Dansk Benaadningspraksis. Den danske Grundlov tillægger Kongen enubegrænset Ret til at »benaade for idømt Straf». Om Udøvelsen af denne Myndighed findes ingen Lovregler. I Formen fremtræder Benaadningen saagodt som undtagelsesfrit som en kongelig Resolution. Sagen forelægges for Kongen af Justitsministeriet; dog forelægges Sager om Benaadning for Straf, idømt ved Krigsret, af Krigsministeriet (Marineministeriet). Til Justitsministeren foretages Indstilling for Tiden direkte af Direktøren for Fængselsvæsenet udenom det justitsministerielle Departement, en Ordning, som det iden sidste Tid har været stærkt paa Tale at søge ændret. Med Hensyn tilBenaadningssagens nærmere Behandling maa iøvrigt sondres mellem, om Straffenlyder paa Strafarbeide (Forbedringshusarbeide eller Tugthusarbeide) og Afsoningeni Straffeanstalten er paabegyndt, eller om Straffen lyder paa Fængselstraf og ikke paa begyndt Strafarbeide. I det første Tilfælde indhentes Udtalelser fra Straffeanstaltens Præst og Inspektør. Disse Udtalelser, som afgives i detailleret Formog bygges paa Iagttagelse af Fangen under hans Ophold i Straffeanstalten, ersom Regel bestemmende for Ministeriets Standpunkt til Sagen. I sidste Tilfælde indhentes Udtalelser dels fra vedkommende Overøvrighed (Amtmand. Politidirektøren i København) dels fra vedkommende Domstol (i Appelsager kunfra vedkommende Overinstans). Ved Justitsministeriets Cirkulære af 15/10 1908er det paalagt samtlige Amtmænd, Retsbetjente og Politidirektøren i København, naar efter disses Skøn en afsagt Straffedom rammer den Domfældteuforholdsmæssig haardt, at foretage Indberetning til Justitsministeret.
    Benaadningens Meddelelse vil bero paa et Skøn over det konkrete Tilfælde. Almindelige Regler herfor findes ikke. Særlig hyppig er Strafformildelse forbegaaet Indbrudstyveri, i det Reglen i Straffelovenes § 229 i det konkrete Tilfælde hyppigt virker uforholdsmæssig haardt.
    Benaadningen meddeles som Regel kun som betinget. Det almindelige Vilkaar er, at den paagældende i 5 Aar fra Benaadningens Dato — eventuelt Løsladelsen — udviser en efter Justitsministeriets Skøn ulastelig Vandel. Omden betingede Benaadning gives der Meddelelse til Foreningen Fængselshjælpen, i det det er bestemt, at denne Forenings Tilsyn med betinget benaadede Personer træder i Stedet for disses Møde til Politiets Protokol for mistænkelige Personer. I Tidsrummet 1/4 1916—31/3 1917 er der tilstillet Foreningen Meddelelse om 144 betingede Strafeftergivelser, 92 betingede Strafformildelser og 57 betingede Løsladelser fra Strafanstalter. Undertiden fastsættes det som en udtrykkelig Betingelse for Benaadnings Meddelelse, at den paagældende undergives Foreningens Tilsyn og skal holde sig dennes Forskrifter efterrettelig, og i Tilfælde, hvor den paagældende er forfalden til Nydelse af Alkohol og dette har været medvirkende Aarsag til hans Forbrydelse, at han skal indmelde sig i en Afholdsforening og i et Tidsrum af 5 Aar forblive Medlem af en saadan. Løsladelse af Straffanger betinges endelig undertiden af et tidsbegrænset Ophold paa et Optagelseshjem.

 

    Ved Benaadningsresolutionen overlades det altid til Ministeriet at afgøre, om Betingelsene for den meddelte Benaadning er overtraadte. Overgaar der i Femaarsperioden den Benaadede en ny Straffedom, resolverer Ministeriet saa godt som altid, at den betinget eftergivne eller formildede Straf skal fuldbyrdes; der gøres dog her en Undtagelse, forsaavidt angaar Straffedomme for militære Forseelser.
    Særlig om Løsladelse af Straffanger før Straffetidens Udløb er der givetalmindelige Regler dels i Anordning angaaende Fuldbyrdelse af Strafarbeide i Fælleskab av 13/2 1873, dels i Anordning om Fuldbyrdelse af Forbedringshusarbeide i Nyborg Straffeanstalt af 28/5 1913. I Følge den førstnævnte Anordnings § 16 paahviler det Straffeanstaltens Bestyrelse at indstille Fangen tilbetinget Benaadning, naar han har hensiddet paa Overgangsstadiet i et nærmereangivet Tidsrum — Reglen finder kun Anvendelse paa Fanger, som er dømtetil over 7 Aars Strafarbeide — naar der er Haab om, at den paagældende fremtidig vil føre et ustraffet Levned, og naar der er sikret ham et redeligt Livserhverv eller en Stilling i Samfundet. Den Benaadede er undergivet Politiets Tilsyn; fuldstændig Frihed indtræder først naar den domsbestemte Straffetider udløben eller, for Livsfangers Vedkommende, naar endelig Benaadning ererhvervet. Reglen er i de sidste Aar kun sjældent benyttet.
    Ved den sidstnævnte Anordnings § 26 er der tillagt Justitsministeriet Bemyndigelse til at løslade Fanger, der har arbejdet i Fælleskab, paa Prøve, tildet Tidspunkt, da Straffetiden i Henhold til Straffelovens § 13 vilde udløbe, hvis Straffen var Udstaaet i Enkeltcelle — hvorved Straffetiden afkortes. Løsladelsen betinges af at den paagældene 1 Aar efter Løsladelsen udviser en efter Justitsministeriets Skøn ulastelig Vandel. I Henhold til den sidstnævnte Bestemmelse er i Tidsrumet 1/4 1916—31/3 1917 løsladt 123 Fanger. — I Nyborg Straffeanstalt hensidder kun Mandspersoner under 23 Aar.
 

Robert Hove.