Dansk lovgivning 1959—601
Af de love, der er vedtaget i folketingsåret 1959—60, kan der være grund til at nævne:
1. Lov nr. 344 af 23. december 1959 om erhvervelse af fast ejendom
Loven har til formål at muliggøre kontrol med opkøb af fast ejendom i tilfælde, hvor køberen ikke er bosat i Danmark, eller hvor køberen er et selskab eller en forening, der ikke er hjemmehørende i Danmark. Baggrunden for dette lovgivningsarbejde er knaphed på grunde til ferieformål i naturskønne egne og en stigende efterspørgsel efter sådanne grunde både fra købere i de danske byer og fra købere, der er bosat i udlandet. Efter loven er køberens statsborgerforhold uden betydning, og danske og udlændinge er for så vidt ligestillede.
Erhvervelse ved køb af fast ejendom af enhver art — ubebyggede grunde, sommerhuse, boliger eller bygninger, der er indrettet til erhvervsvirksomhed — kræver justitsministeriets tilladelse, hvis køberne er bosat i udlandet. Undtaget fra reglen er den, der vel er bosat i udlandet, men som tidligere har boet 5 år i Danmark. Tilladelse kræves ikke til erhvervelse ved arv, fællesboskifte eller ved gave mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linie. Lige med personer, der er bosat i udlandet, regnes selskaber, foreninger og andre sammenslutninger, offentlige eller private institutioner, stiftelser og legater, der ikke har hjemsted i Danmark og udenlandske offentlige myndigheder. Kontrollen med lovens overholdelse føres af tinglysningsdommeren, og der er i loven optaget bestemmelser, der skal modvirke forsøg på omgåelse af lovens regler bl. a. ved langvarige lejemål. Der er ikke i lovens tekst angivet nærmere retningslinier for, i hvilke tilfælde tilladelse til erhvervelse af fast ejendom bør meddeles. Efter bemærkningerne til lovforslaget må det forventes, at ordningen vil blive administreret liberalt, i særdeleshed over for personer eller selskaber, der i forvejen har nogen tilknytning til Danmark.