J. H. Deuntzer † 16 Novbr. 1918. Johan Henrik Deuntzer var født i København d. 20 Maj 1845. Han blev Student 1862, deltog som Frivillig i Krigen 1364 og tog juridisk Embedseksamen 1867. To Aar efter fik han Universitetets Guldmedaille for en Afhandling om Legatarens Retsstilling. Efter et Par Aars Arbejde i Centraladministrationen rejste han med Stipendium til Udlandet, men maatte afbryde Rejsen for at deltage i Konkurrencen om det Professorat, der blev ledigt ved Grams Død. Deuntzer sejrede og blev 1872 ansat som Professor ordinarius i Retsvidenskab ved Københavns Universitet. Hans Fag var til at begynde med, hvad vi kalder Civilrettens første Afdeling, d. v. s. Privatrettens almindelige Del, Personret, Familieret, Arveretsamt Næringsret, og fra 1875, da Nellemann forlod Universitetet, tillige Proces. For at forøge sin Indsigt i Retslivet lod Deuntzer sig, mens han var Professor, flere Gange (i 1880—1884) konstituere som Dommer. I 1901 blev han kaldet til at danne vort første Venstreministerium (1901—1905), hvorved Parlamentarismens Æra indlededes i Danmark. Selv overtog han, foruden Konseilspræsidiet, Udenrigsministeriet. Hans væsentligste Indsats som Minister varvistnok Afslutningen af en Del Voldgiftstraktater. 1902—1913 var han Medlem af Folketinget, og fra 1914 udnævnt Medlem af Landstinget.
    Deuntzers videnskabelige Produktion falder udelukkende i Tiden før han blev Minister. Deuntzer har vistnok Æren af at være den, der først indsaa Nødvendigheden af at skaffe de Studerende trykte Lærebøger i videst muligt Omfang, og han skrev et stort Antal, som oftest kortfattede, Lærebøger i deforskellige Grene af sine Fag. Af hans andre Værker maa — foruden Konkurrenceafhandlingen om Fuldmagt — nævnes den store Haandbog »Den danske Skifteret» (1885), der endnu har stor Værdi, samt »Den nordiske Familieret» i Nordisk Retsencyklopædi. I Lovgivningsarbejdet deltog han paa forskellig Maade, allerede før han blev Rigsdagsmand. Han affattede saaledes sammen med Nellemann Udkastet til Loven av 1899 om Formueforholdet mellem Ægtefæller og var Medlem af den Proceskommission, hvis Forslag danner Grundlaget for den i 1916 gennemførte Retsplejelov, samt af den nordiske Kommis-

 

sion om Livsforsikringsvæsenet. Næevnes kan ogsaa, at han var den danske Regerings Repræsentant ved de Forhandlinger med Sverige, der førte til Traktaten av 26 Juli 1888. I de nordiske Juristmøder deltog han ivrigt og blev 1878 Medlem af den danske Bestyrelse for Møderne.
    I 1894 udnævntes han til ekstraordinær Assessor i Højesteret og til doctor juris honoris causa ved Københavns Universitet, i 1905 til Geheimekonferens
 

H. U.