Juridisk litteratur i Danmark 1974—1975

 

Retslære og retshistorie.
Preben Stuer Lauridsen har skrevet disputats, Studier i retspolitisk argumentation (Juristforbundets Forlag, 688 sider). Forfatteren rejser indgående kritik af den realistiske retsteori, som den væsentligst er blevet udformet af Alf Ross. Der bygges her i særlig grad på to forskellige filosofiske retninger: Dels en sprogteoretisk anskuelse med rødder såvel i dansk filosofisk og sprogstrukturalisk tradition som i den fremtrædende engelske sprogfilosofiske skole (Wittgenstein, Austin, Ryle, m. fl.), og dels en anskuelse, der karakteriseres som videnskabsetisk, og som særlig har fundet udtryk i nordmanden Tranøy's arbejder. Efter disse grundlæggende analyser vender forfatteren sig mod sin konkrete opgave, en analyse af den retspolitiske argumentation. Materialet for undersøgelsen udgøres i det væsentlige af de juridisk betonede danske kommissionsbetænkninger fra årene 1950—1972. En række betænkninger gøres til genstand for specialstudier, bl. a. Vidnebetænkningen og flere af Straffelovrådets betænkninger.
    Af samme forfatter er der udsendt en lærebog i Almindelig retslære (Akademisk Forlag 1974, 201 sider). Foruden den juridiske metodelæ regennemgås en række retsteorier, især den realistiske, den hermeneutiske og den materialistiske; til illustration bruges en række udvalgte litteraturtekster. Bogen afsluttes med et afsnit om retssociologien og forholdet mellem retssociologien og retsvidenskaben.
    Stig Jørgensen har med Lovmål og dom (Juristforbundets Forlag 1975, 127 sider) udsendt en samling af tidligere publicerede afhandlinger, fortrinsvis om videnskabsteoretiske emner.
    Ernst Andersen: Middelalderens renteforbud — Papirdoktrin eller realitet? (Juristforbundets Forlag 1975, 67 sider) er en afhandling om indholdet, udviklingen og virkningen af det i kanonisk ret udformede forbud mod at tage renter af lån. Endvidere har Ditlev Tamm & Jens Ulf Jorgensen udsendt Dansk Retshistorie i Hovedpunkter. Bind II (Akademisk Forlag 1975, 187 sider). Fremstillingen er bygget op omkring de centrale retsinstitutioners udvikling: Stat, forvaltning og domstole — Forbrydelse og straf — Proces — Familie og ægteskab — Arv og skifte — Ejendomsret og obligationsret. Bogen, der dækker perioden fra landskabslovene til Ørsted, afrundes med et kapitel, i hvilket den danske retsudvikling belyses på europæisk baggrund.

 

Person-, familie- og arveret.
Henrik Andrup: Er ægteskabet familiefjendsk? (Sydjysk universitetsforlag 1974, 77 sider). Forfatteren behandler ægteskabet ud fra såvel retlige som kulturelle synsvinkler, og bogen munder ud i nogle legislative betragtninger og forslag. Endvidere har Ægteskabsudvalget af 1969 udsendt sin 6. betænkning: Ægteskabet i statistisk og sociologisk belysning (25 sider).

 

Hans Gammeltoft-Hansen 499Betænkningen er udarbejdet af Socialforskningsinstituttet ved Inger Koch-Nielsen.

 

