»Retsreformen» i Danmark m. m. Hos os som vel i de fleste Lande, selv de, der ikke direkte er berørte af Krigen, har denne dog ikke kunnet undgaa paa mange Maader at præge Lovgivningen. Som en af de betydningsfuldeste Frugter, denne »Krigslovgivning» har sat, maa nævnes Loven af 22. December f. A. om kommunale Foranstaltninger i Anledning af Dyrtiden, der antages at ville medføre Udgifter for det Offentlige til et Beløb af 22 — 28 Mill. Kr. I en vis Forbindelse hermed staar et Forslag til Lov om Bidrag af Skibsfarten til Foranstaltninger i Anledning af Dyrtiden, som af Regeringen i Januar Maaned blev forelagt Rigsdagen. Forslaget, der gaar ud paa at ligne Bidraget som en Afgift paa Bruttofragten, har dog fra flere Sider mødt stærk Modstand og kan næppe i den foreliggende Skikkelse ventes gennemført i Rigsdagen.
    Som et Fredsbudskab op i al Krigsalarmen kommer da Efterretningen om at den store Procesreform, den saakaldte »Retsreform», nu snart kan ventes at ville blive bragt endelig i Havn. Det er som bekendt en meget gammel Sag, der da omsider vil finde sin Afslutning. En indgribende Reform af vor Retspleje stilledes allerede i Udsigt i vor første Konstitution, Junigrundloven af 1849, og der har siden den Tid gennem Slægtled været arbejdet paa Sagens Løsning. Tre Kommissioner har efterhaanden været nedsat om Sagen, og da omsider i 1901 den mangeaarige Konflikt mellem Regeringen og det folkevalgte Kammer afsluttedes ved det saakaldte »Systemskifte», ventedes Retsplejereformen at ville blive en af dettes første Frugter. Der fremsattes da ogsaa kort efter nogle dertil sigtende Forslag, men snart optaarnede der sig betydelige Vanskeligheder for disses Gennemførelse. Ikke blot frygte de man debetydelige Omkostninger, Reformen antoges at ville medføre, og de Ulemper for Befolkningen og Forstyrrelser i hidtilværende Vaner, som særlig den nye Domstolsorganisation og Bevisumiddelbarheden kunde forvolde. Men navnlig viste det sig umuligtat opnaa Enighed mellem Rigsdagens to Kamre om Nævningernes Sammensætning, idet Folketinget (andet Kammer) i Overensstemmelse med det sidste Kommissionsudkast ønskede dem rent folkevalgte, udgaaede gennem Valg af de kommunale Forsamlinger, medens Landstinget (første Kammer) ønskede Valget

94 AKTUELLA SPÖRSMÅL.af Nævningerne henlagt til Udvalg, paa hvis Sammensætning Statsembedsmands-Elementet havde den overvejende Indflydelse. Efter at Sagen saaledes en Tid lang helt var gaaet i Staa, lykkedes det i 1908 at gennemføre en Kompromis-Ordning, saaledes at man ret væsentlig begrænsede Bevisumiddelbarheden, opgav den paatænkte Adskillelse mellem Retsplejen og Forvaltningen (i Danmark har hidtil udenfor København de judicielleog de administrative Forretninger i nederste Instans i Reglenværet udførte af den samme Embedsmand), endelig afstod fra at gennemføre en ren Anklageproces og væsentlig nøjedes medat fjerne Udvæksterne og Misbrugene under den gamle inkvisitoriske Ordning, navnlig gennem Indførelse af Offentlighed under Forundersøgelsen og en vid Adgang til Beskikkelse af Forsvarer for den sigtede. Ved den Katastrofe, der kort Tid efter indtraf med Hensyn til den tidligere Justitsminister, indtraadte der igen for denne Sag en Krise, som dog syntes overstaaet, da Loven (»Retsplejeloven») med nogle faa Ændringer paany blev vedtaget af Rigsdagen og underskrevet af Kongenden 26. Marts 1909.
    Alligevel lykkedes det ikke at faa Loven sat endelig i Kraft. Dens Ikrafttræden var nemlig betinget af Vedtagelsen af nogle Bilove, og til disses Gennemførelse viste det sig længe umuligtat finde den fornødne Tilslutning. To modsatte Strømninger mødtes her: nogle var imod den vedtagne Reform, fordi de ikke ansaa den for indgribende nok, andre — og, ialtfald til at begynde med, de fleste manglede Sans og Forstaaelse for en større Reforms Betydning og var tilbøjelige til at mene, at man kunde nøjes med at foretage enkelte mindre Ændringer paa det bestaaende Grundlag. Heldigvis viste det første Parti sig i Længden at blive det stærkeste. Nogle Forslag, der sigtede til at gennemføre den videregaaende Reform med Adskillelse at Retsplejen fra Forvaltningen og Indførelsen af en egentlig Anklageproces, var allerede i Rigsdagssamlingen 1913—14 lige paa Nippet til at blive vedtaget, da Rigsdagsarbejdet pludselig afbrødes ved den Konflikt om Forfatningssagen, der da var opstaaet mellem Landstinget og Regeringen. Den Verdenskrig, der kort efter udbrød, syntes at ville udskyde Løsningen af disse store Sager til en uvis Fremtid. Men i Strid mod alle Beregninger har netop denne Krigstid vist sig i Stand til først at tilvejebringe den fornødne Samling til Gennemførelsen af den vanskelige Grundlovssag, og den synes nu ogsaa at villeføre den anden store nationale Sag, Ordningen af vort Lands Retspleje paa en med Nutidskrav stemmende Maade, til en lykkelig Afslutning. De dertil sigtende Forslag er idag, med Tilslutning fra alle Partier, enstemmig blevet vedtaget i Folketinget, og da Behandlingen her vides at være sket under Samraad med formaaende Medlemmer af Landstinget, og Reformen i dette Ting særlig kan paaregne energisk Støtte af dens gamle

AKTUELLA SPÖRSMÅL. 95trofaste Forkæmper, vor fremragende Jurist C. Goos, venter man sikkert, at den heller ikke her vil møde nogen Hindring. Den vil dog først træde i Kraft den 1. Oktober 1919, da forindenen Række Foranstaltninger, saaledes navnlig Indretningen af flere ny Retslokaler, vil være nødvendige.
    København den 24. Febr. 1916.
 

H. Munch-Petersen.