Dansk lovgivning 1959—601

    Af de love, der er vedtaget i folketingsåret 1959—60, kan der være grund til at nævne:

    1. Lov nr. 344 af 23. december 1959 om erhvervelse af fast ejendom

    Loven har til formål at muliggøre kontrol med opkøb af fast ejendom i tilfælde, hvor køberen ikke er bosat i Danmark, eller hvor køberen er et selskab eller en forening, der ikke er hjemmehørende i Danmark. Baggrunden for dette lovgivningsarbejde er knaphed på grunde til ferieformål i naturskønne egne og en stigende efterspørgsel efter sådanne grunde både fra købere i de danske byer og fra købere, der er bosat i udlandet. Efter loven er køberens statsborgerforhold uden betydning, og danske og udlændinge er for så vidt ligestillede.
    Erhvervelse ved køb af fast ejendom af enhver art — ubebyggede grunde, sommerhuse, boliger eller bygninger, der er indrettet til erhvervsvirksomhed — kræver justitsministeriets tilladelse, hvis køberne er bosat i udlandet. Undtaget fra reglen er den, der vel er bosat i udlandet, men som tidligere har boet 5 år i Danmark. Tilladelse kræves ikke til erhvervelse ved arv, fællesboskifte eller ved gave mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linie. Lige med personer, der er bosat i udlandet, regnes selskaber, foreninger og andre sammenslutninger, offentlige eller private institutioner, stiftelser og legater, der ikke har hjemsted i Danmark og udenlandske offentlige myndigheder. Kontrollen med lovens overholdelse føres af tinglysningsdommeren, og der er i loven optaget bestemmelser, der skal modvirke forsøg på omgåelse af lovens regler bl. a. ved langvarige lejemål. Der er ikke i lovens tekst angivet nærmere retningslinier for, i hvilke tilfælde tilladelse til erhvervelse af fast ejendom bør meddeles. Efter bemærkningerne til lovforslaget må det forventes, at ordningen vil blive administreret liberalt, i særdeleshed over for personer eller selskaber, der i forvejen har nogen tilknytning til Danmark.

 

1 Närmast föregående översikt, avseende åren 1958—59, se SvJT 1960 s. 631.

 

POUL GAARDEN 692. Lov nr. 18 af 27. januar 1960 om hemmelige patenter

    Indgives der ansøgning om patent på opfindelser, der vedrører krigsmateriel eller fremgangsmåder til fremstilling af krigsmateriel, kan det — såfremt hensynet til rigets forsvar gør det påkrævet — bestemmes, at patent skal meddeles som hemmeligt patent. Der offentliggøres da intet om patentets genstand, og offentliggørelse af patentbeskrivelsen finder ikke sted. Opfindelserne må ikke uden samtykke fra forsvarsministeren søges patentbeskyttet i udlandet. Rettighederne i henhold til et sådant patent må ikke uden samtykke overføres til andre.

3. Lov nr. 138 af 31. marts 1960 om ændringer i borgerlig straffelov

    Ved ændringen udvides de danske domstoles kompetence med hensyn til pådømmelse af straffesager mod borgere i de andre nordiske lande. Efter de hidtidige regler var handlinger begået af fremmede statsborgere uden for dansk territorium kun undergivet dansk straffemyndighed, såfremt handlingerne var rettede mod bestemte danske interesser. Handlinger begået af danske borgere i udlandet var derimod undergivet dansk straffemyndighed, forudsat at handlingerne også på gerningsstedet var strafbare. Ved den nye lov sidestilles borgere i de andre nordiske lande og personer, der har bopæl der, med danske statsborgere, når de opholder sig her i landet.
    Ved ændringen opnås blandt andet, at der i tilfælde, hvor en person, der omfattes af den nye ordning, anholdes her i landet efter at have begået strafbare handlinger både her og i et andet nordisk land, kan tiltales for samtlige lovovertrædelser under eet.

4. Lov nr. 27 af 3. februar 1960 om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige

    Loven, der skal træde i stedet for udleveringstraktaterne med de andre nordiske lande, svarer i det væsentlige til den svenske lov nr. 254 af 5. juni 1959 om utlämning för brott til Danmark, Finland, Island og Norge, se omtalen af denne i SvJT 1959 s. 476.