Ejendomsret og obligationsret.
Bernhard Gomard: Aktieselskaber og anpartsselskaber (Juristforbundets Forlag 1974, 160 sider). Forfatteren gennemgår de to nye selskabsretlige loves forarbejder og deres anvendelsesområde. Endvidere behandles selskabers stiftelse, selskabskapitalen, de styrende organer, regnskab og revision, likvidation og fusion, erstatnings- og strafansvar; også andre emner berøres.
    Preben Lyngsø: Færdselsansvar (Juristforbundets Forlag 1975, 174 sider) indeholder en kortfattet, men alligevel håndbogsmæssig fremstilling af de særlige erstatningsretlige regler om skader forvoldt af eller på motordrevne køretøjer.
    Peter Blok har skrevet licentiatafhandling om Patentrettens konsumtionsprincip (Juristforbundets Forlag 1974, 407 sider). Han behandler spørgsmålet om patentmonopolets grænser, således som de drages dels i patentretten selv (først og fremmest gennem konsumtionsprincippet), og dels gennem den monopolretlige kontrol med patentudnyttelsen. Konsumtionsprincippets indhold og anvendelighed diskuteres i relation til både indenlandsk og international omsætning. Også de EF-retlige aspekter drøftes.
    H. G. Carlsen: Dansk Funktionærret 2. udg. (G. E. C. Gads Forlag 1974, 365 sider) er tænkt som en håndbogsmæssig redegørelse for den danske funktionærret, anvendelig for såvel jurister som andre, der i organisationsog erhvervslivet beskæftiger sig med funktionærspørgsmål. Endvidere har Ole Hasselbalch udsendt en afhandling om Ansættelsesret (Juristforbundets Forlag 1975, 480 sider). Bogen er til dels en systematisk nydannelse, idet den tværgående beskæftiger sig med den del af arbejdsretten, som i hovedsagen vedrører forholdet direkte mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Fremstillingen skildrer således de rent ansættelsesretlige regler, uanset om ansættelsesforholdet er reguleret ved lov, kollektiv overenskomst eller individuel aftale. De almindelige ansættelsestyper gennemgås, funktionærforhold, medhjælperforhold, lærlingeforhold, arbejderforhold, tjenestemandsforhold etc.
    Endelig er Per Jacobsen: Kollektiv arbejdsret (Juristforbundets Forlag 1975, 733 sider) udkommet i anden udgave, indeholdende såvel den nye arbejdsretslov fra 1973 som den nye hovedaftale fra 1975.
    Jorn-Ulrik Kofoed Hansen: Leasingkontrakter (Juristforbundets Forlag 1974, 214 sider). Afhandlingen tager i første række sigte på at give en systematiseret fremstilling af de problemer, der forekommer i forbindelse med leasingkontrakten; der er således tale om den første danske monografi om denne særlige finansieringsform.
    A. Vinding Kruse: Ejendomskøb (Juristforbundets Forlag 1975, 363 sider). Bogen er 3. omarbejdede udgave af "Misligholdelse af ejendomskøb". Fremstillingen omfatter købets indgåelse, sælgers pligter, de forskellige former for misligholdelse og misligholdelsesbeføjelserne. Bogen afsluttes med to mindre kapitler om ejerlejligheder, andelslejligheder m. v. samt mageskifte og magelæg.
    Vagn Carstensen: Fast ejendom i sameje og interessentskab (Akademisk Forlag 1974, 61 sider) indeholder en gennemgang af de tilbagevendende

 

500 Hans Gammeltoft-Hansenproblemer, der udspringer af samejeoverenskomster vedrørende fast ejendom. Gennemgangen falder i tre dele: Om samejets begreb og de afgørende sondringer, om forfølgning mod anparten, og endelig om den praktiske anvendelighed af samejeformen.
    Hans Verner Højrup: Pant (Akademisk Forlag 1975, 325 sider). Sigtet med fremstillingen er først og fremmest af pædagogisk art. Alle de traditionelle panteretlige spørgsmål behandles i bogen, der tillige i et særligt kapitel gennemgår pantebrevsformularerne i fast ejendom.
    Der er udsendt en ny samling af afgørelser, kendelser om fast ejendom, redigeret af Niels Borre, Erik Horlyck & Orla Friis Jensen (Juristforbundets Forlag 1975). Samlingen vil indeholde kendelser i henhold til miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven, lov om landvæsensretter, ekspropriationsloven, vejloven, naturfredningsloven, by- og landzoneloven, stærkstrømsloven samt almindelige betingelser for arbejder og leverancer ibygge- og anlægsvirksomhed. Samlingen udsendes hvert kvartal.
    Ole Bjørn, Lida Hulgaard & Aage Michelsen: Lærebog om indkomstskat (Juristforbundets Forlag 1975, 680 sider) rummer en systematisk fremstilling af dansk indkomstskatteret med henblik på undervisningen ved handelshøjskolerne og universiteterne.

