DANSK LITTERATUR 1917.
Den kendelige Formindskelse, den videnskabelige Litteratur er undergaaet i de krigsførende Lande, synes ogsaa at kunne eftervises i de neutrale. Det forløbne Aars Produktion maa vistnok, kvantitativt set, noteres til noget under Middelhøst. De videst rækkende Bidrag have set Dagens Lys i Tidsskrifter. Professor JUL. LASSEN'S ungdoms-energiske Afhandling "Kunstig Kreditorbegunstigelse" indtog saaledes en Hædersplads i "Tidsskrift for Retsvidenskab". I Bogform foreligge forholdsvis kun faa.
Op til den almindelige Retslære grænser Dr. phil. AXELDAM'S lille "Lærebog i Retsmoral" (Kbhvn. Jul. Gjellerup), som dog øjensynlig ikke henvender sig til det egentlige juridiske Publikum. Om Ordet "Retsmoral" i sig selv er heldig valgt, er vistnok mereend problematisk, men skal ikke undersøges videre her. Den Farelurer altid for Forfattere af denne Art af retsfilosofisk Outsider-Litteratur — og den velmenende Autor til det omtalte Skrift har heller
ikke undgaaet den — at de operere med og behandle retslige Begreber uden tilstrækkelige retslige Forudsætninger og bl. a. af den Grundrøbe nogen Uklarhed over, hvor Rettens Rige ender, og hvor Moralens begynder.
Et nyttigt bibliografisk Hjælpemiddel til Orientering i Anders Sandøe Ørsted's mægtige Produktion yder cand. juris AXEL RAFAEL'S "Register til Anders Sandøe Ørsteds Skrifter" (Kbhvn. Gad), til hvilket der i øvrigt foreligger Forarbejder i de i sin Tid af Gudenrath o. a. udarbejdede udførlige Registre til de Ørstedske Tidsskrifter. Et tilsamme Kategori hørende Arbejde er Departementschef FRANTZ DAHL'S "Ugeskrift for Retsvæsen 1867 — 1916. En bibliografisk Oversigt" (Kbhvn. Gad), forfattet i Anledning af dette uundværlige og stadiglivskraftige Tidsskrifts 50-Aars Fødselsdag. I Forbindelse hermed kan nævnes, at Lektor Overretssagfører O. K. MAGNUSSEN har udgivet "Konkrete Opgaver stillet ved juridisk Eksamen i Aarene1905—1917" (Kbhvn. Gad), et Skrift, der for disse Opgavers Vedkommende supplerer tidligere Samlinger af de teoretiske Opgaver, en omfattende Aarene 1848—1888 (Kbhvn. Schubothe 1888), en anden vedrørende Tidsrummet 1891 — 1902, ved nuværende Overretsassessor Egmont Andersen (Kbhvn. Gad 1902). Dr. juris KRISTIAN ØSTBERG'S norske Samling (Kristiania 1914) omfatter baade de praktiske og teoretiske Opgaver, og det vilde være ønskeligt, om ogsaa de teoretiske Opgaver fra det ovenfor antyde de Interregnum kundeforeligge samlede.
Reformationsjubilæet 1917 affødte bl. a. et grundigt og indgaaende Mindeskrift af Professor theologiæ J. OSKAR ANDERSEN: "Overfor Kirkebruddet. Den første Lutherske Bevægelse og Christiern II's Forhold dertil" (Universitetsprogram. Ogsaa som Særtryk. Kbhvn. Gad). Særlig Forfatterens Fremstilling af Christiern II's nye Loveog af hans kirkelige Standpunkt maa betragtes som en værdifuld Forøgelse ogsaa af den retshistoriske Litteratur. Mindre videnskabelig Betydning have de af Sognepræst ALEXANDER RASMUSSEN indledede, udgivne, oversatte og kommenterede Aktstykker vedrørende "Reformations-Jubilæet 1817" (Kbhvn. Lehmann & Stage). Af det af Arkivar i Rigsarkivet L. LAURSEN udgivne statelige Værk "Danmark Norges Traktater 1523 — 1750 med dertil hørende Aktstykker" bragte 1917 fjerde Bind, omspændende Aarene 1626 — 1649, ligesom de tidligere med kyndige Indledninger af Udgiveren. Paa Grundlag af flittige Arkivstudier har Medicinalhistorikeren Dr. KRISTIAN CARØEfremstillet "Medicinalordningens Historie indtil Sundhedskollegiets Oprettelse 1803" (Kbhvn. Nyt nordisk Forlag). Bidrag til Retshistorien giver ogsaa Professor JOHANNES STEENSTRUP'S Værk "Den danske Kvindes Historie fra Holbergs Tid til vor. 1701 — 1917" (I—II Kbhvn. Hagerup), omfattende i Viden, rummeligt i Forstaaelse, smukt i Fremstilling.
