DANSK LITTERATUR 1916.

 

    Den mærkelige Fylde og Rigdom, dansk Lovgivning, selv bortset fra Krigslegislaturen, har udvist i de sidste Tider, ikke mindst i 1916, præger ikke dette Aars Litteratur. Helt har denne ikke kunnet følge Trop med det legislative Arbejde. For en ikke ringe Delstaar den i de nye Oplags eller de uforandrede Optryks Tegn. Af Universitets-Lærebøger har dog en enkelt nouveauté set Dagens Lys.Og glædeligt er det at se, at Praktikerne efterhaanden mere og mere efterfølge det Exempel, udenlandske Fagfæller alt længe have givet— ikke at gæmme deres Erfaringer hos sig selv, i Ministerierneseller Kommunalkontorernes Arkiver, men derimod ved TryksværtensHjælp at gøre dem frugtbringende ogsaa for andre.

310 LITTERATUR.    I det følgende skal fremhæves det af Aarets Boghøst, som kan paaregne mere end lokal Interesse. Fra Afhandlinger i Tidsskriftero. l. bortses dog, allerede af den Grund, at "Svensk Juristtidning" i sine litterære Oversigter alt har foretaget den fornødne Registrering af disse Publikationers væsentligste Indhold.
    Den Askepot-Stilling, Almindelig Retslære har maattet indtage i dansk Universitets-Undervisning, særlig efter den i enkelte Posterheldige, men i mange Maader mislykkede Examensreform af 1. December 1902, og som adskillige Retsdyrkere, ikke mindst blandt de Juristgenerationer, der ere blevne opdragne ved Goos' bekendteto Binds-Værk, ikke ret have kunnet forsone sig med, manifesterersig allerede i det ydre ved den af Professor VINDING KRUSE foranstaltede, forkortede og sammentrængte anden Udgave af Professor VIGGO BENTZON'S "Almindelig Retslære" (Kbhvn, Gad). I Stedet fordet Udsyn over samtlige Retsordenens Lande, Goos' Arbejde gav,indskrænker BENTZON'S lille Skrift sig til i to Afsnit at analyserehenholdsvis de retslige Grundbestanddele — Begreberne Ret og Pligt, Retssubjekterne, Retsreglen — og de retsstiftende Kendsgærninger —Retshandlen og Retsbrudet. Som en kyndig og klog Gartner har VINDING KRUSE her bearbejdet fremmed Jordsmon. Hans frodige Friskhed og videnskabelige Energi i Forbindelse med hans Forstaaelse afog Syn paa Retsvidenskabens almindelige Problemer berettiger tilat imødese en selvstændig Fremstilling af Retslæren fra hans Penmed mere end platonisk Interesse.
    Ikke beregnet til Universitetsbrug, men til Undervisning i Retsmoral ved Ungdomsskoler og til Selvstudium er SEVERIN CHRISTENSEN, AXEL DAM og C. LAMBEK'S "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre, Et Grundlag for en Undervisning i Morallære" (Kbhvn, Gjellerup). Glimtvis er der i denne Bog Tilløb til at løse en Opgave, som i Almindelighed skyes af Fagmanden — for at skrive en Retskatekismus for Folket skal man efter JHERING'S Ord tænke som en Filosof og tale som en Bonde — og hvis vanskelige og farlige Skær aldrig fuldt ud observeres af den usagkyndige. Noget nyt finder den retsfilosofisk dannede Læser ikke i Skriftet, snarere for mange Ofringerpaa Selvfølgelighedernes og Naivitetens Alter.
    Retshistorisk Interesse frembyder det af Rigsarkivet ved Arkivsekretær HOLGER HANSEN udgivne Værk "Kabinetsstyrelsen i Danmark 1768 — 1772, Aktstykker og Oplysninger" (I. Kbhvn, Reitzel), og Bibliotekar KR. KÅLUND'S "Arne Magnusson, Embedsskrivelser ogandre offentlige Aktstykker" (Kbhvn, Gyldendal), i hvilket sidste Værk bl. a. findes Uddrag af Højesterets Voteringsprotokol.
    Af Civilrettens almindelige Del fremhæves 1ste Hæfte af Professor VIGGO BENTZON'S "Personretten" (Kbhvn, Gad). Som defleste af Bentzon's civilretlige Skrifter er ogsaa dette oprindelig udgaaet fra DEUNTZER'S Arbejder, men har bl. a. under Hensyn til den nyere Lovgivning og Litteratur mere og mere emanciperet sig derfra. Det foreliggende Brudstykke omhandler Begreberne Rets- ogHandleævne, Betingelserne for Myndighed, individuelle Abnormiteters