 

Retspleje.
Niels Ørgaard har udsendt en bog om Konkursret (Juristforbundets Forlag 1975, 245 sider). Fremstillingen omfatter den del af konkursretten, der har materielretlig karakter, d. v. s. reglerne om konkursboets aktiver, afkræftelse og konkursordenen. Endvidere behandles bestemmelserne om konkursens begyndelse og de regler, der gælder i den periode, hvor konkursen typisk søges afværget ved en frivillig gældsordning eller en tvangsakkord.
    Af Bernhard Gomard er udkommet Aktieselskabers likvidation og konkurs (Juristforbundets Forlag 1975, 79 sider), der er ført frem således at den danske konkursnovelle af 1975 er indarbejdet. Bogen behandler bl. a. likvidationsformerne og overgangen fra solvenslikvidation til anden behandlingsform, de enkelte former for krav mod boet, likvidators stilling samt en række processuelle spørgsmål.
    Peter Møgelvang-Hansen: Umiddelbare fogedforretninger (Juristforbundets Forlag 1975, 160 sider) indeholder en fremstilling af betingelserne for gennemtvingelse af krav ved en umiddelbar fogedforretning samt reglerne for fremgangsmåden ved disse forretninger. Endvidere har Per Lindegaard & Jørgen Trolle udsendt en 2. udg. af Procedure i straffesager (Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1975, 130 sider). I den nu foreliggende udgave er der foretaget adskillige ændringer. Bogen er ikke tænkt som en egentlig håndbog i procedure og bevisførelse, men snarere som en elementær indføring, der kan bidrage til udviklingen og videreførelsen af en tradition for behandlingen af straffesager. Udgangspunktet er især anklagerens opgaver, bl. a. fordi hovedbyrden ved præsentation af straffesager i retten og deres forberedelse påhviler anklageren.

 

Stats- og forvaltningsret.
Inden for dette område er der i de forløbne to år kommet tre disputatser. Preben Espersen: Beslutning og samtykke. Studier over approbationsinstituttet i den kommunale styrelseslovgivning (Juristforbundets Forlag

 

Juridisk litteratur i Danmark 5011974, 324 sider). Efter en kort indledning om emnets afgrænsning og undersøgelsens grundlag gennemgås approbationsspørsmålene, herunder approbationskravet og selve akten, de approberende myndigheder, approbationens formål, dens retsvirkninger; endvidere bortfald, tilbagekaldelse og ændring af approbationen. Der afsluttes med to mindre afsnit af henholdsvis retspolitisk og komparativ karakter.
    Jørgen Mathiassen: Aftaler i forvaltningsretten, med særligt henblik på aftaler imellem forvaltningsmyndigheder og private (Juristforbundets Forlag 1974, 648 sider). I afhandlingens første del fremdrages en række mere almindelige betragtninger vedrørende aftaleproblematikken, med hovedvægten lagt på gensidighedsforestillinger. Hovedafsnittet er Del II, hvori den endelige emneafgrænsning til aftaler mellem forvaltningsmyndigheder og private foretages. I en række analyser omhandles aftalens specifikke forhold til forvaltningsretten og forvaltningsakten. I den afsluttende del drøftes forvaltningsrettens aftaler med henblik på at fremdrage træk, der mere generelt karakteriserer disse aftaler eller grupper af dem. Endvidere vurderes aftalerne i lyset af grundsætningerne om lighed, magtfordrejning m. v.
    Orla Friis Jensen har opnået doktorgraden med afhandlingen Taksationsproces. Studier i administrativ erstatningsfastsættelse ved ekspropriation (Juristforbundets Forlag 1975, 411 sider). Forfatteren tilsigter i første række at tegne et billede af gældende ret inden for nogle centrale emner i taksationsprocessen. I forbindelse med undersøgelsen af gældende ret påpeges tillige forskellige brist i systemet, og forslag til forbedringer fremsættes. Forfatteren behandler taksationsorganerne, deres kompetence, tilvejebringelsen og afgrænsningen af processtoffet, domstolskontrollen med afgørelserne, samt parternes stilling. I særlige afsnit omtales endvidere vurderingstidspunktet og sagsomkostningerne.
    Knud Aage Frøbert: Dansk Informationsret 1. Den grundlovshjemlede ytringsfrihed (Institut for Presseforskning 1975, 106 sider). Hæftet er det første af et større værk om dansk informationsret, der anvendes som betegnelse for den del af retsvidenskaben, der har til formål at analysere og give en systematisk fremstilling af de retsregler, som vedrører adgangen til at indsamle og viderebefordre oplysninger og meninger. Værket forventes ad komme til at omfatte i alt syv hæfter. I det foreliggende hæfte gennemgås ytringsfrihedens idémæssige og historiske baggrund, betydningen af den forfatningsmæssige garanti og domstolenes prøvelsesret.