En gammel prøvet Kending fra Civilrettens almindelige Deltræffes i fjerde gennemsete og ændrede Udgave af Professor H.MUNCH-PETERSEN'S "Den borgerlige Ret i Hovedtræk" (Kbhvn. Gad),
fortræffelig som juridisk Begynderbog, men tillige, ikke mindst forikke-danske Læsere, som klar og sikker Vejleder i dansk borgerlig Ret. Som bekendt har Munch-Petersen's Skrift et Sidestykke i Professor C. G. BJÖRLING'S, ogsaa i Danmark højt skattede, "Lärobok i civilrätt för nybörjare".
Den nyere formueretlige Lovgivning, hvortil Professor JUL.LASSEN'S Navn er knyttet, har afsat sine Spor i hans Skrift "Lærenom Aftaler ifølge Lov 8. Maj 1917" (Kbhvn. Gad), der er formet som en ny "Indledning til Obligationsrettens almindelige Del", etaf moderne nordisk Litteraturs Hovedværker. Trykt som Manuskript foreligger ogsaa tredje Udgave af Lassen's "Kjøb og Salg" (Kbhvn.Gad), tillige indholdende en kort Oversigt over Indholdet af LovNr. 244 af 8. Maj 1917 om Køb paa Afbetaling. Et omtvistet Spørgsmaal, der har sat mange Penne i Bevægelse, besvarer Docent HENRY USSING i sin Afhandling "Livsforsikringskravets Beskyttelse mod Retsforfølgning efter dansk Ret" (Kbhvn. Gad. Særtryk af "Ugeskriftfor Retsvæsen" 1917), tilegnet Jul. Lassen paa hans 70-Aars Fødselsdag den 4. Juli 1917. Den i lange og mange Aar med Længsel imødesete Lov Nr. 468 af 29. September 1917 om Aktieselskaberhar fremkaldt en kommenteret Udgave med Formularsamling og Sagregister ved Kontorchef i Handelsministeriet P. HERSCIIEND (Kbhvn.Henrik Koppel) og en med Noter og Sagregister forsynet Udgave ved Professor CARL TORP, der iøvrigt andetsteds — i en Afhandling i "Juridisk Tidsskrift" — har underkastet Loven en kritisk Vandprøve. En Fremstilling af Loven paa et noget bredere Grundlag ergivet af Grosserer cand. juris CHARLES V. NIELSEN i "Haandbog iAktieret. Med et Skema for Vedtægter" (Kbhvn. Gad). I den i Aaret paabegyndte, under Departementschef K. RIIS-HANSEN'S Auspicier for anstaltede fjerde Udgave af nuværende Handelsminister C.HAGE'S "Haandbog i Handelsvidenskab" (Kbhvn. Gad), der i 1894 første Gang præsenteredes for Læseverdenen af C. F. Tietgen, har Handelsretten i Højesteretsassessor E. TYBJERG fundet en fortrinlig Bearbejder.
Paa Processens Omraade har Professor H. MUNCH-PETERSEN udsendt de første 5 Hæfter af "Den danske Retspleje" (Kbhvn. Gad), et Værk, der sikkert for Nutidens — og mange vordende Generationers — Jurister vil blive, hvad Nellemann's Arbejder var for de ældre Slægtled. Munch-Petersens Virke for en moderne Retsreform gjorde ham selvskreven til denne Reformations litterære Talsmand og Fortolker. Hans Fremstilling forener paa en heldig Maade Fortrinene ved Nellemann's næsten for letløbende Prosa og Deuntzer's mere sammentrængte Form. For Perspektivet har Munch-Petersen et skarpt Blik. Et særlig af Praktikere med Glæde hilset Værk er Højesteretsassessor E. TYBJERG'S "Realregister til Domssamlingerne i civile Sager 1907 — 16" (Kbhvn. Gad), hvoraf i 1917 12 Hæfter ereudkomne.
