bog kan have.