5. Lov nr. 139 af 31. marts 1960 om ændringer i retsplejeloven

    Den væsentligste ændring er indførelse i retsplejeloven af et nyt kapitel, der handler om personundersøgelse i straffesager.
    Bestemmelserne omfatter
    a) en almindelig undersøgelse af en sigtets personlige forhold, herunder navnlig hans tidligere og nuværende forhold i hjem, skole og arbejde og hans legemlige og åndelige tilstand,
    b) ambulant mentalundersøgelse og
    c) indlæggelse på hospital eller åndssvageanstalt til mental observation.
    Det foreskrives, at der skal tilvejebringes sådanne oplysninger om sigtedes personlige forhold, som må antages at være af betydning for straffastsættelsen eller anvendelse af anden retsfølge end straf, og at sigtede skal mentalundersøges, når dette findes at være af betydning for sagens afgørelse. Beslutning om foretagelse af en almindelig undersøgelse af en sigtets personlige forhold kan tages enten af anklagemyn- 

 

70 POUL GAARDENdigheden eller af retten. Hvis sigtede ikke samtykker, må der dog ikke uden retskendelse rettes henvendelse om hans personlige forhold til hans pårørende eller andre privatpersoner. Ambulant mentalundersøgelse kan foretages uden retskendelse, hvis sigtede udtrykkelig samtykker. I modsat fald kræves rettens kendelse, og hvis sigtede er fængslet kan mentalundersøgelse kun ske efter rettens bestemmelse. Indlæggelse på hospital eller anstalt til observation kan kun ske efter retskendelse. Reglerne om mentalundersøgelse bygger på en betænkning afgivet i 1956 om retspsykiatriske undersøgelser i straffesager. Et i denne betænkning optaget forslag om anvendelsen af narkoanalyse er dog ikke medtaget i loven.

6. Lov nr. 200 af 18. maj 1960 om børns retsstilling og lov nr. 201 af samme dato om ændringer i retsplejelovens regler om behandling af faderskabssager

    Den førstnævnte lov er omtalt i SvJT 1960 s. 456. Ændringerne i de processuelle regler om faderskabssager er af ret stor praktisk betydning. Medens faderskabssager tidligere — i overensstemmelse med retsplejelovens hovedregel — skulle anlægges ved faderens hjemting, bestemmer den nye lov, at sagen som hovedregel ska anlægges der, hvor moderen har bopæl. Den nye ordning ventes at ville medføre en betydelig hurtigere og lettere behandling af sagerne. Danske domstoles kompetence er væsentligt udvidet ved en bestemmelse om, at faderskabssag kan anlægges i Danmark, hvis moderen eller barne har bopæl i landet. Af særlig interesse er en bestemmelse om genoptagelse af faderskabssager. Hovedreglen går ud på, at selv om der i øvrigt er grundlag for genoptagelse af sagen, må en begæring fra faderen herom afvises, såfremt begæringen ikke er fremsat inden barnet er blevet 5 år. Svarende hertil findes der i lov om børns retsstilling en bestemmelse om, at en ægtemand normalt ikke kan rejse sag om et barns stilling som hans ægtebarn, når barnet er fyldt 5 år. Begge love træder i kraft den 1. januar 1961.

 

7. Ved 3 love af 29. april 1960 er konkursloven, tinglysningsloven og retsplejeloven ændret.

    Formålet har været at forbedre den retsstilling, som underpant i løsøre indtager, således at der skabes mulighed for en mere tilfredsstillende financiering på grundlag af løsøreværdierne, svarende til den ordning, der gælder for lån mod sikkerhed i fast ejendom. Lovgivningen bygger på en kommissionsbetænkning af 1957, og den direkte anledning til revisionsarbejdet var ønsket om at skabe forbedrede lånemuligheder for landbruget ved særskilt belåning af løsøret.

 

8. Lov nr. 135 af 31. marts 1959 om registrering af rettigheder over luftfartøjer.

    Med forbillede i de for fast ejendom og skibe gældende regler indføres der et særligt register, hvori privatretlige rettigheder over luftfartøjer skal registreres for at opnå beskyttelse over for aftaler om luftfartøjet og mod retsforfølgning. Registret skal føres af Københavns by- 

 

DANSK LOVGIVNING 1959—60 71ret. Loven indeholder desuden de bestemmelser, der er fornødne for at Danmark kan ratificere den i Genève den 19. juni 1948 indgåede konvention om anerkendelse af rettigheder i luftfartøjer.

 

9.Lov nr. 252 af 10. juni 1960 om luftfart.

    Loven afløser luftfartsloven af 1923 og er nødvendiggjort dels af Danmarks tiltrædelse af den i Chicago den 7. december 1944 indgåede konvention angående international luftfart, dels af den meget stærke udvikling af den civile luftfart efter 2den verdenskrig. Lovforslaget er udarbejdet i internordisk samarbejde og svarer til den svenske luftfartslag af 1957. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes ved kongelig anordning, idet det er hensigten, at de nye nordiske lutfartslove skal sættes i kraft samtidig.

Poul Gaarden