 

Strafferet og kriminologi.
Sv. Gram Jensen har med afhandlingen Lovens strengeste straf (Christian Ejlers' Forlag 1974, 119 sider) opnået licentiatgraden. Bogen indeholder en gennemgang og analyse af samtlige straffesager fra perioden 1858—1957, hvori den til enhver tid i loven angivne strengeste straf har fundet anvendelse. I tiden forud for 1866 var det skærpede dødsstraffe, derefter indtil 1933 almindelig dødsstraf, og under den nugældende straffelovf ængsel på livstid. Forfatteren redegør bl. a. for de benådede livstidsfangers videre livsforløb, og i et afsluttende kapitel går han ind for afskaffelse af livstidsstraffen som en inhuman og unødvendig reaktion. Alf Ross har fortsat sit strafferetlige forfatterskab med Forbrydelse og Straf (Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1974, 322 sider). Flere af de nu foreliggende af

 

502 Hans Gammeltoft-Hansenhandlinger (især "Om tilregnelighed" og "Straf og foranstaltning") er en videreførelse af de strafferetsfilosofiske anskuelser, forfatteren udviklede i "Skyld, Ansvar og Straf" (1970). Seks af afhandlingerne har tidligere været offentliggjort, de fleste i Tidsskrift for Rettsvitenskap. Emnekredsen er strafferettens almindelige del, især tilregnelse, tilregnelighed, forsøg og samvirke. Forfatteren har haft to hovedformål for øje, dels en analytisk afklaring af de dogmatiske problemstillinger, og dels fremsættelsen af en række reformatoriske synspunkter.
    Vagn Greve, Bent Unmack Larsen & Per Lindegaard: Straffeloven — speciel del. Kommenteret under medvirken af Niels Garner & Jens Olav Engholm Jacobsen (Juristforbundets Forlag 1973, 412 sider). Straffelovskommentaren er den første af sin art siden Oluf H. Krabbe's kommentar fra 1947. Den tager sigte såvel på praktiserende jurister som universitetsundervisningen. Tanken med kommentarerne er at belyse de retsanvendelsesproblemer, som de enkelte bestemmelser rejser. Stillingtagen til omstridte fortolkningsspørgsmål er søgt undgået. Sanktionsvalg og strafudmåling er holdt uden for kommentaren.
    Per Hessel: Kildeskattelovens straffebestemmelser (Juristforbundets Forlag 1975, 128 sider). Afhandlingen indeholder en oversigt over kildeskatteordningen og de dertil knyttede straffebestemmelser. Hovedvægten er lagt på en gennemgang af retspraksis omkring de enkelte straffebestemmelser, samt de principper der anvendes ved strafudmålingen.
    Bjarne Frandsen, Mogens Beier & Uno Valbak: Systematisk Oversigt over Domme i kriminelle Sager 19681972 (G. E. C. Gads Forlag 1974, 329 sider). Oversigten svarer til de tidligere, senest oversigt for årene 1963—67. Hovedvægten lægges på den borgerlige straffelovs område, hvor dommene citeres i tilslutning til de enkelte paragraffer. Derudover omtales afgørelser i henhold til Ikrafttrædelsesloven og særlovgivningen. En nydannelse består i, at visse strafferetsplejeafgørelser (bl. a. om værneting, tilståelsessager og erstatning for uforskyldt varetægtsfængsling) er medtaget.
    Direktoratet for kriminalforsorgen har etableret en Forskningsgruppe, der udsender en forskningsserie:

1. Ole Ingstrup: En undersøgelse af undvegne og udeblevne indsattes kriminalitet, samt af kriminalitet begået af indsatte på orlov.

