Ny aktieselskabslov i Island

 

Aktieselskaber har været almindelige i Island i ret lang tid. Antallet af registrerede aktieselskaber udgjorde i 1972 omkring 3 100. Den förste aktieselskabslov der stammer fra året 1921 gælder stadigvæk indtil den aflöses af en ny lov, der træder i kraft 1. januar 1980.
    Der har i lang tid været stor interesse for at ændre aktieselskabsloven uden at der er blevet til noget. I året 1972 blev det besluttet at påbegynde udarbejdelsen af en ny aktieselskabslov. Et forslag til en ny aktieselskabslov blev fremlagt i 1976 og vedtaget på Altinget i 1978 som lov nr. 32/1978.
    Denne lov bygger i grundtrækkene på den nordiske aktielovskommissions betænkning af 1969, men der er taget noget hensyn till islandske samfundsforhold og det islandske ökonomiske system. I denne forbindelse må det erindres, at Island ikke er medlem af Det Europæiske Ökonomiske Fællesskab (EEC).
    I det fölgende göres der rede for nogle bestemmelser, der fraviger den nordiske betænkning av 1969, eller tænkes have interesse.
    1. Loven finder anvendelse på alle aktieselskaber medmindre andet er lovbestemt. Den finder derfor også anvendelse på ikke-erhvervsdrivende aktieselskaber, s. s. humanitære og kulturelle selskaber, der drives i form af aktieselskab.
    2. Aktiekapitalen skal mindst være kr. 2 000 000.
    3. Der skal mindst være 5 stiftere og 5 aktier. Antallet af aktionærer må heller ikke være under fem. Selskabet skal oplöses hvis aktionærernes antal går ned under 5 og mangelen ikke afhjælpes inden udlöbet af en fastsat frist. Dette punkt har været stærkt diskuteret, men de nye bestemmelserer i overensstemmelse med de ældre islandske regler.
    4. Majoriteten av stifterne skal have haft fast bopæl i Island i mindst 2 år. Med her i landet bosatte personer ligestilles den islandske stat og dens institutioner, registrerede aktieselskaber, andelsselskaber, interessentskaber, der er selvstændige skatteydere og selvejende institutioner, der er undergivet offentligt tilsyn. I henhold til de ældre regler skulle stiftere være personer, der var berettiget til at drive og eje de forretninger, som aktieselskabet skulle drive.
    5. Anmeldelse om stiftelse af et aktieselskab skal indsendes til registrering senest sex måneder efter datoen for stiftelseoverenskomstens oprettelse. Aktieselskabs-registeret föres af Handelsministeriet og dækker hele landet.
    6. Et aktieselskab kan ikke registreres, med mindre alle aktier er tegnet og mindst en fjerdedel af aktiekapitalen er indbetalt, dog mindst kr. 1 000 000. Hele aktiekapitalen skal være indbetalt senest 3 år efter, at selskabet er registreret.
    7. Aktiebreve kan enten lyde på navn eller ihændehaver.
    8. Aktier kan overdrages til eje eller pant, med mindre det er forbudt

ved lov eller i aktieselskabets vedtægter. Overdragelsesindskrænkninger kan kun lægges på aktiebreve som lyder på navn. Aktier i selskaber hvor aktionærerne er 200 eller flere kan ikke pålægges overdragelsesindskrænkning.
    9. Et aktieselskab må ikke besidde mere end 10 % af egne aktier.
    10. Et aktieselskabs bestyrelse skal mindst bestå af tre medlemmer. Deres hverv gælder for den tid der er fastsat i vedtægterne, dog aldrig længere end 4 år ad gangen.
    11. Direktörer og mindst halvdelen av bestyrelsens medlemmer skal have bopæl her i landet, medmindre handelsministeren undtager fra dette krav.
    12. Generalforsamlingen er den höjeste myndighed i aktieselskabets anliggender. Enhver aktie skal give stemmeret. Vedtægterne kan bestemme, at visse aktiers stemmeværdi foröges, dog ikke ud over ti gange stemmeværdien af nogen anden aktie eller aktiebelöb af samme störrelse. Vedtægterne kan endvidere bestemme, at en aktionær ikke skal kunne udöve stemmeret for mere end en vis procentdel av aktiekapitalen.
    13. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes når det forlanges af aktionærer, der ejer mindst en tiendedel av aktiekapitalen eller af devalgte revisorer.
    14. Generalforsamlingen vælger en eller flere revisorer. Hvis et forslag om valg af revisorer er blevet afslået på generalforsamlingen, kan et aktionærmöde, hvor aktionærerne repræsenterer mindst 1/5 del af aktiekapitalen, kræve at handelsministeren udnævner en revisor, der deltager i revisionen i samråd med de valgte revisorer. I store aktieselskaber og i aktieselskaber hvor aktierne noteres offentligt, skal den ene af revisorernevære autoriseret revisor. Endvidere kan en gruppe aktionærer, der repræsenterer mindst 1/5 del af aktiekapitalen, altid kræve at en autoriseret revisor bliver valgt.
    15. En aktionær kan på et aktionærmöde fremsætte forslag om en ekstraordinær granskning av selskabets forvaltning eller af visse dele af virksomheden. Hvis forslaget opnår tilslutning fra aktionærer, som repræsentereren fjerdedel af aktiekapitalen, kan en aktionær anmode handelsministeren om at udnævne et granskningsnævn. Begæringen skal tages til fölge, såfremt handelsministeren finder den tilstrækkeligt begrundet.
    16. Senest en måned efter årsregnskabets godkendelse, dog senest 10 måneder efter regnskabsårets udgang, skal til aktieselskabs-registeret indsendes en bekræftet afskrift af årsregnskabet samt revisionsberetning. Et aktieselskab skal oplöses på offentlig begæring, hvis det ikke 3 år i træk har indsendt årsregnskab.
    17. Hvis aktionærer ved forsætlig medvirken eller på anden måde misbruger deres indflydelse i selskabet, eller har medvirket til overtrædelse af aktieselskabsloven eller selskabets vedtægter, kan retten, efter påstand fra aktionærer, der repræsenterer mindst en femtedel af aktiekapitalen, bestemme, at selskabet skal oplöses.
    18. Aktieselskabsloven træder i kraft den 1. januar 1980, dog gælder andre ikrafttrædelsestidpunkter for nogle enkelte bestemmelser.

Benedikt Sigurjónsson