 

LITTERATUR. 311— særlig Sindssygdommens — Indvirkning paa Handleævnen, Umyndiggørelse og en Del af Reglerne om Umyndighedens Omraade og Virkning. Ved Omtalen af monstra kunde som et oplivende Kuriosum være anført, at en saa moderne Lov som den bulgarskeStraffelov af 2. Februar 1896 i sin § 255 synes at have manet detteFortidsspøgelse frem paa ny!
    Anden gennemsete Udgave af VIGGO BENTZON'S "Den danske Familieret paa Grundlag af J. H. DEUNTZER'S Familieret, Under Medvirkning af H. G. BECHMANN" (Kbhvn, Gad) bærer, som det vil ses, endnu paa sit Titelblad DEUNTZER'S Navn. Af praktiske Grunde har dette Skrift maattet udsendes, førend de vigtigste af den skandinaviske Familieretskommissions Udkast ere ophøjede til Lov. Det gaar derfor i det hele i de af Værkets 1. Udgave (1910) traadteSpor.
    Paa Formue- og Handelsrettens Omraade kan nævnes etnyt uforandret Optryk af Professor CARL TORP'S "Dansk Tingsret,2den gennemsete og forøgede Udgave ved L. A. GRUNDTVIG" (Kbhvn,Gad). Af afdøde Professor L. A. GRUNDTVIG'S "Kortfattet Lærebog iHandels- og Vekselret" foreligger 5te gennemsete Udgave ved V.THORUP (Kbhvn, Schultz). En anden "Kortfattet dansk Handels- ogVekselret" (Kbhvn, Gad) er skrevet af THORLEIF T. EVANTHS.
    Den efter saa langvarige og haarde Fødselsveer endelig til Verden komne Retsplejereform af 1916 har strax skudt sinelitterære Blænkere frem. Saaledes udsendte Reformens utrættelige Forkæmper Professor H. MUNCH-PETERSEN en med Henvisninger ogudførligt Sagregister forsynet Udgave af "Retsplejelovene af 11.April 1916" (Kbhvn, Gad).1 En sammentrængt Fremstilling medRegister er givet af Bureauchef FR. KRETZ i "Retsplejereformen, Lovom Rettens Pleje af 11. April 1916 med Supplementslove" (Kbhvn, Schultz). Mindre skematisk end dette Skrift er Byfoged AUG. GOLL'S"Lov om Rettens Pleje af 11. April 1916 i populær Fremstilling" (Kbhvn, Gyldendal), der dog ikke er saa populært som Fuldmægtigi Kriminalretten VIKTOR BRUUN'S " Retsreformen, En kort Fremstilling af dens Betydning og Indhold" (Kbhvn, Pio), et Arbejde, hvis hele Form og Tendens mere synes egnet til Offentliggørelse i et Dagbladend til selvstændig Publikation, og hvis Tillæg "Træk af den gejstlige Inkvisitionsprocedure i Middelalderen" ikke har og vel heller ikke prætenderer videnskabelig Betydning.
    Et nyttigt og praktisk set næsten uundværligt Hjælpemiddel ved Studiet af Strafferetten er Højesteretsassessor EYVIND OLRIK og Overretsassessor C. D. RUMP'S "Systematisk Oversigt over Dommei kriminelle Sager 1895 — 1914" (Kbhvn, Gad). Af sit Skrift "Strafbare Angreb paa Liv og Legeme, Afsnit af Strafferettens specielle Del" (Kbhvn, Gad) har Professor CARL TORP udsendt andet Oplag, der tager fornødent Hensyn til de ved Straffelovstillæget af 1ste April 1911 fæstnede Reformer. I et Tillæg omhandler ForfatterenDuel. Overensstemmende med VON LISZT, HAGSTRÖMER o. a. søger han

 

