Ny islandsk konkurslov

 

En ny konkurslov er vedtaget af Islands Alting og offentliggjort som lov nr. 6/1978. Ved lovens forberedelse drog man nytte af materiale om det nordiske samarbejde på dette område og specielt af den danske konkurslov af 8. juni 1977. De ældre islandske love af 1894 og 1929 byggede også på danske forbilleder. — Ved den nye lovs ikrafttræden den 1. januar 1979 skal bobehandlingen i en vid udstrækning flyttes fra skifteretterne til kuratorer, dog i mindre boer til medhjælpere for skifteretterne. Omkostningerne skal, i modsætning til hvad nu gælder, bæres af boerne. Mulighed for betalingsstandsning indføres, dog ikke efter samme regler som i Danmark. Betalingsstandsning i lovens betydning kan således kun ske ved skifteretskendelse. En sådan kendelse kan ikke afsiges hvis ikke skyldneren på forhånd har fået tilsagt bistand fra en advokat eller en statsautoriseret revisor. Retsfolgerne er at konkurs, udlæg, udpantning og akkordsalg ikke kan finde sted i en tre måneders periode. I loven findes herudover nye regler om boernes administration, om omstødelse, om salg af boets aktiver o. s. v., alle nært beslægtede til de danske regler herom. Ialt har loven 140 paragraffer sammenlignet med 40 i loven fra 1929. Den har ikke bestemmelser om konkursordenen (der findes i skifteloven) eller om tvangsakkord (hvorom der findes en lov fra 1924). — Da den nye islandske lov var under forberedelse blev der ved Det juridiske institut ved Islands universitet udarbejdet statistiske oversigter, som bl. a. viser, at i årene 1960 — 1974 blev taget i alt 1.318 boer under konkursbehandling. Af disse var 85 % i Reykjavik. Ikke færre end 81 % af boerne blev sluttet uden at aktiver var fremkommet. — Forslaget til den nye islandske konkurslov blev udarbejdet af højesteretsdommer Thör Vilhjálmsson, hvorimod de statistiske oversigter som ovenfor nævnt af den nuværende statssekretær i justitsministeriet Eiríkur Tómasson.

Thor Vilhjálmsson