Ny islandsk datalov

 

Den 1. januar 1982 trådte i kraft ny lov nr. 63 5. juni 1981 om systematisk registrering af oplysninger om personlige forhold. Denne lov skal kun gælde til 31. dec. 1985. I efteråret 1984 skal justitsministeren fremlægge et revideret lovforslag for Altinget.
    Loven gælder for al slags registrering af oplysninger om personers og juridiske personers private eller ökonomiske forhold, som med rimelighed kan forlanges unddraget offentligheden. Loven omfatter ikke genealogiske og biografiske oplysninger, men intresse for genealogi er meget stor i Island.
    Ifölge § 4 er det forbudt at registrere oplysninger om etnisk oprindelse, race, hudfarve og religiöse eller politiske forhold med mindre det fölger av anden lovgivning eller pågældende har samtykket det. Samme gælder oplysninger om strafbare forhold, om seksuelle forhold, om helbredsforhold, misbrug af spiritus eller andre nydelsesmidler og andre rent personlige forhold. Offentlige myndigheder og helbredsinstitutioner kan dog foretage registrering uden pågældendes viden og samtykke i de tilfælde hvor der foreligger en lovhjemmel eller registreringen er af utvetydig vigtighed på grund af registreringens nytteværdi.
    Ifölge lovens kap. VIII er der oprettet en institution, datatilsynet (registerrådet), som består af tre medlemmer, som skal före tilsyn med at lovens regler overholdes og afgöre om tvivlspörgsmål. Datatilsynets afgörelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men kan indstævnes for de almindelige domstole.
    Der kræves tilladelse fra datatilsynet for at drive virksomhed med registrering af oplysninger til bedömmelse af ökonomiske forhold og kreditværdighed med henblik på videregivelse.
    Der er ikke tilladt at registrere andre oplysninger end navn på enkeltpersoner og virksomheder, person- og virksomhedsnumre, stilling, erhverv og andre i offentlige registre tilgængelige oplysninger uden at meddele det til pågældende förste gang oplysninger om ham optages i registret. Oplysninger fra sådanne registre må kun meddeles skriftligt. Dog kan faste abonnenter få mundtlige oplysninger men spörgerens navn og adresse skal noteres og opbevares i mindst 6 måneder.
    Samköring af registre er forbudt med mindre det drejer sig om samköring hos samme registerförende. Dog kan registre samköres med oplysninger om navn, personnumre og adresser selv om disse oplysninger er indhentet fra andre registre. Datatilsynet kan give dispensation fra samköringsforbudet når vægtige grunde taler herfor.
    Ifölge lovens § 19 må virksomheder ikke före for andre elektronisk databehandling af personoplysninger indenfor lovens område uden en tilladelse fra datatilsynet. Medarbejdere i edb-servicebureauer har tavshedspligt.
    Systematisk indsamling og registrering af oplysninger til opbevaring og bearbejdelse i udlandet er forbudt uden en speciel dispensation fra datatilsynet.

 

    Fremsætter en registreret person begæring herom skal den registreringsansvarlige uden videre give ham meddelelse om de oplysninger, som er registreret om ham. Datatilsynet kan dog give dispensation fra denne oplysningspligt.
    Om helbredsregistre gælder den særregel, at den registrerede som önsker oplysninger skal sætte sin begæring frem for sin huslæge eller den læge som har haft med hans helbred at göre. Lægen skal fremsætte begæringen til den registeransvarlige som meddeler oplysningerne til lægen som kan videregive dem til patienten.
    Henvender en registreret person sig til et kreditoplysningsbureau, skal det på begæring meddele den registrerede indholdet af de oplysninger og bedömmelser, bureauet har videregivet om pågældende de sidste 6 måneder, men ikke hvorfra oplysningerne kommer. Den registreredes krav om udslettelse eller berigtigelse af oplysninger eller bedömmelser skal bureauet besvare skriftligt inden 4 uger. Nægter bureauet at foretage de önskede slettelser eller berigtigelser kan den registrerede bringe sagen for datatilsynet der træffer afgörelse. Det samme gælder oplysninger i andre registre. Tror en person, at hans navn står anfört i et register der bruges til kuvertering eller udsendelse af meddelelser, reklamer, propaganda eller lignende kan han kræve sit navn slettet af registret og da skal afsenderen udslette hans navn af registret.
    Oplysninger fra registre som falder indenfor lovens område må ikke videregives uden den registreredes samtykke eller at videregivelsen er et naturligt led i den registerförendes normale drift. Oplysninger kan dog videregives i henhold til lovbud eller andre offentlige forskrifte. Fra sygehusregistre og andre lægejournaler kan oplysninger angående en bestemt person videregives til læger der har pågældende til behandling.
 

Benedikt Sigurjónsson