1 Anm. i Sv. J. T. 1916 s. 322.

312 LITTERATUR.— i øvrigt med tvivlsom Føje — det afgørende for Duellens Strafbarhedderi, at den er en for Deltagernes Liv og Legeme farlig Handling.
    Smukt og formfuldendt har den mange sidige og kundskabsrige Historiker Professor JOHANNES STEENSTRUP fremstillet "Statsrettens Udvikling gennem Tiderne og Nutidens Statsforfatninger" (Kbhvn,Hagerup) i et Værk, der vel nærmest tager Sigte paa de historiskstuderende, men som virkelig af hjælper et Savn i den paa dette Feltfattige danske Bogverden og sikkert ogsaa vil finde Læsere i Sverige, hvis stærke politiske Sans har bidraget sit til at fremkalde en rigereog mere alsidig statsretlig Litteratur. Naar Forfatteren blandt Naturretslærerne i det 16:de Aarhundrede ogsaa med Rette dvæler ved NIELS HEMMINGSEN'S De lege naturae, griber man sig end nu i Undren over, at hidtil ingen dansk til Behandling har optaget den iOrdets bedste Betydning nationale Opgave at give en sammenfattende Skildring af HEMMINGSEN som Retsfilosof og Jurist.
    Af dogmatisk Indhold er Professor KNUD BERLIN'S "Den danske Statsforfatningsret" (I. Kbhvn, Gad), der afløser MATZEN'S i adskillige Aartier benyttede, altfor brede og i sin Fremstilling ofte kladdeagtige Værk. Medens de islandske statsretlige Teorier — bl. a. paa Grund afsvenske Talerør — vistnok ere ret udbredte i Sverige, bør BERLIN'Svedholdende Kamp derimod, som ogs aa fremtræder i nærværendeSkrift, allerede i Kraft af Sætningen Audiatur et altera pars ogsaakendes af den svenske Almenhed.
    I Modsætning til Sveriges forholdsvis righoldige og betydeligeLitteratur paa Forvaltningsrettens vidtforgrenede Territorier ejerDanmark beklageligvis ingen moderne samlet Fremstilling af Statsforvaltningsretten, og de herhenhørende Monografier ere ogsaa sparsomme nok. Et helt igennem fortræffeligt Arbejde vedrørende denomtalte Disciplins almindelige Del er den af Stiftamtmand W.OXHOLM forfattede, kyndige og grundige "Haandbog i dansk Kommunalvæsen I. Landkommunernes Styrelse" (Kbhvn, Gyldendal), hvisanden Del skal indeholde Købstadkommunernes Styrelse, tredje dekommunale Anliggender, og hvis allerede udkomne Afsnit bærer Vidneom Forfatterens store Sagkundskab og praktiske Sans og Forstaaelse.Paa Sundhedsvæsenets Omraade mærkes Fuldmægtig i Justitsministeriet L. N. HVIDT'S "Den danske Medicinallovgivning, Forelæsninger for Embedslægestuderende" (Kbhvn, Gad), en sikker, men ialt væsentligt blot refererende Fremstilling af det behandlede Lov- ogAdministrationsfelt. Fattig- og Sociallovgivningen har fundeten interesseret Dyrker i Overretssagfører, Kontorchef ved Frederiksberg Fattigvæsen K. K. STEINCKE, hvis "Haandbog i Forsørgelsesvæsen.Fattig- og Sygelovgivningen samt Lovene om Hjælpekasser, Alderdomsunderstøttelse, Alimentations- og Enkebørnsbidrag, Værgeraad m.fl."(Kbhvn, Gad) giver en i alt væsentligt paalidelig Vejledning i de herhenhørende, ikke altid lige let tilgængelige eller klare Retsforhold. Overretssagfører C. C. HEILESEN'S "Den danske Næringsret i Hovedtræk"(Kbhvn, Gad) kan, allerede fordi Skriftet efter det af Forfatteren selvoplyste er blevet til som Manuduktionsgrundlag, ikke helt stille

 

LITTERATUR. 313Længslen efter den haardt savnede Standard-Fremstilling af danskNæringsret. Endelig kan som et finansretligt Bidrag nævnesSekretær ved Landsoverskatteraadet V. ANTHON'S omhyggelige "Tekstudgave af Lov Nr. 144 af 8. Juni 1912 om Indkomst- og Formueskat til Staten, saaledes som denne Lov er ændret ved Lov Nr.128 af 10. Maj 1915" (Kbhvn, Thaning & Appel).
Frantz Dahl.