Dansk Lovgivning i Vinteren 1917—1918. I sidste Rigsdagssamling blev et ualmindeligst. Antal af de forelagte Lovforslag gennemført. De fleste vigtigere Love er fremkaldt af Øjeblikkets vanskelige Forhold, men ikke faa er dog av varig Betydning.
Af "Krigslovgivningen" skal her kun nævnes ganske enkelte Ting. Bestræbelserne for at ordne Boligforholdene er fortsat2. Gyldighedenaf Lovene om Forbud mod Nedrivning af Bygninger og om Fremleje
AKTUELLA SPÖRSMÅL. 153af Beboelseslejligheder er forlænget, medens Lov om Fastsættelse af Husleje af 30 November 1917 har afløst den ældre Lov og paa en Række Punkter yderligere skærpet Reglerne og tilføjet Bestemmelser, der skal hindre Omgaaelse af Loven. I Sammenhæng med Ernæringsvanskelighederne staar tre midlertidige Love af 10 Marts 1918. Den ene bestemmer, at bestaaende Landbrug ikke maa nedlægges, menskal opretholdes som selvstændige Brug, og begrænser Adgangen tilat udstykke visse Ejendomme. Den andre søger at sikre, at Landbrugsejendomme holdes forsynede med fornøden Besætning af Hesteog Kvæg og en passende Mængde Saasæd og Foder. Den tredie bemyndiger Landbrugsministeren til at tillade Forpagtere at afvige fra Forpagtningskontraktens Bestemmelser om Benyttelsen af Jorden, forsaavidt Afvigelsen tilsigter en forøget Produktion.
Blandt de Love, der ikke er fremkaldt af Krigssituationen, maa nævnes Lov om Bygningsfredning af 12 Marts, der er et Supplement tilden i http://svjt.se/svjt/1917/422 f. omtalte Lov om Naturfredning. Lovengiver Adgang til en begrænset Fredning navnlig af verdslige Bygninger,som har kunstnerisk eller historisk Værdi og tillige som Regel erover 100 Aar gamle. Til Gennemførelsen af Fredningen nedsættesen Kommission paa 5 Medlemmer, "det særlige Bygningssyn", og paa Grundlag af dens Afgørelser udarbejder Undervisningsministeriet en Fortegnelse over de fredede Bygninger. Disse maa ikke nedriveseller ombygges, uden at der en vis Tid forud er givet Bygningssynet Meddelse derom, saaledes at det kan afgøre, om der er Anledning for det offentlige til at skride ind og enten ekspropriere Ejendommeneller mod Erstatning paalægge Ejeren at iagttage en særlig Fremgangsmaade. Ogsaa den regelmæssige Vedligeholdelse af de fredede Bygninger søger Loven at sikre. — En andre Lov vedrørende fast Ejendom af 20 Marts foreskriver Afløsning af Arvefæsteafgifter oglignende Grundbyrder, d. v. s. alle Afgifter i Korn eller andre Varermed Kapitelstakst, forsaavidt de er paalagt Ejendommen ved dens Salg som en Del af Købesummen. Saadanne Afgifter skal fremtidig konverteres til faste Pengeafgifter; de kan derhos af hver Part fordresafløst ved Betaling af Afgiftens kapitaliserede Beløb.
Af de øvrige helt nye Love skal kun nævnes en Lov af 13 December 1917 om Værnepligtiges Anvendelse til civilt Arbejde. Værnepligtige, for hvem militær Tjeneste af enhver Art er uforenelig medderes Samvittighed, kan af Forsvarsministeren fritages for militær Tjeneste mod at anvendes til Statsarbejde af civil Karakter i en Tid,der er adskilligt længere end den normale Indkaldelsestid. Saafremt kun en vis Art militær Tjeneste er uforenelig med en Værnepligtigs Samvittighed, kan han anvendes ved Sundheds- eller Arbejdstropperne.
Af Love, der slutter sig til den ældre Lovgivning, maa nævnes en Lov af 4 Marts d. A., der udvider det offentliges Forsorg for Børn.Ved en Lov af 29 April 1913 om Understøttelse til Børn af Enkerfik trængende Enker Ret til en vis Understøttelse af det offentligefor hvert Barn (60 — 100 Kr. aarlig). Den ny Lov forhøjer Understøttelsen til 90 — 150 Kr. aarlig og bestemmer, at en tilsvarende
154 AKTUELLA SPÖRSMÅL.Understøttelse skal ydes til forældreløse Ægtebørn (d. v. s. Børn af Enker eller Enkemænd, der er afgaaet ved Døden), forsaavidt Enkeneller Enkemanden ved Døden opfyldte Lovens Betingelser i Henseendetil Trang etc. Endelig er der en Række Love, der afløser ældre Love af samme Art, en Lov av 18 Januar om Udnævnelse af en Forligsmand i Arbejdsstridigheder, der næsten fuldstændig svarer tilden ældre Lov, en Lov af 20 Marts om Bestemmelser mod uretmæssig Konkurrence og Varebetegnelse, og en Lov av 12 Marts om Motorkøretøjer, der begge paa en Række Punkter indeholder nyRegler. I Automobilloven er navnlig ogsaa Erstatningsreglerne i § 33 undergaaet vigtige Ændringer. Det paalægges bl. a. Ejeren at tegneen Ansvarsforsikring stor 12 000 Kr. (for Motorcykler 6 000 Kr.) til Dækning av Trediemands Erstatningskrav. Med Hensyn til Ansvarsbetingelserne har Loven fastholdt det samme Hovedprincip som før, i det Ejeren gaar fri for Ansvar, naar det fremgaar af Omstændighederne, at Skaden "ikke kunde være afværget ved den Agtpaagivenhed og Omhu, der udkræves ved Benyttelsen af Motorkøretøjer saavel i Henseende til Driften som i Henseende til Materiellet". Etegentligt Risikoansvar, som det, der hjemles ved de fleste andre Landes Automobillove, har Regering og Rigsdag ikke villet gaa med til.
København d. 1 Maj 1918.
Henry Ussing.