Efter Justitsministeriets Anmodning har Professor CARL TORP udarbejdet "Betænkning angaaende de af den under 11. April 1905 ned-
satte Straffelovskommission udarbejdede Forslag indeholdende Udkast til Love vedrørende den borgerlige Straffelovgivning med Motiver" (Kbhvn. Schultz), et Arbejde, der andetsteds her i Tidsskriftet vil blive gjort til Genstand for Omtale. Overfor det ældre Udkast, Code Goos, baaret og præget af denne Retslærdes "klassiske" Syn paa Strafferetten, staar da Code Torp, Repræsentanten for den nyeste kriminalistiske Trosbekendelse. Modsætningen "Binding-Liszt"gælder ikke Tyskland alene! Professor Torp's Udkast er iøvrigt forTiden overladt til en Kommissions kritiske Overvejelser. Et mindre Skrift af Læge E. FRAENKEL: "Bør Fosterfordrivelse være straffri?"(Kbhvn. J. Frimodt) bestyrker ved sit dilettantiske Anlæg og Ud førelse kun det Faktum, at af alle retslige Discipliner frembyder Strafferetten den rummeligste Tumleplads, selv for de mest ukaldede. Betydelig Interesse frembyder derimod Dr. med. GEORGE E. SCHRØDER'S "Psykiatrisk Undersøgelse af Mandsfanger i Danmarks Straffeanstalter. I Del: Forbedringshusfanger. Kliniske Undersøgelser" (Kbhvn.Jacob Lund), en Undersøgelse, der bl. a. i Anledning af den forestaande Straffelovsreform blev foretaget efter Initiativ af Direktoratet for Fængselsvæsenet.
Af forvaltningsretlige Arbejder kan fremhæves anden forøgede og forbedrede Udgave af Kontorchef i Undervisningsministeriet HENRIKLEHMANN'S "Haandbog i Lovgivningen om den danske Folkeskole.Systematisk Fremstilling" (Kbhvn. Gyldendalske Boghandel), en paalidelig og sagkyndig Udvikling af de af Værket omfattede Retsforhold. Politilæge SØREN HANSEN'S " Haandbog i Medicinallovgivningen. Tredje Udgave. Med Bistand af Kontorchef Anders Johansen" (Kbhvn. Gad) indeholder i Modsætning til det lige nævnte Skrift ingen systematisk Fremstilling, men kun en Samling af de særlige Love og Bestemmelser, som angaa Medicinalvæsenet, en Bemærkning, der ogsaa mutatis mutandis gælder Fuldmægtig T. SPANG HANSSEN og Apoteker V. K. PERMIN'S "Den danske Apotekerlovgivning" (Kbhvn. Gad).
Mere af kirkepolitisk end af kirk eretligt Indhold er Stiftsprovst HENRY USSING'S "Forholdet mellem Stat og Kirke i Danmark" (Kbhvn.Gad), hvor Forfatteren under Henblik paa den bekendte "Arboe Rasmussen-Sag" drøfter det stadig opdukkende Sporgsmaal om Statskirkens Forsvarlighed, kristelig set, og undersøger Aarsagerne til det herskende Modsætningsforhold mellem Kirke og Stat. I en Lejlighedsbetragtning "Kirke og Stat" (Kbhvn. Gyldendalske Boghandel) tager Pastor JUST CHRISTENSEN Stilling til det fra "Udvalget om Forholdet mellem Kirke og Stat" indtagne Standpunkt: paa den ene Side Frigørelse af Kirken for Statens Overhøjhed, paa den anden Bevarelse af Kirkens ydre Liv i det væsentlige uforandret.
Paa Udenrigsministeriets Foranstaltning har Arkivar i det nævnte Ministerium FR. LE SAGE DE FONTENAY paabegyndt Udgivelsen afBind IV af "Danmarks Traktater og Aftaler med fremmede Magterefter 1814" (Kbhvn. Gyldendalske Boghandel) med 1. Hæfte 1880 —85. Bogen slutter sig til en tidligere af samme Ministerium besørget Udgave af Traktater til 1879. Naar Traktaterne fra 1880 til Nutiden
foreligge, ville de ældre Traktater fra 1814 — 1879 blive genudgivne. Som et vigtigt Kildeskrift vil dette Bidrag til Danmarks sparsomme folkeretlige Litteratur blive modtaget.
Frantz Dahl.