2. Kristen Nielsen: Resumé af arresthusundersøgelsen.

3. Lis Verena Iversen: Forudsigelser inden for kriminologi.

4. Jan Chr. Mollerup: Sammenlignende undersøgelse af stofbrugere og stofkriminelle.

5. Jens Tolstrup: Anvendelsen af foeængsel og oeærforanstaltninger 1933— 1973.

6. Ole Ejner Andersen: Recidiv efter løsladelse fra statsfoengsel i 1965. En undersøgelse af et udsnit af danske statsfængselsfanger, løsladte i 1965.

7. Marianne Heinild: Bevogtning — Behandling.

8. Ole Ingstrup: Om udgangsmisbrug. En undersøgelse af indsattes kriminalitet begået under udgang, udeblivelse og undvigelse.

9. Ole Dalå, Bjørn Holstein og Ole Ingstrup: Rapport om strukturoendring i en organisation. Beskrivelse og måling af en ændring i organisationsstrukturen i statsfængslet på Kragshovhede.

 

Juridisk litteratur i Danmark 50310. Flemming Balvig og Britta Kyvsgaard; Kriminalforsorg i (u) frihed.

 

EF-ret, folkeret og international privatret.
Hjalte Rasmussen: Domstolen i EF (Juristforbundets Forlag 1975, 339 sider) indeholder en almindelig, praktisk orienteret fremstilling om domstolen i EF. Den falder i to kortere afsnit om domstolens opgaver, dens organisation og retspleje, og hertil et tredie mere omfattende afsnit om domstolens beføjelser. Jens Fejø & Ole Lando: Foellesmarkedets Kartel- og Monopolret (Juristforbundets Forlag 1974, 158 sider). Bogen rummer en redegørelse for hovedtrækkene i EF's konkurrenceret. Fremstillingen tager bl. a. sigte på undervisningen ved universiteter og højere læreanstalter.

 

Almindelige emner.
Alf Ross har med Demokrati, magt og ret (Lindhardt og Ringhof 1974, 131 sider) udsendt en essay-samling, der bl. a. beskæftiger sig med demokratiets ideer og med magt og ret i deres indbyrdes konflikt og samspil i det internationale samfund.
    Juridisk Grundbog (Hovedredaktion: W. E. von Eyben. Juristforbundets Forlag 1975, 897 sider) er kommet i en tredie udgave, der er væsentligt omarbejdet i forhold til de tidligere. I særlig grad er der sket udvidelser inden for de forvaltningsretlige afsnit, forholdet til EF og nogle emner inden for retskildelæren. Fremstillingen er nu opdelt i tre bind med følgende undertitler: 1) Loven. Forvaltningsakten. 2) Dommen. Kontrakten. Juridisk stil og sprogbrug. 3) Retskilder.
    Jorgen Trolle, en Bibliografi, ved Jens Søndergaard. Med en indledning ved O. A. Borum & Mogens Koktvedgaard (G. E. C. Gads Forlag 1975, 68 sider). I anledning af højesteretspræsident, dr. jur. Jørgen Trolles 70-årsdag er denne bibliografi udsendt. Med sine 500 numre afspejler den Trolle's omfangsrige og vidspændende forfatterskab.
    Jura og Kvinder. Festskrift i anledning af 100-året for kvinders adgang til juridisk embedseksamen. Redigeret af Inger Dübeck, Jytte Lindgård & Ruth Nielsen. (Juristforbundets Forlag 1975, 351 sider). Festskriftet indeholder bidrag fra 22 kvindelige jurister med emner hentet fra en langrække blandt de juridiske områder.

Hans Gammeltoft-Hansen